Om at gi`

Vi mennesker har det omtrent som en post,
hvis stempel er skrumpet af tørke og frost:
vi kan ikke læske den ringeste tørst,
før den, som vil læskes, har læsket os først.

Vi er som en skovtur, der drager afsted
og tror, at hinanden har madkurven med.


Men dèn som kan gi` uden først at ha fået,
dèn som tør vove det, den som har råd,
kan sætte den gældbundne verden i gang
og frikøbe alle for tranghed og trang.

Dèn vil alverden med farve og spil
gavmild og rig komme strømmende til.

Piet Hein