Side 1 af 2 12 Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 17
  1. #1
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Har du oplevet noget uforklarligt?

    Har du oplevet noget uforklarligt?

    Har du nogensinde oplevet noget du ikke kan finde en naturlig forklaring på?
    Måske du har set eller haft kontakt med afdøde?
    Eller har du set en ufo?
    Oplevet uforklarlige fænomener?

    Mange mennesker oplever uforklarlige hændelser, som man umiddelbart ikke kan finde en ”naturlig” forklaring på.

    Måske du har oplevet noget ”overnaturligt”???

    Du er velkommen til at fortælle om din oplevelse, og dele den med os andre.

    Kærlig hilsen
    Joanna Sol

  2. #2
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Jeg har oplevet mange uforklarlige ting i mit liv, denne skræmte mig, sendte den til en der har megen erfaring inden for ånder og åndekontakt og forløsning af ånder...


    Hej Martin
    Jeg har en ven, som jeg ser med jævne mellemrum, dog
    taler vi ofte i telefon, men rent fysisk ses vi ikke så ofte. Vi ved godt at der ligesom er en speciel forbindelse imellem os, nærmest en slags telepati. Vi kan aflæse hinanden som åbne bøger, og mærker hinandens
    sindstemmninger, uden at behøve at bruge ord. Min ven
    meditere en hel del, og er hvad jeg vil kalde spirituel,
    dog uden at være så bevidst om det.

    Forleden nat lå jeg og læste, klokken var mellem 2 og 3.
    Pludselig følte jeg mig iagttaget, nogen kiggede på mig.
    Jeg vente mig om, og kiggede hen mod hjørnet i mit soveværelse, og så til min store skræk og forundring en
    stor grå pulserende sky, midt i skyen stod min ven og
    kiggede på mig. Hvad f..... laver du her røg det ud af munden på mig. Jeg var helt ude af mig selv, meget bange... følte ligesom noget "ondt" - jeg rakte hånden
    hen til min sengelampe og satte fuldt blus på lyset.
    Min ven stod stadig i denne grå sky og kiggede ligesom
    "lidt undrende og sarkastisk" på mig, han var fuldt
    påklædt, overtøj og hue. Pludselig lød hans stemme i
    soveværelset "Det nytter ikke at du skruer op for lyset" - han bevægede slet ikke munden, men hans stemme lød klart og tydeligt i soveværelset. Jeg sad helt i
    chock, lænet op ad min sengegavl, og bare kiggede og kigede. Hvorlænge ved jeg ikke, for mig virkede det som
    en evighed. Og han bare kiggede og kiggede på mig...
    Pludselig lød hans stemme helt klart igen - "Vil du ha'
    jeg kommer nærmere." Da skreg jeg højt - gå, gå hen hvor du hører til, hvor du kommer fra i vild panik...
    Langsomt vendte han omkring inde i skyen og kiggede undrende på mig, og skyen og han tonede ligesom ud og forsvandt ud af vinduet - (jeg bor på 3. sal) Jeg sad
    længe helt ude af mig selv i sengen, turde simpelthen ikke stå ud. Også fordi jeg følte ikke at han var "god"-
    det var ligsom om der var noget "ondt" i dette syn...

    Næste dag talte jeg med min ven om dette. Og til min store overraskelse fortalte han, at jeg ikke er den
    første der har oplevet dette. En af hans venner er også
    våget op med "ham" i soveværelset... Og det var også
    ligsom en "ond" oplevelse... Min ven sov ikke den nat
    mellem 2 og 3 han var vågen, sad faktisk og arbejdede... Kan du forklare hvad det var jeg oplevede,
    og hvorfor mærkede jeg ligesom noget "ondt" - Min ven
    mener selv at der ligesom er noget der forsøger at "trænge" ind i ham, og overtage ham nogle gange, og det skræmmer ham... Det har han bare ikke fortalt mig
    før efter min oplevelse med "ham" i mit soveværelse...
    Håber du kan give en slags forklaring...

    Kærlig hilsen
    Joanna


    Hej Joanna

    Jeg har læst dit brev med stor interesse...
    Det er dog første gang jeg har fået denne slags spørgsmål, men vil prøve at hjælpe det jeg kan.
    Jeg har før hørt om folk der pludselig ses andre steder end de fysisk befinder sig. Dette er oftest i forbindelse med deres vej til åndeverdenen (død), eller hos folk der kan gå i meget dyb meditation og derved får ud af kroppen oplevelser.

    hvis han har været i færd med at arbejde som han siger, så bliver det endnu mærkeligere.

    Du må ikke betragte det som ondt, får er det en ånd, der lever af hans energi og evt facineres af dig, så får denne endnu mere næring af den energi du udstråler ved frygt.

    Prøv næste gang at snakke roligt til ånden / Eller dette syn der møder dig, og se om der kommer et svar. Eller endnu bedre kan du bede dette om at "gå væk", gentag hvis det er nødvendigt.

    En ånd der svæver mellem denne verden og åndeverdenen kan ikke gøre noget ondt eller lignende, med mindre en person "lukker" denne ind i sig. Så derfor skal du holde den kontrol over dig selv som du jo normalt har. For du virker jo som en kvinde med normale faste meninger og ben i næsen, og der skal jo normalt noget til at hyle dig ud af den..

    Ved ikke rigtig om det var denne type svar du søgte, ellers kan du prøve at spørge min gode ven Marion om det samme. jeg er sikker på at hun har et konkret svar :-)

    Alt godt fremover

    Martin

  3. #3
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Joanna

    Jeg kan slet ikke komme med et bud på, hvad der forgik i dit "syn"! Men umiddelbart lyder det ikke særlig rart...

    Jeg selv oplevede for en del år siden at vågne midt om natten ved, at der stod et hjortekid i mit soveværelse - ca. 2-3 m. fra mig. Det blev stående ganske roligt, ville ikke flytte sig og var upåvirket af min tiltagende panik!
    Efter lang tid blev jeg simpelthen nødt til at lægge mig ned i sengen igen med dynen som en vold ud mod hjortekiddet, og jeg ved ikke, hvor længe det blev stående derefter.... Jeg lukkede øjnene fast i, og lukkede det på den måde "ude".

    Hvad kan det mon have handlet om??? Jeg har aldrig talt med nogen om det før.


    En anden og ganske anderledes oplevelse fik jeg, da min farfar døde.
    Min farfar og farmor var en tur i Hirtshals for at se Nordsømuseet. Der er en høj jerntrappe, og min farfar snublede og faldt ned ad trappen. Han blev straks indlagt på det nærmestliggende hospital, og meldingen var, at han ikke var kommet alvorligt til skade.
    To dage senere sad jeg hjemme ved mit spisebord og var ved at skrive et brev til min farmor, hvori jeg bl.a. bad hende give min farfar et kærligt knus fra mig, når hun kom op til ham på hospitalet.
    Jeg holdt en lille pause og sad ganske stille med pennen i hånden, da min hånd pludselig gav sig til at ryste ganske blidt, og jeg følte et let klem.
    Jeg vidste da, at min farfar var død og sagde farvel til mig.
    Jeg var hans prinsesse, som han altid sagde...

    Kort tid efter ringede min mor og fortalte, at farfar netop var død.

    Kh
    Linda

  4. #4
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Kære Linda
    Hvor det glæder mig at du kommer frem med dine oplevelser, for tro mig alle oplever vi
    tilsyneladende ”uforklarlige” fænomener og hændelser. Men vi er alle så bange for at andre skal tro vi har ”lidt knald i låget” – derfor fortier vi vores oplevelser.

    Jeg skal ikke gøre mig til ekspert, men din oplevelse med hjorten der kom til dig, sådanne dyr der dukker op har jeg tit hørt om. Som regel er det fordi de vil gøre opmærksom på noget, de kan også være en slags ”budbringer” – det var jo et meget
    stædigt lille hjort, der ikke sådan ville lade sig forsvinde…
    – det åndelige kan tage mange skikkelser.

    At få en sidste kærlig hilsen fra et nært familiemedlem, sker rigtigt tit, at modtage et ”tegn” på at nu går vedkommende til den anden side, er vidunderligt smukt…

    Ang. min ven, jo det var en lidt uhyggelig oplevelse, som faktisk udviklede sig. Til sidst blev han selv bange for hvad der skete med ham, og jeg fik trukket ham til en healer, dette hjalp dog ikke. Senere tog min ven til sit hjemland, hvor han ofte er på ferie (Jamaica) og opsøgte en mand, som fortalte at nogen i gennem længere tid havde forsøgt at overtage hans vilje gennem voodoo (ganske ubredt religion på Jamaica og blandt afrikanere) – han udførte nogle ritualer, og bønner, og ja siden fik han det bedre, og jeg har aldrig haft besøg af ham i mit soveværelse siden.

    Kærlig hilsen
    Joanna Sol

  5. #5
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Joanna

    Tak for din respons!

    Vedr. din ven, så kan jeg også godt forestille mig, at han var blevet "overtaget" af et andet jeg.
    I alle tilfælde er det godt, at der var nogen, der kunne hjælpe ham!

    Mht. til min farfars død, så har jeg lige siden været meget taknemmelig og glad for hans afsked med mig. Jeg fik jo aldrig sagt fysisk farvel til ham, da han døde så uventet.

    Kærlig hilsen
    Linda

  6. #6
    Guest avatar
    Avalon116 Gæst

    Standard

    Hej Joanna.
    Sikke en grim oplevelse.

    Ham Martin snakker om en Marion, du kunne spørge. Er det Marion Dampier-Jeans?

    Knus
    Avalon

  7. #7
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Hej Avalon

    Ja det er hende, men vi havde fat i flere af "de store" ...intet hjalp...
    Min marabue, og en fra Jamaica ordnede problemet...
    Kærlig hilsen
    Joanna sol

  8. #8
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Pigen i den blå kjole.

    Min søster blev for nogle år siden skilt, flyttede fra det fælles hus til et lille rækkehus i Tåstrup.
    Hendes søn, der på det tidspunkt var 12 år tog denne skilsmisse meget tungt, og var i en længere periode rigtig ked af det.
    Kort efter de flyttede ind i det nye hus, begyndte underlige ting at ske oppe på første sal, kun i datterens værelse, hendes datter var på det tidspunkt 8 år. Om natten vågende datteren op, ved at nogen trak hende i armen når hun sov. Nat efter nat løb hun ind til sin mor, og fortalte dette, men når de sammen kiggede i værelset, ja så var der jo ikke nogen.
    Senere begyndte hendes datter at sige, når hun sad og tegnede ved sit skrivebord, (også om
    dagen) så stod der altså en bagved stolen hun sad på - og pustede hende i nakken.
    Datteren havde et stort spejl på lågerne af sit klædeskab, nogen gange stod hun foran spejlet og dansede til musik, en dag kom hun løbende ned i køkkenet til sin mor, og fortalte at hun var sikker på hun havde set skyggen af en lille pige danse lige bag hende i spejlet.
    Min søsters datter har en lille samling af fine dukker, dukker klædt i gammeldags kjoler med mamelukker og lange proptrækker krøller på hovedet. Nogen gange var der byttet om på den
    måde hun havde placeret dukkerne, og hun påstod hårdnakket at der blev rodet i hendes ting.
    Især var der en af disse dukker, med en fin blå kjole og lange lyse krøller der jævnlig blev flyttet
    rundt på, dette måtte min søster erkende, da hun en nat listede ind på datterens værelse, og så denne dukke, ligge et helt andet sted i værelset end den havde gjort da hun tidligere på aften lige havde tjekket om datteren sov, hvad hun gjorde. Min søsters datter var egentlig ikke bange for hvad der forgik på hendes værelse, men gav tit udtryk for hun følte det irriterende og som om nogen kiggede på hende hele tiden.

    Min søster ringede til mig (jeg var lige kommet på besøg i Danmark) og spurgte om jeg ikke ville komme ud og se om jeg kunne finde ud af hvad der foregik på dette børneværelse.
    Jeg tog derud, og vi gik alle tre ind på datterens værelse, sønnen var lige et smut overe hos en ven.) Jeg bad min søster og hendes datter forholde sig helt rolige, og sammen sad vi på sengen…
    I værelset, var der en energi, en energi, som ikke kom fra os. Efter en kort stund gik jeg hen og tog den fine dukke ned fra hylden, og satte mig med den i hænderne. Der var ”noget” ved denne dukke. Jeg spurgte, min niece om hvad dukken hed. Den hedder Sara, fortalte hun mig. Jeg begyndte stille at tale ud i rummet, bad pigen om at lade mig se hende, at vi ikke ville hende noget ondt, men gerne ville hilse på hende… Dukken må ikke hedde Sara, lød det pludselig i mine øre, den ligner jo mig, og jeg hedder Elin. Langsomt manifesterede en energi sig, henne ved skrivebordet, det skal siges at det kun var mig der kunne se pigen tydeligt, men både min søster og niece, pegede overmod skrivebordet fordi de straks fornemmede der var ”noget.” Godaften Elin, sagde jeg, hvor er det dejligt at se dig. En lille pige i blå bomuldskjole, og lyst langt krøllet hår, der var bundet sammen med en blå sløjfe stod og så på mig. Jo, faktisk kunne jeg godt se at hun og dukken lignede hinanden lidt. Derefter havde jeg en længere samtale med pigen. Hun fortalte at hun var død på hendes forældres gård, hun vidste ikke årstallet, men det var den dag da den sidste høst skulle i laden, karlene havde en slags konkurrence om hvem, der kom først ind med et vognlæs høstkorn. Hun fortalte at alle var samlet ved vognporten til gården, at hun havde sin fineste kjole og sko på, fordi der skulle være høstfest om aftenen. Hun fik øje på en kattekilling, der løb rundt om hjørnet til vognporten, og løb efter den, i det samme drejede en høstvogn med hesteforspand ind i porten. Hun døde med det samme. Jeg spurgte hende om hun ikke gerne ville forenes med sin familie, - hun rystede på hovedet. Hun fortalte at hun stadig var på gården, at gården nu var flyttet, men mange mennesker hver dag besøgte denne gård, også mange børn. Her havde hun set en dreng, der var så ked af det, og fulgt med ham hertil. Og nu leger jeg her, og ser hvad pigen leger, men dukken skal altså hedde Elin, ligesom mig, jeg bliver sur hver gang hun kalder den Sara. Jeg spurgte hende om hun nogen gange forsøgte at vække pigen som bor i værelset. Elin svarede da, at hun syntes pigen var kedelig når hun sov, at hun skulle vågne op og lege. Jeg forsikrede hende at dukken fra nu kun ville hedde Elin, om hun så til gengæld ville lade pigen sove i fred i sengen om natten. Dette indvilgende hun i, med et stort smil. Jeg spurgte hende endnu engang om hun ikke ville genforenes med sin familie. Nej, jeg vil blive her og lege lidt. Derpå tonede hun ud, og den stærke energi ved skrivebordet forsvandt.
    Min søsters datter kaldte fremover dukken for Sara, og endnu nogle uger, var der ”to piger” på værelset. Men min niece fik sin nattesøvn i fred. Det viste sig at min nevø havde været på klasseudflugt til Frilandsmuseet, et museum for gamle danske gårde og landboliv, få dage efter de flyttede ind i deres nye hjem. Drengens nedtrykte stemning, den energi han udsendte, tror jeg har tiltrukket pigen, men at hun hurtigt har fundet min niece og hendes legesager mere spændende, og underholdende. Som ånd har hun ingen tidsfornemmelse overhovedet, hun ved ikke at hun har været i værelset i flere måneder, for hende eksistere tiden ikke. Min søsters datter siger at pigen er gået hjem, for det hørte hun Elin sige en dag til hende - at nu måtte hun hellere skynde sig hjem. Min niece savner sin ”veninde” - men som hun siger, det er bedre for hende at være hjemme. Dukken har hun stadig, og den vil altid hedde Elin.
    Dette besøg fra den anden side, ligger nogle år tilbage i tiden, men Elin glemmer vi aldrig!

    Joanna Sol

  9. #9
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Engang var jeg på besøg hos en familie som jeg kendte i Gambia.
    Jeg skulle overnatte hos denne familie, som var meget gæstfrie, men også fattige, de boede i et af områderne i den største by Serrekunda, hvor der ikke er elektrisk strøm.
    Husene i dette kvarter, har ingen toiletter, jo det vil sige det er der, et skur i dette tilfælde med et hul i jorden, dette skur var beliggende lidt fra huset.

    Om natten skulle jeg, ganske mod min vilje, ud til dette skur. Fandt min lommelygte og begav mig hen mod skuret. I det samme hører jeg en underlig lyd, en slags trommen, og messende sang, ganske uhyggelig forekom det mig. Lyden var ganske nær og alligevel så underlig fjern. Jeg kigger hen mod gaden som løber lige ved siden af huset skuret. I mørket, kun oplyst af min lommelygte kommer en gammel afrikansk kvinde gående, hun var iklædt nogle skind der næsten ikke dækkede hendes krop, håret var helt hvidt og stod ud til alle sider, under armen holdt hun en lille tromme som hun trommede på alt i mens hun messede nogle ensformige ord, som jeg ikke forstod. Hun stoppede op ganske få meter fra mig, i skæret fra lommelygten, virkede hun så uhyggelig og uvirkelig, at jeg løb tilbage til hoveddøren i huset, og glemte alt om det lille skur. De to kvinder af familie som jeg delte værelse med, var i mellemtiden vågnet op, havde tilsyneladende hørt mig stå op, eller måske den sælsomme sang og trommen fra gaden, i hvert fald stod de i indgangen af hoveddøren og rev mig ind og smækkede døren i og låste. De mandlige medlemmer af familien var nu også kommet på benene, og alle begyndte de at synge en slags messende sang, kvinderne så bange ud og skyndte sig ind til husets sovende børn. Denne sang stod på i nogle minutter, så holdt mændene op, lyttede og så meget lettede ud, kvinderne kom ud fra de respektive soverum, hvor de havde siddet ved børnene, som nu var vågnet op af denne uro. Jeg var temmelig forvirret, men forstod at der på en eller anden måde havde været fare på færde. Da børnene var faldet til ro igen, satte alle sig ned og jeg fik forklaringen på hele denne oplevelse.
    I dette område af byen, helt fra gammel tid, før de fattige huse blev bygget her, og Serrekunda var en by, har mennesker hørt og set denne kvinde med års mellemrum gå i dette område om natten. Fortællingen siger, hun kalder på børnene, prøver at drage dem til sig med sin sang og trommen. Hun vækker dem op af søvnen, og de vil følge hende i trance, mod deres vilje, for aldrig at vende tilbage. Derfor vogter kvinderne over børnene når de hører denne sælsomme trommen, alle gemmer sig bag låste døre i husene, og synger en traditionel sang, der skal mane hende tilbage til de døde som hun tilhører… de fortalte mig at gennem tiderne har kvinden altid set ud som den beskrivelse, jeg kunne gengive fra mit glimt af hende i lommelygtens skær derude ved vejen.

    Joanna Sol

  10. #10
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Joanna

    Interessante beretninger!

    Dine "kanaler" må være ret modtagelige for at kunne modtage disse ånder!

    Kh
    Killa (som jeg har tænkt på at kalde mig fra nu af...)

Side 1 af 2 12 Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind