Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Findes der Stjernemennesker og Englemennesker?

    Stjernemennesker og englemennesker




    Forord

    Vi er mange der har set mod stjernerne og fornemmet, at vi hører til i en verden, som ikke findes her på Jorden. For nogle bliver fornemmelsen eller oplevelsen en begyndelse til et langvarigt identitetsskift til et stjernemenneske eller et englemenneske, og for andre bliver det begyndelsen til en langvarig identitetskrise og ulykkelighed. I den situation er der ikke megen hjælp at hente i den form for åndelig litteratur, der har skullet lære os grundlaget i den åndelige livsforståelse.

    Tiden er nu kommet, hvor den skjulte hukommelse om vor åndelige identitet fra andre universer skal vækkes til live. Derfor skrives nu bog efter bog, der bekræfter fornemmelserne og oplevelserne. Hver af disse bøger har sin indfaldsvinkel og sin styrke. Nærværende bog har sin baggrund i egne oplevelser, i terapeutiske erfaringer med inkarnationer før vor ankomst til planeten Jorden samt i min ægtefælles clairvoyante beskrivelser af lysarbejderes identitet og udviklingsbane. Begge erfaringer bekræfter, at de der nu interesserer sig for åndelig udvikling, kommer fra andre planeter og universer, og de bekræfter at disse "åndelige hjem" er vidt forskellige. Således afsløres en vældig mangfoldighed i vor dybere identitet, vore dybere evner og vor udviklingsbane på Jorden. Dette billede går igen i de kurser, som vi har afholdt om lysarbejdernes åndelige identitet, idet utallige mennesker her har fået oplevelser af at komme fra en anden planet eller fra en lysverden, som de længes tilbage til.

    Bogens første indfaldsvinkel er, at den er et forsøg på at skabe balance i vor forståelse af den mangfoldighed af mennesker, der kommer udefra. Derfor beskriver den mange forskellige grupper og to forskellige udviklingslinier, og derfor balancerer den mellem de beskrivelser af stjernemennesker, der inspireres fra ekstra-planetare kilder, og den åndelige litteratur der er inspireret fra Jordens Store Hvide Broderskab. En forståelse af mangfoldigheden giver tolerance og accept, og den giver forståelse for den enkeltes udviklingsbane, særlige identitet og opgave på Jorden. Mangfoldigheden kan dog også give uoverskuelighed og forvirring og efterlade spørgsmål om den nøjagtige identitet. Læseren opfordres derfor til ikke at rubricere sig selv eller andre mere, end hvad der støttes af en indre oplevelse eller fornemmelse. Hensigten med at beskrive mange forskellige grupper fra andre planeter og universer er at styrke hukommelsen om og den indre oplevelse af den specielle identitet, som den enkelte har, og at åbne for en mangfoldig forståelse af vore medmennesker.

    Bogen skal således bidrage til, at der skabes en åbning mod det store univers, der ligger uden for Jorden, og en genkendelse af de mange forbindelser af lys, viden og forståelse, der fandtes i fortiden, og som altid har eksisteret i det indre. Bogen skal hjælpe med at vække forståelsen af, at vi ikke tilhører Jorden. Vi tilhører universet, men vi er på Jorden for at hjælpe denne del af universet med at vende tilbage til en højere vibration.

    Vækkelsen af lysarbejdernes åndelige identitet er en vækkelse af den skjulte erindring om, hvor vi kommer fra, hvem vi er og hvad vort formål med rejsen til Jorden er. Erindringen kan indebære en genkendelse af den særlige træning og vibration, som vi havde, før vi kom til Jorden, og den specielle erfaringsvej som hver af os har været igennem på Jorden. Efterhånden som denne forståelse vækkes, kan vi tage vor opgave op, genkende dem der deler samme opgave, og samarbejde med de grupper der er kommet til Jorden med andre opgaver under det store projekt, at Jorden skal lyse. Vækkelsen er således en vækkelse af den naturlige evne til at være med til at skabe et samfund eller et univers med et universelt livssyn, med broder-søsterskab og med enhed, samhørighed og glæde.

    Det bidrag, som denne bog giver, er ikke den endelige sandhed. Fremtidig forskning og inspiration kan give ny viden, som ændrer på nogle af de modeller, der præsenteres her. Det er universet og ikke bøgerne der er vore lærere, og når universet afslører mere af sin viden, må mange af de konklusioner, der nu skrives i bøger, blot huskes som forsøg på at forstå, hvad der først kan overskues fuldt ud, når alle slør på Jorden er faldet bort. Når universet har afsløret flere hemmeligheder, kan hele den store plan for Jorden og menneskeheden ses både fra høje interplanetariske bevidsthedscentre og fra Jordens eget indre styre. Først når de to supplerer hinanden, fås det fuldkomne billede af lysarbejdernes åndelige identitet før, under og efter opholdet på Jorden.

    Teosofien og de ekstra-planetare inspirationskilder skal således supplere hinanden og løftes op til et højere niveau, før den endelige forståelse af stjernemenneskene og englemenneskene og dermed af Jorden kan gives. At bidrage til denne balance er en af bogens vigtigste formål. Bogen skal ses i sammenhæng med de andre bøger i serien Jorden skal lyse (se bagest i bogen), der beskriver menneskehedens fremtid, lysformidlingsopgaven og lysarbejdernes åndelige psykologi.

    Asger Lorentsen



    Bogen har følgende indhold:

    1. Kosmiske rejsende
    Friheden gennem hjertet
    Den individuelle vej
    Illustration til kapitel 1

    2. Mennesker fra planeter med materiel drivkraft
    De driftige
    De eksperimenterende
    De negative fra andre planeter
    De skabende
    Illustration til kapitel 2

    3. Stjernemennesker i forklædning
    Opbyggerne af en lysende civilisation
    Opbyggerne af antakarana
    Nedfælderne af det blødende hjerte
    Tekster til kapitel 3

    4. Bevidste stjernemennesker
    Stjernevejen åbnes
    Balancen mellem jord og himmel
    Tekster og illustrationer til kapitel 4

    5. Mennesker fra devariget
    Hvorfor inkarnere som menneske
    Når devaer bliver mennesker
    De der går den balancerede vej
    De eksperimenterende devamennesker
    Tekster og illustrationer til kapitel 5

    6. Englemennesker
    Mariavejen
    Broen til menneskenes dal
    Tekster til kapitel 6

    7. På Jorden mødes vi
    Kristusvejens indre udvikling
    Tekster til kapitel 7

    Jorden skal lyse bind 1 - 4
    Uddannelse i verdenstjeneste
    ............................................................ ............................................
    Det her fandt jeg på nettet, tænk jeg tror jeg vil ønske mig denne bog til min føs'da. Jeg læser for lidt!

    Kærlig hilsen
    Joanna Sol

  2. #2
    Guest avatar
    Gæst

    Standard

    Kære Joanna

    Hvad du ønsker skal du få..

    Og når du slipper ønsket får du gaven...

    Det er min erfaring!

    KH
    Sally

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Hej Joanna
    Det er en god idè at holde sig orienteret gennem antikvariaternes netværk på: http://www.antikvariat.net Ofte kan man finde gode bøger af ældre dato eller udsolgte tiltler. Man kan også oprette sin egen "ønskeliste" og systemet vil holde øje med de angivne titler, hvorefter du får besked, når den pågældene bog dukker op hos een af de mange tilsluttede antikvarboghandlere.

    Lige p.t. er der følgende titler af denne forfatter til rådighed:

    Citer Oprindeligt indsendt af www.antikvariat.net
    LORENTSEN, ASGER: Eros' bryllup. 1947. 38s. Tegninger af forfatteren.
    DKK 65 · spørg Antikvariat Pilegaard, Aalborg (DK) · PIL190662 ·

    LORENTSEN, ASGER: Spirituelle impulser (Åndelig filosofi, bind 1). Borgen, 2000. 247 pp. Hft.
    DKK 100 · spørg Kirkegaards Antikvariat, København S (DK) · KIR03620 ·
    Knus
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  4. #4
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Tak Anina, jeg vil straks bestille min føs'dagsgave!

    Kærlig hilsen
    Joanna Sol

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind