Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard Jeg har besluttet mig eller.... om en "kalkunhals"

    Hvem har ikke set Lone Kühlmann i profil og hvem har ikke undret sig over, at hun ikke kom af med sin ekstreme "kalkunhals"......?

    Nu er det ikke sådan, at jeg er specielt forfængelig eller på anden måde stræber efter den "evige ungdom". Et eller andet sted er jeg også ligeglad med, evigt og altid at have focus på udseendet og de sidste mange år endda har jeg direkte forsømt alt, hvad der har med pænt udseende, pæn påklædning og velfriserede hår at gøre...

    ....jeg har dog et svagt punkt og dette er min erindring om min fars ekstremme "kalkunhals", som hang og bævrede i vinden for et godt ord og ved selv de mindste bevægelser....



    Nu har min far altså været en herre på 42 år da jeg blev født, så jeg har endnu været en stor pige når jeg først lagde mærke til sporene af tidens tand i min fars udseende.... og det eneste jeg ellers lagde specielt mærke til var hans..... "kalkunhals" .... "sådan noget" ville jeg aldrig nogensinde selv have, svorede jeg.

    Det lykkedes mig holde dette "løfte" igennem årene med overvægt, så senere gennem de tyve år med undervægt... og så frem til overgangsalderens tiltagende vægt og hele vejen frem til..... i går!!!

    Jeg bevægede mig frem gennem lokalerne med hurtige skridt og lige pludselig, ud af den blå luft mærkede jeg "noget" bevæge sig under hagen på mig ... Jeg spurtede til det nærmeste spejl og så, at når jeg rystede på hovedet - rystede min "underhage" med.... bare i modsat retning!!

    Jeg behøvede ikke lukke øjne, for at kunne se for mit indre blik min fars "kalkunhals" vokse i omfang under mit ansigt og jeg besluttede mig på stedet, at denne familietradition er afgået ved døden sammen med min far i 1973!! So help me God!!

    Efter flere studier over Nettet fik jeg opklaret, at det fedt som udvikler sig på steder som under hagen, bag knæerne, "dansehåndtag", topmavser o.l. tilhører typen, som ikke lader sig slanke væk og selv om man reducerer den totale kropsvægt gennem diæter og/eller motion - bliver disse celler siddende og parate til at fyldes med "indhold" hver gang der er selv det mindste "overskud" af energi i kosten. D.v.s. at for at være på den sikre side - skal man faktisk altid sørge for at være i et lille underskud af kalorier - ellers fyldes netop disse "depoter" først. Disse "specielle" fedtceller bærer en medicinsk betegnelse, som jeg (selvfølgelig ) havde glemt hvad var i farten.... jeg vil dog skrive det her lige så snart jeg har fundet det igen.

    Nåh.... ikke mere pjat! Denne "kalkunhals" skal hindres med alle midler. Ellers ved jeg, at jeg går hen og bliver traumatiseret for livet, i hvert fald resten af det - og når jeg nu ved, at netop disse depoter fyldes først ligemeget hvad.... jeps... så skal de her hersens fedtceller væk! Helt væk....

    Priserne på fedtsugning af dobbelthagen spænder vidt fra 5 til 12 tusinde kroner og det mest forbløffende er, at den billigste klinik er medlem af adskillige faglige forsamlinger samt havde flere typer patienforsikringer - medens den dyreste havde ingen af delene . Hvorom alt er dog - springer jeg ikke på den "første bedste" mulighed. Jeg vil forske lidt videre og bestemmer mig nok snart ..... udsigten til min fars "kalkunhals" giver mig en maredit jeg ikke behøver be` Joanna om at tyde....

    Med en gluk-gluk-gluk-kalkunhilsen
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    63
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Anina

    Jeg håber at du finder den bedste løsning, for kalkunhalse kan man ikke have gående frit omkring!

    Bagefter kan du jo passende fortælle om risici og ubehag, så vi andre ved, hvad vi har i vente!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind