Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Icon3 Det tavse forår af Rachel Carson


    "Det tavse forår"
    Af Rachel Carson

    Gyldendal 1963




    Biologen Rachel Carson (1907-1964) skrev i 1962 bogen "Silent Spring", hvori hun offentliggjorde resultater af sine naturvidenskabelige undersøgelser om farerne ved brug af kemiske pesticider. Rachel Carson tilskrives ofte æren for at have katalyseret den moderne miljøbevægelse med sit ønske om, at landbruget, industrien og regeringen skulle se naturen på en anderledes måde.

    Silent Spring - Det tavse forår - er foråret uden fuglesang i et USA, hvor omfattende sprøjtning mod myg og andre insekter med vidundermidlet DDT også havde dræbt en masse andre dyr. Carson forklarede, hvordan det altid er de stærkeste insekter, der overlever, så der altid vil være behov for stærkere gifte, og at DDT - selvom der var svage koncentrationer i floder og jord - ophober pesticider sig gennem fødekæden - fra plankton til dyr og os.

    Hendes budskab om at mennesker aldrig vil kunne opnå fuld kontrol med naturen, eller udrydde arter vi ikke kan lide, uden voldsomme sideeffekter, fik meget stor opmærksomhed i 60erne. Carson advokerede for en integreret naturforståelse med minimalt brug af kemikalier kombineret med biologiske og kulturelle kontrolforanstaltninger - og introducerede dermed økologi-begrebet i den almene debat.





    En tegneserie om Rachel Carson kan læses her



    Om miljøbevidsthed

    Jakob Wolf, Københavns Universitet

    Fænomenet miljøbevidsthed er af forholdsvis ny dato. Det er godt 30 år gammelt. Man kan sige, at Rachel Carsons bog, "Det tavse forår" fra 1960 introducerer miljøbevidstheden. Det er karakteristisk for Rachel Carson, at hun var naturvidenskabsmand, hun var biolog, og hendes bog er et naturvidenskabeligt værk. Den er en videnskabelig biologisk undersøgelse af sammenhængen mellem brugen af pesticider, især DDT, og fugles sterilitet. Men det er ligeså karakteristisk, at bogen indirekte retter en kritik mod den kun naturvidenskabelige, objektiverende indstilling til sit emne. Den formidler ikke kun videnskabelig indsigt, den formidler også den holdning, at ødelæggelsen af fuglene og deres sang er en etisk uhyrlighed. Over for truslen om at være årsag til et tavst forår, et forår uden fuglesang, bliver vi bevidste om vores etiske forhold til fuglene.

    Ordet miljøbevidsthed er etisk ladet. Miljøbevidsthed betyder ikke blot at have viden om miljøet. Det betyder også, at vi har et etisk ansvar for miljøet. Og det er først og fremmest det, der har karakteriseret den økologiske bevidstgørelse, vi har været ude for de sidste 30 år. Også før den økologiske bevidstheds opkomst havde vi en enorm viden om naturen og miljøet. Der fandtes mange videnskaber, der lå inde med en meget omfattende viden om naturen. Alligevel havde vi ingen miljøbevidsthed. Den økologiske bevægelse er først og fremmest udtryk for et etisk-filosofisk bevidsthedsskred og ikke for en øget viden om naturen. Og dette bevidsthedsskred har at gøre med et opgør med det objektiverende syn på naturen.

    Resten af artiklen kan læses på WebArchive.org



    Bogen "Det tavse forår" har været udsolgt længe, men kan fortsat findes på bibliotekerne og, forhåbentlig også hos antikvarboghandlere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Icon3 Det tavse forår af Rachel Carson


    "Det tavse forår"
    Dokumentarisk bog om menneskets forgiftning af naturen

    Af Rachel Carson



    Første danske udgave udkom 1963
    Oversat fra amerikansk af Ebba Hentze efter "Silent Spring"
    Anden udgave 1969
    Gyldendals Uglebøger


    INDHOLD

    1. Forord til den danske udgave af Knud O. Møller
    2. Forfatterens tak
    3. En fremtidsfabel
    4. Forpligtelsen til at holde ud
    5. Dødseliksirer
    6. Overfladevand og underjordiske vande
    7. Jorbundens riger
    8. Jordens knappe grønne kappe
    9. Unødvendigt ødelæggelsesværk
    10. Og ingen fugl synger
    11. Dødsfloder
    12. Blindt hen ned fra himlen
    13. Værres stillet end Borgiaernes gæster
    14. Prisen vi må betale
    15. Set gennem et smalt vindue
    16. Èn ud af fire
    17. Naturen slår igen
    18. Lavinen begynder så småt at rulle
    19. Den anden vej
    20. Efterord
    21. Litteraturliste ved Holger Madsen


    Om Rachel Carson:

    Rachel Carson (1908-1964), amerikansk biolog. Rachel Carson studerede først litteratur ved Pensylvania Univesity, men brød af for at hellige sig biologi og afsluttede sine studier på Johns Hopkins University. 1936-1952 medarbejder ved U.S. Fish and Wildlife Service.

    Hun interesserede sig især for det liv, der udfolder sig i havet og skrev bl.a. Under the Sea-Wind (1941), The Sea Around Us (1951, dansk udgave samme år) og The Edge of the Sea (1955). Men verdenskendt blev hun først med Det tavse forår (1962) om farerne ved den ukontrollerede anvendelse af giftstoffer i naturen.

    Rachel Carson døde i 1964 i Silver Springs i Maryland. I nekrologen sammenligner The New York Times betydningen af hendes bog med den effekt "Onkel Toms hytte" har haft på eftertiden:

    "Ikke før Rachel Carsons "Silent Spring" blev udgivet i 1962, blev hele nationen opmærksom på den fare for mennesket og naturen, som pesticider betyder."


    Om bogen:

    "Rachel Carson har samlet et enormt materiale for at bevise, hvor farlig forgiftningen af naturen med kemiske sprøjtemidler er. Det er en bog, der må gøre indtryk på et hvert tænkende menneske. Alene i USA kommer 500 nye stoffer af denne art i handelen hvert år. Produktion af syntetiske insektdræbende midler i landet er femdoblet fra 1947 til 1960. Og samtidigt bliver stofferne mere og mere giftige, efterhånden som planterne og dyr bliver immune over for dem.

    Bogen er fyldt med uhyggelige beretninger om forgiftning af naturen med følger for både mennesker og dyr. "Det tavse forår" er en rystende bog - den indeholder et videnskabeligt materiale, der synes uafviseligt, og den er en manende appel til myndigheder i de fleste lande."
    (Bent Henius i Berlingske Tidende)

    "Det tavse forår" handler om moderne kemiske midler, pesticiderne, som bruges mod skadedyr (det er insekticider) og ukrudt (herbicider) og dens påvisning af sprøjtningens farer for dyr og mennesker har vakt enorm opsigt i den vestlige verden. "Det tavse forår" er fuld af eksempler på hårrejsende hensynsløshed ved kæmpemæssige sprøjtninger, hvorunder vældige mængder vildt og sangfugle og fisk blev udryddet." (Leif Blædel i Information)

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard Det tavse forår af Rachel Carson


    "Det tavse forår"
    Dokumentarisk bog om menneskets forgiftning af naturen

    Af Rachel Carson

    Forord til den danske udgave

    Rachel Carsons bog har med rette vakt stor opsigt. Bogen omhandler et problem, der må betragtes med meget stor alvor. For problemet gælder, at det i givet tilfælde kan blive menneskehedens skæbne.

    Den danske læser bør gøre sig klart, at dr. Carsons beskrivelse af problemet alene hviler på forholdene i U. S. A., hvor brug af kemikalier, specielt i form af sprøjtninger mod ukrudt og skadelige insekter, har et langt større omfang end i vort land.

    Om det nævnte problem er der allerede skrevet meget, men om alt for mange publikationer gælder, at de mere er præget af ensidig, omend ærlig forargelse end af objektiv redegørelse og vurdering.

    Miss Rachel Carson har i mange år selv arbejdet med naturvidenskabelige problemer, og hendes bog er derfor præget af objektivitet og streng videnskabelig disciplin. Sandfærdigheden af hendes beretninger om de skæbnesvangre virkninger på dyre- og planteliv af masse-udspredninger af gifte, har - mig bekendt - ingen ansvarlige personer betvivlet. Men mange har hævdet, at hun i sine konklusioner går for vidt. Enhver læser af denne bog kan selvstændigt tage stilling til berettigelsen af dr. Carsons konklusioner. Personligt er det min bestemte opfattelse, at dr. Carsons konklusioner er nøgterne og redelige. At man bag hendes ord aner et varmt og følsomt sind, bevirker kun at man får sympati for forfatterinden.

    Dr. Carsons bog er specielt blevet kritiseret af personer, der i offentlige stillinger er sat til at føre kontrol med brugen af kemikalier i ager-, have- og skovbrug. Man har svært ved at frigøre sig for den opfattelse, at alt for mange af de officielle eksperter betragter problemet ensidigt, idet de ved vurderingen af problemerne ganske overvejende lægger vægten på de kortfristede økonomiske gevinster og søger at bagatellisere farerne ved kemikalie-udspredningen.

    I tilslutning til en bladomtale af Carsons bog udtalte en indenfor dansk sundhedsvæsen meget indflydelsesrig person (d. 30. september 1962) til en avis: "Samtidig vil jeg imidlertid gerne kraftigt understrege, at Rachel Carson skyder langt over målet." Dette er en udtalelse som man, som foran nævnt, ofte møder i omtaler af Carsons bog, og denne eller lignende udtalelser skal nok blive gentaget i kommende anmeldelser af den foreliggende danske udgave.

    I vort lille, på mange områder så fortræffelige land, er der en sætning, der er blevet sagt for ofte: "Noget sådant sker ikke herhjemme." Ud af den tankegang, der ligger bag det nævnte udtryk, vågnede mange op til en barsk realitet den 9. april 1940.

    Der er heldigvis her i landet endnu ikke sket sådanne uhyrlige indgreb i naturens lovbundne kredsløb, som iagttaget i U. S. A.; til gengæld er vore reserver af vilde planter samt af vilde fugle, fisk og andre dyr langt, langt mindre end i U. S. A. og derfor mere sårbare.

    Men dog sker der herhjemme allerede så meget, at enhver med kærlighed til vort lands natur må nære den alvorligste frygt for at uoprettelige skader skal ske, om anvendelsen af kemikalier ikke bliver ændret.

    Enhver vil fra de senere år, særlig fra forår og forsommer, erindre de talrige beretninger om drab af fugle og fisk, der med sikkerhed eller med overvejende sandsynlighed skyldes gifte. Vel fordi de nævnte ulykker - f. eks. drab af alle fisk i ørreddamme - medfører alvorlige økonomiske tab, omfattes de med megen offentlig interesse. At en egn mister yndige sangfugle, - at foråret bliver tavst (Carson) -, vækker mindre opsigt, om det da overhovedet bliver nævnt.

    Så sent som den 13. juli 1963, den dag da nærværende forord nedskrives, bringer dagsavisen en tragisk beretning med overskriften: "Tryggevælde aa og stranden i Køge bugt flyder af døde fisk. - Insekterne dør ogsaa, og saa har fuglene intet at spise." - Da der i beretningen intet nævnes om kemiske analyser, kan dødsårsagen ikke fastslås. Enhver toksikolog vil imidlertid vide, at død, der indtræder pludseligt og på ensartet måde hos et større antal levende væsener, oftest skyldes forgiftning. Da også insekter i det nævnte tilfælde skal være døde, må det, beretningens rigtighed forudsat, anses for sandsynligt, at et af vore moderne insektdræbende midler (insekticider) har været årsagen. Herpå tyder også, at giften har kunnet virke efter fortynding med de store vandmasser, der findes i et åløb.

    Død og ødelæggelse efter insekticider kendes i vort land ikke alene blandt fugle, fisk og andre dyr. Følgende tildragelse har jeg haft til undersøgelse.

    Den 7. juli 1959 legede en dreng på 17 måneder, søn af en husmand, på plænen i husets have. Moderen så drengen stikke en finger i jorden i græsplænen og derefter i munden. Et øjeblik efter faldt han livløs sammen og han var død, da lægen kom 15 minutter senere. - Den 4. juli var en roemark bag haven sprøjtet med bladan (R); de personer, der havde sprøjtet med giften, hævdede overfor politiet, at sprøjtningen var sket med stor forsigtighed.

    Vor undersøgelse (sag nr.2129/1959) viste med fuld sikkerhed, at dødsårsagen var forgiftning med paration = bladan (R). I drengens spiserør og mavesæk fandtes lidt jord og sand i overensstemmelse med moderens beretning. Hvorledes palationet var kommen ind i drengens organisme, blev aldrig opklaret. Formentlig er en sky af tåge fra parationsprøjtevæsken drevet for vinden ind i haven og har slået sig ned på græsset, hvor drengen legede 3 dage senere.

    At død og ødelæggelse kan være uønskede følger af udspredning af giftstoffer som hjælpemidler ved jordbrug, må anses for uomtvistelige kendsgerninger.

    Kan der med samme sikkerhed påvises gavnlige virkninger af gift-distribueringen på produktionen af afgrøder? Det er en uomtvistelig kendsgerning, at afgrøderne ved have- og agerbrug er forøget stærkt i de senere år, men hvad der er den væsentligste årsag hertil, er på ingen måde klarlagt. At forbedret dyrknings- og gødskningsteknik m. v. spiller en stor rolle, er uden for al tvivl.

    Derimod er det stadigt fuldt berettiget at spørge: Foreligger der sikre holdepunkter for, at brugen af insekticider har nogen væsentlig andel i produktionsforøgelsen indenfor have- og agerbrug, når produktionen opgøres over nogle år? Dette sidste er det eneste, der har samfundsmæssig betydning.

    Den landmand, der finder en roemark inficeret med et eller andet skadeinsekt, som får marken sprøjtet og får reddet en afgrøde, der måske ellers ville være gået delvist tabt, tvivler ikke på kemikaliernes værdi, fordi han opnår en klar økonomisk gevinst i dette tilfælde. Det afgørende er imidlertid, om den årlige afgrøde i et land kan forøges ved brug af insekticider. Mig bekendt findes der, som nævnt, ingen sikre holdepunkter for en sådan antagelse. Var det tilfældet, skulle man vente, at antallet af skadelige insekter var blevet nedsat i de forløbne år - i alt væsentligt siden 1945 - thi kun ved at nedsætte antallet af dyr i den mere "permanente" bestand af skadelige insekter, kan de insektdræbende midler udøve en virkning på de årlige afgrøder.

    I sin bog giver Rachel Carson mange eksempler på, at store og uhyre kostbare gift-kampagner ikke har haft den tilsigtede virkning, udrydning af visse skadedyr, men undertiden endog har bevirket en stigning i skadedyrenes antal - medens talløse dyr m. v. blev uskyldige ofre for kampagnen. Noget tilsvarende finder vi i vort eget land:

    Allerede i 1950, efter kun 5 års anvendelse af de nye, højvirksomme insekticider, kunne plantepatolog Anna Weber (Statens plantepatologiske Forsøg, Lyngby) spørge: "Hvorfor er der så mange flere (plante)sygdomme og skadedyr nu end i gamle dage?" Og hun svarer selv: "Der er 3 faktorer, der synes at være af særlig betydning her:

    1. Monokulturer
    2. Forstyrrelser i den biologiske ligevægt, fordi rovinsekter dræbes
    3. Insekternes resistens mod kemikalier" (citeret efter Weber i "Horticultura" 1950, nr. og 5; jfr. Stapel: Tidskr. for Landøkonomi 1952, hefte 4).


    Blandt insekterne findes der dels sådanne, der ernærer sig af og på planter og træer; dette er fra menneskets syn de skadelige insekter. En anden gruppe, rovinsekterne, lever af andre insekter og holder skadeinsekterne stærkt nede i antal. Disse fra menneskets syn gavnlige rovinsekter, f. eks. mariehøns, er i almindelighed lettere påvirkelige af giftstoffer. Ved giftsprøjtningen sker det derfor let, at det overejende er rovinsekterne, der dræbes, hvorefter skadeinsekterne uhæmmet kan brede sig. Forsøg f. eks. med spindemider på æbletræer har vist følgende: En bestemt rovtæge kan i sit liv nå at dræbe 5000 spindemider, men rovtægen dræbes relativt let af gift. Fra et forsøg (se Weber) skal citeres: "I et enkelt forsøg er miderne efter sidste sprøjtning (17. august) opformerede således, at angrebet ved optælling 8. oktober var stærkere i alle sprøjtede parceller end på noget tidspunkt i ubehandlede."

    Altså: Store pengemidler investeret i insekticiders udsprøjtning. Resultat: Flere skadeinsekter end før og formentlig kun gevinst til dem, der fremstiller og udspreder giftene. - Man vægrer sig næsten ved at tro, at noget så barokt kan lade sig praktisere.

    Gennem Rachel Carsons bog vil læseren få viden om den såkaldte biologiske ligevægt, det vil sige den lovmæssige ligevægt mellem den levende og den døde natur samt ligevægten mellem alle levende væsener indbyrdes, mellem planter og dyr, fra de mindste bakterier til de største pattedyr. Griber man ind i denne ligevægt, kan store ulykker blive resultatet. Forholdet mellem rovinsekter og de såkaldte "skadelige insekter" er kun et lille eksempel. Gennem Carsons bog får læseren belyst, hvorledes den store anvendelse af kemikalier kan ændre den biologiske ligevægt og føre til svære ulykker.

    Trods sin objektive og nøgterne form virker Rachel Carsons bog som et meget alvorligt anklageskrift mod de personer i USA, der på federalregeringens og på de enkelte staters vegne tilrettelægger, administrerer og kontrollerer den overhåndtagende brug af kemikalier.

    Måtte den danske udgave af bogen virke som en alvorlig advarsel til de personer, der i vort land har opgaver som de nævnte; en advarsel om, at det er på høje tid at foranledige, at brugen af ukrudt- og insektdræbende midler formindskes.


    Universitetets farmakologiske Institut København i juli 1963.
    Knud O. Møller Professor, dr. med.


    EFTERSKRIFT

    Rachel Carsons fortræffelige bog "Det tavse forår" der udkom i juli 1963 er aktuel som ingensinde før. Det er derfor meget glædeligt, at bogen nu udkommer, i en "billig-udgave", som jeg ønsker den størst mulige udbredelse.

    Den 11. juli 1969

    Knud O. Møller Professor, dr. med.

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Icon3 Det tavse forår af Rachel Carson


    "Det tavse forår"
    Dokumentarisk bog om menneskets forgiftning af naturen

    Af Rachel Carson



    Kilde/Source:Wikimedia Commons


    Forfatterens tak


    I et brev som jeg modtog i januar 1958, beskrev forfatterinden Olga Owens Huckins de bitre erfaringer hun havde gjort med en lille verden, der var berøvet alt liv, og rettede således igen, og denne gang meget intenst, min opmærksomhed mod et problem der længe havde optaget mig. Det var hendes brev der fik mig til at indse, at jeg var nødt til at skrive denne bog.

    I de år der siden er gået, har jeg fået hjælp og opmuntring af så mange mennesker, at det er helt umuligt for mig at nævne dem alle her. Alle disse mennesker der så villigt har delt frugterne af mange års erfaring og forskning med mig, repræsenterer en mangfoldighed af statsinstitutioner både her og i udlandet, af universiteter og forskningsinstitutter, og mange forskellige professioner. Jeg takker dem varmt for den tid, og for de forskningsresultater de har givet mig del i.

    Jeg vil også gerne takke dem der har hjulpet mig ved at læse dele af manuskriptet, og som med deres ekspertviden som grundlag har kommenteret og kritiseret det. Ansvaret for, at alle oplysninger i denne bog er korrekte og gyldige er naturligvis mit, men jeg ville ikke have kunnet fuldende bogen uden den store hjælp jeg har fået af følgende specialister: Dr. med. L. G. Bartholemew ved Mayoklinikken; John J. Biesele ved Texas Universitet; A. W. A. Brown, Western Ontario Universitet; Dr. med. Morton S. Biskind, Westport, Connecticut; C. J. Briejer, det hollandske plantebeskyttelseslaboratorium; Clarence Cottam ved Roband Bessie Wilder Wildlife Foundation; Dr. med. George Crile jr. ved Clevelandklinikken; Frank Egler, Norfolk, Connecticut; Dr. med. Malcolm M. Hargraves ved Mayoklinikken; Dr. med. W. C. Hueper ved National Cancer Institute; C. J. Kerswill ved det kanadiske fiskeforskningsinstitut; Olaus Murie ved Wilderness Society; A. D. Pickett ved det kanadiske landbrugsministerium; Thomas G. Scott ved Illinois Natural History Survey; Clarence Tarzwell ved Taft Sanitary Engineering Center og George J. Wallace ved Michigan State University.

    Enhver som skriver en bog der bygger på fakta fra mange forskellige områder skylder altid bibliotekarers dygtighed og hjælpsomhed meget. Jeg står i taknemmelighedsgæld til mange, først og fremmest til Ida K. Johnston ved indenrigsministeriets bibliotek og Thelma Robinson ved National Institutes of Healths bibliotek.

    Min forlægger, Paul Brooks, har trofast støttet og opmuntret mig, og uden vrøvl rettet sig efter udsættelser og forsinkelser. Både for dette, og for hans kloge udgiverskøn er jeg ham uendeligt taknemmelig.

    Dygtige og hengivne medarbejdere har hjulpet mig med det enorme forskningsarbejde på biblioteker: Dorothy Algire, Jeanne Davis og Bette Haney Duff. Jeg ville aldrig have kunnet afslutte denne bog under ofte temmeligt besværlige ydre omstændigheder, havde jeg ikke haft min husbestyrerinde Ida Sprows trofaste, aldrig svigtende hjælp.

    Til slut vil jeg udtrykke min store taknemmelighed mod en række mennesker, hvoraf der er mange jeg ikke kender personligt. De har fået mig til at føle, at det virkeligt har været umagen værd at arbejde med denne bog. De mennesker jeg tænker på, er de mange mænd og kvinder, der var de første til at vende sig mod vor hensynsløse, uansvarlige forgiftning af den verden, vi deler med alle andre levende væsener, og som i dette øjeblik kæmper i tusindvis af små slag, der til sidst vil medføre, at fornuft og sund sans får lov til at bestemme vor måde at tilpasse os til den verden, vi alle lever i.

    Rachel Carson




    EFTERORD

    Da førsteudgaven af bogen kom på dansk i 1963, vakte den ikke den opsigt, som man kunne have forventet efter reaktionen mange andre steder. I det øvrige Skandinavien, især i Sverige, opstod en ret heftig diskussion i offentligheden om de problemer, som bogen behandler. Det er jo ikke hver dag, at en bog, der i den grad bygger på videnskabelig litteratur går hen og bliver en "bestseller". Også længe efter forfatterens død fik den en videre, praktisk indflydelse.

    Det kan ikke nægtes, at vi i Det tavse forår står overfor et stridsskrift, at følelser spiller ind og præger fremstillingen. Men det vigtige punkt i denne forbindelse må være, hvor berettigede (eller i alt fald forståelige) disse følelser er. Den kraftigste opposition har bogen mødt fra mere eller mindre offentlige organer og fra kredse, der på forskellig måde har tilknytning til den kemiske industri (pæne undtagelser findes dog), og det har ikke manglet på stærke udtryk som: bogens skildringer er overdrevne, følelsesbetonede, uvidenskabelige ("science fiction"), unøjagtige osv. Sjældnere støder man på en saglig imødegåelse, der især rammer visse sider af det, der strejfer det medicinske felt.

    Det mest, og vel med mest ret, kritiserede afsnit har nok været det, der omhandler forholdet mellem kræft og de i antal stigende giftstoffer, der indgår i en stadig voksende del af vore levnedsmidler, ikke mindst dem der indføres. En del forurenes også f. eks,. via importerede foderstoffer. Der findes misforståelser i Rachel Carson's fremstilling af teorier om kræftens opståen og tvivlsomheder med hensyn til den måde, hvorpå hun fremstiller mulige sammenhænge mellem bekæmpelsesmidler og kræften. Alt dette ændrer imidlertid ikke den kendsgerning, at tilstedeværelsen i vor organisme af rester af de forskellige bekæmpelsesmidler belaster vor i forvejen på så mange måder betrængte lever og nyre. De har også en dybtgående virkning på stofskiftet på det cellulære plan, og på dette plan arbejder de for tiden gængse teorier om kræftens årsag. Indenfor biologien står vi jo altid overfor højst komplicerede sammenhænge, der ikke sådan i en fart kan overskues. Langtidsvirkninger vil altid være vanskelige at konstatere. (Sml. The knife - edge of cancer, The Lancet, July 5, 1969 p. 36-37).

    Det er åbenbart, at brug:en af sprøjtemidler i Danmark ikke på noget tidspunkt har været af en så grotesk natur, som de skildres i den foreliggende bog, der især tager forholdene i U.S.A. som sit udgangspunkt. Denne situation har kunnet opstå trods en ret udbygget lovgivning om levnedsmiddelkontrol. Allerede siden 1950 har Landbrugsministeriets Giftnævn holdt et skarpt øje med situationen, og har med de begrænsede magtmidler der har været til rådighed, med energi og tålmodig klogskab gjort en meget betydningsfuld indsats. Det indrømmedes af giftnævnets formand, professor Poul Bonnevie, da bogen udkom (se Ugeskrift for Læger 125, 50, 1781, 1963) at "Nævnets indsats ... har været hemmet af, at først loven om Statens Levnedsmiddelinstitut, og derpå bevillingen til dette er blevet årevis forsinket; og det er derfor" (på grund af manglende kontrolmuligheder) "ukendt, om begrænsningerne" (de foreskrevne regler for stoffernes benyttellse) "er tilstrækkelige".

    Nu er Levnedsmiddelinstituttet endeligt kommet i gang, hvad der naturligvis må hilses med tilfredshed. Det er jo imidlertid klart, at nævnets bestræbelser støder på modstand fra en række partikulære interessers side, så at spørgsmålet i sidste ende også må tages op på_det politiske plan. For at dette kan ske, må offentligheden vækkes. Professor Bonnevie skildrer denne nødvendighed i følgende sætning: "For at skaffe den nødvendige folkeopinion for en bedre lovgivning, fremkom derfor Carson's bog, og kort efter en rapport fra The Presidents Science Advisery Committee" (Se litteraturlisten nf. 8 ).

    Det må også fremhæves, at ledende landbrugsforsøgskredse i Danmark har et betydeligt mere afbalanceret syn på brugen alf sprøjtemidler end det ofte synes at have været tilfældet i U.S.A. Bekæmpelsesproblemet tages i stigende omfang op til diskussion ud fra bredere, biologiske synspunkter. Litteraturlisten anfører en række ganske nye artikler, der giver et godt indtryk af dette.

    Helt uden virkning har fremkomsten af Rachel Carson's bog heller ikke været herhjemme. Ret vide kredse af naturelskere blev opskræmt, dele af pressen begyndte så småt at beskæftige sig med sådanne problemer. Foreningen Dansk Natur - Dansk Skole afholdt nogle møder (se litteraturlisten nr. 16, 17, 43). Akademiet for de Tekniske Videnskaber arrangerede et rundbordsmøde, Landboforum udgaven bog (litteraturlisten nr. 20), og forskellige ubehagelige kendsgerninger dukkede op og virkede med. I den allerseneste tid er en i alt fald endnu stigende interesse for forureningsproblemer i videste forstand trådt frem i og for en bredere offentlighed. Det skulle også undre, om noget sådant ikke ville ske. Det er jo nu engang en kendsgerning, at vi alle lægger krop til; og med vore efterkommere hænger vi på det, der sker.

    Det er glædeligt at iagttage, at et møde, der engang i foråret arrangeredes af en kreds af unge, vågne naturhistorie(biologi)studerende, under medvirkning af en række fremstående fagfolk, gennem deres forening NOA virkede stærkt accelererende på interessen, der også kom livligt til udtryk i pressen og i politiske kredse. Dette møde blev udgangspunkt for en aktivitet af en noget mere permanent karakter (under navnet NOAH, se Folkevirke 24. Nr. 3, 1969), hvor en større gruppe af studerende og yngre videnskabsmænd meget energisk bringer oplysninger frem til offentligheden. Man kan altså håbe på et gunstigere klima end tidligere for gennemførelsen af en række nødvendige reformer.

    Det tavse forår har stadig en mission at udfylde, i flere henseender. Bogen kan hos mange mennesker åbne øjnene for nogle af hovedgrundene til den misere vi står i på det skildrede område, kortsyn og egoisme. Den kan hjælpe med til for en bredere offentlighed at gøre klart, hvor afgørende økologiske synspunkter er for en fornuftig måde at gribe vanskelighederne an på, samt til at øge forståelsen af hvad sådanne synspunkter er. Jeg kommer ind på den sag lidt senere. Bogen kan åbne øjnene på folk for, at vi står overfor verdensomfattende problemer.

    Siden Det tavse forår' fremkomst er vor viden på mange områder blevet øget, og det er blevet klart, at vanskelighederne tager til med stigende hastighed. Det bliver mere og mere påtrængende, at mennesket gør sig sit forhold til især den levende natur klart bevidst. Der finder nu en forurening i videste forstand sted i et omfang der betinger, at selv de fjerneste ødemarker og oceanernes vidder bliver påvirket så stærkt, at det direkte kan måles, og det drejer sig ikke om enkelttilfælde. I forbindelse med de i Det tavse forår specielt behandlede forhold er det vel ved at være alment kendt, at man hos eskimoer i det højeste Nord og hos pingviner i det yderste Syd, for ikke at tale om oceanets fisk og fugle kan konstatere let målelige mængder af DDT og andre klorerede kulbrinter. Disse ophobes alle, i varierende omfang i organismerne og i jordbunden, og de kan kun med største vanskelighed nedbrydes af mikroorganismer. En af kilderne til den vidt udbredte forurening er en forekomst i atmosfæren (på grund af sprøjtning og pudring fra luften) og i vandløb over hele jorden.

    Et grundlæggende forhold, der må bringes nærmere og nærmere sin løsning er, at økologiske undersøgelser i stigende omfang må sættes ind på de uhyre omfattende problemer vi står overfor. Sideløbende dermed må der virkes for en, både i den bredere offentlighed, og måske især for administratorerne i videste forstand, større viden om hvad det gælder. Ordet "økologi" betyder husholdningslære, i moderne naturvidenskab indskrænket til naturens, den levende naturs, husholdning, dvs. læren om de lovmæssigheder der bestemmer organismernes forhold til den dem omgivende levende og døde natur, lovmæssigheder, som man ikke ustraffet kan handle imod. Det er økologiske forhold der bestemmer, i hvilket omfang en population, en bestand, kan formere sig op, og de fører også til, at bestandene normalt holder sig på et nogenlunde konstant niveau. Et af grundproblemerne er af populationsdynamisk natur. Det er altså nødvendigt i meget større omfang end det hidtil er sket, at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor bliver de dyr, der næsten alle altid har været blandt os, til skadedyr? Det er i høj grad tilstande i planterne der bestemmer omfanget alf angrebene, noget man ved en hel del om. Disse forhold skulle tages i betragtning i større omfang end det i almindelighed sker.


    Oktober 1969

    Holger Madsen Universitetslektor, Dr. phil.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind