Side 1 af 2 12 Sidste
Viser resultater 1 til 10 af 12
  1. #1
    Guest avatar
    spera* Gæst

    Standard Jeg er 53 år og midt i overgangsalderen.

    Hej -

    Jeg er ny på dette forum. Jeg er 53 år og midt i overgangsalderen. (I det mindste håber jeg at være halvt igennem!)

    Jeg vil gerne høre om andres erfaringer. Har det ikke selv så slemt, men jeg sveder meget (hedeture), og har i perioder meget ondt i mine led. Jeg tager ikke hormoner, og vil heller ikke.
    Jeg er overbevist om, at når naturen har indrettet kvinder med en sådan ommøblering af hormonsystemet midt i livet, så er det godt for et eller andet.

    Jeg vil gerne spørge andre:
    Hvordan fornemmer man, at det er ved at være overstået?
    Er det rigtigt, at hedeturene er værst efter at menstruationerne er hørt op?
    Er der nogen, der føler deres humør generelt bliver bedre end da de var yngre og menstruerende?

    venlig hilsen Spera

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: overgangsalder

    Citer Oprindeligt indsendt af spera
    Jeg er overbevist om, at når naturen har indrettet kvinder med en sådan ommøblering af hormonsystemet midt i livet, så er det godt for et eller andet.
    Hmm.... jeg vil også helst have tillid til naturen, men det kan sørme være svært, specielt når spiritualiteten, humøret, hukommelsen og kreativiteten svækkes.... ikke fordi man er blevet mindre begavet, men simpelt hen fordi funktionaliteten kan blive mere træg og motivationen kan ikke stå distancen, som ellers "hidtil".

    Kære spera

    Håber, du kan finde noget brugbart for dig selv, men da overgangsalderen forløber på de mest mærkværdige måder for hver enkel kvinde - vil dette være en tilstand, der konstant bibringer os nye erfaringer og selvoplevelser.... på mange måder ikke mindre, end dengang vi var i puberteten.

    For nogen ophører overgangsalderen aldrig og man lærer nye måder at leve på.... andre klarer sig med nogle år, før det er overstået og et misundelsesværdigt fåtal mærker aldrig til noget som helst.

    Overgangsalderen medfører mange nye behov og krav til tilværelsens alle afskygninger.... og som regel kan man finde nye mål og nyt syn på mange ting, man hidtil har overset eller ikke ment var vigtige. Dette er en udfordring og en process, der kan påføre mange en følelse af tabet af "sig selv" på mange punkter. Du er velkommen til at bruge stedet her til hvad du end måtte have brug for i denne tid, i den grad fuld af overraskelser.

    Dette er kun et foreløbigt svar på dit indlæg. Jeg regner med, at der kommer nogle flere efterhånden som de tilmeldte kommer forbi.

    Vi "ses" senere
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    BORNHOLM
    Alder
    63
    Indlæg
    599

    Standard

    Kære Spera
    Velkommen her hos os, jeg glæder mig til at lære dig at kende
    Jeg er selv en pige på 49 og 9mdr. Jeg gik i overgangsalder i 2001 efter et operativt indgreb, så mine hedeture kom 24 timer efter indgrebet og jeg har dem stadig, jeg glæder mig også til at det stopper, men som Anina skriver så er der nogle kvinder , det aldrig stopper for.
    Jeg brugte hormoner i ca. 2 år, men ikke hver dag , jeg tog ½ tablet hver anden dag og stopped for ca 3 år siden helt, jeg er simpelthen bange for det skidt, vil som du også helst lade naturen råde.
    Vi tales ved
    Knus Biddi
    Biddi fra Bornholm

  4. #4
    Guest avatar
    Barbara Gæst

    Standard

    Kære Spera

    Velkommen på Forum. Jeg glæder mig til at hilse på dig, når jeg indimellem selv kommer forbi.

    KH
    Barbara

  5. #5
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Kære Spera

    Jeg er heldigvis nået over på "den anden side". Min overgangsalder startede da jeg var sidst i fyrrerne, og jeg havde det mildest talt elendigt. Jeg kunne slet ikke fungere og passe mit arbejde.

    Mine menstruationer var voldsomme og varede i næsten 14 dage. Lige før og i starten af hver mesntruation havde jeg ulidelige smerter - nogle gange måtte jeg have lægevagten til at give mig en smertestillende sprøjte, for almindelige smertestillende piller hjalp ikke. Smerterne var fuldstændig som at have veer.

    Jeg havde samtidig store humørsvingninger og selvfølgelig hedeture.

    Min læge anbefalede mig hormonbehandlinger, og det sagde jeg ja tak til, selv om jeg ikke var vild med det. Alternativet havde sandsynligvis været, at jeg havde mistet mit arbejde.

    Jeg var meget bange for at stoppe med hormonpillerne, da jeg forskellige steder fra fik at vide, at så ville overgangssymptomerne bare starte forfra igen, og hvis jeg skulle igennem de samme problemer en gang til, så ville jeg hellere hormonbehandles resten af mit liv! Det skal så også siges, at jeg har haft det rigtig godt under hele forløbet med hormonbehandlingerne - ingen gener af nogen som helst art.

    For ca. 2 år siden - som 61 årig - besluttede jeg alligevel at prøve, hvordan det ville gå uden hormonpillerne, for jeg syntes, det var rigtig træls at skulle huske det stads hver eneste dag, og heldigvis viste det sig slet ikke at være noget problem. Jeg havde lidt hedeture i ca. 14 dage, og et par måneder efter begyndte jeg at pletbløde. Lægen sendte mig videre til hospitalet for at få mig undersøgt, og jeg blev indlagt for at få foretaget en udskrabning.

    Efter ca. 3 uger stoppede blødningerne - hedeturene var holdt op og siden har jeg intet mærket.

    Det er lidt underlgt, at jeg skulle have det så slemt. Hverken min mor eller min søster har mærket noget som helst til overgangsalder, men sådan er vi jo forskellige, og jeg synes, det er rigtig godt for dem, der kan klare sig udelukkende med naturmedicin eller slet ingen ting. Så heldig var jeg ikke.

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: overgangsalder

    Citer Oprindeligt indsendt af spera
    Jeg vil gerne spørge andre:
    Hvordan fornemmer man, at det er ved at være overstået?
    Er det rigtigt, at hedeturene er værst efter at menstruationerne er hørt op?
    Er der nogen, der føler deres humør generelt bliver bedre end da de var yngre og menstruerende?
    Hej Spera

    Jeg har flyttet dit indlæg her, hvor det hører til og hvor du også kan læse en del ældre indlæg om det samme. Jeg har også "tilmeldt" dig til "arkivet", hvor du finder masser af "brugte" indlæg fra en nedlagt debat. Indlæggene er dog fortsat beskyttede af copyright, hvorfor de kun kan læses i et privat rum.

    Du har stillet nogle spørgsmål for at kunne forberede dig på det forløb du venter eller.... for evt. at be-/afkræfte det du allerede har oplevet?

    Hvordan har du det selv lige nu? Man går normalt ikke på nettet, på jagt efter oplysninger, medmindre man er usikker og måske også plaget....

    Uanset hvad, er der en ting man ikke må tillade.... og dette er at miste håbet om, på en eller anden måde at komme ud på den anden side før eller siden. Om ikke som før, så på en ny måde, men ud kommer man, hvis man bestemmer sig for at bevare troen på, at det nytter.

    Hvordan har du det egentligt? Er det kun hedeture og ledsmerter, der plager dig? Og er du klar over, at uden hormoner, taber vi kalk fra knoglerne i størrelsesorden ca. 6% om året - hvilket kan forklare en del af ledsmerterne.... Benytter du de rette tilskud, for at supplere op på kalktabet? Det er desværre langt fra alle kalktilskud, der virker efter hensigten. Jeg tror, vi har skrevet om det et eller andet sted her, med Biddi - tror jeg....

    Lad høre fra dig
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  7. #7
    Guest avatar
    spera* Gæst

    Standard

    Kære Anina, Biddi, Barbara og Anne.
    Mange tak for Jeres svar. Det er dejligt at få så gode og seriøse svar.
    Jeg er ikke principielt imod hormonbehandling, slet ikke. Hvis jeg får det som Anne, ville jeg ikke tøve. - Jeg er blot imod den holdning, der betragter overgangsalderen som en mangelsygdom, i stedet for at betragte den som (endnu) et udslag af den fantastiske og fleksible kvindekrop. Det er det jeg mener med, at menopausen må være godt for et eller andet...jeg læste for en tid siden om to forskere, som undrede sig over, at mennesket var det eneste pattedyr, hvor kvindens krop omstillede sig til ufrugtbarhed midt i livet. De havde en teori om, at naturen havde udviklet kvinder til denne "anden" periode, fordi der er brug for værdifulde bedstemødre, som ikke længere skal belaste kroppen med børnefødsler, men kan leve længere og være stærk for de unge, fødende "hunner" og børnene. Kort sagt, naturen har udviklet os til ældre, stærke, vise kvinder, som er helt nødvendige for slægtens opretholdelse (for ellers havde naturen ikke udviklet denne evne hos kvinden).
    Det er en spændende teori synes jeg, og i al fald noget ganske mere spændende, end at overgangsalderen er en sygdom.
    Jeg håber og tror på en dejlig ny livsperiode på den anden side. Derfor er jeg også glad for at høre fra Jer, der er kommet godt igennem.
    Venlig hilsen Spera, som bor på Sjælland

  8. #8
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Kære Spera.

    Den teori om bedstemødrene har jeg også læst, og jeg tror, der kan være noget om det. I "gamle" dage var det jo sådan og i fx primitive stammer er det jo sådan stadigvæk.

    At så familiemønteret har ændret sig så voldsomt, er jo ikke noget naturen har skabt!

    Jeg synes, det er pragtfuldt ikke at skulle tænke på blødninger, hygiejnebind og risiko for uønsket graviditet - ok, det sidste har jeg nu ikke behøvet at bekymre mig om de sidste 20 år, for min mand er steriliseret! :P
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  9. #9
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af spera
    Jeg er blot imod den holdning, der betragter overgangsalderen som en mangelsygdom, i stedet for at betragte den som (endnu) et udslag af den fantastiske og fleksible kvindekrop.
    Godmorgen Spera

    Jeg tror, at sygeliggørelsen af overgangsalderen sker (når det gør) højst ufrivilligt og som følge af et hårdt forløb, med skavankerne og forringelserne.... Tænk, at man drømmer gennem hele sit travle liv om, at når ungerne er flyttet for sig selv og man får mere tid til sig selv... får læst alle de bøger, der har samlet støv på hylderne i årevis og.... når tiden kommer.... kan man bare ikke koncentere sig, læser den samme side om og om igen, uden at fatte en brik. Bare èt eksempel blandt (muligvis) flere. Hmm.... så begynder man at tvivle på, om denne forvandling er eller ikke er meningsfyldt. Og så er det, at man begynder at lede med lys og lygte efter andre, for hvem det er gået anderledes bedre - så man kan få jaget frygten på flugt og fatte et nyt håb igen.

    Citer Oprindeligt indsendt af Spera
    ...et udslag af den fantastiske og fleksible kvindekrop.
    Med denne holdning håber jeg, at du kaster ankeret her for mere end blot en kort bemærkning.... Jeg ved ikke om det nytter nok, "bare" at samles her og skrive - men der findes et kæmpe afgrund af mangel på respekt for og værdsættelse af kvinder IRL. Og selv om her i DK er det mindre synlingt end andre steder i verden, skal man ikke tage fejl.... bristen findes også her.... Vi har en tråd under overskriften: "Stop volden mod kvinder" her: http://www.overgangsalderen.net/foru...inder%21%21%21 . Og i går hørte jeg på DR1 om de albanske kvinders gehenna, efter at landet er blevet "befriet" for kommunismens tunge åg, hvilket med èt havde kværket både kvindernes ligeberettigelse og startede en volds- og voldtægtsbølge i de fleste, små albanske hjem.... for ikke at forglemme, handelen med kvinder og børn samt at den albanske mafia er nu den stærkeste og rigeste i verden.... Nåh, men det er jo ikke dèt vi skal skrive om her i emnet....

    Citer Oprindeligt indsendt af Spera
    Det er det jeg mener med, at menopausen må være godt for et eller andet...jeg læste for en tid siden om to forskere, som undrede sig over, at mennesket var det eneste pattedyr, hvor kvindens krop omstillede sig til ufrugtbarhed midt i livet.

    De havde en teori om, at naturen havde udviklet kvinder til denne "anden" periode, fordi der er brug for værdifulde bedstemødre, som ikke længere skal belaste kroppen med børnefødsler, men kan leve længere og være stærk for de unge, fødende "hunner" og børnene. Kort sagt, naturen har udviklet os til ældre, stærke, vise kvinder, som er helt nødvendige for slægtens opretholdelse (for ellers havde naturen ikke udviklet denne evne hos kvinden).
    I stenalderen levede mænd i gennemsnit 5 år længere end kvinder. I bronzealderen udgjorde forskellen ca. 3 år; i den romerske jernalder - ca. 5 år; i middelalderen ca. 7 år og på 1700-tallet levede mændene ca. 3 år længere end kvinderne. Faktisk har kvindernes levetid overhalet mændenes først omkring år 1900. Jeg er nok ikke helt enig med forskerne om at menopausen er et udtryk for naturens bedste hensigter med os.... i hvert fald ikke på det stadie jeg befinder mig nu. Måske bliver jeg "klogere" med tiden og måske først når (hvis) jeg igen får den fulde kontrol med mit intellekt.... Tanken tiltaler mig, meeeen.....

    Jeg foretrækker afgjort, at det er os selv, der med udgangspunkt i selvrespekt, vores kærlighed til vores børn, omgivelser.... venner - selv vælger vores hensigt med os selv og forfølger denne ved egen og hinandens hjælp.... Dette, tror jeg, er mere til at regne med end naturens luner.... specielt fordi vi rent faktisk går i fysisk forfald omkring menopausens indtræden og alene denne kendsgerning får mig til at tvivle på, at naturen har disse storslåede planer med os.... Så hellere turde brygge egne planer med og for sit livs efterår...

    Citer Oprindeligt indsendt af Spera
    De havde en teori om, at naturen havde udviklet kvinder til denne "anden" periode, fordi der er brug for værdifulde bedstemødre, som ikke længere skal belaste kroppen med børnefødsler....
    Ja, bedstemødre.... Iagttager man bedstemødrenes lod i dag, ser det ud til, at der er bedre eksistensberettigelse for mormødre end farmødre... Her: http://www.overgangsalderen.net/foru...or-de-vordende har vi en snak gående om denne store forskel i mormødrenes favør, på konsekvent bekostning af farmødre.... Måske er vi for flinke til at bevilge medsøstrene for megen ret til at definere vores rolle som bedstemødre. Måske burde vi gøre det selv, istedet for at blive èt med væggen og vente pænt og længe på krummerne...

    Jeg er ikke rabiat feminist. Jeg er godt nok socialt bevidst men eller slet ikke politisk. Alligevel.... jo længere jeg lever, jo mere er jeg overbevidst om at patriarkatet er skidt for mennesker og for planeten.

    Hold der op mand! Jeg er i fuld gang med at skrive om alt muligt andet end det du skrev om . Bare jeg nu ikke drukner dig/Jer i efterdønningerne efter et anfald af misantropi.... til tider bliver tankerne blytunge, efter at man har åbnet avisen eller tændte for kassen. Så er det sørme godt og rart, at man kan hægte sig på din/jeres positive og konstruktive syn på sagerne. Det sætter jeg en stor pris på .

    Nåh... jeg må hellere få mig en lur, så hjælper det sikkert på "horisonterne". Jeg har arbejdet hele aften og natten, til en kurèr har afhentet det hele for et par timer siden. Det var så meningen, at jeg skulle på hovedet i seng med det samme, men..... jeg kom til at kigge herind først

    Vær rar at undskylde denne lange "sidebemærkning"

    Ha` alle en god dag
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  10. #10
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af spera
    Kære Anina, Biddi, Barbara og Anne.

    Mange tak for Jeres svar. Det er dejligt at få så gode og seriøse svar.
    Jeg er ikke principielt imod hormonbehandling, slet ikke. Hvis jeg får det som Anne, ville jeg ikke tøve. - Jeg er blot imod den holdning, der betragter overgangsalderen som en mangelsygdom, i stedet for at betragte den som (endnu) et udslag af den fantastiske og fleksible kvindekrop. Det er det jeg mener med, at menopausen må være godt for et eller andet...jeg læste for en tid siden om to forskere, som undrede sig over, at mennesket var det eneste pattedyr, hvor kvindens krop omstillede sig til ufrugtbarhed midt i livet. De havde en teori om, at naturen havde udviklet kvinder til denne "anden" periode, fordi der er brug for værdifulde bedstemødre, som ikke længere skal belaste kroppen med børnefødsler, men kan leve længere og være stærk for de unge, fødende "hunner" og børnene. Kort sagt, naturen har udviklet os til ældre, stærke, vise kvinder, som er helt nødvendige for slægtens opretholdelse (for ellers havde naturen ikke udviklet denne evne hos kvinden).
    Det er en spændende teori synes jeg, og i al fald noget ganske mere spændende, end at overgangsalderen er en sygdom.
    Jeg håber og tror på en dejlig ny livsperiode på den anden side. Derfor er jeg også glad for at høre fra Jer, der er kommet godt igennem.
    Venlig hilsen Spera, som bor på Sjælland
    Kære Spera

    Jeg kan kun tilslutte mig det du skriver om overgangsalderen.

    Jeg tager heller ikke hormoner, selv om jeg til tider tænker, at jeg måske vil have gavn af dem. Jeg mener overgangsalderen for mit vedkommende giver sig til kende som hedeture og en uligevægtig psyke.

    Gid at alle vi overganssild må støtte hinanden. jeg er overbevist om at sammenhold og videregivelse af vores erfaringer er af største betydning for vores velbefindende.

    Skønt at du er blandt os nu!

    Knus Bea

Side 1 af 2 12 Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind