Hund og helse
http://www.hunde-info.dk/hhelse.shtml

Vi, der har hund, ved det godt, men nu er der også en række videnskabelige undersøgelser, der bekræfter det: Det er sundt at holde hund! Bernt Arne Larsen fra Institut for samfundsmedicin ved universitetet i Bergen, og Frode Lingsaas der arbejder dels i Norsk Kennel Klub og dels på Norges veterinærhøjskole har sammen skrevet en artikel om emnet i tidsskriftet for Den norske lægeforening:

Af Helle Friis Proschowsky, dyrlæge
Forfatterne har gennemlæst et stort antal artikler fra tidsskrifter indenfor fagfelterne medicin, veterinærmedicin, sygepleje, psykologi, zoologi og samfundsfag. De mest centrale undersøgelser indenfor hvert fagområdet bliver omtalt. En del af artiklerne omhandler kæledyr generelt, altså ikke kun hunde. Det følgende er ikke en egentlig oversættelse af artiklen men blot udpluk af interessante konklusioner - især for hundefolk.

Anskaffelse af hund eller kat
Det er de negative aspekter af hundehold såsom allergi, bidskader og smitteoverførsel som hidtil har fået mest opmærksomhed i pressen. Omfattende forskning har imidlertid vist en række positive helseeffekter ved det at have hund.
Allerede fra det øjeblik man anskaffer sig en hund, virker det positivt på sundheden. I en undersøgelse sammenlignede man 71 voksne, som anskaffede sig enten en hund eller en kat, med en kontrolgruppe på 26 personer. De to grupper blev fulgt op regelmæssigt, med spørgsmål om 20 generelle helseproblemer Det viste sig, at de nye hunde- og katteejere havde færre generelle helseproblemer end kontrolgruppen ved opfølgning efter henholdsvis en og seks måneder. Efter ti måneder holdt effekten sig alene for hundeejerne.

Hundehold og hjertesygdomme
Det er efterhånden velkendt, at mennesker med forhøjet blodtryk og med højt indhold af kolesterol i blodet er særligt udsatte for at få hjerte-karsygdomme. Meget tyder dog på, at det hjælper at have et kæledyr.
I Melbourne deltog 5.741 mænd og kvinder mellem 20 og 60 år i en undersøgelse af risikofaktorer for hjerte-karsygdomme. 784 (13,6%) havde et eller flere kæledyr og 476 var hundeejere. Mennesker med kæledyr havde lavere blodtryk og lavere kolesterolindhold i blodet, og dermed også mindre risiko for at få hjerte-karsygdomme.

Bliver man indlagt på hospitalet med en hjertesygdom, er det også en fordel at være hundeejer.
De to norske Forfattere refererer en amerikansk undersøgelse, der viste bedre overlevelse efter indlæggelse for to specifikke hjertelidelser (hjerteinfarkt og angina pectoris) hos hundeejere. 92 patienter blev fulgt i et år, fra de blev udskrevet fra hjerteafdelingen ved et universitetssygehus. 58 % havde et eller flere kæledyr. Efter et år var mere end en fjerdedel af patienterne uden kæledyr døde (28%). blandt kæledyrsejerne var hun 6% døde. Undersøgelsen vakte stor opsigt, men blev kritiseret, fordi den ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til sociale forskelle mellem de to grupper.
Det prøvede man så at gøre i et nyt studie. Her viste andre forskere at både det at have hund, og et godt socialt netværk, hænger sammen med overlevelse efter hjerteinfarkt, uafhængigt af en række andre faktorer. Det vil altså sige, at tilstedeværelsen af en hund kan have betydning for, hvorvidt et menneske kommer sig ovenpå en alvorlig hjertesygdom.

Psykologiske effekter
Mennesker påvirkes både fysiologisk og psykologisk ved samværet med dyr. Flere eksperimentelle studier har påvist det gunstige i at have en hund til stede, når f.eks. børn skal gennemgå ubehagelige undersøgelser. I et studie af 36 børn i alderen 9-16 år fandt man således at både hjertefrekvens og blodtryk faldt, når en hund var med i undersøgelsessituationen. Høj hjertefrekvens og højt blodtryk bruges ofte som indikatorer for stress, så børnene var altså mindre stressede, når hunden var med.

Hunden som terapeut
Den positive virkning dyr har på sundheden, kan overføres til en terapeutisk effekt overfor mennesker med specielle psykiske problemer.
Selv om hunden er det dyr, der er mest brugt i behandlingssammenhæng, bliver også andre dyrearter benyttet. Begrebet "animal assisted therapy" (brug af dyr i behandlinger) er efterhånden meget benyttet i litteraturen, og artiklens forfattere nævner flere undersøgelser. En af de første beskrivelser stammer helt tilbage fra 1792 og omhandler brugen af dyr på et asyl i York. Fra Norge nævnes det desuden, at man ved Beitostølen Helsesportcenter har brugt heste og hunde som en integreret del af behandlingsmiljøet lige siden åbningen i 1970

Brug af hunde i psykiatrisk behandling
Psykologen Boris Levinson er en af dem, der har fundet faglig begrundelse for at bruge dyr i behandlingen af psykiske lidelser hos børn og voksne. Selv brugte han sin egen hund "Jingles" i behandlingen af 19 patienter. Erfaringerne blev senere fulgt op af en meget omtalt undersøgelse foretaget blandt psykiatriske patienter, som ikke havde haft udbytte af traditionel terapi. Det blev konkluderet at selve kernen i "animal assisted therapy" var: "at samværet med et tillidsvækkende kæledyr åbnede patienten for senere social og terapeutisk kontakt"

Hunde i behandlingsinstitutioner
Green Chimneys Children's Services er et behandlingssted for børn med store
adfærds- og indlæringsvanskeligheder. I denne institution gennemførtes et studie med 88 børn i alderen 6-14 år for at måle virkningen af hunde i behandlingsmiljøet. En hund blev placeret i hver boenhed og var tilgængelig for alle børn og personale hele døgnet. Personalet skulle derefter besvare et spørgeskema, og 6 ansatte + 12 børn blev dybde-interviewet. Desuden gjorde forfatteren egne observationer og gennemgik en række digte skrevet af børnene. Ved forsøgets afslutning mente 95 % af personalet - og alle de interviewede børn - at fordelene ved en hund i boligen var større end ulemperne. Der blev lagt speciel vægt på at hundene gav børnene mulighed for at vise kærlighed, hengivenhed og kammeratskab Mange af børnene havde oplevet tab af nære kontakter, og hundene bidrog til, at de hurtigere genoptog kontakten til andre børn og voksne. Alle de interviewede børn snakkede med deres hund og gav udtryk for at de følte hunden lyttede til hvad de sagde. De ulemper der blev nævnt var, at nogle få børn havde drillet og plaget hundene, samt at hundeholdet medførte ekstra arbejde i forbindelse med f.eks. rengøring.
Hundens betydning for kronisk syge
Tilknytningen mellem hund og menneske synes at være endnu større blandt kronisk syge end hos mennesker med almindelig god sundhedstilstand. Blandt dem der har et svagt socialt netværk, kan en høj grad af tilknytning til en hund forbedre selvopfattelsen og få personen til at føle sig bedre tilpas.
Artiklen beskriver en undersøgelse, hvor 11 mænd med HIV eller AIDS blev fulgt i 18 måneder. Både sygdommen og den sociale struktur blandt mændene gjorde tilknytningen til et kæledyr særlig værdifuld. Dyret gav anledning til både at give omsorg og få kærlighed, og det var med til at reducere stress. Dyrene lettede desuden kommunikationen med andre. Alle oplevede at kæledyret gav dem øget selvtillid og mere mening med tilværelsen. Kæledyret repræsenterede en konstant støtte mens støtten fra andre mennesker, i følge de interviewede, var mere variabel. For kronisk syge og svækkede mennesker skal man selvfølgelig vurdere, om der er risiko for, at dyret kan overføre nogen former for infektioner til deres ejere. Risikoen for at patienter med immundefekter som f eks. AIDS skal blive smittet af sygdomme fra deres kæledyr kan dog - ifølge forfatterne - reduceres ved hjælp af enkle forholdsregler.

Betydning for helse og trivsel hos ældre
Der er lavet flere studier over sammenhængen mellem sundhed og dyrehold blandt
ældre, både hjemme og på plejehjem. En undersøgelse blandt hjemmeboende ældre tydede på, at tilknytningen til et kæledyr gjorde dem bedre rustet til at klare psykiske belastninger.
En opgørelse over et repræsentativt udvalg af amerikanere over 65 viste desuden væsentligt færre depressive symptomer hos dem, der var knyttet til et kæledyr.
I et studie af 1036 mænd og kvinder over 65 ar, blev sundhedstilstanden vurderet ud fra antallet af lægebesøg i et år Der var væsentlig færre lægebesøg blandt de ældre der havde kæledyr. Ved belastende livssituationer, såsom tab af ægtefælle eller nære venner, blev det påvist, at de som ikke havde hund, forøgede antallet af lægebesøg.

Tjenestehunde
Omkring 300 synshæmmede i Norge har en førerhund. Såkaldte servicehunde er almindelige i USA. De er trænet til at hjælpe mennesker med forskellige former for handicap: kørestolsbrugere, døve, epileptikere, diabetikere osv.
For handicappede er hunden vigtig udover den hjælp den giver i dagligdagen. En undersøgelse har vist at hunden gav brugeren større selvsikkerhed og bedre mulighed for at klare sig selv. Disse hundeejere fik færre depressive symptomer, mindre ensomhedsfølelse og øget tryghed efter de fik hund.

Hvorfor er det sundt at holde hund?
Et stort antal undersøgelser beskriver sundhedsmæssige effekter af hundehold, og der er påvist gunstige virkninger i forhold til adskillige sygdomme. Det er vanskeligt at dokumentere præcis, hvori den positive effekt består. En mulig årsag er, at de påviste sammenhænge skyldes, at de, der anskaffer sig en hund, som udgangspunkt var raskere end andre mennesker.
Dette er ikke et område der har været den store fokus på, men en af de omtalte undersøgelser viste at der ikke var en sådan forskel. Hunden har da også stor udbredelse i alle sociale lag og aldersgrupper, hvilket gør det lidet sandsynligt at hundeejere skulle være en gruppe med markant bedre sundhedstilstand Det er derfor mere nærliggende, at forskellene virkelig skyldes, at hunden har en positiv indflydelse på sundheden.

Det har været diskuteret, om de positive virkninger af hundehold udelukkende skyldes at hundeejerne får mere motion end ikke hundeejere. Motion er nok noget af forklaringen, men de arbejder forfatterne har gennemgået, tyder på at også andre forhold har betydning. Tilknytningen mellem menneske og hund er stærk, og hunden giver trivsel tryghed, venskab og social kontakt Det ser ud til at hundeejere har et kvalitativt anderledes forhold til deres dyr end andre kæledyrsejere, og at denne tilknytning har en gunstig virkning.
Det er også vist at tabet af en hund han give alvorlige sorgreaktioner.
Ved en vurdering af hundens indvirkning på vores sundhed må man tage i betragtning at forskellige hundeejere dækker forskellige behov via deres hundehold. Valg af hunderace han i en vis udstrækning afspejle dette.
Det er forskellige behov, der gør, at en ældre enlig person anskaffer en selskabshund, mens en familie med et aktivt friluftsliv måske vælger en jagt- eller brugshund. De følelsesmæssige forbindelser der opstår mellem ejer og hund har dog sandsynligvis mange lighedspunkter uafhængig af hunderace og brugsområde.
Forfatterne er ikke bekendt med videnskabelige arbejder, som viser at hundeejere har specielle karakteristika. Derfor er det alligevel ikke utænkeligt at de, som vælger at anskaffe sig en hund. har specielle sociale, psykologiske eller personlige behov. Hundeholdet kan medvirke til at opfylde disse behov, og således føre til en gunstig sundhedsmæssig effekt. Hunden giver os kammeratskab, aktivitet, glæde og tryghed. Den giver os følelsen af at betyde noget, og det har en positiv indvirkning på vores selvopfattelse. Hunden leger med os, og giver os stunder hvor de daglige opgaver og bekymringer bliver glemt, Og måske vigtigst - den giver os kærlighed og muligheden for at vise omsorg.

http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.c.../grp=3/menu=2/

Sundt for ældre at have kæledyr
Kæledyr giver deres ejere bedre helbred og livskvalitet, dokumenter udenlandske undersøgelser. Det gælder især for ældre mennesker. Dyrlæger hjælper gerne med at rådgive om hvilket kæledyr, der egner sig bedst til den ældre.
Kæledyrejerne er mindre bange for at gå på gaden, og kæledyrene er et godt samtaleemne, som skaber positiv kontakt med andre mennesker. Ældre personer, som har kæledyr, går mindre til lægen og bruger færre penge på medicin.

Dyr og mennesker skal passe sammen
Det er vigtigt, at dyret passer til den ældres fysiske formåen, så dyret kan få den nødvendige motion. Hvis man kan "tusse" af sted på gaden, er det fint for en lille hund. Ligeledes man kan beskæftige en lille hund hjemme i stuen med en bold eller andet legetøj. Fugle, fisk og kaniner er andre muligheder, som man kan overveje at have som familiedyr.
Ældre mennesker tilbringer mere tid sammen med deres kæledyr. Det er dokumenteret, at det fremmer sundhed og trivsel for den ældre, når der er et familiedyr i huset. Endvidere får den ældre større social kontakt med andre, fordi dyret påkalder interesse.
For kæledyret betyder det også, at det ikke kommer til at kede sig, og for de ældre bliver aktivitetsniveauet større.

http://www.netdyredoktor.dk/sw23240.asp

Noget at stå op til
Af journalist Vibeke Brock

Kæledyr modvirker ensomhed.
Vi har kæledyr, ikke for dyrenes skyld, men for vores egen. Og ikke mindst for den, der er meget alene, er et dyrs selskab en daglig kilde til glæde.
Mange nyder at røre ved og kæle for et velholdt dyr
Mange ældre oplever et tomrum efter at være ophørt med at arbejde og den dermed forbundne kontakt med andre mennesker. Der kan også forekomme en opløsning af den private omgangskreds i forbindelse med flytning til forhold, der passer til en ny sundhedsmæssig og økonomisk situation. Og ikke mindst i forbindelse med tab af ægtefælle kan oplevelsen af ensomhed og meningsløshed være knugende.

Det kan virke respektløst, at foreslå et menneske, der oplever en eksistentiel krise, hvor der stilles spørgsmålstegn ved selve livets værdi, at han eller hun får et dyr at tage sig af. Og der er givetvis tilfælde, hvor det vil være en rigtig dårlig idé. Men kan det gøres med den påkrævede takt og omsorg, kan det for rigtig mange betyde begyndelsen på et venskab, der ganske vist er anderledes, men alligevel overordentlig værdifuldt.

Den aktive hundeejer har både glæde af sin hund og af kontakt med forbipasserende, der kommenterer den.
For hundeejeren, er det ikke bare kontakten med hunden, der er berigende, det er alle de kontakter, der opstår, når hunden luftes. Vildt fremmede mennesker kommenterer hundens udseende eller adfærd, så der bliver lejlighed til at udveksle lidt small talk om vind og vejr, og hundeejere, kan næsten ikke undgå kontakt med andre hundeejere, når forbipasserende hunde hilser på hinanden. Og det er vist umuligt at rejse med en kat, uden at komme i snak med andre katteenthusiaster.

Ejere af kæledyr kan selv nævne en lang række positive elementer, der er forbundet med at have et kæledyr. Og en sådan liste vil sikkert indeholde nedenstående elementer, der er baseret på undersøgelser udført af amerikanske forskere, der har studeret relationerne mellem kæledyr og deres ejere.

Positive forhold forbundet med at have kæledyr:
• Selskab
• Nogen at tage sig af
• Gode aktiviteter
• Noget dejligt at se på
• En konstant kilde til tryghed Sikkerhedsaspektet
• Mulighed for at lege og le
• Trøst

Kæledyr og sundhed
Der er mennesker, der lider af allergi mod for eksempel kat eller hund, og de skal naturligvis undgå at komme i kontakt med de pågældende dyr. Og der er sygdomme, de såkaldte zoonoser, der kan overføres fra dyr til mennesker. Men tager man højde for disse problemer, viser nyere forskning, at kæledyr kan være kilde til øget sundhed. Det er oplagt, at det for mange enlige er forbundet med øget livskvalitet, at have det daglige ansvar for og den daglige kontakt med et kæledyr, og alle de ovennævnte elementer, det indebærer.

Det kan derfor ikke overraske, at canadiske undersøgelser har vist, at mennesker med kæledyr scorer højere med hensyn til at gennemføre daglige rutiner, som at stå op, klæde sig på, holde sig ren, købe ind og lave måltider. For at have ansvaret for et kæledyr giver noget at leve for, giver altså kvalitet i tilværelsen, hvor spinkelt, det end kan forekomme andre.

Og oplevelse af livskvalitet giver øget sundhed, ikke kun hvad angår den subjektive oplevelse, af at have det bedre, hvilket måske resulterer i færre lægebesøg, men også, hvad angår de objektive og målbare forhold, som lavere indhold af kolesterol og fedt i blodet og lavere blodtryk. Og her er vi ved at nå ind til noget, der kan interessere sundhedsmyndighederne i samfund som vores, hvor personsundhed er et offentligt anliggende.

I Canada, hvor sundhedsvæsenet også er et offentligt anliggende, går 40% af det offentlige sundhedsbudget til behandling af sygdomme og skavanker hos ældre. Så der er der opmærksomhed på, hvor meget det kan betyde for ældres sundhed, at have kæledyr. Og hvis der er penge at spare, er der måske ikke langt igen, til at man kan foreslå kæledyr på recept på linie med motion på recept.

For personen, der efter en hjerneblødning har afasi og svært ved at tale, er det lettere at småsnakke med et kæledyr, end med familie og venner, der prøver at sige alt, inden vedkommende selv får en chance. For den slappe og måske overvægtige er de daglige traveture med en krævende hund, vanskeligere at unddrage sig fra end nogle timer i fitness centret. For den deprimerede er omsorg for en kær og legesyg kat måske en bedre løsning end nervemedicin.
Kæledyr koster
Men forudsætningen for at have et kæledyr er jo, at dyret holdes i en god ernærings- og sundhedsmæssig tilstand, og det koster. Det er umuligt at give en præcis pris på, hvad udgifterne til at holde et kæledyr beløber sig til. Men jeg prøver at give et bud på, hvad det årligt koster at holde en kat eller en mellemstor hund, der tager højde for de fleste forhold. Kvalitetsfoder: 1500-3000kr. Sundhedsundersøgelse og vedligeholdelse af vaccination 4-600 kr. Dertil kommer pelspleje som trimning, shampoo og loppemidler. Dyrlægeudgifter kan holdes nede, ved at tegne en sygeforsikring mod akut opstået sygdom. En sådan forsikring koster ca. 800 kr. Som folkepensionist kan man endvidere ansøge Dyrenes Dags Komite om refusion af 50% af dyrlægeregninger, opstået som følge af akut opstået sygdom eller tilskadekomst.

Hertil kommer naturligvis anskaffelse af kat eller hund. Man kan undertiden få en killing eller hvalp foræret af avleren, og der kan også være tale om, at få en voksen kat eller hund fra en lokal dyreværnsforening. En stambogsført hvalp vil ofte koste mellem 5.000 og 10.000kr. Ved selv at opfostre kæledyret opnår man at udvikle stærke følelsesmæssige bånd, men der er også eksempler på, at der kan udvikle sig meget fine relationer mellem et voksent kæledyr og en ny ejer.

Slægtninge og venner, der gerne vil glæde en ensom person med et kæledyr, må overveje, om gaven skal ledsages af et gavekort på de årlige udgifter til at holde dyret. For udgifterne til foder og pleje kan være en for stor belastning på en enligs budget. Et tilsvarende tilskud til "kæledyr på recept" vil være oplagt.
Plejehjem med kæledyr
Nu er det ikke alle, der kan have glæde af at have kontakt med et kæledyr, som også kan påtage sig det fulde ansvar for et. For dem kan der alligevel være mulighed for at have kontakt med et kæledyr. Plejehjem kan have en hund, der dels kan være til glæde og opmuntring for beboerne, dels kan passe på, at der ikke sker indbrud eller lignende. Der kan også etableres en form for besøgsordning, hvor en såkaldt socialhund med ejer aflægger regelmæssige besøg.

Hvis det overhovedet er muligt, er det hensynsfuldt at tillade kæledyrsejere at have kæledyr i lejligheder, beskyttede boliger og på plejehjem. Men de skal naturligvis udvise en tilsvarende hensynsfuldhed overfor beboere, der gerne vil undgå kontakten med dyrene.

Hvor livskvalitet indgår i overvejelserne, hvad enten det skyldes omsorg for en persons livslyst, eller det skyldes sundhedsøkonomiske interesser, skal det medtænkes, at det er traumatisk og kan være forbundet med sorg at miste et kæledyr. Det gælder både, såfremt dyret dør, eller hvis det er forbudt at medtage dyret ved flytning til nye forhold. Der er så mange forhold, man ikke kan hjælpe en gammel eller ensom med. Men hjælp til at få eller beholde "en ven" kan der måske være plads til, hvis viljen er der. Information om muligheder kan fås hos Ældresagen.
http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=351

Alder ingen hindring
Man kan ikke blive for gammel til at have et kæledyr, og det er bedre, at menneske og dyr har en god tid sammen, end at de ikke har haft hinanden, siger dyrlæge Johannes Hecht-Nielsen.
Af Annie Hagel Journalist
- Gamle mennesker og kæledyr er ofte en rigtig god kombination, så det er ikke alder, der skal afholde nogen fra at anskaffe et kæledyr. Det afgørende er, at menneske og dyr passer sammen, siger Johannes Hecht-Nielsen, dyrlæge og formand for de praktiserende dyrlæger.

- Og hvis menneske og dyr ikke længere passer sammen eller ikke kan være sammen, må man finde en løsning. Det lyder måske kynisk, men der er ikke noget i vejen for at aflive dyret, hvis dets ejer ikke kan have det mere eller ikke lever længere, og ingen andre kan overtage det. Dyret ved ikke, hvad det går glip af, og hvis mennesket og dyret har haft en god tid sammen, så er det bedre, end hvis de ikke havde haft hinanden, siger Johannes Hecht-Nielsen.
Kæledyr som substitut
- Det er selvfølgelig trist, når mennesker bliver alene og ensomme og må bruge et kæledyr som substitut for andre mennesker og de børn, der ikke kommer. Ligesom det er trist, når nogle mennesker ligefrem foretrækker hundens selskab frem for at være sammen med deres børn. Men mon ikke de ensomme, uanset alder, bare ville være mere ensomme uden kæledyr og faktisk har det bedre med et kæledyr?

- Undersøgelser fra USA viser, at ældre mennesker, som har kæledyr, er sundere end dem, der ikke har. De har lavere blodtryk, går mindre til læge og bruger mindre medicin.

- Vi har endnu ikke nogle danske undersøgelsesresultater på området, men vi ved, at dyr betyder meget for mange mennesker, siger Johannes Hecht-Nielsen.
Dyr er aldrig sure
- Måske fordi dyr er så nemme at omgås. Dyr er aldrig sure. Bare de får mad, er de i godt humør. Selv en fugl i et bur giver anledning til både glæde og bekymring.

- Af en eller anden grund synes de fleste mennesker, det er sjovt at fodre dyr. Problemet er, at mange kæledyr bliver overfodret med ting, de ikke burde have, så de bliver trommetykke. Og det er synd. Til gengæld er de hunde og katte, der får det rigtige foder, meget sunde og bliver stadig ældre. Nogle hunde kan leve, til de er 15 år, mange lever, til de er 12-14 år. Katte kan blive endnu ældre, ofte 16-20 år eller mere.

- Det positive i forholdet mellem kæledyr og mennesker er, at der opstår et fællesskab mellem dem. De prøver at gøre hinanden tilpas. Desuden får hundeejeren motion, for hunden skal luftes, og kommer måske i kontakt med andre hundeejere, eller nogle der gerne ville have en hund. En kat medfører også kontakt, hvis den løber ude, for der bliver den set af børn og naboer, som holder øje med den og fortæller ejeren, at de har set den, siger Johannes Hecht-Nielsen.
Lille hund i lejlighed
- Når man skal anskaffe et kæledyr, skal man vurdere, hvad man kan.
Og selv om man bor i en lejlighed i byen og måske ikke kommer meget ud, kan man godt have fx en lille hund. Man skal bare sørge for, at den får rørt sig, måske ved at andre går tur med den, og den kan godt få motion i lejligheden, hvis man spiller bold og leger med den.

- Der findes mange flere understimulerede hunde hos unge end hos gamle mennesker. Gamle mennesker har tid, og det er godt for dyrene, siger Johannes Hecht-Nielsen.

Han tilføjer, at de fleste dyrlæger gerne giver gratis råd om, hvilket kæledyr det vil være bedst at anskaffe.