Viser resultater 1 til 10 af 10
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard Transaktionsanalyse på Nettet

    Transaktionsanalyse for almindelige mennesker
    Af Erik Larsen

    Hvad er transaktionsanalyse?

    Citer Oprindeligt indsendt af Erik Larsen
    Transaktionsanalyse beskæftiger sig, både med mennesker som vi er indeni, med vores følelser og vores tanker, og hvordan vi hver især er blevet som vi er. Den beskæftiger sig, i lige så høj grad, med det vi gør når vi er sammen med hinanden, både to og to og i større sociale relationer. Og den tilbyder, en fornuftig og forståelig forklaring på sammenhængen mellem alt dette. Den har også et godt bud på, hvordan det kan være, at nogle mennesker har en slags problemer i deres liv, medens andre har problemer som er helt anderledes. Transaktionsanalyse forklarer, klart og enkelt, noget som er særdeles indviklet, og fuld af paradokser, og på en måde, så man ikke behøver at være specialist for at kunne forstå det. Transaktionsanalyse gør, først og fremmest, psykologi tilgængelig for alle.

    Det er svært at forstå den fulde dybde af Transaktionsanalysens teorier, og de teknikker som anvendes i terapi, uden samtidig at forstå den filosofi, som er dens bærende element. Filosofisk er Transaktionsanalyse, først og fremmest, en virkelighedsopfattelse, og en måde at opfatte mennesker på. Den er udtryk for et positivt og humanistisk menneskesyn, som ikke blot er et grundlag for alle dets anvendelser, men også er en filosofi, der direkte fremmer forandring, mod et rigere og bedre liv for den enkelte.
    Læs resten af introduktion til bogen: "Transaktionsanalyse for almindelige mennesker" her.

    .... og nu til det bedste..... hele bogen har forfatteren Erik Larsen lagt på Nettet til fri afbenyttelse og hvis du klikker her - bliver du ført til en forside med (nederst) - linkene til bogens enkelte afsnit.

    Tusind tak til Erik Larsen.

    Transaktionsanalyse er et vidunderligt redskab for ethvert menneske, der ikke ønsker at stagnere og trippe på stedet for resten af sit liv.... Selv om Transaktionsanalyse gavner alle - er det, i min optik - os, vi ældre, der kan flytte bjerge og bevæge os afsted mod det "glemte", "umulige" og håbefulde i vores indre univers - hvis man bestemmer sig for at udforske Transaktionsanalysen og senere lader erfaringen råde..... lade den bære os mod en fremtid, der med ét igen føles lovende og levende....

    Lad frikadellerne vente.... de går ingen steder - det gør livet... derimod!
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Hurra - sikke et link! Jeg glæder mig til at få tid til fordybelse! :P

    Et transaktionsanalysekursus sidst i 90'erne er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv! Her fik jeg virkelig forståelsen for, hvordan mennesker kommunikerer, og hvorfor konflikter og misforståelser opstår.

    Hvis ikke andet, så kan man i hvert fald selv gøre en masse for, at formålsløse skænderier i parforholdet undgås - og det er jo en god ting!

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Jeps, jeg er helt enig - Anne

    Vi må prøve at overtale pigerne herinde, til at prøve at nærlæse et afsnit ad gangen, give sig god tid og se, hvad man selv kan bruge. De yngre tror ofte, at man med alderen ved mere og mere og kan nemmere springe over vanskelige problemer - end de unge kan. I virkeligheden dog har jeg måttet konstatere, at for hvert et besvaret spørgsmål - dukker 10 nye op og hvis man ikke finder en ny måde at deale med usikkerheden på, bliver man ved med at jagte svarene for resten af sit liv (kuuuuldegyyyysning ).... mens uret ubønhørligt tikker....

    .... Så hellere udvikle et tanke- og opfattelsesmønster, der gør svar-jagten overflødig. Dvs. lære at stole på sin intuition og fatte tillid til, at ens egne "svar" og tanker er fuldt ud værd at respektere og lade sig lede af. For "objektive" svar findes ikke. At stræbe efter dem er at jagte vinden.... Der findes ikke en enkel objektiv sandhed om noget som helst. Så hvorfor bliver vi ved med at gøre vor fremtid afhængig af stræben efter de "objektive" sandheder, der ikke findes?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  4. #4
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Er gået i gang med at læse om transaktionsanalyse. Spændende læsestof. Prøver at fordybe mig, men er ikke nået længere end til og med første kapitel.

    Ud over to plus to er fire og andre regnestykker finder der ingen objektive sandheder, selvfølgelig findes der også ja og nej spørgsmål som er objektive. Objektiviteten findes også, hvis man forstår at sætte sig eget ego til side og lytter til en anden person. Lige så snart man er færdig med at lytte ryger objektiviteten, og vi begynder at analysere.

    Jeg er helt enig med dig Anina, at det er vigtigt at udvikle et tanke og offattelsesmønster, der ikke kun søger efter et rigtigt svar.

    Det ville være lettere at leve, hvis der fandtes et svar på alt, men alting vil også gå i stå og livet vil blive temmelig kedeligt og ensformigt.

    Spørgsmålet er om de fleste mennesker er i stand til at udvikle et sådant tanke og opfattelsesmønster. Jeg er spændt på at læse videre, men det læste skal lige " bundfælde" sig først.

    Jeg synes det er en god og let forståelig beskrivelse af vores "samlede person - ego". Jeg glæder mig faktisk til at læse mere.

    Bea

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    Jeg glæder mig faktisk til at læse mere.
    Hmm.... og jeg glæder mig til at "høre" mere

    Mon du er klar over.... jeg tvivler dog.... hvor vidunderligt åben, klog og modig du i virkeligheden er? At hverken dem, der har hjulpet dig eller dem, der gjort det muligt for dig, at lære mere og komme videre - har spildt deres tid og omtanke.... for det, du hver gang kvitterer med, er helt uden sammenligning med gennemsnittet og masser af mennesker før dig, havde følt sig større og betydningsfulde - uden at have præsteret selv en brokdel af din indsats

    Alt hvad du lærer og alt det du selv vinder - kommer altid flere tilgode.... og derfor, ved at kramme dig - krammer man også samtidigt alle andre du kommer i nærheden af, og ikke mindst dem, hvis bedste ligger dig stærkt på sinde.

    Kære Bea

    Det er en fornøjelse, en ære og en glæde - at gøre sit bedste for dig.... og for alle vi andre her, ægte mennesker med et ukueligt håb om at vi bare nytter

    Mange tak - Kærhjerte
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Hmm.... hmmm!!

    Godt nok store ord og ellers ret så pompøst , men jeg mener hvert ord og agter ikke at rette i teksten

    Kæreste Anina

    Jeg er så rørt over det du skriver, jeg bliver helt genert og aner ikke hvad jeg skal skrive.
    Det varmer indeni at et menneske udviser så megen åbenhed og respekt omkring min person. Jeg er ikke omgivet at så mange mennesker der åbent og ærligt fortæller, hvad de mener hverken positivt eller negativt.

    Jeg vil tilstræbe at gøre det bedste for dig og andre. Ingen vil være mere glad end jeg selv, hvis jeg kan leve op til noget af det det du skriver.

    Nu læser vi jo lige om transaktionsanalyse, og hvor vigtigt det er at vide at alle er lige værdige, men måske er der brister i vores handlemønstre? Ingen er perfekte, vi skifter bare mellem forældre voksen og barnerollen. Vi skal som udgangspunkt værdsætte alle mennesker lige højt, og så prøve at opøve et handlemønster, således vi kan blive så åbne som du Anina.

    Tak for de smukke ord, dem vil jeg aldrig glemme.

    Knus og kram Bea

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    Jeg vil tilstræbe at gøre det bedste for dig og andre. Ingen vil være mere glad end jeg selv, hvis jeg kan leve op til noget af det det du skriver.
    Hej Bea

    Hmm... hvad ellers kunne jeg have skrevet, efter så fin en tilbagemelding som din, og som derved også påskønnede mig og mine hensigter.... + at du faktisk adskillige gange har fået mig til at tabe kæben af forundring over det du har bedrevet, trods ringe odds og dit helbred - bare i løbet af det sidste år... ?

    Der er ikke brug for, at du skal "stræbe" efter noget..... du kan bare fortsætte som hidtil, i egen tempo og på egne præmisser - og du vil ikke komme til at kunne forfejle hverken dig selv eller din personlige udvikling. Du er simpelt hen over den fase nu. Jeg glæder mig bare til at læse og "lytte".

    Og når Anne også får tid til at øse af hendes erfaringer med TA + måske endda kan få en del mere frem i lyset - kunne jeg finde på at drømme om, at flere af os vil lade os lokke til at undersøge TA nærmere, for bl.a. at slette tidernes flinkeskoler og erstatte dem med et fuldblods selvværd. Det har vi godt af og brug for!

    Se selv hvad du og Anne fik mig til at tænke - og selv tak
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Kære Anina og Anne

    Det ville være super godt hvis vi sammen kan finde vejen til at slette tidernes flinkeskole og erstatte den med selvværd.

    Jeg vil med glæde læse om Annes erfaringer vedrørende transaktionsanalyse. Det er et super spændende emne.

    Af erfaring ved jeg, hvor meget det betyder at vende tingene med andre, ja, bare at have et sted, hvor jeg har fået lov at skrive. Erfaringen viser mig, at vi bare skal igang. Jeg har ingen erfaring i transaktionsanalyse, men den ligger Anne jo inde med, så.........

    Dette lille projekt kan der kun komme noget godt ud af. Jo flere vi er jo bedre.........

    Knus Bea

  9. #9
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Hej piger!

    Jeg er helt med på, at vi arbejder med transaktionsanalyse. Nu er det jo en del år siden, men jeg husker det stadig som et af de bedste personlighedsudviklende kurser, jeg har været på, så jeg skal lige have "tygget" hele denne spændende bog igennem, for at få det hele genopfrisket.

    Det er en rigtig god ide, hvis vi kan arbejde videre med den teori, for jeg er overbevist om, at de fleste af os har brug for at erkende, at vi hver især er gode nok, som vi er, dvs. vi skal lære at få vort selvværd tilbage - det selvværd, som mange af os, der er opdraget i flinkeskolen, har mistet.

    Nu har jeg kun været igennem en meget lille del - hovedsageligt forælder-voksen-barn kommunikation. Der er jo grænser for, hvor langt man kan nå omkring på et tredages kursus!

    Siden kurset har jeg i hvert fald været meget bevidst om min egen måde at kommkunikere på. Jeg har lært, at det ikke tjener noget formål at råbe og skrige og skændes med min partner! Jeg PRØVER at tilstræbe voksen-voksen adfærden, men alligevel går det galt ind imellem, selv om det godt nok er sjældent. Det har også givet mig en forståelse for, hvad det er for mekanismer, der udløser både god og dårlig kommunikation.

    Jeg vil i hvert fald gerne deltage, for jeg synes, det er utroligt spændende at arbejde med sig selv og samtidig få noget feedback, men min indsats bliver nok temmelig beskeden her i starten. Jeg kan godt mærke lidt uro nu, hvor min husbonds fødselsdag nærmer sig, så jeg må koncentrere mig om ikke at miste overblikket, da det jo gerne skal være en glædelig begivenhed for os alle.

    - men bare rolig - jeg vender frygteligt tilbage! :mrgreen:

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  10. #10
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Kære Anne

    Det lyder spændende, men min indsats bliver nok heller ikke så stor her i varmen. Jeg vil prøve at læse lidt engang imellem. Måske skulle vi tage et kapitel ad gangen og så diskutere det bagefter.

    Jeg tænker lidt over de spørgsmål som Anina skrev i det andet link, med hensyn til, hvorfor jævne almindelige mennesker vælger politikere som gør at mennesker saver den gren over de selv sidder på. Dette er både en påstand og en problemstilling. Det kunne være sjovt at analysere ud fra transaktionsanalysen hvorfor mennesker tænker og gør som de gør. Det vil helt sikkert blive flere problemstillinger vi kan tage op. Alt dette kræver tid og jeg synes vi skal over Annes mands fødseldag og den værste varme.

    Det er spændende og som du skriver Anne, ville det være godt med et puf til selvværdet.

    Jeg selv prøver også at være i voksenrollen, men det smutter både i barn og forældre en gang imellem.

    Jeg glæder mig til at komme igang, når vi alle får tiden til det.

    Knus Bea

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind