Viser resultater 1 til 10 af 10
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Icon13 "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder


    "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder...





    Det lader til at "tilbud" dræber på mere end en måde, og i morgen holder Lars Larsen, Dansk Supermarked og andre gode købmænd søndagsåbent.

    Måske skulle vi alle smutte over og købe et par billige håndklæder eller andet bomuldsstads.... så endnu flere bønder i 3. verden kunne drage til de evige bomuldsmarker og slippe for sulten her, på Guds egen planet - hvor de liberale overgår hinanden i fremtidsønsker og drømme, der ikke kan undgå at tage livet af endnu flere mennesker!

    Vi har alle hørt om TV-dokumentar om de indiske børn og voksne, der helt uden nogen form for værn frembringer det fineste indiske bomuld, vi kan smide efter hinanden her i DK, i Europa og i den vestlige verden i øvrigt. Og nu kryber Jysk og de andre købmænd samt Cheminova til korset og lover bod og bedring.

    Når vi her i vores verden lover bod og bedring - koster det en lige så høj en pris andre skal betale - som hvis vi bare fortsatte med at profitere af deres slid og helbred.... Nu bliver det bare endnu flere fattige, der mister deres beskæftigelse som følge af, at bl.a. Jysk - opflammet af retfærdig charme afbryder forretningen med sine leverandører og så står en kæmpeflok af indiske fattige helt uden arbejde.... alt dette fordi man hellere afbryder samarbejdet end er villig til at betale RIGTIGE priser for varerne!

    Helt ærligt..... man bygger ikke tusind butikker i en enkel levetid ved at betale RIGTIGE priser til sine leverandører! Og til hvad nytte?

    Lars Larsen og hans lige bliver ikke mindre døde af, at der står "Tusind butikker" på deres gravsten!!

    Derimod kan der kommer tusindvis af nye gravsten, som følge af, at een eller flere købmænd har været død-dygtige til at presse priserne ned under den grænse, hvor respekten for livet og helbred ender! Men det er jo bare skide indere eller andet skravl, ikke? Der er nok af dem at tage af, eller hva'?

    Hvis man spørger mig, hvorfor jeg skriver om det netop nu og ikke dagen efter denne tv-udsendelse - vil svaret blive, at det først nu er gået op for mig nu, at "sagen" er langt større og langt mere horribel end nogen af os kan gøre sig håb om at overskue. "Sagen" hænger nemlig tæt sammen med det frie marked og med, at man efter Sovjetunionens sammenbrud har fået et "bevis" på, og en legalisering af, at dette frie marked og genindførelsen af Junglelove - er løsningen på alle verdens problemer.....

    Wroooooong!

    Nogle problemer er blevet løst med løsninger, der skabte nye problemer! Det er tydeligt, at de problemer, der er blevet skabt - går, som sædvanligt ud over dem, der plejer at betale for vores sorte tal på bundlinjen.... de fattige i den tredje verden!

    Tænk bare på, at hver gang man kører et plastikkort igennem, for at betale for billigt indisk eller ægyptisk bomuld - går et barn sulten i seng, eller en mor kan ikke amme sit barn for kemien gav hende blødende sår på overkroppen. Eller en anden børneflok får aldrig lært at læse og skrive - for deres hjerner er blevet ødelagt af kemikalietåger. Og man kunne være ved og ved, og ved. Og ved! Men at det også "akut" koster mennesker livet - her og nu - det vidste jeg i hvert fald ikke før nu.

    130.000 indere har begået selvmord

    Det er selvmordssæson blandt indiske bønder. Gælden er vokset, og høsten giver ikke nok til at betale den af. Selvmordene er nært knyttet til verdenshandlen.

    /ritzau/ - 04:21 - 29. jun. 2006

    Subhash valgte at drikke af de pesticider, der har gældsat ham. Han er den tredje bomuldsbonde fra den lille indiske landsby Vidrabha, der har begået selvmord i år.

    I hans delstat Maharastra har i alt 451 bønder valgt en sidste udvej ud af gæld og elendig afsætning på deres produkter. De er en del af en uhyggelig statistik fra de indiske sundhedsmyndigheder, der viser, at omkring 130.000 bønder har taget deres eget liv siden 2003. Det skriver Information torsdag. Den indiske landbrugsøkonom Devinder Sharma kaler selvmordene "et økonomisk fænomen".

    - Verdensbanken fik os til at fjerne importrestriktionerne og garantipriserne på for eksempel bomuld. Men de sikrede ikke et fair verdensmarked, hvor bønderne kunne komme af med deres varer. Når verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer falder, stiger selvmordene, siger han. Kilde: 130.000 indere har begået selvmord


    Indien vil betale bønder fra selvmord

    Tusinder af selvmord blandt indiske bønder får nu Indiens regering til at gribe til lommen. Bønderne skal have hjælp.

    /ritzau/ - 14:45 - 01. jul. 2006

    Indien meddelte lørdag, at landet vil afsætte millioner af dollar for at komme gældsplagede bønder til hjælp. Hjælpen til de trængte bønder kommer, efter at tusinder af bønder har begået selvmord i desperation over ikke at kunne betale deres gæld tilbage.

    På tværs af hele Indiens vestlige og sydlige højslette har over 3600 bønder ifølge myndighederne begået selvmord i de seneste fem år. Aktivister og landbrugsorganisationer siger, at tallet er fem gange højere. Men lørdag besluttede Indiens premierminister, Manmohan Singh, at hans regering vil give 155 millioner dollar (904 millioner kroner) som et engangsbeløb til trængte bønder. Kilde: Indien vil betale bønder fra selvmord

    904 millioner kroner? Til hvor mange bønder? 6-700.000.000?

    Mit bud er, at sålænge vi går efter de billige varer - hjælper ingen engangsstøtte.

    "Hvad fanden... det er jo kun et håndklæde, eller et vaskeklud! Det kan da umuligt betyde noget" sagde den ene kunde til den anden, i køen til kassen i varehuset. Og det samme siger et par milliarder af andre kunder i den hvide verden, mens i baggrunden brænder begravelsesbål i lange rækker, familierne splittes, kvinderne sælges til prostitution, børnene sælges til børnearbejde eller pædofile, og de gamle får lov at visne væk i ubemærkethed.

    I horisonten tager Lars Larsen hul på næste tusind af nye butikker, mens regningen sendes igen-igen til de fattige i den tredje verden - hvor ellers?



    Relateret:
    Når tilbud dræber
    Tilbud dræber, mens vi sover blødt
    'Når tilbud dræber' får sin syvende pris
    Heinemann uønsket i Indien på livstid«
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Åh Anina, det er en horribel historie, men det er jo ikke kun indisk bomuld og Lars Larsen, det handler om. Det er jo ganske det samme med alt andet billige ragelse - tøj, sko, tasker, møbler osv. osv.!

    Hvad med landbrugsvarer? EU-bønder skovler tilskud ind, mens u-landene ikke kan afsætte deres varer! Hvorfor skrotter vi fx ikke selv vores gamle færger, men sender dem ned på en strand i Indien, hvor fattige mennesker sætter liv og lemmer på spil under forhold, vi slet ikke kan forestille os?

    Lars Larsen? Nu er det så lige ham, man har fået øje på. Han er såmænd ikke en større skurk end alle de andre, der har fundet fidusen til at tjene styrtende med penge på at købe billigt ragelse i østen - og os forbrugere, der køber alt det billige ragelse!

    Det er en uretfærdig verden, vi lever i - og det ser ikke ud til, at det nogensinde vil ændres! I hvert fald ikke i vores levetid!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  3. #3
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Nogen der har forslag til hvad de 3. landes indbyggere, voksne såvel som børn, så skal leve af?

    Hvis ikke de må væve tæpper, brække gamle danske færger i stykker, farve bomuld, samle dimser, brodere fine sting. Jamen så dør de af sult, for så har de ikke noget arbejde. Det er ikke hver mands eje. Den løn de får er lille, ja. Men almindelig på de kanter.

    Men det er forbrugerne der sætter prisen, ikke Larsen o.a.
    Nøjagtig på samme måde som med buræggene.

    Hvis Larsen betalte mere for varen vil den enkelte næppe få mere i løn, pengene vil drøne i en "forkert" lomme. Ikke bruges på åndedrætsværn, for sådan er arbejdsforholdene ikke dernede.

    På samme måde hvis staten herhjemme giver ekstra tilskud til ex. de ældre, så er det da ikke de gamle der får mere hjælp, da ikke dem der trænger, måske nok råbehovederne der er medlem af ældresagen, dem der meler egen kage. Det er da heller ikke personalet. Næ, det er topcheferne i kommunerne, lederne.

    For ikke så hulens mange år siden havde vi problemer heroppe med asbest, rockwool, jernstøberier, beton, kemikaliefabrikker osv. vi var ikke klogere,- men de tyrkiske gæstearbejdere der kom herop måtte hjertensgerne få arbejdet.

    Det er forbrugernes, danskernes tankegang der er bøvet efter min mening, og gevaldig dobbeltmoralsk.

    Vi vil så gerne frelse hele verden, istedet for at lade udviklingen ske, vi havde mægtig succes i Grønland med at give dem ordnede forhold, ...ja go´dav min bare.

    Hvis de fattige i de 3. lande får "for meget" giver det ballade. På samme måde som integrationen her, de kan ikke kapere pludselig at få alle de goder, de flejner ud, bliver utilpassede,- som Grønlænderne.

    Det var alle over én kam, ved det godt, grimt at generalisere. Men så for størstepartens vedkommende da.

  4. #4
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Sisse, det er lige, hvad det hele handler om!

    Skurkene er os allesammen, og 3. landene betaler prisen!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder


    Hej Sisse

    Jeg er på jobbet så det bliver kun kort. Jeg mener ikke, at vi bare kan/skal fritage Larsen og andre storkøbmænd for alt ansvar. Selvfølgelig går menige købere efter den lavest muligt pris, men hvis vi ikke kan få 3 håndklæder til en halvtredser - kan vi ikke købe 3 håndklæder til en halvtredser, og det er en kendsgerning!

    Jeg kan, til en vis grænse være enig i, at kunderne sætter en dagsorden til en vis grad - men når en handelskæde først begynder at tælle fra 50 butikker og opefter - vil jeg æde min gamle hat hvis det ikke er handelskæden, der dikterer leverandørerne engros-priserne - og også det er en kendsgerning!

    Hvor lidt eller megen indflydelse, tror I, en kæde på over 1000 butikker kan så have på indkøbspriserne... halloooo!

    Jeg er ellers glad for kommentarerne, men lige bortset fra at vi nu ved hvem vi skal lægge skylden på - udelukkende den grå masse af de grådige hverdagsmennesker - savner vi fortsat en eller anden form for bud på, hvad man kan gøre for at hindre, at menneskerne tager sit liv fordi de ikke kan skaffe til dagen og vejen - trods slid og anstrengelser vi andre aldrig nogensinde selv har præsteret mage til?

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse Se indlæg
    Hvis de fattige i de 3. lande får "for meget" giver det ballade. På samme måde som integrationen her, de kan ikke kapere pludselig at få alle de goder, de flejner ud, bliver utilpassede,- som Grønlænderne.
    Er det "for meget" at tjene nok til ikke at miste helbredet, eller ikke at begå selvmord af fattigdommen? Og hvorfor blander du Grønlænderne i denne sag? De har brudt giftigt kryolit for os siden midten af 1800-tallet, vi har druknet dem i sprut lige så længe... Jeg er sikker på, at Grønlænderne sagtens kunne forklare dig, hvorfor de "flejner", men jeg er ikke sikker på, at du ville bryde dig om svaret!

    I det hele taget, kommer du med flere bemærkninger, som denne, på vores hjemmeside, kan du lige så godt fise af med det samme!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Jeg er ellers glad for kommentarerne, men lige bortset fra at vi nu ved hvem vi skal lægge skylden på - udelukkende den grå masse af de grådige hverdagsmennesker - savner vi fortsat en eller anden form for bud på, hvad man kan gøre for at hindre, at menneskerne tager sit liv fordi de ikke kan skaffe til dagen og vejen - trods slid og anstrængelser vi andre aldrig nogensinde selv har præsteret mage til?
    Det tror jeg slet ikke, "vi" kan, Anina!

    Jeg tror nemlig også, det har noget at gøre med menneskesynet i de pågældende lande samt korruption og magtmisbrug.

    I kulturer, hvor menneskeliv og folkesundhed ikke har nogen synderlig værdi, har jeg svært ved at se, hvordan det kan ændres. Den dag, de pågældende landes magthavere kræver, at deres virksomheder får en ordentlig pris for deres varer, og samtidig sørger for, at pengene går i de rigtige lommer, vil Lars Larsen og alle andre vestlige aftagere jo være nødt til at betale prisen!

    Det er nok bare utopi at håbe på, det nogensinde vil ske, for så kunne det jo være, befolkningerne heller ikke mere ville finde sig i sådanne forhold, og det vil så igen gå ud over magthaverne, og det ønsker de vist ikke.

    Det er så bare nogle tanker, jeg her og nu har gjort mig i forbindelse med ovenstående indlæg. Det kan godt være, når jeg får tænkt mig ordentligt om, at jeg vil kunne give et andet svar.
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Det tror jeg slet ikke, "vi" kan, Anina!

    Jeg tror nemlig også, det har noget at gøre med menneskesynet i de pågældende lande samt korruption og magtmisbrug.

    Jeg frygter, Anne, at du har ret. Dog vil jeg tilføje, at det rette menneskesyn er (burde være) ikke kun de andres pligt. Det er i høj grad - også vores og dette specielt fordi vi ikke er på samme måde hindret af kampen for brød på liv og død, som tilfældet er i de lande, vi importerer fra.

    Eftersom det i høj grad er købers marked - har vi en del magtmidler til rådighed, vi passende kunne sætte i arbejde for at udvikle og permanent at forbedre forholdene disse fjerne steder for dem, der sørger for de varer vi har brug for.

    Havde jeg været en storkøbmand - ville jeg til enhver tid mene, at der er større ære i at udvikle forretningskoncept til at omfatte en helhed omkring kunderne OG leverandørerne. Der er så usigeligt større ære i en gravskrift om, at man har hævet gennemsnitsalderen fra 25 år og opefter, ikke mindst ved hjælp af sine bevidste kunder - end blot at hylde de 1000 butikker - man alligevel ikke kan tage med sig.

    Jeg vender tilbage om et par uger med et par eksempler på forretningsmænd, der har forstået, at købmandskab uden moral, etik og menneskevenlige visioner - kun er en forvokset sparegris uden anden mening end sig selv - dvs. - meningsløst.

    Den "meningsløse" købmand kan enhver blive. Man skal blot navigere efter pengene alene. Når der så først er penge nok at leve for hele livet - er tiden inde til store tanker, hvilke kun de færreste ønsker at forfølge. Og dette er ikke de landes ansvar, "hvor menneskeliv og folkesundhed ikke har nogen synderlig værdi". Det er vores....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Vi er slet ikke uenige, Anina! Jeg så også gerne en verden, hvor mennesket havde mere værdi end penge.

    Jamen det ER da vores ansvar, det hjælper bare ikke, at jeg holder op med at købe billige håndklæder, hvis ikke holdningen generelt er, at man skal holde op med at købe billige håndklæder - også fra storkøbmandens side. Samtidig skal der så sættes noget andet i stedet for de mennesker i den tredie verden, det går ud over.

    Så sent som i lørdags, da jeg var til fest, kom jeg til at diskutere politik med en mand, som i høj grad har "sit på det tørre". Det er da ikke ham, der handler discount og derved udnytter folk i den tredie verden. Det er netop os fattige, der er pisket til at købe varerne der, hvor de er billigst, for andet har vi ikke råd til.

    Han er selv en af de "storkøbmænd" der køber ind så billigt som muligt, og derved er han blevet stinkende velhavende! Han tænker ikke på børnearbejde, livsfarlige arbejdspladser og underbetaling. For ham er det vigtigere at have den "rigtige" bil, det "rigtige" hus i det "rigtige" kvarter, rejse på ferie de "rigtige steder" så ofte som muligt, gå i det "rigtige" tøj osv. osv. - forbrugsfesten har jo aldrig været større end den er nu - for nogle!

    Det jeg ville sige med ovenstående er, at så længe mennesker som ham - med de holdninger han gav udtryk for - skummer fløden og lader hånt om, hvilke menneskelige omkostninger det udløser, lige så længe vil sådanne forhold finde sted. Det kan hverken du eller jeg ændre - men vi kan kun ønske, det kunne lade sig gøre og håbe på, at det en dag vil ske. Jeg tvivler dog at det sker med den pengefikserede udvikling, vi har i dag.
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  9. #9
    Guest avatar
    Yoda Gæst

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Folket i det 3. land, køb af billige håndklæder eller ej det vil under alle omstændigheder slå dem ihjel, så længe folk køber de billige håndklæder jo flere menneskers liv stå på spil ikke sandt? Hvis man så boycotter og lader være med at købe, så er den også gal for til sidst vil de stakkels mennesker enten tage deres eget liv eller de vil dø af sult.

    Venner, det er en skrue uden ende som de forskellige leverandører har sat os i, "dav jeg hedder Lars Larsen jeg har et godt tilbud", sig dog nej tak... Jeg vil sg hellere sende de penge det koster at købe håndklæder direkte til det stakkels menneske, der går rundt i forfærdelige giftdampe pesticider og hvad det ellers er vi bliver prakket på når man køber et billigt håndklæde.

    Jeg tror snart at det er fire år siden jeg købte håndklæder af de der billige nogen de håndklæder jeg har den dag i dag er nogen ret dyre nogen og de holder sig meget bedre, piger køb med jeres fornuft. Det gør jeg

    Knus Birgitte /Gitte

  10. #10
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: "Når tilbud dræber" eller billige håndklæder

    Citer Oprindeligt indsendt af Yoda
    Jeg tror snart at det er fire år siden jeg købte håndklæder af de der billige nogen de håndklæder jeg har den dag i dag er nogen ret dyre nogen og de holder sig meget bedre, piger køb med jeres fornuft. Det gør jeg

    Knus Birgitte /Gitte


    Du siger noget - Birgitte

    Jeg har selv handlet luksus-håndklæder ind for - hold godt fast - 28 år siden! Og jeg er ved at være godt træt af dem, så godt holder de, at der ikke er det mindste tegn på, at de evt. burde udskiftes. Hverken "fyldighed" eller farve blev ringere af tidens tand. Det vigtigste parameter for et godt køb er - at håndklæderne ikke vejer under 600 gram/kvm og gerne mere.

    Det løser selvfølgelig ikke inderes (og andres fra 3. lande) problemer på den korte bane, men på langt sigt? Mon det ikke ville udvikle sig i retning af noget andet, forhåbentlig bedre, når nye produkter/industrier blev udviklet for at fylde tomrummet efter at de dødbringende blev nedlagt?

    På den ene side hævder kapitalens mænd at markedskræfterne løser alle problemer. På den anden side - holder de krampagtigt fast i dødbringende industrier, som om de alligevel ikke selv tror på de markedskræfter, de ellers vil have os til at have tillid til?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind