Viser resultater 1 til 5 af 5
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard "Over fyrre - en bog om klimakteriet"

    Over fyrre - en bog om klimakteriet
    af Gunilla Myrberg

    Oversat fra svensk efter: "Kvinnor över 40. En bok om klimakteriet" af Lise Schmidt
    Forlaget: Hekla 1982
    Antal sider: 114
    ISBN 87-7474-054-7

    Fra bogens bagomslag:

    Der trives en mængde myter om kvinder i klimakteriet. I nedicinsk litteratur beskrives overgangsalderen som en periode med fysisk ubehag og depressioner. Det er den tid hvor kvinden forvasndles til kone - skriver en forsker, mens en anden påstår, at kvinder kun er skabt til at leve 40-50 år, fordi de derefter ikke længere kan føde børn. Generelt beskrives kvinden i klimakteiret af læger som patienter - og som skrappe svigermødre af mænd i såkaldt morsomme historier.

    Men der findes andre billeder af den midaldrende kvinde - stærke, selvstændige kvinder som tør drage konklusioner på baggrund af egne erfaringer - og so arbejder på at knuse disse mytedannelser. Rundt om i verden, også herhjemme, går kvinder sammen for at støtte hinanden - og for at tage kampen op mod myterne og klimakterieundertrykkelsen.

    Efter at have samlet materialet til denne bog konkluderer Gunilla Myrberg, at klimakteriet mere handler om identitetskrise end om hormoner - og i denne bog er det kvinderne selv der kommer til orde. Deres egne beretninger, fakta og forskning.


    "For mig at se er der mange oplysninger og erfaringer, der er samlet i denne bog ikke blot spændende læsning, men også i højeste grad velegnede som grundlag for et gruppe- og studiekredsarbejde om klimakteriet. Brug dem!"

    Rolf Plesner
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    Over fyrre - en bog om klimakteriet
    af Gunilla Myrberg

    Indhold

    - Forord
    - Indledning
    - Når man ikke længere er prodiktiv, tæller man ikke
    - Hvad er klimakteriet?
    - Forskning i klimakteriet - syg og gal eller rask og normal
    - Naturligvis har jeg haft gener, men jeg har ikke givet klimakteriet skylden
    - På Gotland går kvinderne ikke til lægen - de går til Birgitta ig Svea
    - "Kvinder over fyrre" i Göteborg
    - Når nogen kerer sig om èn
    - Kvinderollen lægger grunden til klimakterieproblemer
    - Klimakteriet og kosten
    - Holland står kvinderne sammen og støtter hinanden
    - Det er svært at komme i puberteten når man er 50
    - Kvinder over fyrre udnævnes til patienter
    - Kvinder i klimakteriet, forener jer: I er sterke - det eneste I har mistet er menstruationen
    - Det burde være en kompliment at blive kaldt heks
    - Den tredje internationale klimakteriekongres i Ostende
    - Når man tilhører nogen
    - Kærlighedssang til en kvinde på 50
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    Over fyrre - en bog om klimakteriet
    af Gunilla Myrberg

    Citer Oprindeligt indsendt af Rolf Plesner
    Forord

    Som praktiserende gynækolog taler jeg dagligt med kvinder i overgangsalderen om deres problemer, og ofte har det slået mig at det, langt snarere end de fysiske "klimakterielle" symptomer, er et spørgsmål om livsindholdet, om selve livskvaliteten, der melder sig for kvinder i denne fase af livet og til tider tårner sig næsten uoverkommeligt op i bevidstheden. Tomhed i hverdagen, ensomhed i hjemmet, utilstrækkelighedsfornemmelse både som kvinde og som arbejdskraft. Utallige kvinder i årene omkring de halvtreds føler, at væsentlige sider af livet begynder glide dem af hænde, at sive ud som sand mellem fingrenem så at sige.

    Lykkeligvis er der her og der tegn på grynende forståelse af, at overgangsalderen er en kompliceret proces, der så langt fra alene - som det traditionelt gøres - kan forklares alene ved nogle hormonale forandringer i organismen, men i højeste grad også er betinget af psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, betinget af den i vores kultur nedarvede forestilling om, at klimakteriet og årene derefter er en overvejende negativ hændelse. Et skræmmebillede af et fysisk, psykisk og socialt forfald.

    Den svenske journalist Gunilla Myrberg er en af dem, der har sat spørgsmålstegn ved, om de klimakterielle problemer overhovedet hænger sammen med hormoner. Hun havde, som hun skriver, "en fornemmelse af, at der måtte være en anden måde at beskrive denne fase af kvinders liv på. Med et andet udgangspunkt burde klimakteriet kunne betyde mere end blot elendighed og dårligdom".

    I den her foreliggende bog har Gunilla Myrberg samlet en række samtaler og interviews med kvinder i Holland, Norge, Sverige og Danmark, der er gået aktivt ind i kvindegrupper omkring overgangsalderens problemer og fortæller om deres erfaringer med dette arbejde, om deres skuffelser og nederlag, deres glæder og sejre. Yderligere belyser to kvindelige gynækologer klimakteriet fra et lægeligt synsvinkel, og forskere beretter om deres arbejde med forsøg på at klarlægge de sociale og psykologiske sammenhænge.

    Det er blevet til en spændende læsning! Man sidder tilbage med en stærk fornemmelse af, at noget er ved at gå i skred. Kvinderne er begyndt at "tage overgangsalderen i deres egen hånd", at arbejde på, at den får et nyt og positivt indhold, så det bliver en livsfase med måske nok andre men ikke nødvendigvis ringere perspektiver end de hidtidile livsfaser. Og at gøre op med myten om, at en kvinde kun er kvinde sølænge hun er i den fødedygtige alder og derefter bliver usynlig.

    Jeg ved, at der rundt omkring, også i Danmark, i disse år dannes flere og flere kvindegrupper og studiekredse, hvor kvinder i overgangsalderen gensidigt udveksler tanker og erfaringer, hvor de vinder indsigt og forståelse for de generelle, fælles problemer og får styrke og hjælp til at løse de individuelle, personlige.

    For mig at se er de mange oplysninger og erfaringer, der er samlet i denne bog, ikke blot spændende læsning, men også i højeste grad velegnede som grundlag for et sådant gruppe. og studiekredsarbejde omkring klimakteriet.

    Brug dem!

    Rolf Plesner
    Marts 1982
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    Over fyrre - en bog om klimakteriet
    af Gunilla Myrberg

    Citer Oprindeligt indsendt af Gunilla Myrberg
    Indledning

    Klimakterium -
    jeg vil ikke høre det ord
    det er værre end dumme ko og kælling
    - er du i klimakteriet
    siger manden, når han mangler argumenter
    - du er ved at komme i klimakteriet
    siger teen-ageren når hun er flov
    - hun er i klimakteriet
    siger chefen
    når frøken Bergström nægter at lave kaffe.
    I de unge år var det puberteten
    der gjorde at man var vanskelig
    senere menses -
    er det derfor du er så pirrelig?
    Være bange for at blive gravis
    være gravid
    ikke kunne blive gravid
    ikke tåle p-piller, spiralen stødes ud
    og så endelig -
    men så kommer den store grå dyne
    klimakteriettyranniet.
    Klimakterieproblemer - sådan hedder den trøstbog
    til os, som snart er kommet så langt.
    Selv den forstående kvindelæge
    som selv er kvinde taler
    om aftenrødmen og knogleskørhed.
    Jeg finder mig ikke i det, jeg griner og smider bogen i
    papirkurven.
    Men om eftermiddagen
    bestiller jeg tid hos specialisten.
    Dette er mit livs første og hidtil eneste digt.

    Jeg skrev det da jeg var nogle og fryrre år og netop havde læst bogen om klimakterieproblemer, skrevet af en kendt gynækolog. Bogen handlede om alle de problemer der ville ramme en, når menstruationen hørte op. illige havde den et mildt sagt traditionelt syn på kvinder, nemlig at kvindens fornemste opgave er at være ung, smuk og tiltrækkende, og at hendes vigtigste funktion er rollen som hustru og moder. Når hendes ungdom og skønhed begynder at falme i forbindelse med klimakteriet, er der i følge denne bog kun èt middel, og det er hormonbehandling. Bogen beskrev flere forskellige tilfælde hvor hormoner havde hjulpet på så godt som alt, det virkede som om det ligefrem også kunne forbedre familieforhold og kærlighedsliv.

    Før jeg læste den bog, havde jeg næppe skænket klimakteriet en tanke, men jeg var glad for at finde den, da jeg gerne ville forberede mig på det, der ventede mig. Hos boghandleren var der bøger om fødsler, forskellige sygdomme, tee-age-problemer, skilsmisse og alderdom, men intet om klimakteriet, bortset fra denne bog, som dengang - i 1975 - netop var udkommet.

    Men jeg havde en fornemmelse af, at der måtte være en anden måde at beskrive denne fase af kvinders liv på. Med et andet udgangspunkt burde klimakteriet kunne betyde mere end blot elendighed og dårligdom. Hang alle disse problemer overhovedet sammen med hormoner? Jeg har altid forholdt mig skeptisk til den indstilling, at kvinder skulle være mere afhængige af deres biologi end deres mænd. Og til udelukkende at løse problemer med medicin.

    I de år der er gået siden jeg læste bogen og skrev digtet, har jeg læst meget om klimakteriet. Jeg har spurgt kvinder som jeg har mødt om deres forventninger til og oplevelse af overgangsalderen, som den også kaldes. (Hvilken overgang og til hvad?)

    På Kvindekonferencen i København sommeren 1980 kom jeg i kontakt med kvinder fra forskellige lande, som havde også spekuleret over disse ting. Der opdagede jeg, at der i de senere år var dannet kvindegrupper netop for midaldrende kvinder i USA, Holland, Danmark, Sverige og Norge. En del af dem har jeg besøgt.

    Rundt omkring i verden er der nu forskning i gang omkring klimakteriet, ikke mindst her i Norden. De fleste forskere er optaget af den biologiske side af klimakteriet altså hormonforandringerne. Man er også begyndt at arrangere klimakteriekongresser for læger og andre eksperter. Der begynder pludselig at ske et og andet: de midaldrende kvinder tager sagen i egen hånd, men samtidigt bliver vi interessante for forskere.

    Denne bog er ikke nogen videnskabelig afhandling. Det er ikke alt hvad der er sagt og skrevet om klimakteriet som er kommet med. En del udsagn fra nogle af de interviewede personer står i direkte modsætning til andre. Sådan må det være, når det drejer sig om noget så kompliceret og kontroversielt som klimakteriet.

    Nogle myter håber jeg dog at få gjort op med. Måske de mest almindelige: En kvinde er normal mens hun føder børn, og unormal når hun holder op med det. Når klimakteriet begynder bliver kvinden usynlig, og hvis hun er synlig, er det som patient eller som ond svigermor i såkaldt morsomme historier.

    Og jeg vil gerne give nye forbilleder: stærke, aktive kvinder, der har skabt politik ud af deres erfaringer og forsøger at ændre vores samfunds ungdomsdyrkelse, hvor midaldrende kvinder er værdiløse. For politik er netop at stille spørgsmål og forandre.

    En opfordring til kvinder i klimakteriet - tal med hinanden, fortæl, hvordan I har det, præcis som kvinderne i Holland og herhjemme. Vær mistænksomme og videbegærlige når det drejer sig om medicin, både psykofarmaka og hormoner. Spørg om bivirkningerne, forlang at få et svar: Midaldrende kvinde er de største forbrugere af beroligende midler - behøver det være sådan? Der er andet at se frem til end problemer. Men hvad der venter dig afhænger af dig og os alle sammen.

    Stockholm 1981
    Gunilla Myrberg, 48
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  5. #5
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard

    Over fyrre - en bog om klimakteriet
    af Gunilla Myrberg

    Kærlighedssang til en kvinde på 50

    Der er skrevet mange sange til og om kvinder, men næsten kun til unge, smukke kvinde og enkelte gange til en alderstegen moder. Midaldrende kvinder forekommer ikke i sangtekster, medmindre det er som ondskabsfulde kællinger: "Hvad bliver der af alle de smukke piger og hvor kommer alle de grimme kællinger fra?"

    Men der er alligevel en kærlighedssang til en kvinde på 50:


    (...)
    Hmm... det var meningen, at afskrive denne sang her, som en afslutning på præsentationen af bogen.... men selv om jeg ikke er en ekspert i sange - mener jeg afgjort, at denne sang, anbragt uklogt ved bogens afslutning, er simpelt hen for d-å-r-l-i-g til at gengive her.

    Den stammer fra Sångbok för kvinnor, Gidslunds 1973 og er en naiv og nedtrykkende tekst, selv om meningen med den ellers var det modsatte. Pinligt!

    Derimod er den her omtalte bog "Over fyrre" så absolut anbefalelsesværdig, for selv om den er skrevet tilbage i begyndelsen af firserne - er problematikken lige så gammel som kvindekønnet og den forskning, der hovedsageligt foregår - er fortsat rettet mest mod den biologiske aspekt, mens den psykologiske vil til en evig tid være aktuel og i takt med, at nye generationer af "overgangs-tøser" kommer til (Kommenteret af Bibliotekaren).
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind