Nu syr jeg jo masser af patchwork - det er vist ikke gået nogens næse forbi!

I patchworkforeningen syr vi blokke til tæpper. Hvert år vælges der en ny blok, og så kan man sy så mange man ønsker af de stofrester, man nu har. Så sidder der "monteringstanter" rundt omkring i landet, som monterer dem til slumretæpper.

Man kan også blive "tæppetante", og sy sine helt egne tæpper til disse børn. Mange kvinder elsker at sy patchwork og syr i stor stil, men har ingen aftagere. I stedet for kan de glæde et eller flere børn med et dejligt lunt slumretæppe.

I vores lokale forening, Danehofquilterne, syr vi fællestæpper af rester til julemærkehjemmet. Det giver også mange spændende og flotte tæpper.

Disse tæpper går til julemærkehjemmet Kildemose ved Frederiksværk, så alle børn kan få sit eget tæppe til evig arv og eje.

Jeg ved godt, dette ikke er nødhjælp, men jeg synes også, det er en god sag, som er værd at støtte.

Der bliver også syet tæpper til SOS børnebyerne. Vil man hellere støtte denne sag, kan man også det.

Klik på linket "Projekter" i venstre side: http://www.patchwork.dk/Dansk_PatchworkForening.htm

Knus, Anne