Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Børnenes Jul 2006, 2007, 2008, 2009

    Der er ingen grund til at formode, at i år bliver det anderledes (bedre) end sidste år eller de sidste 4-5 år.

    Den 1. december 2005 skrev Danmarks Radio på sin hjemmeside....
    Citer Oprindeligt indsendt af DR
    Flere enlige forsørgere får julehjælp
    Hjemløse står ikke længere forrest i køen, når der uddeles julehjælp til mennesker i økonomisk nød. Det gør de enlige mødre.

    Mødrehjælpen siger, at enlige mødres økonomi ikke har forbedret sig.

    Hos Frelsens Hær i København, siger informationschef Lars Lydholm, at antallet af enlige mødre, der ikke har råd til at holde jul, vokser.

    - Skredet skyldes loftet på kontanthjælpen. Lige så snart det er trådt i kraft, rammer det også boligsikringen og så falder beløbet, som familierne har til rådighed, for alvor, siger Lars Lydholm til Kristeligt Dagblad.
    Julehjælp

    * Hos Frelsens Hær i København er antallet af ansøgninger om julehjælp fordoblet på fem år fra 1060 til omkring 2000 i år.

    * På landsplan uddeler Frelsens Hær 5500 julepakker.

    * Kirkens Korshær, kan også fortælle, at de enlige forsørgere står i kø til julehjælpen i år. I Aalborg er der omkring 225 ansøgere, og det er en stigning på 20 procent.
    http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/11/30/235903.htm
    Hvad der er endnu mere symptomatisk er, at denne nyhed havde affødt en livlig debat på Danmarks Radios hjemmeside, hvor bølgerne gik op og ned, og vidste med all sin tydelighed, hvor meget næstens velbefindende og skæbne ligger os på sinde.... Klik bare på kildelinket og oplev selv vores ufattelige storsind og medmenneskelighed..... som det kommer til udtryk her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/11/30/235903.htm
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Af det næstsidste (i denne tråd) indlæg fremgår det med all tydelighed, at man fortsat skændes bravt om hvad fattigdom er eller ikke er.... og når man hører/ser en konservativ politiker udtale sig om velfærd i samfundet - mens hun står ud på landet og kærligt strigler sin ridehest.... kan man få lov til at beholde sin tvivl om, om denne diskussion nogensinde får en ende, vel at mærke til de fattiges fordel....

    Mens meningsdannere skændes - går tiden - tiden går og det bliver tiden ved med.... helt frem til den 24. december i år.... næste år og årene fremover.... og hver en juletrauma sætter dybe spor i hvert barnesind - og skader for livet!

    Man kan vælge, bekvemt at vente på udfaldet af diskussionen eller.... man kan vælge selv at gøre lidt med det samme.... Uden dog at glemme at presse og trykke, så velgørenheden ikke bliver en sovepude og et påskud til at legitimere og acceptere dennes udspring. Der skulle gerne blive mindre og mindre brug for det - og ikke mere og mere, som tilfældet er stigende de sidste 4-5 år.

    Bidrag til Julehjælp kan sendes til:

    Børnenes Kontor
    Indbetaling af bidrag.
    Kontante bidrag kan indbetales på:
    Børnenes Kontor
    Nørre Farimagsgade 63
    1364 København K
    kl. 9 - 14 mandag til fredag.
    Giroindbetaling: girokonto 642-2500.
    Bankoverførsel: Arbejdernes Landsbank konto nr. 5301-0434217


    Frelsens Hær
    Bidrag online - klik her
    Bidrag med SMS - klik her
    * Giro 700 15 68
    * Bidragstelefon 90 56 59 99 (100,-)
    * Netbank 4180-7001568


    Desuden kan man vælge at støtte gennem: PBS, Gavebrev, Testamente, Fadderskab, Shoppen, Sponsorat eller www.engodsag.dk - læs mere på hjemmesiden http://www.frelsens-haer.dk/


    Kirkens Korshær

    Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kirkens Korshærs Hovedkontor:
    Tlf.: 33 12 16 00 eller e-mail: kk@kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
    eller ved at udfylde et formular her: http://www.kirkenskorshaer.dk/
    (klik på: Bidrag)


    Mødrehjælpen
    Læs presseklip/2005 her

    Bliv fast bidragyder, Tegn et gavebrev, Bliv medlem, Støt Mødrehjælpen når du shopper på nettet, Køb børnetøj i vores genbrugsbutikker, Donér genbrugstøj, Bliv frivillig! Sådan kan du støtte os - klik her


    På Frivillighed.dk finder du alt, der er værd at vide om velgørenhed i Danmark... www.frivillighed.dk Klik på Social Vejviser og du vil blive ført til en fortegnelse over alle muligheder for at kunne støtte gode formål af enhver art. Men lige nu, gælder det Børnenes Jul 2006.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Inden du overvejer, om du kan støtte dette og/eller andre formål som privatperson - vær opmærksom på følgende:

    Gaver: gaver til anerkendt velgørenhed kan ifølge ligningsloven trækkes fra på selvangivelsen. Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag. Hvis du f.eks. giver 7.100 kr. til velgørenhedsorganisationen, kan du trække i alt 6.600 kr. fra. Der er altså ikke fradrag for de første 500 kr. Postkvittering er gyldig dokumentation for fradragsberettigede gaver.

    Gavebreve: med et gavebrev til anerkendt velgørenhed har du mulighed for fradrag ud over de 6.600 kr. om året. Gavebreve udstedes på et bestemt beløb eller som en procentdel af den skattepligtige indkomst. I henhold til ligningsloven §12, stk. 3, kan ydelser, der betales til anerkendt velgørenhed i henhold til et gavebrev, fratrækkes fuldt ud på selvangivelsen. Gavebreve skal have en løbetid på mindst 10 år. Der kan opnås fradrag for beløb på indtil 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. Dog vil man altid - uanset indkomst - kunne opnå fradrag for indtil 15.000 kr. årligt.

    Testamentariske gaver: anerkendt velgørenhed er i henhold til arveafgiftslovens §3, stk. 4 fritaget for betaling af arveafgift. Det betyder, at de beløb, der testamenteres til den pågældende velgørenhedsorganisation fuldt ud går til velgørenhedsarbejde.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Hvor går grænsen?

    Det gælder helt sikkert også din by....!

    Citer Oprindeligt indsendt af Signe Schlichtkrull på bupl.dk sept.2005
    Hvor går grænsen?

    Mens forskere diskuterer, hvad fattigdom i Danmark er, lever op mod 90.000 børn i fattigdom. I Tranekær er hvert sjette af kommunens børn fattige - dobbelt så mange som på landsplan. "Her er ingen fattige børn," lyder det fra borgmester Jørgen Nielsen

    Ved juletid bliver problemet synligt. Der kan velgørende organisationer som Frelsens Hær, Mødrehjælpen og Kirkens Korshær fortælle om, hvordan behovet for julehjælp vokser år for år. Pengene rækker hverken til julegaver eller flæskesteg hos de mest udsatte familier, der må ty til nødhjælpsorganisationerne for at få del i den materielle side af julen.
    Frelsens Hær kunne i december sidste år fortælle, at antallet af mennesker, der modtager julehjælp, er steget 80 procent de seneste tre år. Sidste år søgte 5600 mennesker om julehjælp alene hos Frelsens Hær.

    Flere undersøgelser bekræfter julens billede af fattigdom som et problem i Danmark. Alligevel er de fattige børn stort set usynlige på den politiske dagsorden. Det skyldes blandt andet, at begrebet "fattige børn" er uklart. Forskerne er ikke enige om, hvilke børn der er fattige. "Der foregår en voldsom diskussion blandt forskere af, hvordan man skal forstå fattigdom," siger professor Erik Jørgen Hansen ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

    Han har gennem en lang karriere forsket i fattigdom og levekår. Uenigheden medfører, at antallet af fattige børn varierer alt efter, hvordan forskerne måler. Samtidig har Danmark ikke en officiel fattigdomsgrænse i modsætning til for eksempel USA. "Derfor er der ikke noget fast mål at holde sig til," siger sociolog Jørgen Elm Larsen, Københavns Universitet, der netop har afsluttet en undersøgelse af fattigdommen i Danmark. "Det gør det lettere for politikerne at glide af. De kan bruge den grænse, de synes er den rigtige og henvise til, at forskerne er uenige," siger han. Dermed ryger børnene også ud af den politiske debat. "På det seneste har der været meget fokus på børnefamilier, men ikke på fattige børn," siger han.

    Flest fattige børn. Det er ikke kun på landsplan, at det er svært at finde ud af, hvilke børn der er fattige. Meningerne er også delte i Tranekær, som sidste år fik en trist førsteplads. Det er den kommune i Danmark, der har den største koncentration af fattige børn, viste en undersøgelse fra Red Barnet og Socialforskningsinstituttet. Rapporten konkluderer, at 90.000 danske børn er fattige efter EU's fattigdomsbegreb. Heraf bor de 100 i Tranekær, der udgør den nordlige del af øen Langeland syd for Fyn. Det er næsten hvert sjette af kommunens børn - dobbelt så mange som på landsplan. "Her er ingen fattige børn," lyder det fra borgmester Jørgen Nielsen, valgt for Venstre i Tranekær. "Vores børn har både mobiltelefoner og tøj på kroppen."

    EU's fattigdomsbegreb er det mål, EU-Kommissionen bruger til at beskrive den sociale situation i EU-landene. Det er et vejledende begreb, som ikke binder landene. Ifølge dette begreb er børnene i Tranekær relativt fattige. Børnefamiliernes økonomi sættes i forhold til andre danske børnefamilier. Omsat til kroner og ører så var en enlig far med et barn fattig, hvis der i 2002 var under 9.200 kroner om måneden efter skat til at betale alle regningerne med, også husleje, mad, forsikring, tøj og transport. I en kommune som Tranekær hører den indkomst ikke engang til blandt de laveste. Den lille kommune med bare 3500 indbyggere er plaget af arbejdsløshed og et erhvervsliv på retur. "Jeg kan ikke rigtigt acceptere, at man taler om fattige børn. Det har vi ikke i Danmark. Det forbinder jeg med billeder af sultne børn i Indien eller Afrika," siger borgmester Jørgen Nielsen. Den type fattigdom findes ikke i Danmark. Derfor måler forskerne den relative fattigdom, hvor mennesker er fattige, når de ikke har råd til almindelig kost, normale levekår og aktiviteter. "Problemet er, hvem der skal afgøre, hvor mange penge der skal til, for at folk ikke udelukkes fra det normale liv," siger sociologen Jørgen Elm Larsen.

    Ude i børnehaverne. Oppe i den nordlige ende af Tranekær ligger daginstitutionen Børnehuset Houvej. Lene Bøttiger leder børnehaven og skolefritidsordningen og viser rundt i den gamle, røde skolebygning, der vrimler med børn. "Vi kan da godt have nogle børn, der ikke har så meget lys i øjnene, men det handler ikke om økonomi," siger Lene Bøttiger. "Vi tænker ikke på dem som fattige," siger hun og understreger, at hun ikke kender forældrenes økonomi. I den anden ende af den langstrakte kommune leder Preben Nielsen kommunens anden store børneinstitution, Tranehuset. "Selvfølgelig er der fattige børn her omkring," siger Preben Nielsen. Det bekræfter sundhedsplejerske Vibeke Baatrup. Hun kører rundt til familierne og besøger børnene på hjemmebane. "Her er brug for megen ekstra indsats. Vi har en del familier, der er både økonomisk og socialt belastede," fortæller Vibeke Baatrup.

    Ordstrid og talmagi. Meningerne er delte i Tranekær. Undersøgelsen fra Red Barnet og Socialforskningsinstituttet leverer selv et godt eksempel på, hvor svært det er at fastlægge, hvilke børn der er fattige. Det er andet år i træk, undersøgelsen bliver gennemført. I 2003 konkluderede rapporten, at knap 200.000 børn var berørt af fattigdom. Året efter var kun 90.000 børn fattige. Der er ikke sket et mirakel. Derimod er definitionerne blevet ændret. Det første år blev selv kortvarig modtagelse af kontanthjælp opfattet som et udtryk for fattigdom. Året efter forsvandt denne gruppe ud af statistikken efter kritik.

    Rapporten viste også, at cirka 40.000 børn var en tak fattigere end de ovennævnte. De levede under forhold, der svarer til, at en enlig mor med et barn i 2002 havde under 7.700 kroner om måneden til alle udgifter. Finansministeriet regnede sig frem til det samme antal børn i en undersøgelse fra 2004. Ministeriet kalder dog ikke børnene fattige. Derimod hører de til i lavindkomstgruppen. Det er en strid om definitioner, men det er også en strid om målemetoder. "Økonomi alene er et dårligt mål. Man må også se på hvilke afsavn, folk lider," siger Jørgen Elm Larsen.

    Afsavn i Tranekær. Der er børn i Tranekær, som lider afsavn, vurderer sundhedsplejerske Vibeke Baatrup. "De lave indkomster har betydning for kosten. Det er jo dyrere at handle friske grøntsager og frisk frugt. De familier vælger at handle billigere. Det gør kosten mere ensidig," siger hun. Det går også ud over tøjet. "Flere børn ser forsømte ud," mener Vibeke Baatrup. Preben Nielsen fra Tranehuset tror også, de lave indkomster påvirker børnenes muligheder i fritiden. "Jeg tror, der er børn, der ikke har råd til at gå til sport eller vælge omkostningstunge interesser. Badminton er for eksempel ikke dyrt, men der skal jo en ketcher og et par sko til," siger han. Han nævner også ferie og højtider som tidspunkter, hvor forskellene bliver tydelige. Nogle børn er på Lanzarote. Andre bliver hjemme hele sommeren. "Hvis man er fattig, spejler man sig i de andre børn, og når man som barn oplever, at det har man ikke råd til, så påvirker det ens selvværd," siger Preben Nielsen. Jørgen Elm Larsens undersøgelse af fattigdom i Danmark giver et indblik i afsavnene hjemme hos de fattige børn. Næsten 40 procent af de 90.000 fattige børn bor sammen med kun en forælder, som regel moren. En stor del af de fattigste enlige forsørgere fortæller, at de har undladt at købe helt nødvendige dagligvarer som mad. De ved også, hvordan det føles, når der ikke er råd til at købe medicin eller fodtøj, betale husleje, a-kassekontingent eller gå til tandlægen.

    "Enlige forsørgere og deres børn er særligt udsatte for fattigdom. Det gælder især enlige forsørgere på kontanthjælp," siger Jørgen Elm Larsen.
    Børn af etniske minoriteter er en anden særligt udsat gruppe. Næsten 30 procent af de fattige børn har anden etnisk oprindelse end dansk.

    Brug for handling. Der er ikke udsigt til en afklaring af begrebet "fattige børn". Men forskerne er enige om, at børnene fortjener en plads på den politiske dagsorden. "Vi synes, der er et alvorligt problem. Der er al mulig grund til at forholde sig til det," siger Jens Bonke fra Socialforskningsinstituttet. Han mener, at der stadig er meget at undersøge, for eksempel hvorfor koncentrationen af fattige børn er så høj i nogle kommuner. "Men det er ikke en opfordring til at vente på handling," siger han.

    Det er sociologen Jørgen Elm Larsen enig i. "Ikke kun på grund af de afsavn børnene lider her og nu, men også for at forebygge den sociale arvs onde cirkel," påpeger han. En barndom i fattigdom øger risikoen for selv at blive fattig som voksen. Fattigdom mangedobler også risikoen for at få et dårligt helbred og et kortere liv.

    I efteråret 2004 foreslog Socialdemokratiet og SF, at partierne i Folketinget undersøgte mulighederne for at fastlægge en dansk fattigdomsgrænse, men regeringspartierne var imod. "Hvis der var politisk enighed om en fattigdomsgrænse, så må man regne med, at politikerne havde en moralsk forpligtelse til at handle, hvis de for eksempel så, at enlige forsørgere lå under grænsen," siger Jørgen Elm Larsen.

    Han er selv i tvivl om, hvorvidt en fattigdomsgrænse er den rigtige løsning. Den vil ikke nødvendigvis gavne, hvis den bliver sat for lavt. Han understreger, at en grænse bør have almen accept i befolkningen.
    "Hvordan man skal opnå det - det ved jeg ikke. Dybest set er det et politisk og etisk spørgsmål, hvordan man vil behandle de politisk set svageste," siger Jørgen Elm Larsen. "Den eneste måde at ændre det her på er, hvis vælgerne siger, at det her vil vi ikke have i vort land," siger professor Erik Jørgen Hansen.

    Fra Børn & Unge nr. 09 / 2005
    Link til kilde
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af admin
    Men lige nu, gælder det Børnenes Jul 2006.
    Højt fra træets grønne top
    Komponist: Emil Hornemann, 1848
    Tekst: Peter Faber, 1848


    Højt fra træets grønne top
    stråler juleglansen
    spillemand, spil lystigt op
    nu begynder dansen.
    Læg nu smukt din hånd i min
    ikke rør ved den rosin!
    Først skal træet vises
    siden skal det spises.

    Se, børnlil, nu går det godt
    I forstår at trave,
    lad den lille Signe blot
    få sin julegave.
    Løs kun selv det røde bånd!
    Hvor du ryster på din hånd
    Når du strammer garnet,
    kvæler du jo barnet!

    Peter har den gren så kær,
    hvorpå trommen hænger
    hvergang han den kommer nær
    vil han ikke længere.
    Hvad du ønsker, skal du få
    når jeg blot kan stole på
    at du ej vil tromme
    før min sang er omme.

    Anna, hun har ingen ro
    før hun får sin pakke
    fire alen merino
    til en vinterfrakke.
    Barn, du blir mig altfor dyr
    men da du så propert syr
    sparer vi det atter,
    ikke sandt, min datter?

    Denne fane ny og god
    giver jeg til Henrik.
    Du er stærk og du har mod
    du skal være fændrik.
    Hvor han svinger fanen kækt
    Børn, I skylder ham respekt
    vid, det er en ære,
    Dannebrog at bære.

    O, hvor er den blød og rar
    sikken dejlig hue!
    Den skal sikre bedstefar
    imod frost og snue.
    Lotte, hun kan være stolt
    tænk jer, hun har garnet holdt!
    Det kan Hanne ikke,
    hun kan bare strikke.

    Børn, nu er jeg bleven træt
    og I får ej mere.
    Moder er i køkkenet,
    nu skal hun traktere.
    Derfor får hun denne pung,
    løft engang, hvor den er tung!
    Julen varer længe,
    koster mange penge.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  6. #6
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    75
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Frelsens Hær
    Bidrag online - klik her
    Bidrag med SMS - klik her
    * Giro 700 15 68
    * Bidragstelefon 90 56 59 99 (100,-)
    * Netbank 4180-7001568


    Desuden kan man vælge at støtte gennem: PBS, Gavebrev, Testamente, Fadderskab, Shoppen, Sponsorat eller www.engodsag.dk - læs mere på hjemmesiden http://www.frelsens-haer.dk/
    DERFOR støtter jeg helst en organisation som Frelsens Hær!

    Hvad hjælper det, vi giver en masse til diverse indsamlinger til hjælp i udlandet, når vi selv har så mange mennesker herhjemme, der trænger til en hjælpende hånd! Selvfølgelig burde ALLE, der har behov for det, hjælpes, men vi kan nu engang ikke redde hele verden, så derfor synes jeg, vore egne bør hjælpes først!

    Jeg behøver bare at se, hvilket arbejde Frelsens Hær gør i vores egen lille by! De holder bl.a. hvert år juleaften for folk, der ikke selv har mulighed for at holde jul - enten fordi de ikke har råd, eller fordi de er hjemløse eller ensomme - og såvidt jeg husker, var de sidste år omkring 60 personer! Samtidig med, at de uddeler et hav af pakker med lidt godt til de børnefamilier, der ikke selv har mulighed for at holde en anstændig jul for deres børn. Dette uselviske arbejde har min dybeste respekt!

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: Børnenes Jul 2006 (og nu også 2007)

    Afskaf julehjælpen ved lov eller, i det mindste: beskat den!



    Inger Støjberg og Karen Ellemann
    samt
    deres chef, Claus Hjort Frederiksen mener at....



    ... i Danmark findes ikke fattigdom.


    "For eksempel siger 1,5 procent af HK’erne – det svarer til cirka 4.500 – at de vil søge om julehjælp i år.
    Og fire procent af medlemmerne – det vil sige cirka 12.000 - fortæller, at de tidligere har prøvet at søge om julehjælp.
    Det viser en rundspørge Nyhedsmagasinet HK har lavet."
    Kilde: hk.dk

    Alligevel påstår Treenigheden + Gud:

    ...."Derfor er den relative fattigdomsgrænse vælgerbedrag og noget plat,
    man ikke kan bruge til noget som helst i forhold til lavindkomstgrupperne."
    ;



    "Alle ting, der gør vores sociale sikkerhedsnet så fintmasket, at ingen burde kunne falde igennem.
    Vi har et godt system, og kommunerne gør en stor indsats på det sociale område."




    "Der findes mennesker, der af forskellige grunde er i en udsat social position. Årsagen til det skal vi forholde os til.
    Skyldes det misbrug, gæld eller vanskeligheder med at styre økonomien? Det er de problemer, vi skal beskæftige os med."
    Kilde...




    Som en debatør meget rigtig bemærkede et sted på Internettet:
    "De 2 ministre repræsenter jo bare deres vælgeres holdning og det er fair nok."


    Da var en gang, hvor de borgerlige dyder kunne fremvises uden skam og uden forlegenhed.... De borgerlige vælgere, hvis ære og integritet endnu ikke er skrumpet helt væk, kan ikke undgå at have brændende kinder og røde ører. De spildte borgerlige stemmer.... er gået til nederdrægtighed. Amen.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  8. #8
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    66
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Børnenes Jul 2006 (og nu også 2007)

    Citer Oprindeligt indsendt af admin Se indlæg
    Da var en gang, hvor de borgerlige dyder kunne fremvises uden skam og uden forlegenhed.... De borgerlige vælgere, hvis ære og integritet endnu ikke er skrumpet helt væk, kan ikke undgå at have brændende kinder og røde ører. De spildte borgerlige stemmer.... er gået til nederdrægtighed. Amen.
    Nogens ører brænder og hvad så?

    "Den tidligere konservative finansminister Palle Simonsen anklager i en bog politikerne for at svigte samfundets mest udsatte og sårbare. Palle Simonsen havde håbet på en reaktion, da han for et par måneder siden sendte bogen ”Gemt - eller glemt” til sin konservative formand, Lene Espersen. Den kom ikke. (...) Som Palle Simonsen skriver i et efterord til bogen: »Det handler om anstændighed. Den såkaldte borgerlige anstændighed har jeg altid betragtet som en vigtig ledetråd for mig selv.« Læs mere i Den anstændige borgerlige JP.dk

    Hvad mon den borgerlige "konserverer" (bevarer), når det ikke længere er de borgerlige dyder? Hvem skal varetage demokratiet, når politikere er blevet lobbyister og vælgere stemmekvæg?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind