Viser resultater 1 til 5 af 5
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 "Mænds overgangsalder" af Gail Sheehy


    Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om

    Af Gail Sheehy



    Gennem interviews og sociologiske undersøgelser indkredses midaldrende mænds problemer og muligheder

    Oversat fra amerikansk af Susanne Grubb
    Sideantal: 279
    Forlag: Chr. Erichsen 1999
    ISBN: 87-555-1400-6
    ISBN-13: 9788755514003

    Og her ville det være meget passende at kunne henvise til adskillige danske netsider med relevante omtaler af Gail Sheehys bog, med kommentarer fra læsere; med begejstrede eller kritiske tanker udspringende af oplevelsen af Gail Sheehys bud på hvad, hvordan og hvorfor, men som (næsten) altid, findes der kun en overdøvende, larmende tavshed. Et totalt fravær af ord, der kunne tyde på at også her i DK er fænomenet "mænds overgangsalder" en realitet for de fleste. Selv forlaget har ikke noget specielt tillokkende at sige om denne bog.

    Derfor, som så mange gange før her på sitet - kommer der hen ad vejen en - at par smagsprøver. Forfatterens Forord, Indledning og Efterskrift, og således vil enhver interesseret selv kunne afgøre om denne bog fortjener en chance. Det mener vi, den afgjort gør.

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Re: "Mænds overgangsalder" af Gail Sheehy


    Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om
    Af Gail Sheehy


    Indhold
    - Forfatterens bemærkninger
    - Tak til

    Første del: HVAD ER DET MÆNDENE VIL?

    Kapitel 1 - Det er kun fyre der forstår det her
    - Er du forberedt på et nyt liv?
    - Men jeg er ikke parat!
    - Behovet for at vide og frygten for viden
    - Kæmpegorillaen

    Kapitel 2 - Det nye kort over voksenlivet
    - Hustruens mareridt
    - Hvad skal man stille op med alt det restliv?

    Anden del: DE FLORISSANTE FYRRERE

    Kapitel 3 - Hvorfor føler jeg mig stadigvæk som knægt?
    - Forfængelighedskrisen
    - Skamløs frihed
    - Midtvejsmagtkampen mellem far og søn
    - Hvornår kommer du hjem sønnike?
    - Den døde far
    - Midtvejsforbryderen

    Kapitel 4 - Manddom på prøve
    - Yuppien har noget at indhente
    - Bankmand "overflødig" derhjemme
    - Eneforsørgerens usikkerhedsmomenter
    - Idealistens angst
    - Svært at være mand i fyrrerne nu til dags
    - Opgøret med det "falske jeg"
    - Er du hvad du ryger?
    - "Det store umulige"
    - Den modstræbende far
    - Første skæbnenerver
    - Dødsmarkørerne flyttes frem
    - Mænds ære
    - Mandesport: mere end bare et spil
    - Aktuelle modeller for mandighed

    Kapitel 5 - Gift og dødelig
    - Aha!-øjeblikket
    - Sagens kerne
    - Panden mod muren-selvforsvar
    - Problemet med konerne

    Tredje del: FRYGTLØSE HALVTREDSERE

    Kapitel 6 - Overgang til et andet voksenliv
    - Samsonkomplekset
    - Moden maskulinitet
    - Den forhenværende fodboldstjerne
    - Gammelfar på skolebænken
    - Vidtberejst journalist bliver havemand
    - Den frygtløse professor
    - Hinsides magten
    - Barry Dillers søgen efter sit jeg
    - Prosperos overgang
    - Velkommen til den indflydelsesrige alder

    Kapitel 7 - Find en ny retning i dit liv FØR hammeren falder
    - Joe O'Dells mørke nat
    - Destruktive forsvarsmekanismer
    - Joe O`Dells comeback
    - De fyrer adrig mig
    - Genfødslen
    - Et vindue til mulighederne
    - De økonomiske realiteter midtvejs
    - Hvad kunne hyle John Wayne ud af den?
    - Giv afkald på at være en stor kanon
    - Sammensæt et hold
    - Hvordan får man adgang til den åndelige dimension?
    - Find ud af hvad du brænder for, og gør noget ved det

    Kapitel 8 - Krig og kærlighed med koner, fædre og børn
    - Fra konkurrence til nærvær
    - Kønnene bytter plads: trøst eller krise?
    - Trænerens træning
    - Når man siger nej til sex
    - Konen som sikkerhedsnet
    - Hvordan får man rolleombytningen til at fungere?
    - Kønsændringer i hjernen
    - Mildningen sætter ind
    - Det tomme hjerte
    - Hr. Mor
    - Savnet af en far
    - Når man skal give slip på næsten voksen søn
    - Har du overhovedet nogen mandevenner?
    - Reden er tom - hvad med lidt morgenelskov?

    Tredje del: HVEM ER BANGE FOR MÆNDENES OVERGANGSALDER?

    Kapitel 9 - Mandens seksuelle livscyklus
    - Magiske forventninger
    - Mandens seksuelle livscyklus
    - Det vi slet ikke taler om
    - Mænd der opfører sig kløgtigt
    - Hellere hjerne end mandighed

    Kapitel 10 - Hemmelighederne bag evig virilitet
    - Vil du hellere have en bøf og en smøg end være god i sengen?
    - Magiske piller
    - Når søndagssporten er bedre end sex
    - Befri testosteronet
    - DHEA: mandens masterhormon
    - Kemisk machismo
    - Par-samarbejde
    - Vidne-kvinden
    - Arbejd sammen om at finde den rigtige behandling

    Femte del: INDFLYDELSESRIGE TRESSERE

    Kapitel 11 - Overgang til integritetalderen
    - Hemmeligheden bag velvære i tresserne
    - Forestil dig Paul McCartney-alderdomshjemmet
    - Gå ikke på pension! Gå i en ny retning!
    - Hvordan man leder efter sin pensionistkarriere
    - Hans og hendes drømme om pensionisttilværelsen

    Kapitel 12 - Fremskridt kontra fortvivlelse
    - Den sorte storm
    - Lad være med at bakke, dækkene er svært beskadiget!
    - Det er ikke svært at få hjælp
    - Jeg er ikke midt i et hjerteanfald!
    - Hvordan man tager imod skæbnens slag

    Sjette del: HVAD HOLDER MANDEN UNG?

    Kapitel 13 - Utraditionel livsvisdom
    - Behøver mændene dø før kvinderne?
    - Mestre der aldrig går på pension
    - Få hjernen til at vokse og regenerere
    - Åndelig sult
    - Kærlighed i livets tusmørke
    - Den friske vinter

    APPENDIKS

    APPENDIKS A
    Kapitel 6: Overgang til dit Andet Voksenliv

    - Hvordan man klarer at miste jobbet
    - Strategier for at overleve pludselig arbejdsløshed midtvejs i livet

    APPENDIKS B
    Kapitel 19: Hemmelighederne bag evig virilitet

    - Hvordan man vælger en læge eller sundhedsklinik for mænd

    APPENDIKS C
    Kapitel 11: Overgang til Integritetsalderen

    - Øvelser for par før de går på pension

    APPENDIKS D
    Kapitel 12: Fremskridt kontra fortvivlelse

    - Advarselstegn og depressioner

    BIBLIOGRAFI
    REGISTER

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Re: "Mænds overgangsalder" af Gail Sheehy


    Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om
    Af Gail Sheehy


    Forfatterens bemærkninger


    Visionen der besjæler denne bog, udsprang af noget jeg oplevede med min mand. Da han var ved at sætte punktum for sin stimulerende kar¬riere som chefredaktør på et stort blad, brugte han to år på at være i smådårligt humør mens han ledte efter vejen til en ny overgang. Han forsøgte sig som konsulent, overvejede at skrive en bog, og han legede lidt med sine investeringer. Men det foregik alt sammen ret mekanisk. Der var intet der kunne måle sig med den udfordring der havde ligget i at gribe en idé i farten, finde den bedste skribent og sende resultatet ud i verden for at skabe røre.

    Han blev nødt til at holde op med at koncentrere sig om hvad der var galt med ham, og i stedet finde ud af hvad han var god til. Han havde brug for en ny drøm.

    Det første han skulle gøre, var at lede efter et svar på spørgsmålet: Hvad kunne jeg ellers tænke mig at lave?, kæmpe med det, diskutere for og imod, drømme om det hver eneste dag. Denne form for overgang midt i livet er ikke noget man kan foretage på et par måneder; der er større sandsynlighed for at det kommer til at tage et år eller to. Indimellem havde vi det begge to som om vi vandrede fortabt, men ikke alene, rundt i en mørk skov. Vi havde hinanden, vi var et godt indarbejdet team, og det var nøglen til det hele.

    Nu til dags er mænd ikke tabere når de som 40-årige er blevet fyret fra et job på grund af nedskæringer, eller når de som 50-årige har overstået de traditionelle roller og er begyndt at tænke: „Var det det hele?" Livet tilbyder mange rige og varierede livsfaser op gennem fyrrerne og halvtredserne og godt ind i tresserne og halvfjerdserne, og disse faser kan stadig være aktive og produktive ind i firserne, ja, selv i halvfemserne - for dem der finder nye udveje til at udtrykke det de brænder for, og som føler at det betyder noget hvad de gør.

    Derfor kan det betale sig at investere i „et nyt jeg" ved at tumle med spørgsmål som: Hvorfor er jeg til? Hvad er meningen med det hele? Hvilke sider af mig selv har jeg undertrykt som jeg nu er fri til at leve ud? Da min mand endelig fandt sit svar, stod det hele krystalklart for ham. Det han havde syntes bedst om som chefredaktør, var at finde og forme unge talenter. Denne erkendelse fik ham til at forsøge sig med undervisning på et universitet i New York. Voila! Han kom ud af klippehulen - der hvor de fleste mænd søger hen for at slikke sårene og tænke over hvordan de har det - og han gik i gang med at kontakte gamle venner og hjælpe folk han ikke kendte. En af disse, en ven af en ven, havde brug for nogle råd om et bogprojekt. Clay gav manden en hel del af sin tid og mange venlige råd. Dette førte til en del tilfældige sammentræf og i sidste ende til en invitation fra dekanen på fakultetet for journalistik på University of California i Berkeley. Dekanen bad Clay om at komme derover for at finde ud af om han eventuelt kunne undervise på fakultetet. Takket være entusiastisk opbakning fra hundredvis af forhenværende kolleger og disciple førte det i sidste ende til at Clay blev leder af et helt nyt bladcenter på Berkeley.

    Det betød at vi måtte vende op og ned på vores liv og flytte til den anden ende af landet for at begynde helt forfra. Med lavere indkomst kastede vi os på hovedet ud i en helt ny verden og begyndte på bar bund med at bygge en ny rede og finde nye venner. Det er noget helt andet end det dræbende dilemma man oplever, når man uden varsel står ved afslutningen af sin hovedkarriere med en følelse af at være kasseret. Dette var en opløftende ændring: Vi havde planlagt og fremskyndet den. Dette var vores endelige anslag mod ensformighed og kedsomhed, imod at krybe i skjul bag de beskyttende identitetspansere der før havde defineret os.

    Det føltes vidunderligt at bryde ud - i hvert fald i begyndelsen. Mens vi udforskede nabolaget, begyndte vi igen at leve som dengang vi gik på universitetet: En lejet toværelses, reoler lavet af brædder og mursten, et badeværelse på størrelse med en telefonboks og småskænderier om hvis tur det var til at gøre ditten eller datten. Men vi fik også mere tid til nærhed, til lange gåture hvor vi lærte området at kende, og til at eksperimentere med mærkelige restauranter og til at opdage en løbesti med udsigt højt oppe i bakkerne omkring Berkeley hvor vi kunne få vores morgenstart med eukalyptusduft i næsen. Hver dag oplevede vi mange ting for første gang. Vi følte os unge.

    Selv de mest behagelige ændringer frembringer stress. Men mennesker som lærer hvordan de kan vende stress i deres professionelle liv til noget produktivt eller kreativt, lader til at trives ved det og føle sig mere levende. Det var ikke let for min mand at give slip på den „indpisker"-autoritet han havde udfoldet som chefredaktør i New York. Han blev nødt til at anlægge en helt anderledes stil for at opnå det han ville. Efterhånden fandt han dog en stil der passede bedre til hans nye placering i livet: Den sokratiske metode med at stille spørgsmål og pirke til de studerende for at få dem til at gå i dybden med deres svar. Det var ikke let for mig, der fulgte med som ægtefælle, at efterlade hele mit netværk på østkysten - mine børn, alle mine nære venner og kreative kolleger. „Vær nu tålmodig, for pokker!" blev jeg ved med at sige til mig selv. „Din hjerne er i færd med at vokse." Det er bogstavelig talt sandheden. Hvis man bliver ved med at begive sig ind i situationer hvor man skal lære noget nyt, og hvor man udsætter sig selv for nogen risiko, så kan selv en ældre, udviklet hjerne sætte nyt løv og lave nye nervebaner.

    Når vi er ved at blive midaldrende, er det i øvrigt alt for nemt at blive hængende i den samme vennekreds hvor man ved hvad de vil sige allerede før man kommer derhen. Clay kunne mærke at hans hjerne blev skærpet ved kontakten med en meget anderledes etos end den der herskede på østkysten. Da vi vendte op og ned på vores liv, blev vi nødt til at gøre noget for at finde nye venner. Og mere end nogensinde før blev vi mere omhyggelige med at besøge, ringe, skrive og e-maile til og planlægge udflugter med de bedste af vores gamle venner - og lige så emsigt som hamstere samler vi nu bonuspoint hos flyselskaberne.

    Ganske gradvist skete der noget med disse to newyorkere som var vant til at mure sig inde i deres lejlighed for at undslippe enten vinterkulde eller sommerhede. Det gør et eller andet magisk ved ens sind når man morgen efter morgen vågner op i sit nye hjem i bakkerne omkring Berkeley og kan skue ud over bugtens endeløse horisont og se solen hæve sig over San Franciscos tågede åndesyn og til sidst sprede sig over det sølvblinkende Stillehav langt borte. Så er der ingen grænser for ens drømme.

    Min mand er ikke enestående. De fleste mænd vil, når de nærmer sig de 40, løbe ind i overgange som de er aldeles uforberedt på. Da min mands skæbne ændrede sig, havde han (med Shakespeares ord) „en lykke-stjerne nu, hvis gunst jeg søger". Vennerne spørger hele tiden: „Gik det lige så godt som du havde håbet, med den store ændring og alt det opbrud?"

    „Bedre end jeg havde ventet," svarer han prompte. „Det er et helt nyt liv."

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Re: "Mænds overgangsalder" af Gail Sheehy


    Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om
    Af Gail Sheehy


    Opdagelsesprocessen


    Formålet med denne bog er at den skal være en vejledning til selvopdagelse for mænd - og deres koner eller partnere - som har brug for at genopfinde sig selv til deres i stigende grad uforudsigelige og forlængede liv. Bogen er groft opdelt i årtierne i mandens liv fra 40 år og videre. Fordi der i vore dage er så store variationer i alderen hvor de skelsættende begivenheder finder sted, skal man ikke tage aldersopdelingen alt for alvorligt. Mange mænd der endnu er i tyverne og trediverne, vil genkende nogle af deres bekymringer i historierne om de mænd der allerede er i fyrrerne, men som stadigvæk har hængepartier i form af selvudvikling de ikke er blevet færdige med. For eksempel kan mænd i halvfjerdserne være nøjagtig lige så bekymrede over deres overgangsalder som de i halvtredserne. Læs indholdsfortegnelsen for at finde din alder eller dit eget stadium.

    Hvis jeg skal være helt ærlig, var det her ikke nogen nem bog at skrive. På et eller andet primitivt niveau havde jeg det ikke så godt med at vade ind i de mest private afkroge af mænds liv med det formål at skrive hvad jeg måtte finde af både godt og skidt. Det er meget muligt at kvinderne hiver og flår i deres mænd: Sig nu hvordan du har det! Sig hvordan du har det! Og så gør de det. Åh nej! Er det sådan du har det? Det var ikke det jeg ville høre. Jeg ville kun høre noget godt. Når mænd endelig taler om hvordan de har det indeni, bruger de eder, så skåner de ingens følelser, så afslører de dæmoner og furier som koner og døtre har svært ved at fore¬stille sig de rummer i sig. De færreste kvinder har lyst til at begive sig ned i den afgrund.

    Jeg har nydt godt af samtaler på et åbenhjertigt og ligefrem pinefuldt niveau med hundredvis af mænd som er de sande autoriteter bag denne bog. Jeg er uddannet som kulturel fortolker. Min læremester Margaret Mead lærte mig at bruge den antropologiske metode for at placere det enkelte menneskes psykiske rejse i samme kontekst som hans subkulturs regler og ritualer. Min mission er at opsamle og kanalisere, at være fortaler for det mulige, samt være den katalysator der kan få de mænd til at handle, der ønsker at gå i gang med et nyt liv.

    I 1989 begyndte jeg på at indsamle livshistorier hos de kvinder og mænd der gennemlevede de livsstadier der kom efter dem min bog Overgange handlede om. De er i det store og hele resultatsøgende og risikovillige, og de første der sanser eller opdager de nye veje der åbnes mulighed for i en verden i stadig udvikling. De er frontløberne i alle slags samfund.

    Radikale ændringer er sket med en sådan fart at et stort antal mænd var villige til at læsse deres bekymringer af hos en kvindelig forfatter - bare de blev forsikret om at det kunne ske i en mandenedrakningsfri zone. Jeg fandt ud af at gruppeinterviews fungerede specielt godt med mænd. Takket være velvillig assistance fra sociale organisationer og universiteter med studiemuligheder for ældre blev det muligt for mig at samle grupper af mænd i hver eneste afkrog af de Forenede Stater til en aftens diskussion af hvad det i vore dage betyder at være midtvejsmand. Som forberedelse skulle de udfylde et fortroligt oversigtsskema med deres livshistorie, samme omfattende spørgeskema jeg havde udviklet til forskningen til min bog Nye Muligheder som blev besvaret af 7.880 mænd og kvinder fra alle egne af USA. Denne gang rangerede deltagerne fra faglærte arbejdere til mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra middelklassen, samt repræsentanter fra de liberale erhverv og topfolk fra kunst- og erhvervslivet. Deres baggrund i opvæksten dækkede hele skalaen fra fattigdom og vold til trygge kår eller direkte rigdom.

    Veloplagte mænd meldte sig i Atlanta, Boston, Dallas, Memphis, Miami, Minneapolis, New York, Los Angeles, San Diego, San Francisco, Tampa og Washington, D.C. Det var et meget farverigt udvalg: Tolv oberster der sad omkring et morgenbord i Pentagon i Arlington, Virginia. Kreative mænd i San Francisco der ledte efter en mening med og værdighed i deres liv. Modige mænd i Texas der havde overlevet menopausen. Arbejdere i Boston der som midaldrende var i gang med universitetsstudier. Læger i Miami der har oplevet store ændringer i sundhedssektoren, og som kæmper med at holde fast i deres professionelle idealer. Og i Atlanta sorte mænd der underviste hvide i deres livserfaringer. Det var ikke de knækkede mænd der mødte frem. Selve det at de dukkede op til en gruppediskussion, viste at de stadigvæk var i gang med åbent sind at undersøge og lede efter nye muligheder. Faktisk var der nogle af dem der, da de blev bedt om at gennemlæse og kommentere mine første udkast til de kapitler der angik dem selv, genkendte en erfaringsmæssig fællesnævner, men som ønskede at bogen skulle gå mere i dybden: Hvor meget af det vi er, stammer fra vores primitive forfædre? Hvordan ændrer de mest udviklede mænd sig? Hvorfor behøver vi at dø før vores koner? Hvad er årsagen til de depressioner man ser hos så mange midaldrende mænd?

    Efter at have valgt 100 mænd fra de forskellige grupper fulgte jeg op med personlige interviews, ofte over flere gange, for at kunne gengive deres liv mere nuanceret og sandt. Fordi deres afsløringer var så ekstremt personlige, fik mændene valget mellem anonymitet eller at stå ved deres identitet. De som foretrak at forblive anonyme, fik, som angivet i bogen, pseudonymer, og selv om deres professioner og lokaliteter blev ændret, er alle relevante detaljer fra deres liv og citerede samtaler ordret gengivet.

    Der var ofte bøsser til stede i grupperne, og mange af deres erfaringer stemte overens med flertallet af de heteroseksuelles, især hvis de havde en fast partner. Men jeg syntes ikke jeg var godt nok udrustet til hvervet med at dechifrere de rystende ændringer der er sket med de homoseksuelle mænds livscyklus i de senere år. Selve processen med at forstå og acceptere sin seksuelle orientering og beslutningen om at leve med den kræver mod til at leve uden for mange af voksenlivets konventionelle milepæle.

    I denne bog fremhæves „stjernerne" - både blandt de almindelige fyre og blandt de mænd der er kendt af offentligheden. Disse ligefremme, festlige og fantasifulde mænd kan fortælle vidunderlige historier om hvordan de opdagede at de savnede noget, eller fandt noget at gå lidenskabeligt op i og tilkæmpede sig en ny retning så de kunne puste liv i den anden halvdel af deres livsforløb. De deler en fantastisk hemmelighed: „Halløj, jeg er ikke så gammel som jeg var før i tiden!"

    Hvordan ændrer mandens seksuelle potens sig igennem livet? Dette spørgsmål blev til en hel underafdeling af min forskning. Det er kun i de allersidste år at dette spørgsmål er blevet udsat for videnskabelige undersøgelser. Mens jeg var i færd med at undersøge mandens seksuelle helbredstilstand som midaldrende, måtte jeg aflægge besøg på landets bedste sexklinikker. Jeg har holdt en nær forbindelse med disse ganske få læger som er pionerer inden for diagnosticering og behandling af midaldrende mænds seksuelle problemer. Den del af bogen som omhandler mandens menopause, fremhæver mange nye muligheder for selvhelbredelse og beretter om de mest spændende og effektive nye medicinske behandlingsmetoder. Men de mest afslørende af samtlige oplysninger kom ved at diskutere emnet åbent med mændene selv, enten gruppevis eller individuelt. Historierne om de mænd som har vundet over impotens-djævlen og fået et rigt nyt liv, er muligvis mere talende end alle forskningsresultaterne.

    Ud over det bevis som fremgår af anekdoterne, hviler bogen på et solidt fundament af oplysninger som stammer fra mange års arbejde med det amerikanske Folketællingskontor. Disse folketællingsoplysninger er den bredeste samling af sociologiske sammenligninger der findes i USA. Folke-tællingskontorets sociologiforskere hjalp mig med at oprette mit eget mikrodataeksempel som kunne trække på halvtreds års data fra Folketællingskontoret, fra 1940 til 1990. Det gjorde at jeg kunne sammenligne mennesker fra forskellige generationer og følge hvad der er sket med en særlig kohorte - en gruppe inddelt efter køn og alder - i dens levetid. Vi trak de samme variabler fra hver af de sidste seks folketællinger foretaget i USA og krydstabulerede disse mod alder, køn og ægteskabelig status. Efterhånden som de store træk tegnede sig, dokumenteret ved hundredvis af tabeller med millionvis af tal, blev det helt klokkerent: Der er sket en acceleration af ændringer både i voksenlivet som helhed og i samtlige stadier i voksenlivet.

    Som altid har specialister fra mange forskellige discipliner generøst arbejdet med mig til gensidig befrugtning af deres resultater med mine empiriske data. Bogen har nydt godt af bidrag fra det videnskabelige samfund - kardiologer, urologer, endokrinologer og skrivebordsforskere - såvel som fra antropologer, historikere, psykologer og psykiatere. Eksperter i analyse af arbejdsmarked og økonomi har hjulpet med til at kaste lys over mandens nye karrierecyklus. Mange sociologer på det amerikanske Folketællings-kontor og de Nationale Institutter for Sundhed og Aldring har bidraget med en mængde nutidige data, nogle af dem så nye at de endnu ikke er offentliggjort. En komplet liste over bøger, artikler, universitetsafhandlinger og ikke-offentliggjorte statistikker er medtaget i bibliografien.

  5. #5
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Re: "Mænds overgangsalder" af Gail Sheehy


    Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om
    Af Gail Sheehy


    Det er kun fyre der forstår det her


    Vi går vanemæssigt ud fra at alderen er mildere mod mænd end mod kvinder. De sidste 8 år af min forskning har overraskende afsløret at det forholder sig omvendt: Mange mænd på 40 og derover har i dag svæ¬rere ved at foretage en tilfredsstillende overgang til anden halvdel af deres liv end flertallet af kvinderne. Hvorfor?

    Kvinder føler smerte over at miste deres ungdom. Mænd føler rædsel.

    „Det er angsten for at miste potensen!" siger min ven Fitzgerald. „Det er forestillingen om én selv som skuespilleren der mister stemmen mens han står på scenen."

    Nogle ændringer er uundgåelige mens vi vandrer ad livets vej. Mænd møder dem som regel som om de ramte en mur med 150 km i timen - og går måske helt i stykker på det. Hvis de på forhånd vidste hvad de kunne forvente, kunne det hjælpe dem med at beherske disse ændringer og få noget godt ud af dem.

    Formålet med denne bog er at hjælpe mændene og deres partnere med at komme fremtidens uundgåelige ændringer i forkøbet. I vore dage er det sådan at de skelsættende begivenheder - gøre uddannelsen færdig, første voksenjob, ægteskab, faderskab, børnene flytter hjemmefra, gå på pension, pensionisttilværelsen - især for mænd under 50 har vist sig at være uforudsigelig. Det er ikke helt klart hvad en mand bør gøre og hvornår. Det er både spændende og forvirrende, lidt som at sejle mod en ny verden mens man frygter at man først skal falde ud over kanten af den gamle verden. Landkort og søkort er forældede. Den mand der føler sig fortabt, er næppe ene om det.

    Første skridt på vejen er at forstå de overgange som mænd gennemgår efter 40-årsfødselsdagen, og dernæst på det nye kort over mandelivet opdage hvordan man selv med forøget bevidsthed kan gennemgå disse nye overgange og på den måde nå frem til en fornyelse. Selv vedrørende et emne så truende som „mandens overgangsalder" er der gode nyheder, og de bliver hele tiden bedre. Den er gradvist ved at blive anerkendt som et krop/-sjælsyndrom der er noget fuldstændig normalt, meget udbredt, som kan behandles og ofte kureres. Medicinalfirmaerne løber kapløb for at tilbyde mænd evig virilitet - ved hjælp af en pille. Hvor påtrængende og overbevisende de bekymringer end er som de fleste mænd tumler med om hvordan alderen påvirker deres seksuelle præstation, skal der meget mere til når man skal genopbygge vitalitet og virilitet end at putte blyet tilbage i blyanten. Den psykiske tilstand spiller en mindst lige så stor rolle som de kropslige ændringer. Hele skalaen af årsager og det frygtindgydende arsenal der findes til bekæmpelsen af mandens „menopause", vil blive forklaret senere i bogen.

    Hvorfor fokusere på mændene? Det er ikke helt så radikalt som det måske kan virke. Jeg har siden udgivelsen af Overgange i 1976 skrevet om forudsigelige og uforudsigelige ændringer i voksenlivet for begge køn, men efter tyve års boringer i psyken og fortolkninger af de kulturelle ændringers indvirkninger på båden manden og kvinden stod jeg over for en ydmygende indrømmelse:
    Mænd forstår ikke kvinder, men i det mindste er de klar over det. Kvinder forstår ikke mænd, men de ved det ikke. Genkender du noget i den følgende dialog:

    „Hvad er der i vejen?"
    Han: „Ikke noget."
    „Hvorfor vil du ikke tale med mig?"
    Han: „Om hvad?"
    „Om hvorfor du virker så deprimeret."
    Han: „Jeg er bare træt."
    „Men du laver ikke andet end at se fjernsyn. Sommetider bliver man mere træt af at lave ingenting."
    Han: „Men jeg laver noget. Jeg har noget jeg må tænke over."
    „Mon ikke du er kommet til et sted i livet hvor der sker ændringer for dig. Hvordan har du det med det?"
    Han: „Det er bare noget man skal igennem."
    „Jeg vil gerne hjælpe dig. Vil du ikke snakke med mig om det?"
    Han: „Hvad skal jeg sige?"
    „Hvad vil du gerne have ud af livet? Tænk bare over det og sig det ligeud til mig."
    Han: „Jeg ved ikke hvad jeg vil."

    De fleste af os har haft den slags samtaler. Jeg ved at jeg selv har været igennem et par af de der jeg-prøver-at-hjælpe-men-jeg-gør-det-bare-værre-dialoger. Kvinder går simpelthen ud fra at de ved hvad der er galt med deres mænd, og at de kan ordne det hvis bare mændene ville lytte. Men er der ret mange kvinder der virkelig ved hvordan mænd har det i dag?

    Den legendariske grafik-kunstner Milton Glaser, som også er en klog og afholdt ven, kom med følgende bemærkning om den kulturelle afgrund mellem kønnene: „Kvinderne er ved at udvikle et nyt trossystem. Den nye måde at anskue livet på er accept. De fleste mænd aner ikke hvad der sker med dem. De ved ikke hvad de skal tro på. For mange af os er der sket det at de værdier vi voksede op med, er blevet undergravet og har ændret sig. Mænd er overraskede over denne ændring; de har ikke fået formuleret en reaktion på den. Vi lever i en tid hvor mænd er meget, meget usikre."

    Det er muligt at mænd ikke associerer ændring med vækst. 1 det store og hele kæder de ændring sammen med at tabe, at give op, at blive overhalet, ikke at slå til. Det bliver ikke opfattet som en positiv del af indre vækst og vejen til en ny form for magt. Især i den første halvdel af deres liv bliver mænd belønnet for at følge deres snævre karriereforløb med skyklapper på: Livet virker som om det er lige ud ad landevejen.

    „I mit professionelle liv siger jeg hele tiden til lederne hvor vigtigt det er at træde et skridt tilbage, at se på tendenser, se ind i fremtiden og læg¬ge planer ifølge det," siger en PR-mand fra New York, „men i mit privatliv og min egen karriere, glem det!" Han udtrykker et ældgammelt maskulint synspunkt: „Jeg fortsætter bare med at gå fremad som et umælende dyr, og når jeg får øje på den næste mulighed, kaster jeg mit spyd mod den, så tager jeg mine tæv og håber at det kommer til at gå i sidste ende. Hvad enten det er fordi vi som mænd er gearet til at tænke på den måde, eller det er den vedvarende socialiseringsproces, så kan vi ikke lide at ændre os."

    Man kører måske med fuldt drøn ad den rute man anlagde da man var i tyverne, og så bliver vejen lige pludselig ujævn. Eller man når til et sted hvor der er sket et vejskred, og så kan man ikke komme videre. Eller batterierne løber simpelthen tør. Hvordan får man strøm på igen? Eller skifter gear? Hvem går man til for at få hjælp?

    Det er blevet en kliché at sige at mænd ikke bryder sig om at spørge. Det er naturligvis ikke altid sandt. (Min mand er mindst én gang standset ved den nærmeste benzintank for at spørge om vej). Men mænd har ikke lært at stille spørgsmål om deres seksuelle livscyklus, deres helbred eller deres psykiske velvære. De synes ikke de har tid til eller behov for den slags konsultationer - medmindre katastrofen rammer dem. Undersøgelser viser at mænd går langt mindre til lægen end kvinder, og når de endelig tager sig sammen, spørger de som regel ikke om noget. Bag ved denne stoiske tavshed føler de fleste mænd over 40 imidlertid at livets legeplads er radikalt anderledes end den deres fædre legede på.

    En økonomisk omvæltning svarende til den industrielle revolution sætter mænd i en moden alder op mod yngre computeraltvidende ledertyper. Erfaring er muligvis ikke mere så meget værd i et erhvervsliv hvor nuet er i højsædet. Der stilles ikke alene krav om ny kunnen som adskillige generationer - de ældste fra de Store Årgange, den „Tavse Generation", Generationen fra Anden Verdenskrig - ikke er forberedt på, men også om en anden holdning. Spillereglerne mellem arbejdsgiver og -tager har ændret sig. Før i tiden kunne man regne med faderskikkelsen i toppen af firmaet - den vidtskuende, velvillige uddeler af belønning og straf. Nu er firmaet en imaginær far - amorf, ikke-hierarkisk - og man bliver aldrig klar over hvor man står.

    Grundlaget for forholdet mellem mænd og kvinder har også været udsat for en jordskælvsagtig ændring.

    Mændene fra de Store Årgange og generationerne før dem blev fra de var drenge socialiseret til at påtage sig en klart foreskrevet rolle i det velvillige patriarkat der er beskrevet i den folkelige kultur i tv-programmer såsom Ozzie & Harriet og Leave It to Beaver. Som unge voksne blev de væltet omkuld, latterliggjort af kvindebevægelsen og senere af nogle akademiske aktivister afskediget som tilhørende et kontinuum af „døde hvide mænd". Som midaldrende oplever de at de skal konkurrere mod en helt ny selvbevidst slags yngre forretningskvinder. Føj hertil kravet om at skulle holde sig ungdommelig og demonstrere evig virilitet, og det er helt klart at dagens mænd over 40 har problemer. Hvis en mand bliver ved med at spille efter de gamle regler, risikerer han at tabe.

    I dette klima af uvished har hundredvis af mænd talt ærligt med mig om alle mulige forbudte emner: Deres frygt for at blive gamle, deres fysiske styrke og sportslige kunnen som er på retur, deres angst for at miste jobbet og deres fædre, den livskrise de står overfor midt i livet, deres misundelse over udearbejdende koner med kontrol over tingene, deres ønske om at få et tættere forhold til deres børn før de mister dem, deres angst for at skulle gå på førtidspension og hele spørgsmålet om potens i alle områder af deres liv.

    Du har måske aldrig troet at disse spørgsmål angik dig. Du har aldrig tænkt over ikke at være ung. En kendt entertainer blev chokeret første gang han stod i kø i et supermarked, og kassedamen ikke lagde mærke til ham. Selv om han er blevet en anelse blød i kæbekødet, er han stadigvæk smuk, men han er mindre kæphøj og mindre stridbar. Det ser ud til at han er faldet lidt til ro og er blevet mildere - egenskaber man skulle tro ville gøre ham endnu mere tiltrækkende. Men i løbet af vores samtale kunne han kun tale om de negative sider ved disse ændringer: „Man er ikke mere ung, og samtidig mærker man at man ikke er så stærk og udholdende som før. Yngre mænd begynder at overhale én. Sexlivet er ikke så fantastisk som før. Man får en umådelig lyst til at være ung igen."

    Når jeg spørger mændene om de nogensinde taler med deres mandlige venner om disse spørgsmål, ryster de næsten altid benægtende på hovedet.

    Hvorfor ikke?
    „Det har noget med mandighed at gøre."

    For det meste taler de ikke engang om det med deres koner som ofte selv har travlt med deres egne midtvejsændringer. Efter et foredrag jeg holdt i Pensylvania, blev jeg tiltalt af en energisk udseende kvinde der bar en skoletaske fuld af bøger. „Jeg begyndte at studere igen da jeg var sidst i trediverne," sagde hun. „Jeg kommer til at fejre min 42-årsfødselsdag samtidig med at jeg får min afgangseksamen som klinisk socialrådgiver. Min mand gjorde ikke andet end at brokke sig: 'Du er ved at forandre dig. Hvorfor det? Jeg er den samme som du giftede dig med for tyve år siden.' Bingo! Det er lige netop grunden til at vi skal skilles."

    Ægtemanden tror muligvis at han er mandig når han bliver ved med at være den han altid har været, og når han skjuler sin modgang og sine følelser. Han føler måske at han sidder fast i sit økonomiske ansvar, måske endda at han er faldet i en fælde. Han forventer at han skal blive ved med at være den samme forsørger, den samme aggressive konkurrence-mindede person han altid har været, forventer at hans krop klarer de værste strabadser og forbrænder fedt og tiltrækker kvinder som den altid har gjort. Men under al den brovten synes han muligvis slet ikke at jagten er så spændende som dengang han var i tyverne. Hele hans identitet er forbundet med den status han har opnået indtil dette øjeblik. Hvis han bare slapper en lille smule af, hvad er der så tilbage?

    Han kan overhovedet ikke forestille sig hvordan han skulle kunne ændre sig. Hvorfor skulle han det?

    Når midaldrende kvinder går i gang med en uddannelse eller en ny karriere eller bryder ud af snærende ægteskaber, så bliver de fleste af dem opstemte. Selv hvis deres løn og status ikke er så god som en mands, får de større tilfredsstillelse ud af det - fordi de starter med så meget mindre. De mænd som de overhaler, bliver ofte hævngerrige, endda jaloux, fordi de formentlig har været med til at finansiere ekskonens søgen efter en ny status som „helt sin egen" på bekostning af deres egen ændring.

    Mandens vanemæssigt firkantede tankegang får ham sikkert til at ræsonnere som følgende: „Først skal jeg nå de og de mål, og så bliver jeg lykkelig." Men det er ikke kun titler og materiel velstand der betyder noget. Og når disse udvendige bedrifter ikke på stedet forsyner livet med mening og glæde, bliver mændene frustrerede. Forvirrede. Vrede. Og skammer sig over at indrømme det.

    Denne maskuline sygelighed har ikke noget navn. Den er et mørkt kontinent. De fleste mænd erkender ikke - eller nægter at acceptere - at de i hele deres voksne liv gennemgår det ene udviklingstrin efter det andet. Og ikke mange af de mænd der deltog i mine undersøgelser, er overhovedet klar over at der stadigvæk ligger betydningsfulde nye overgange forude - efter 40-årsfødselsdagen. Disse skilleveje kræver at man stopper

    helt op og holder en pause for at se indad. De giver manden en chance for enten udvikling og fremskridt eller for fastlåsning og tilbagegang. Det er nødvendigt at give slip på lidt af kontrollen der hvor overgangen sker, så et gammelt panser kan blive skubbet af, og der kan blive plads til at et boblende og flerdimensionalt „nyt jeg" kan vokse frem.

    Overgangsperioder er altid foruroligende, og det gælder for os alle. Men manglende bevidsthed om dette gør det mere sandsynligt at manden glider ind i en depression og foretager sig alle mulige selvdestruktive ting. I de fleste tilfælde aner mænd ikke engang selv at de er deprimerede. De begynder gradvist at glide ud over klippekanten mens de krampagtigt klamrer sig til hvad som helst i deres søgen efter et holdepunkt. Eller også bedøver de sig for ikke at mærke det der føles som en uundgåelig nedtur på livets skyggeside.

    Denne bog repræsenterer et lysere syn som er baseret på forskning blandt nutidens nye mænd. Det er midaldrende mænd som har den bedste chance for at blive herrer over deres skæbne - bedre elskere, bedre fædre, mere i overensstemmelse med deres egne værdier, friere til at udtrykke deres følelser og udøve deres kreativitet, med større indflydelse, mere samarbejdsvillige, mere åndelige. Det eneste de har brug for, er viden og et sind der er åbent nok til at modtage denne viden.

    Men tiden er ved at løbe ud! Ikke nær så hurtigt som man skulle tro. Faktisk er årene i midten det stadium hvor nutidens sunde, veluddannede mennesker har størst mulighed for at have det godt. Tror du ikke på det? Så se nogle facts:




    "Mænds overgangsalder - det vi slet ikke taler om"
    Af Gail Sheehy

    Oversat fra amerikansk af Susanne Grubb
    Sideantal: 279
    Forlag: Chr. Erichsen 1999
    ISBN: 87-555-1400-6
    ISBN-13: 9788755514003
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind