Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    66
    Indlæg
    422

    Icon3 Autisme - stofskiftets rolle


    Stofskiftets rolle i autismespektret er stor

    Man er nu et trin tættere på at afklare, hvad årsagen til autisme er - eller også er vi igen blot forvirrede på et højere plan. Autismeforskningen har søgt efter forklaringen i hjerneudvikling og gener. En del alternativ forskning har slået på, at autisme skyldes defekter i stofskiftet. De mere rabiate i den genre mener ligefrem at en fornuftig diæt kan kurere autisme.


    Men der skal måske ikke smiles så overbærende igen. Synlige spor i hjernens struktur, aktivitet og gener koblet til dette er uomstødelige facts, men at der også er en sammenhæng til stofskiftet er nu ved at komme til overfladen. Kroppen er en kompliceret maskine, så mange ting indvirker på hinanden samtidigt. Skyldes autismen stofskifteproblemer uanset, hvor man er på spektret? Her er en oversættelse af et nyhedsbrev:

    Autisme, en kun dårligt forstået genetisk udviklingsforstyrrelse, mere end en halv million amerikanere har, kan måske tilskrives en defekt i metalstofskiftet, der forstyrrer hjernens udvikling og kan forårsage i overfølsomhed overfor giftige stoffer i miljøet. I et studie af 503 patienter med autisme udviste 99% tydelige tegn på en sådan stofskifteforstyrrelse ifølge information fra det årlige møde i American Psychiatric Association (APA).

    Blod- og urinanalyser gav bevis på en metallothionein (MT) dysfunktion i 499 ud af 503 patienter (99%) diagnostiseret for at have en udviklingsforstyrrelse indenfor autisme spektret, ifølge Ph.D. William J. Walsh, biokemiker og chefforsker ved Pfeiffer Center, Illinois og M.D. Anjum Usman, læge ved centret, der præsenterede deres resultater ved APA mødet.

    »MT er en familie af proteiner, der er essentielle for mange vigtige funktioner i kroppen. En dysfunktion i dette system kan forklare de fleste klassiske symptomer, der observeres i autisme», forklarer Dr. Walsh. »En MT forstyrrelse formodes at indvirke på udviklingen af hjerneceller, skade immunsystemet samt tarmkanalen og bevirke hypersensitivitet overfor giftige metaller«, siger han.

    I undersøgelsen ledte man efter tydelige kemiske markører for hovedkomponenterne i forstyrrelserne på det autistiske spektrum herunder infantil autisme, Aspergers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelser med autistiske træk. Man fandt ingen afvigelser af betydning indbyrdes mellem disse grupper. Alle tre grupper led tydeligt af problemer i metalstofskiftet.

    »En nøje analyse indikerede at bortset fra fire af de 503 personer på spektret havde alle dysfunktioner i metal stofskiftet koblet til MT systemet«, siger Walsh. Undersøgelsens resultater tyder på at den primære årsag til autisme skal findes i en medfødt fejl i MT funktionen, måske forværret gennem traumer fra omgivelserne«, forklarer han.

    Undersøgelsens resultater tyder også på at autisme skyldes en genetisk defekt i MT eller en biokemisk abnormalitet, der hindrer MT proteinerne i at virke. Hvis det holder, har man en meget sikker metode til at screene nyfødte for predisposition for autisme og måske endda behandlinger, der kan afhjælpe forstyrrelsen i metalstofskiftet.

    Kilde: © PSL Consulting Group Inc., 'New Research Suggest cause of Autism' , May 10. 2001

    Link til artiklen på hjemmesiden Aspergerdk.org
    Sidst redigeret af Libri : 19-07-17 kl. 11:13 Årsag: "Dødt" link til kilden, erstattet med arkiveret
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    62
    Indlæg
    679

    Icon4 Aspergerdk.org

    Citer Oprindeligt indsendt af Anisa Se indlæg
    Blot for at gøre opmærksom på, at "Link til artiklen" samt link til "Aspergerdk.org" døde på et tidspunkt omkring 2014, da domænet Aspergerdk.org åbenbart ikke blev fornyet. Det står dog i skærende kontrast til meldingen af d. 6. marts 2001:

    Opslagstavlen lukker

    Efter 13 år på nettet lader vi nu med vemod AspergerDK få ro i sin alderdom.

    Behovet for en dansksproget webside er ikke rigtigt tilstede længere, nu hvor mange taler engelsk og selv kan finde oplysninger på nettet. Yderligere har Autismeforeningen vist vejen for moderne formidling. Brug dem.

    Facebook og andre tjenester har overtaget vores Opslagstavles rolle. Vi lader de nyeste opslag stå et stykke tid, men modtager ikke nye opslag.

    Vi lader alle vores artikler stå og lukker ikke for adgangen til webstedet. Det meste holder. Der kommer bare ikke nyt på.

    Tak og atter tak til alle jer, der har skrevet artikler, kommenteret og sat opslag på tavlen gennem tiderne.

    Ole Klintebæk

    Grunden til, at Ole Klintebæk alligevel ikke har fornyet domænet må forblive en gåde, men vi har nu fundet hjemmesiden Aspergerdk.org, arkiveret på Web.Archive.org d. 8. marts 2014, og vi har rettet links både til artiklen og til hjemmesiden, så man nu igen kan udforske summen af det store arbejde, Ole Klintebæk har lagt i den gennem 13 år.

    Ganske vist anbefalede Ole Klintebæk Autismeforeningen som værende "vejen for moderne formidling", men at dømme efter Autismeforeningens aktuelle hjemmeside er det så som så med mangfoldigheden og omfanget af informationer, hjemmesiden aktuelt tilbyder på Nettet - tillige med, at Autismeforeningens hjemmeside slet ikke henviser medlemmer og besøgende til andre kilder end til eget indhold - der er ingen links-sektion.

    Der er således fortsat en temmelig større gevinst ved at vende tilbage til, og udforske, den nu arkiveret Aspergerdk.org - enten med en håndholdt tablet eller stationær PC, idet de gamle hjemmesider arkiveret på Web.Archive.org var ikke mobilvenlige og er derfor ikke nemme at navigere på via mobiltelefonerne.

    Skulle det vise sig, at man af og til får besked "Bad Request (Invalid Hostname)" når man navigerer på den arkiverede Aspergerdk.org - skriv til os med linket der ikke fungerer, og vi vil finde den arkiverede artikel frem. De er der alle, men ikke altid i den rette link-orden, simpelthen fordi mange arkiverede versioner af hjemmesiden er flettet ind i hinanden, og systemet kan derfor ikke altid finde frem til det specifikke link.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind