Side 2 af 3 Første 123 Sidste
Viser resultater 11 til 20 af 25
  1. #11
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Petunia non olet... "penge lugter ikke". Heller ikke sponsordonationer til Kræftens Bekæmpelse....
    Hmm... jeg er faldet over flere kræftrelaterede guldkorn, der tyder på at det er ikke fra Kræftens Bekæmpelsesside man kan forvente sig reel besked og ærligt indsats i forskningen omkring kræftbehandlingen.....

    Foreningen træder tydeligere og tydeligere frem, som fup og en flok menneskers hobbydrift snyltende på de syge og specielt disse af donationsgivere, der lader et helt livs slid omsætte i at donere arven til denne humbug-flok i stedet at betænke bedre godgørende formål og virkeligt redde livet.... eller blot at betænke familie og/eller venner, eller bare de hjemløse eller noget helt andet.... Alt er bedre end denne flok snyltere, der på skrømt agerer kræftens banemænd. Ja, måske - men så bliver det for kræften og ikke mod kræften.... Altså hvis man iagttager de spor Kræftens Bekæmpelse trækker efter sig i det virkelige liv...

    Uha hvor er jeg dog vred (igen!).

    Jeg er faldet over Maria Cuculizas bog "Brystkræft: Sådan overlever du" Læs mere om bogen....



    ....og jeg må sige, at det er en chokerende læsning.... på alle måder - chokerende! Jeg nægter at tro, at det er kun behandling af brystkræftsyge der halter... det kan bare ikke passe, at alle andre kræftformer ekskl. brystkræft er i orden og oppe på "verdensniveauet".... Dèn køber jeg ikke. Ikke mere!. Det gælder kræftbehandlingen under èt.... At vi beklæder en af de første pladser på listen over verdensrekorder i kræftdødelighed er øjensynligt ikke uberettiget...

    Citer Oprindeligt indsendt af Maria Cuculiza
    Når jeg overhovedet lever i dag, er det ikke takket været det danske sundhedsvæsen.

    At jeg er i live, er på trods af sundhedsvæsenets ventelister, lægers fejl, private og offentlige hospitalers sløseri, manglende dygtighed og magtmisbrug. Og alene i kraft af egen foretagsomhed og ikke mindst udenlandske lægers og venners hjælp.
    Citer Oprindeligt indsendt af Maria Cuculiza om bivirkninger
    Vores ret til informeret samtykke trædes nok hårdest og hyppigst under fode, når det handler om oplysninger om bivirkninger.

    Kræftens Bekæmpelses 25 siders hefte til kvinder med brystkræft - sponsoreret af medicinalfirmaet Roche - er et godt eksempel på en ellers vigtig information, som hverken er uafhængig, troværdig eller fyldestgørende.

    Pjecen, som er lavet i et samarbejde mellem en af de helt store producenter af brystkræftmedicin, Roche, Kræftens Bekæmpelse og to af Danmarks toneangivende onkologer, professor, dr.med. Mogens Blichert-Toft og dr.med. Henning Mouridsen, er larmende tavs om de mest alvorlige bivirkninger og de beskedne behandlingsresultater.

    F.eks. informerer den sponsorerede pjece ikke om:

    * at uafhængige undersøgelser viser, at bestrålede kvinder over 50 år lever kortere end de, som ikke har fået stråler - og at strålerne kan give dødelige skader på hjerter og lunger
    * at antihormonmedicinen Tamoxifen gavner mindre end en fjerdedel af dem, der får pillerne - og at det samme medikament giver hver tredje kvinde depressioner
    * at kemobehandling gavner mindre end en femtedel af dem, der får det - og at nogen dør af selve behandlingen
    Læs mere hvis du tør på Bedre Medicin

    I Jesper Vestergaard Larsens artikel i fagbladet Journalisten svarer Maria Cuculiza på adskillige spørgsmål relateret til hendes bog og hendes erfaring med de danske verdens rekord i dødelighed bærende hvide kitler.... Bla. a.

    – Hvad har det betydet for din tiltro til lægerne?

    »Folk er normalt meget autoritetstro, når det gælder læger. Der var jeg journalist nok til at sige ’hey, har han nogle kvalifikationer, har han nogensinde haft noget at gøre med en kræftpatient, har Hamlet nogle kompetencer inden for brystkræft? Nej, det har de ikke, okay, lad mig komme ud af vagten!’ Var jeg ikke journalist, ville jeg nok være mere autoritetstro. Så havde jeg nok ventet, og så var jeg død.«

    – Hvor meget kan brystkræftpatienter selv gøre for at blive raske?

    »Fordi behandlingen er så dårlig i Danmark, kan man gøre rigtig meget selv. Men hvis vi havde den optimale behandling, tror jeg, det ville være begrænset, hvad man kunne gøre. Jeg bliver tit fremstillet som hende, der sejrede over kræften. Men jeg synes ikke, det skal være noget adelsmærke, at man er blevet kureret for kræft. Bare fordi Kræftens Bekæmpelse gerne vil have nogle feel-good-historier, så de kan kradse nogle penge ind.«
    Læs hele interviewet her på Journalistens hjemmeside

    Ellers søg bare på Maria Cuculiza på Google og du vil få flere end 19.000 hits (dansk) på navnet alene.... mere end rigeligt læsestof, selv om forhåbentligt ikke alt handler om kræft...
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #12
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Journalisten
    Sygdommen har en betydeligt større dødelighedsprocent i Danmark end i lande, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.
    Hvor er jeg bare TRÆT af Fogh, Pedersen og alle medløbere... Hvor er jeg TRÆT af Pia Kjærsgård der påstår frejdigt at DF taler og sikrer den lille mands sag.

    Jeah right! Den sunde lille mands måske. Men fandme ikke de syges..... Satans kælling, uden hvilken kunne de ikke gennemføre deres storslåede politik, der ikke nøjes med at forhindre misbrug, men går direkte ud og "bekæmper" de syge selv! Og alle disse 80.000.000.000 af vores penge, der er blevet "sparet" i 2005, og i 2006 100.000.000.000 mens den "lille mand" kan se langt efter hjælp og virksom sygdomsbehandling....

    .... til gengæld kan "første dame" se frem til, (som den første i historien) at modtage em erstatning for "tabt arbejdsfortjenneste" når hun følger på luksusrejserne med sin fine mand.... Statsministeren.... sikken en forvrænget proportionssans og sikken en u-a-n-s-t-æ-n-d-i-g-h-e-d !!

    Ha, og nu har de økonomiske vismænd erklæret at afvikling af udlandsgæld er en dårlig forretning.... og hvad de kloge hoveder så finder på at foreslå istedet?

    Et nyt (Rigs)hospital i Ørestaden!!! Et hospital, der skal være SÅ fint og SÅ veludstyrret og SÅ fuld af "kapaciteter", at det vil kunne tiltrække udenlandske patienter!

    Hallooo! Hallooo! Hvad med først at tage os af vores egne syge?!

    Hvem i alverden havde stemt disse umenneskelige KVAJHOVEDER til magten??!!

    Jeg spørger bare.... og jeg spørger videre.... kommer vi til at gøre det igen?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #13
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Ja, det er ganske uhyggelig læsning, som både gør en rasende og ked af det. Rasende, fordi det er noget forbandet svineri, der foregår i kræftbekæmpelsens navn, og ked af det på alle de syge menneskers vegne. Syge mennesker, som ikke får den behandling, der har krav på - syge mennesker, der bliver fejlbehandlet, og syge mennesker, der bliver kostet rundt i et system, hvor penge tæller mere end mennesker!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Hvem i alverden havde stemt disse umenneskelige KVAJHOVEDER til magten??!!
    Det skal jeg sige dig: Det er alle dem, der har penge nok til at søge andre steder hen end i vores eget utilstrækkelige sygehusvæsen. Det er dem, for hvem det giver status at blive behandlet på dyre privathospitaler, og det er mange af dem, som aldrig har oplevet det danske hospitalssystem indefra!

    Pudsigt nok, så sad jeg i dag i saunaen sammen med en kvinde, der blev brystopereret for 7 år siden, og vi fik en lang snak om forløbet. Selve operationen forløb fint nok, men hun skulle så have opbygget et nyt bryst, og det blev et rent mareridt. Hun måtte igennem adskillige operationer, fordi der simpelt hen var sjusket så meget, at man tror, det er løgn!

    Heldigvis har hun det fint i dag og er fuldstændig rask.

    Det er ikke helt løgn, når man siger, at man skal have et godt helbred for at være syg i Danmark! :x

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  4. #14
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    BORNHOLM
    Alder
    62
    Indlæg
    599

    Standard

    Kære Anina
    Hvorville jeg gerne,at du sætte dit vrede indlæg verrørende kræftensbekæmpelse ud i medierne, så vil det få den rigtige virkning du har fuldstændig ret i dine argumenter, men det rokker sig ikke ud af stedet. Alene deres navn kræftens bekæmpelse klinger som noget godt i vore ører, så kan de næsten handle som det passer dem.
    Jeg fik iøvrigt her forleden bladet fra foreningen af skadeligt dentalmatriale, der var et indlæg om en forsker, der var blevet ramt af agressiv brystkræft, og hun fandt ud af at i kina eksisterer sygdommen ikke, de kalder det de riges sygsom.
    Hun undersøgte hvordan det kunne være, og fandt ud af, at i kina drikker de ikk mælk, det er kun til spædbørn. Hun havde på sit observations tidspunkt en tumor ,som lægerne ikke kunne få has på.
    Hun stoppede med at indtage mælkprodukter i sin kost, og tumoren forsvandt.
    Jeg må indrømme at jeg store mælke elsker ikke har drukket mælk i det sidste års tid, men det var før jeg læste dette indlæg.
    Knus Biddi
    Biddi fra Bornholm

  5. #15
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Jeg sidder og læser og bliver mere og mere frustreret. At tænke sig, at der ikke er andre mennesker at spørge til råds om så vigtige tin g som medicinering under alvorlig sygdom.

    Hvis jeg bliver alvorlig syg er der kun mig selv, jeg kan have tillid til. Jeg skal passe på hvilken medicin jeg indtager, hvilke bivirkninger den har og om nu også de kan gives på samme tid med alt det andet medicin uden det gør mere skade end gavn.

    Det er er så forfærdeligt, fordi jeg ikke kan have tillid til at læger ved bedre end jeg selv. Oveni tillidsbruddet ligger så faren for at blive betragtet og behandler som en kværulant, der ikke vil samarbejde.

    Alt dette skal jeg tænke på oveni at jeg måske er ramt af en dødelig sygdom. Det er barsk læsning, men jeg er ikke i tvivl om at lægerne og forskerne ikke kender konsekvenserne til bunds af det de gør. Medicin er blevet en vare, som ikke kun skal bruges til at redde menneskeliv, men også indbringe rige mennesker penge, så de bliver endnu rigere. Det er ikke bare mennesker der tjener penge på medicinalindustrien, men også staten. Det her er en jungle, som jeg slet ikke kan finde hoved eller hale ved.

    Tag et eksempel som rygning. Staten skovler penge ind fra tobaksindustrien på samme tid som de tvinger den samme industri til at mærke varerne som dødsens farlige. Hvorfor er dødsensfarlige varer så let tilgængelige? Hvorfor er det lovligt at sælge disse stoffer?. Det er igen op til det enkelte menneske at forvalte sit eget liv. Det her er sat på spidsen men det er paradoksalt og hundredevis af varer kan nævnes som et paradoks, heriblandt medicin.

    Jeg er dog ikke i tvivl om vi er ved at ødelægge verden med kemiske stoffer. Alt efter hvor vi bor i verden er de forskellige sygdomme kædet sammen med vores geografiske adresse og vores levevis og kultur.

    Den anden aften sad jeg og fulgte et tvprogram omkring fiskeoliens dokumenterede virkning, både på børn og voksne. Jeg vil ikke komme nærmere inde på detaljer, men jeg kom til at tænke på hvor stor en indflydelse vi mennesker har på at spolere fødekæden på for at tjene penge. De vigtige fedsyrer findes i fisk og planter. Planterne bliver ædt af fritgående høs, og når vi spiser æg fra disse høns får vi bl,a nogle af de vigtige fedsyrer. Gad vide om vi også får de vigtige fedtsyrer fra vore burhøns?. Fy for pokker, hvor vi behandler vores dyr. Man kan så sige dyrene straffer os ved at lave æg, som vi kun kan bruge for at holde sulten fra døren. Æggene er drænet for alt hvad der er sundt. Disse høns er nok fordret med noget billigt sammensat bras, som vi ikke kender bivirkningerne af. Måske er de farlige, hvis vi indtager en speciel medicin osv.

    Hvis ikke vi snart begynder at tænke på menneskets indgriben i naturen og alt hvad der er naturligt, ja, så tør jeg ikke tænke på konsekvenserne. Måske er løbet kørt, og så må vi jo bare hver især få det bedste ud af vores liv. Det er vist det der lægges op til...........................

    Fy føj, hvor er det her slemt at tænke på. Magt og penge er de rige landes nye religion.

    Hvor er det pokkers svært at leve uden at føle man kan have tillid til lærde folk, fordi de værner mere om deres pengepung end om deres lærdom.

    Nå, det er så mit sure opstød over, hvordan vi forvalter vores jord og min bekymring derom

    Bea

  6. #16
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard

    Ovenpå dette anfald af afmagt og hidsighed, har jeg i mellemtiden gået en lang tur, hvor jeg er faldet lidt ned igen.

    Jeg er kommet til den konklusion at så længe mennesker er motiveret til at hjælpe hinanden med magt og penge som det største motiv, er det ikke så sært at det hænger sammen på den måde. Den dag hvor vi hjælper hianden, og den jord vi lever på ud fra en ægte interresse medmenneskelighed, så ser verden lidt anderledes ud.

    I al den tid jeg har været " syg" har jeg øvet mig i, at leve i nuet, og det bliver jeg ved med. Jeg vil leve i nuet, velvidende at jeg kan gøre en forskel på den plet jeg står på, velvidende at verden er skruet sammen af magtfulde pengemænd. De skal ikke få lov at tage livsgnisten og livskvaliteten fra mig.

    Jeg kan gå herind på forum, hvilket mange andre også kan og få motivation til at tænke og agere på en fornuftig og human måde. Det er lige netop den måde der tiltaler mig, for jeg synes ikke medierne er objektive og grundige i deres antagelser. De fleste af dem der råber højest, er dem hvor motivet til deres antagelser efter min mening ikke er noget værd.

    Nu håber jeg at rigtig mange mennesker vil kigge forbi og læse disse indlæg og at det vil give anledning til reflektioner. Jeg selv vil give mig til at læse en god bog.

    Bea

  7. #17
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Pecunia non olet... "penge lugter ikke". Heller ikke sponsordonationer til Kræftens Bekæmpelse....
    Hmm... jeg er faldet over flere kræftrelaterede guldkorn, der tyder på at det er ikke fra Kræftens Bekæmpelsesside man kan forvente sig reel besked og ærligt indsats i forskningen omkring kræftbehandlingen.....

    Foreningen træder tydeligere og tydeligere frem, som fup og en flok menneskers hobbydrift snyltende på de syge og specielt disse af donationsgivere, der lader et helt livs slid omsætte i at donere arven til denne humbug-flok i stedet at betænke bedre godgørende formål og virkeligt redde livet.... eller blot at betænke familie og/eller venner, eller bare de hjemløse eller noget helt andet.... Alt er bedre end denne flok snyltere, der på skrømt agerer kræftens riddere. Ja, måske - men så bliver det for kræften og ikke mod kræften.... Altså hvis man iagttager de spor Kræftens Bekæmpelse trækker efter sig i det virkelige liv...

    Uha hvor er jeg dog vred (igen!).
    Ja, ja... det ser ud til, at pengene indsamlet til forskning i brystkræft gennem kampagnen: "Støt brysterne" går til alt andet end.... forskning i brystkræft....

    Ja, ja... et kvindeliv er lige så værdiløst her som i den tredje verden. Hos os udryddes vi bare mere sofistikeret.... og.... vi donerer endda penge til.... vores egen udryddelse.... Det kan man - trods alt - ikke "beskylde" kvinderne i den Tredje Verden for.... Hmm... så hvem mon pis...r nu i modvind?

    Jeps. Os. Danske kvinder. Vi civiliserede. Vi veluddannede. Vi smarte og vi "med vort på det tørre". Alligevel er det 11 af os her i Danmark, der hver eneste dag får konstateret brystkræft.... Pengene samles ind til os og.... går til.... forskning i.... prostatakræft eller anden, mere "spændende" kræftform, specielt passende til vore verdensherrer i Danmark....


    "Det er en god måde at

    fundraise på. Bryster

    er appelerende og

    det BUDSKAB SÆLGER

    betydeligt bedre end at vise

    indholdet af tarme frem

    på forsiden af avisen"
    ....
    .....fremturer Direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse




    KAMPEN OM BRYSTERNE

    Af Nina Vinther Andersen

    DANSKERNE giver hvert år i oktober millioner til kampen mod brystkræft. Med god grund: Brystkræft er den hurtigst voksende kræftsygdom i landet og rammer 11 kvinder om dagen. Det er Kræftens Bekæmpelse, der står bag ”Brystkræftmåneden”, som indsamlingen kaldes, og som gennem de sidste tre år har givet mere end 20 millioner kroner til organisationen. Men selv om Kræftens Bekæmpelse lover at pengene samles ind specifikt for at ”styrke kampen mod brystkræft” giver de alligevel ikke nævneværdigt fl ere penge til forskning i sygdommen end tidligere.

    Det udløser kraftig kritik fra patienter, kræftforskere og en erfaren fundraiser: ”Kampagnen giver sig ud for at ville rykke ekstra på brystkræft. Det gør de så ikke, og det, synes jeg, er at holde
    en masse mennesker for nar”, siger en af landets mest fremtrædende fundraisere på området.


    En kvinde havde taget småkager med. En anden havde brygget kaff e og the og stillet kopper frem på bordet. 17 kopper og 17 tallerkener. Til 17 kvinder med brystkræft, siddende på stole med mørkeblåt betræk i køkkenet hos Kræftens Bekæmpelse i København i 1996. Stemningen var løftet, med en lidt større energi fra de yngste kvinder end de ældste.

    I dag – godt ti år senere – er halvdelen væk. Døde af deres sygdom.

    Lis Truels Jensen er endnu ikke en af dem, selvom kræftens fangarme nu har spredt sig ud i hendes lever, lunger og knogler.

    Det var hende, der oprindeligt ringede til de andre kvinder og tog initiativet til at stifte Landsforeningen mod Brystkræft i patientorganisationens køkken.

    – Kvinder er generelt så tilbageholdende. Èn i bestyrelsen sagde på et tidspunkt: Skal vi ikke snart holde op med at brokke os, ellers bliver de nok trætte af os. Men jeg ved, at det først er, når de er ved at få kvalme af vores bud skaber, at de begynder at lytte … Der kan imidlertid være langt fra at lytte og så til at handle.

    Mens Lis Truels Jensen og hendes veninder har rendt politikerne på dørene for at få indført gennemgribende ændringer i diagnosticeringen og behandlingen af brystkræftpatienter, har de set hinanden dø lidt efter lidt.

    For antallet af kvinder, der får og dør af brystkræft, stiger. Og stiger.

    Danske kvinder har rekord i dødsfald på grund af brystkræft. Kvinder i 40erne har en trefold risiko for at få kræft, sammenlignet med deres mormødres generation.

    – Så man skulle jo tro, at den udvikling synes så alarmerende, at nogen virkelig gjorde noget, fortæller Lis Truels Jensen.

    Det er der også.

    Men ikke alle har lige let ved at få penge til det. Én ud af ni danske kvinder får i løbet af deres liv at vide af deres læge, at de har fået brystkræft. Mere end halvdelen vil være døde efter ti år. Med en andel på 16 procent af de nydiagnosticerede kræftpatienter, er det den hurtigst voksende kræftsygdom i Danmark.

    Derfor er brystkræftforskning uhyre vigtig. Kræftens Bekæmpelse, som er den største private fond som kræftforskere kan søge om penge, bruger imidlertid kun syv procent af sit forskningsbudget på brystkræft.

    – Problemets omfang er jo kæmpemæssigt, så det kunne se ud som om, der var en underbevilling til brystkræft, siger professor på Rigshospitalet, Henning Mouridsen.

    Hvert år i oktober løber Kræftens Bekæmpelses særlige indsamling af stablen, som skal styrke kampen mod brystkræft. Skuespillere, fodboldspillere og andre kendisser træder op i det gode formåls
    tjeneste og donerer penge, mens de opfordrer andre til at gøre det samme. Det lyserøde støttearmbånd sælger for fl ere millioner, lige som de specialdesignede smykker, tæpper, t-shirts og andre produkter.

    Det er ca. tre år siden at organisationen besluttede sig for, at den ville gå helhjertet ind i brystkræftindsamlingen i ok tober måned. Første gang – i 2004 – kom 2.2 millioner kroner i kassen, året efter var det 8.4 millioner. Indtægterne fra den seneste kampagne i oktober sidste år er nu gjort op til 9,8 millioner kroner.

    Og der kommer stadig penge ind – trækplasteret er, at man kan støtte forskningen i brystkræft. På kampagnens hjemmeside ’stoetbrysterne.dk’ opfordrer Kræftens Bekæmpelse til at ”give et bidrag til forskningen i brystkræft”

    – blandt andet ved at sende 50 kr. gennem en SMS med teksten BRYST til et bestemt kampagnenummer.

    ”Mange tak for din støtte til Kræftens Bekæmpelses arbejde mod brystkræft”, kvitterer organisationen i en SMS efter at have modtaget pengene.

    Men selvom Kræftens Bekæmpelse samler ind specifi kt til forskningen og kampen mod brystkræft, så mærker brystkræftforskere i Danmark ikke et løft i midlerne.

    – Hvis opmærksomheden øges omkring en særlig sygdom, så burde bevillingerne til den frie forskning på det pågældende område jo øges. Ellers er der ingen mening med sådan en indsamling, siger professor Henning Mouridsen fra Rigshospitalet.

    Men det bliver de ikke, siger professor Torben F. Ørntoft, tidligere formand for det udvalg i Kræftens Bekæmpelse, Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg, der deler penge ud til forskning og bestemmer, hvad der skal forskes i. Det forhold udløser kraftig kritik fra brystkræftforskere,
    patienter og fundraisere.

    ”KAMPAGNEN
    giver sig ud for at ville
    rykke ekstra på brystkræft.
    Det gør de så
    ikke, og det, synes jeg, er
    at holde en masse mennesker
    for nar. Jeg synes,
    det handler om moral.
    Ellers skulle de kalde
    kampagnen noget andet”

    Fundraiser Nina Wedell-Wedellsborg

    – Når nu ens mærkesag er brystkræft og det lige præcis er den kræftform der ligger mit hjerte nært, så er det jo mærkeligt, at man ikke kan øremærke de penge og være med til at give brystkræftforskningen et løft. Kampagnen giver sig ud for at ville rykke ekstra på brystkræft. Det gør de så ikke, og det, synes jeg, er at holde en masse mennesker for nar. Jeg synes, det handler om moral. Ellers skulle de kalde kampagnen noget andet, siger Nina Wedell-Wedellsborg, den måske mest fremtrædende fundraiser på området i landet.

    Kassen bugner
    Når en forsker skal have penge til at vurdere, hvordan en kemoterapi virker eller studere, hvorfor kræftceller ikke slår sig selv ihjel ligesom raske celler gør, så kan han eller hun søge penge fra Kræftens Bekæmpelse.

    Cirka halvdelen af organisationens indtægter på knap 400 millioner kroner går hvert år går til kræftforskning, hvilket har gjort Kræftens Bekæmpelse til den største, private kræftforskningsfond i landet.

    Pr-værdien i at forbinde kræftsagen med en sygdom, som rammer mange familier, herunder unge mødre, er enorm.

    – Det er en god måde at fundraise på. Bryster er appellerende og det budskab sælger betydeligt bedre end at vise indholdet af tarme frem på forsiden af avisen, siger Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse.

    Med sit let forståelige budskab, Støt Brysterne, kendte mennesker i tv og en eff ektiv internet-indsamling, rykkede kampagnen op i gear, da Kræftens Bekæmpelse tog ansvaret for indsamlingen.. Og Arne Rolighed tror på, at det snildt kan blive til endnu fl ere penge end de knap ti
    millioner i 2006.

    – Den her indsamling, er det en øremærket indsamling?

    – Ja. Når vi laver kampagne af brystkræftkarakter, så giver vi håndslag på at de her penge ubeskåret går til brystkræftinitiativer. Men ikke at pengene i snæver forstand går til brystkræftforskning. Vi skriver, at det er bredt. Vi skal stå til regnskab overfor Deloitte, at de her penge også
    bliver brugt til brystkræft, siger Arne Rolighed og nævner, at pengene går til forskning, blandt andet en intern kræftforsker i Kræftens Bekæmpelse, og til patient støtte

    – blandt andet så brystkræftpatienter kan komme på rehabiliteringscentret Dallund.

    Det etiske regnskab
    Deloitte er et af landets største revisionshuse. Men Kræftens Bekæmpelse skal også til regnskab overfor de tusindvis af mennesker, som hvert år lader en tier slippe ned i en af raslebøsserne eller testamenterer deres formue til kræftsagen.

    Ifølge de etiske retningslinjer fra Isobro, som er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, skal der være
    et særskilt regnskab, når velgørende organisationer laver øremærkede indsamlinger. Så kan alle se, hvad deres penge går til, og det øger troværdigheden.

    Det kan imidlertid være lidt svært at gennemskue for en udenforstående, hvordan pengene fra brystkræftmåneden fordeles. Måske fordi store dele af pengene fra brystkræftindsamlingen i følge en intern mail fra organisationens marketingschef Poul Møller havner i den såkaldte "fælleskasse".

    – der dækker alle kræftsygdomme: ”…en meget stor del af 2006 brystkræftkampagnepengene skal i fælleskassen”, skriver marketingschefen, og påpeger oven i købet selv at det giver ledelsen ”en etisk udfordring i med fast stemme at kunne sige, at vi har brystkræftrelaterede projekter og basisudgifter, der budgetmæssigt er mindst lige så store som de forventede indtægter ved næste oktober måneds brystkræftkampagne”.

    Men der burde være et separat regnskab for brystkræftindsamlingen,
    siger professor Nils Brünner fra Københavns Universitet, der er en af Danmarks førende kræftforskere.

    – Problemet er, at de penge, der samles ind, dem kan man ikke følge præcist. Det burde være som i USA, hvor der efter en specifi k indsamling kommer et opslag om, at nu kan man søge de indsamlede penge til brystkræftspecifikke forskningsprojekter. Hvis man – billedligt talt – kunne farve de pengesedler, man fi k ind, skulle de kunne følges hele vejen frem til forskningen. Kræftens Bekæmpelse ville øge sin troværdighed, hvis man kunne følge pengene fra Støt Brysterne indsamlingen, siger han.

    Det preller fuldstændig af på Arne Rolighed. Når han skal forklare, hvad pengene går til, tager han papir, blyant og et A4-ark fra regnskabsafdelingen i brug for at forklare, hvordan tingene hænger sammen.

    – Vi har en omsætning på knap 500 millioner kroner, og så virker det helt åndssvagt at lave et regnskab på ti millioner kroner, siger han og understreger flere gange i interviewet, at når organisationen får én krone ind fra brystkræftkampagnen, så lægger organisationen 2-3 kroner ekstra oveni til støtte for brystkræftpatienter, til rådgivning og forskning i brystkræft.

    Fra ord til forskning
    Når et menneske får kræft kan man hente støtte hos Kræftens Bekæmpelse. Via en telefonlinje kan patienter og deres nærmeste dele frygt og tanker med en god lytter. Patienter kan mødes i grupper, til arrangementer og få information og rådgivning landet over.

    Den psykosociale støtte kom Mette Jespersen til gode, da hun som 33-årig fi k konstateret brystkræft. I de efterfølgende år hjalp hun andre brystkræftpatienter som frivillig i Kræftens Bekæmpelse.

    Men på et tidspunkt fik hun nok af ord. Hun ville have handling. Og forskning.

    – Jeg syntes ikke, der skete noget. Der var ikke flere kvinder, der overlevede brystkræft. Der skulle mere til end ord. Vilje og penge, siger hun og gik derfor med, da Landsforeningen mod Brystkræft blev stiftet.
    Ligesom Lis Truels Jensen vidste hun, at forskning i brystkræft er essentiel for overlevelsen for kvinder med brystkræft.

    Samme holdning har Nina Wedell-Wedellsborg. I dag er hun den danske repræsentant for auktionshuset Sotheby’s, men hun begyndte sin karriere som kommunikationschef i Estée Lauder.

    Kosmetikfirmaet er kendt verden over for sin indsats mod brystkræft og som drivkraften bag at gøre oktober måned til brystkræftmåned på verdensplan.

    Når Kræftens Bekæmpelse i dag har penge at dele ud til brystkræftinitiativer, så skyldes det blandt andre Nina Wedell-Wedellsborg.

    I årevis indsamlede hun midler ind til fordel for brystkræftsagen – blandt andet arrangerede hun i et par år en velgørenhedsauktion på D’Angleterre, som blev åbnet af grevinde Alexandra.

    – Det var helt klart min forventning til kampagnen, at forskningen i brystkræft skulle få et ekstra løft. Vi har status quo på brystkræftforskning, og derfor er der behov for at give noget ekstra, så forskerne kan finde det, der virkelig virker. Det er derfor, jeg gerne vil have, at der sker noget på lige præcist på forskningen på den kræftform,
    siger hun.

    BANEBRYDENDE FORSKNING: Sammen med kollegaer fra ind- og udland, har Nils Brünner og Henning Mouridsen for nyligt fremkommet med nye resultater fra DCTB samarbejdet. Resultater som kan få stor betydning for fremtidens patienter. Holdet har undersøgt forekomsten af et bestemt protein (kaldet TIMP-1), som i laboratorieforsøg har vist sig at
    være forbundet med en lav respons på kemoterapi.

    Nu har DCTB så undersøgt sammenhængen mellem niveauet af TIMP-1 og respons på traditionel kemoterapi hos kvinder med brystkræft. Og resultaterne peger i samme retning som laboratoriefundene. Nemlig på at patienter med et højt TIMP-1 niveau har begrænset gavn af traditionel
    kemoterapi. Med andre ord, virker kemoterapien altså ikke – eller kun meget ringe – hvis man er bærer af dette protein.

    Næste trin er at få underbygget og udbygget resultaterne. Hvis de bekræftes, er målet og forventningen, at resultaterne kan bruges til at forudsige om kemoterapi er den rette løsning eller ej. Dette vil kunne bane vej for at mange patienter fremover kan tilbydes en anden behandling og samtidig skåne dem for unødige bivirkninger.


    Pengene går i fælleskassen
    Kræftens Bekæmpelse har da også brugt nogle af pengene på forskning i brystkræft.

    Arne Rolighed har valgt at støtte et af organisationens egne projekter i samarbejde med Rigshospitalet, Københavns Universitet og Århus Universitet.

    I 2005 var der tale om knap halvanden million kroner ud af de i alt 8,4 millioner kroner fra oktober-indsamlingen. I spidsen for projektet står Julio Celis, en anerkendt kræftforsker. At han i dag er ansat i Kræftens Bekæmpelse kan han takke Arne Rolighed for, for det var ham, der hentede chileneren til organisationen.

    Pengene til Julio Celis’ projekt går uden om de normale kanaler og kvalitetskontroller, som andre projekter må gennemgå, og som andre forskere fra hele landet over må underkaste sig for at gøre sig håb om at få del i forskningspengene fra Kræftens Bekæmpelse.

    – Jeg synes, han har noget fornuftigt kørende, så derfor har jeg valgt at give ham penge på den her måde, siger Arne Rolighed.

    Her er Arne Rolighed ude i lidt af en balancegang. På den ene side er Kræftens Bekæmpelse en organisation for patienter med alle kræftformer, der samler ind til alle og ikke forfordeler nogen – hverken andre kræftpatienter eller forskere, der interesserer sig for andet end brystkræft.

    Derfor er det helt i tråd med organisationens værdier, når marketingschef Poul Møller skriver, at pengene fra brystkræftmåneden vil gå i fælleskassen.

    På den anden side er der tale om en øremærket indsamling, som skal gå til øremærkede formål for ikke at miste troværdighed – og Julio Celis’ projekt er et øremærket projekt.

    – Hvis Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg, hvor de (andre forskere, red.) kan søge penge, fi k de her penge, så ville jeg tage røven på befolkningen. For hvis medlemmerne af udvalget fandt, at der ikke var nogen kvalificeredeforskningsprojekter indenfor brystkræft, så ville de
    give pengene til tarmene i stedet, og så ville jeg ikke kunne sige til befolkningen, at de penge, der var samlet ind til brystkræftforskning også gik til det..

    Det får Arne Rolighed da også svært ved fremover, fordi organisationens særlige økonomiske forpligtelse overfor Julio Celis’ lille brystkræftprojekt stopper.

    Dermed ryger alle pengene til forskning fra brystkræftindsamlingen over i Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg. I udvalget konkurrerer alle landets kræftforskere og grundforskere . heriblandt brystkræftforskerne – om pengene. Men her står ikke automatisk ’brystkræftforskning’ på nogen af sedlerne.

    Hvert år deler udvalget cirka 50 – 60 millioner kroner ud til landets kræftforskere. Set i det perspektiv ville ti millioner reserveret til brystkræftforskning betyde meget. Men sådan foregår det ikke.

    – Fokuserer man meget på én sygdom, for eksempel brystkræft, så stjæler man fokus og penge fra andre sygdomme. Skal man opprioritere brystkræft og så ikke give til prostatakræft? Det er ikke muligt i et lille land som Danmark at dirigere midlerne, da det er ganske få aktive forskere, der præger de enkelte felter, siger udvalgets tidligere formand, Torben F. Ørntoft.

    Brystkræftforskningen får intet løft
    Kun de allerbedste projekter får penge – hvilket vil sige projekterne i den bedste tredjedel. Vurderingerne hviler på strengt videnskabelige retningslinjer, siger professor Torben F. Ørntoft:

    – Der skal være kvalitet i det, for ellers ender de penge, Hr. Larsen har samlet ind med at gå til projekter, som ikke fører nogen steder hen. Og sådan skal det da også være, siger professor Nils Brünner, Københavns Universitet.

    – Men på den måde ender brystkræftforskningen bare ikke med at få det løft, som Støt Brysterne-kampagnen giver indtryk af. Jeg er således ikke vidende om, at Støt Brysterne-kampagnen har givet anledning til et generelt løft for brystkræftforskningen i Danmark, hvilket jeg synes, den burde gøre. Man burde tage nogle af pengene og sige: de her penge skal øremærkes til brystkræftforskning, som alle brystkræftforskere kunne søge og så kunne det være det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg, som stod for kvalitetsvurderingen, siger Nils Brünner.

    Han er ikke hr. hvem som helst. Udover at være en af landets fremmeste kræftforskere har han fået sin forskning publiceret i nogle af verdens førende kræftvidenskabelige tidsskrifter.

    Arne Rolighed vipper på stolen, da han hører, at der er en forventning om et løft i bevillingerne. Han mener, forskerne burde tune deres forventninger ind på et mere realistisk leje og se pengene fra brystkræftindsamlingen i det store billede:

    – De kan da ikke forvente at kunne mærke et løft, når det drejer sig om otte-ni millioner kroner i et område, hvor der samlet set – også fra staten – uddeles en milliard kroner! De otte-ni millioner skal jo deles ud på alt muligt: Dallund, kræftrådgivning, DCTB og DLNU (Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg, red.). Så jeg kan godt forstå, de overhovedet ikke kan mærke de penge. De kan jo fand’me ikke engang mærke, når de får en halv milliard kroner af Lars Løkke eller af mig, siger Arne Rolighed og henviser til den nuværende sundhedsminister og sin egen tid som minister, hvor kræftindsatsen – herunder hospi taler, forskning og udstyr – fik tildelt en halv milliard kroner.

    DCTB er navnet på den frivillige organisation, som udelukkende arbejder målrettet for brystkræftforskning. Den organisation, som Julio Celis’ projekt hører under, og som lige nu mangler adskillige millioner for at nå sit mål.

    ”Jeg syntes ikke,
    der skete noget.
    Der var ikke fl ere
    KVINDER,
    der overlevede
    brystkræft
    .
    Der skulle mere til
    END ORD,”
    siger Mette Jespersen,
    Landsforeningen mod brystkræft”

    Foreslår en særlig pulje
    En meget stor del af pengene fra Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg går til grundforskning. Det er den helt basale forskning i for eksempel hvordan celler vokser, og en forskning kan måske – måske ikke – med tiden føre til behandlinger, der kan hjælpe kræftpatienter.

    Samtidig har forskningsudvalget vurderet, at kvaliteten af ansøgningerne fra de kliniske forskere ikke har været så høj som fra grundforskerne. Konsekvensen var og er, at der gik forholdsvis mange penge til grundforskning.

    Ifølge den tidligere formand for udvalget, Torben F. Ørntoft, får brystkræftprojekterne penge, når de er med i den bedste tredjedel. Med andre ord: Når brystkræftforskerne ikke får flere penge til deres projekter, så er det fordi, projekterne ikke er gode nok.

    – Det har jeg meget, meget svært ved at tro på. Vores forskning er på et meget højt niveau internationalt set, og industrien har da heller ikke problemer med at finansiere de undersøgelser, de har interesser i, siger professor Henning Mouridsen fra Rigshospitalet.

    Ifølge Nils Brünner kunne man imidlertid garantere både kvalitet i forskningen og et løft til brystkræftforskning ved at nedsætte en særlig pulje til brystkræftforskere og samtidig beholde de strengt videnskabelige kvalitetskrav.

    At lægerne i det hele taget sidder så tungt på uddelingen af pengene, bekommer ikke Lis Truels Jensen, som også tidligere har siddet i hovedbestyrelsen hos Kræftens Bekæmpelse, vel.

    – Der er en gammel ånd hos Kræftens Bekæmpelse om, at det er lægerne i de toneangivende forskningsudvalg, der bestemmer, hvad pengene går til, og ikke medlemmerne. Det mener de slet ikke, medlemmerne har forstand på, siger hun.

    Kun 7% af forskningsbudgettet går til brystkræftforskning
    Ifølge organisationens egne tal har Kræftens Bekæmpelse de seneste fem år brugt cirka syv procent af sit forskningsbudget på brystkræftrelateret forskning.

    Til sammenligning udgør brystkræftpatienter 16 procent af det samlede antal nydiagnosticerede kræftpatienter i landet – den største gruppe overhovedet.

    Men der bør faktisk slet ikke være en sammenhæng mellem, hvor mange der dør af brystkræft og så den forskningsmæssige side, siger Arne Rolighed.

    – Ærindet i dette hus går i retning af at løfte den basale forskning. Den er der stort set ingen ud over os, der betaler for. Og vi har nogle af de fremmeste forskere i verden ansat og vi er dem i Skandinavien, der er tættest på at få en nobelpris i kræftforskning, så hvorfor i alverden skulle vi putte penge til forskningsmiljøer, som der ikke er noget perspektiv i. Det kan jo være, at basalforskningen lige pludselig giver et gennembrud.

    – Ja, men det kan også være, den ikke gør?

    – Det kan du ikke vide en kæft om. Og i øvrigt er den basale forskning forudsætningen for at udvikle den kliniske forskning, siger Arne Rolighed.

    Direktøren mener, at medicinalindustrien kan tage sig af den såkaldte ’pilleforskning’ – den anvendte, kliniske forskning. Men det skævvrider forskningen, påpeger professor Henning Mouridsen fra Rigshospitalet.

    – Den kliniske forskning er i overvejende grad bestemt af industrien, som gerne vil støtte den forskning, hvor de kan se gavn af deres produkter. Det er fair nok, de skal tjene penge. Men det betyder, at der er områder af den anvendte forskning, som der ikke bliver forsket i, for eksempel om vi til nogle af patienterne lige så godt kunne bruge nogle af de gamle og billigere produkter som de nye og dyrere produkter. Der er høje krav til den kliniske forskning og det gør den utrolig dyr. En klinisk undersøgelse med 1000 - 2000 patienter, der lever op til kravene, vil nemt kunne koste 20 millioner kroner og uden støtte fra industrien er vi i sådanne situationer afhæn gige af blandt andet Kræftens Bekæmpelse, siger Henning
    Mouridsen.

    Lis Truels Jensen er afhængig af hvert eneste lille bitte fremskridt i forskningen, som for hende kan tælles i ekstra timer, dage, uger, måneder og måske endda år. Hun er i gang med endnu en emobehandling og bærer sin spinkle krop let foroverbøjet.

    – Jeg forstår slet ikke deres argument om, at forskning i alle kræftformer skal have pengene. Det handler om at lave en ren cost-benefi t analyse af, hvordan man får mest ud af de her penge på kort og langt sigt. Det største enkeltproblem for kræftpatienter er brystkræft. Og der er tale om at de kvinder, der rammes, bliver yngre og yngre og der kommer fl ere og fl ere af dem. Det er ikke en pensionistsygdom som strubekræft eller prostatakræft, hvor de fl este når at dø af anden årsag. Det er heller ikke fordi det er mere synd for os end for alle de andre. Det er fordi brystkræft, er det største enkeltproblem og en stor omkostning for samfundet, at man burde satse noget mere på det.

    Hvad Landsforeningen mod Brystkræft angår, fik den aldrig et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, for Kræftens Bekæmpelse sagde nej. I en artikel i Weekendavisen begrundede den daværende formand for organisationen, Jens Kristian Gøtrik, afslaget med, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønskede, at andre skulle ”rende med pokalen”.

    Link til kilden (Community.dk er nedlagt)
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #18
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Hmm... for en gangs skyld venter jeg med at kommentere til jeg har sundet mig... En ting skal dog siges allerede nu: bliver man syg - skal man bede til guderne om, at man kommer til at "dele" kræftformen med mændene... for så er alt håbet ikke ude endnu....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  9. #19
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Hvor pokker skal man gøre af al sin vrede??????

    Jeg har masser af den indeni, men kan jo se, at selv kvinder, der er langt bedre formulerende end jeg, ikke magter i ændre noget.

    Desværre er det stadig mænd, der bestemmer, og vores højt besungne ligeberettigelse og kvindernes kamp for ligeværd, kan ligge et meget lille sted i et Danmark, hvor det udelukkende er penge og økonomi samt profilering af sig selv, der er interessant.

    Undskyld mig, at jeg farer op på den måde, men jeg skummer af raseri, og føler mig så pokkers magtesløs, når jeg læser sådan noget!

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  10. #20
    Registreringsdato
    Jan 2006
    Lokation
    Sjælland
    Alder
    53
    Indlæg
    677

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Hvor pokker skal man gøre af al sin vrede??????

    Jeg har masser af den indeni, men kan jo se, at selv kvinder, der er langt bedre formulerende end jeg, ikke magter i ændre noget.

    Desværre er det stadig mænd, der bestemmer, og vores højt besungne ligeberettigelse og kvindernes kamp for ligeværd, kan ligge et meget lille sted i et Danmark, hvor det udelukkende er penge og økonomi samt profilering af sig selv, der er interessant.

    Undskyld mig, at jeg farer op på den måde, men jeg skummer af raseri, og føler mig så pokkers magtesløs, når jeg læser sådan noget!

    Knus, Anne
    Tja jeg var på vej i seng da jeg så det her indlæg som jeg ikke havde læst..
    Jeg plejer ikke at være mundlam, men det der :twisted:
    Jeg kan kun give Anne ret i det hun skriver, og så undre mig over hvilke årstal vi lever , og hvor meget man kan holde befolkningen for nar...
    Ikke flere penge til kræftens bekæmpelse fra min side, så heller finde en specifik forsker at donere penge til (gad vide om man kan det )

    jeg er målløs

Side 2 af 3 Første 123 Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind