Viser resultater 1 til 7 af 7
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard B12 - vitamin

    B12 - vitamin

    I denne tråd findes pt følgende artikler om B12-vitaminet:

    1. B12-vitamin (af Carsten Vagn-Hansen)
    2. B-vitamin B12 - Cyanokobalamin - Methylcobalamin
    3. VITAMIN B12 (Cobalamin)
    4. Større behov for B12-vitamin
    5. B12-vitamin hjælper mod kløe
    6. Anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre (inklusiv perniciøs anæmi)




    B12-vitamin (af Carsten Vagn-Hansen)
    Opdateret 04-06-2006

    Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.

    Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen og optagelsen i kroppen, stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne.

    Optagelsen af B12-vitamin er afhængig af et protein, der dannes i mavesækkens slimhinde. Mangel på proteinet, der også kaldes "intrinsic factor", kan føre til sygdommen perniciøs anæmi (ondskabsfuld blodmangel) og svære skader på nerverne. En sådan mangel ses næsten altid ved tilbagedannelse af mavesækkens slimhinde og manglende produktion af mavesyre. Behandling med syrestandsende midler i længere tid kan også medføre mangel på B12-vitamin.
    B12-vitamin optages i tyndtarmen, og kalk (calcium) er nødvendig for denne optagelse. En normal balance i tarmbakteriefloraen er også nødvendig for optagelsen, og denne balance forstyrres af blandt andet sukker, kaffe og alkohol. Tobaksrygning øger behovet for B12-vitamin.

    Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

    Et tredje indirekte mål for mangel på B12-vitamin er måling af holo-trans-cobalamin, som er et B12-holdigt protein i blodet, som det er vigtig at have nok af for, at B12-vitaminet kan leveres i kroppen, hvor der er brug for det. (Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003; 10:1373/clinchem.2003.020743)

    En dansk undersøgelse har vist, at først når man får mere end 6 mikrogram B12-vitamin dagligt, tyder værdierne for holo-trans-cobalamin, MMA og homocystein på, at der ikke længere er mangel. (Am J Clin Nutr. 2006 Jan; 83(1): 52-8 ).

    Det almindeligste tegn på B12-mangel er en lammende træthed, som dog også kan skyldes andre ting, fx depression, stress, søvnmangel eller kropslige sygdomme. Desuden er der ofte myrekryb, føleforstyrrelser med nedsat følelse, fx under fødderne med en fornemmelse af at gå på puder, og stikkende smerter. Balancen bliver dårligere, fx under af- og påklædning, og de ramte bevæger sig på en anden måde end tidligere. De klassiske symptomer med blodmangel, glat og rød tunge, tynde slimhinder og manglende dannelse af sædceller ser ud til at forekomme sjældnere.

    Mangel på B12-vitamin kan også medføre nervøsitet, angst, depression og hallucinationer. En undersøgelse har også koblet mangel på B12 og folinsyre sammen med udvikling af Alzheimers demenssygdom. Undersøgelsen viste, at risikoen for Alzheimers sygdom var dobbelt så høj hos dem, der ved undersøgelsens indledning kun havde haft små mængder B12-vitamin og folinsyre i blodet. (Kilde: Neurology 2001; 56: 1188-94).

    Kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre, methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld aminosyre, cystein, med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden øge åreforkalkning og skade kredsløbet. For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet. Inden da er det dog vigtigt også at få målt indholdet af folinsyre og B12-vitamin i blodet, så man kan følge vitaminer ved senere målinger.

    Behandlingen af B12-mangel sker med indsprøjtninger af B12-vitamin i form af cyanocobalamin eller hydroxocobalamin. Man kan også give B12-vitamin som tabletter, men starter normalt med indsprøjtninger. Moderne forskning har vist, at tabletter virker udmærket. Man skal i så tilfælde give to tabletter á 1 mg to gange dagligt i 3-4 måneder og derefter 1-2 tabletter dagligt. Det er vigtigt med mellemrum at få målt B12-vitamin, homocystein og folinsyre for at sikre, at man får tilført nok af vitaminerne. Der er ingen bivirkninger af behandling med B12-vitamin.

    På vej er også methylcobalamin, der er det rene enzym og har en endnu bedre virkning, fx også ved sclerose. Det kan ikke købes i Danmark, men et methylcobalamin præparat kan fås på dansk recept i Sverige, og et japansk præparat er på vej til at blive godkendt.

    Det er vigtigt samtidig at tage tilskud af folinsyre og B6-vitamin, især når man er ældre. Folinsyre kan modvirke blodforandringer, slimhindeskader og manglende fertilitet, men ikke nerveskaderne, der kan komme snigende under behandling med folinsyre alene. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr 1, 2001; 7-9).

    B12-vitamin findes næsten udelukkende i dyriske produkter, især i fisk, fiskerogn, kød, lever ost og mælkeprodukter. Tang og havalger bærer mikroorganismer med sig, som indeholder B12-vitamin. Derimod findes B12 kun i meget små mængder i økologisk dyrkede bælgfrugter og andre grønsager, stammende fra komposteret gødning. Mennesker, der spiser strengt vegetarisk (veganere) skal være særligt opmærksomme på at få nok B12-vitamin.

    Flere artikler af Carsten Vagn-Hansen på DSGnet.dk
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    B-vitamin B12 - Cyanokobalamin - Methylcobalamin

    B12 vitamin er væsentligt for mange funktioner. Anvendes mest ved den form for blodmangel, der hedder Perniciøs Anæmi og ved udbedring eller forebyggelse af neurologiske skader.

    B12-vitamin består af en gruppe på 4 forskellige cobalaminer som virker nogenlunde ens. De hedder hydroxocobalamin, adenosylcobalamin, methylcobalamin og cyanocobalamin. Den mest udbredte form for B12-tilskud er cyanocobalamin. De to aktive former for B12 i kroppen er imidlertid adenosylcobalamin og methylcobalamin. Når man tager cyanocobalamin skal kroppen først erstatte cyanidmolekylet med enten en adenosyl- eller methylgruppe. Det er normalt heller ikke noget problem, men hastigheden hvormed det sker sænkes ofte med alderen. Det er også forklaringen på at f.eks. methylcobalamin optages lettere end cyanocobalamin.

    Mangelsymptomer
    Perniciøs anæmi - makrocytisk, megaloblastisk anæmi, en anden form forårsages af folsyremangel - neurologisk degeneration, degeneration af synsnerven, hjerneskade, følelsesløshed, prikken og murren i vævene, usikker gang og tab af reflekser.

    Desuden mentale symptomer i form af følelsesmæssige svingninger, svækkelse og sløvhed, dårlig hukommelse, svigtende koncentration og indlæringsevne, sindsforvirring og forfølgelsesvanvid, hørende stemmer, hallucinationer, ofte diagnosticeret som senil psykose, skinnende glat rød tunge, hudproblemer, diarre, appetitsvigt og en svigtende smagsevne.

    Den påstand har været fremme, at indtagelse af store mængder C-vitamin kunne forårsage B12-vitaminmangel. Dette er ikke tilfældet. Ved optagelsen af B12-vitamin er to biokemiske transportveje involveret: Fragt af vitaminet ved hjælp af en proteinfraktion kaldet intrinsic factor (IF) eller passiv diffusion.

    Lave koncentrationer optages ved hjælp af IF-systemet, mens høje doser absorberes ved diffusion. Mangel på IF kan medføre perniciøs anæmi, selv hvor indtagelsen af B12-vitamin er normal. Selv ved normal tilstedeværelse af IF kan der opstå problemer, da absorbtionen af vitaminet også er afhængig af den fornødne mængde mavesyre.

    Da mavesyreproduktionen hos ældre ofte er nedsat, er B12-mangelproblemer forventelige hos denne gruppe. Da B12-vitamin i større mængder mest forekommer i fødevarer af dyrisk oprindelse, kan veganere, der kun spiser tilberedte grøntsager komme til at mangle dette vitamin.

    ADT: 1 mikrogram (mkg/µg)

    Terapeutiske doseringer

    * Alment supplerende: 100 mikrogram (µg) dagligt.
    * Ved medfødt enzymsvigt: 15 mg dagligt.
    * Ved dårlig absorption fra fordøjelseskanalen: 1 mg i form af hydroxycobalamin som subcutan injektion 1 eller 2 gange om ugen.
    * Som sugetabletter: 1.000 mikrogram 1 - 2 gange daglig.

    Giftreaktioner på B12-vitamin er aldrig set. Doseringer på op til 30 mg (!) dagligt har ikke givet negative reaktioner. Vitaminet kan derfor siges at være uden bivirkninger i doseringer, der ligger 30.000 gange højere end ADT!
    Større enkelttilskud udnyttes bedst om aftenen sammen med B9 (folsyre).

    Rigeste naturkilder
    Organkød, spirulina, fjerkræ, fisk, rejer, østers, æg, ost, mælk, ølgær samt tang og havalger. I mindre mængder i bælgfrugter og andre grøntsager.

    Skønt den ortodokse skolemedicinske holdning er den, at der ikke er grund til at give dette vitamin, med mindre der er diagnosticeret perniciøs anæmi, så viser erfaringen, at mange svækkede og konfuse patienter, især ældre, trives langt bedre med regelmæssige tilskud af B12-vitamin uden iøvrigt at lide af perniciøs anæmi.

    B12-vitamin har i dyreforsøg væsentlig reduceret svulstmassen i cancertilfælde. Forstadier til cancer hos rygere er blevet reduceret med doseringer på 500 mkg dagligt kombineret med 10 mg folinsyre. Forsøget forløb over 4 måneder.

    Visse neuropsykiatriske tilstande kan bedres ved hjælp af B12-vitamin, formodentlig på grund af vitaminets funktion i biosyntesen af nervernes myelinskeder.

    B12-vitamin har yderligere vist sig effektivt som smertestillende middel og imod betændelsestilstande. Gennem sit coenzyms funktion i aktiveringen af enzymet sulfit oxidase neutraliserer vitaminet de sulfitter, der udstrakt benyttes af levnedsmiddelindustrien, skønt de er kendt for at forvolde allergiske tilstande som for eksempel astma og hovedpine.

    Limk til kilden
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    VITAMIN B12 (Cobalamin)

    Vidste du at
    * Vitamin B12 ikke findes i planter?
    * Det består af en gruppe stoffer med nogenlunde ens virkning.
    * Det adskiller sig fra de øvrige B vitaminer, da det bliver produceret af tarmens mikroorganismer, og deponeret i leveren.
    * Vi er derfor ikke afhængige af dagligt tilskud. Et stof i mavesækkens slimhinde (den såkaldte "intrinsic factor"), er nødvendig for at optage vitaminet fra tarmen. En syg maveslimhinde kan føre til mangler.

    Virkning
    * Understøtter børns vækst (vigtig vækstfaktor).
    * Beskytter nerveceller (myelinskeden) og styrker nervesystemet.
    * Spiller en afgørende rolle for produktionen af røde blodlegemer.
    * Det er nødvendigt for fedtsyrernes stofskifte.
    * Hjælper rygere af med giftige stoffer fra tobakken (cyanider).

    Mangeltilstande
    * Mangler kan medføre alvorlig blodmangel hos ældre (perniciøs anæmi), når maveslimhinden ikke længere kan producere "intrinsic factor".
    * Ved mangler er man træt, uoplagt, depressiv, har svækket modstandskraft, koncentrationsproblemer, svækket hukommelse, søvnproblemer, brændende, rød tunge og dårlig appetit.
    * Småbørn der udelukkende får vegetarisk mad, kan udvikle alvorlige mangelsymptomer.

    Måleenhed
    Mikrogram (mcg eller µg).

    Dagsdosis: (iflg. vitamindoktor) se linket

    Tilskud tilrådes
    * Som supplement til vegetarer, der ikke spiser dyrisk føde (veganer).
    * Brugere af større mængder alkohol og tobak.
    * Ved mavesår og -katar.
    * Gravide og ammende.
    * Ældre.

    Som medicin
    * Anvendes ved speciel form for blodmangel (perniciøs anæmi).
    * Tilrådes P-pille brugere og gravide.
    * Kan forsøges ved depressioner og paranoide reaktioner.
    * Kan virke positivt ved mental træthed og svigtende hukommelse.
    * Kan reducere tobakkens skadelige virkning.
    * Ved svækket leverfunktion og ved forhøjet stofskifte.

    Overdosering
    * Bivirkninger er ikke set af dette vitamin. Daglige injektioner med 3 mg medførte ingen bivirkninger. Udvikling af allergi mistænkes dog at optræde hyppigere ved høje doser.

    Husk
    * Tilskud er tilrådeligt, hvis man arbejder med skadelige stoffer eller misbruger alkohol og tobak.

    Findes i
    Findes udelukkende i dyrisk føde, med undtagelse af en speciel ølgær, tang og havalger med mikroorganismer der indeholder vitamin B12. Kan findes i meget små mængder i økologiske grønsager.

    Litteratur:
    Allen, LH, Casterline J. Vitamin Bl2 deficiency in elderly individuals. diagnosis and requirements. Am J Clin Nutr 60: 12-14, 1994.

    Baker H et al. Plasma vitamin B12 titres as indicators of disease severity and mortality of patients with alcoholic hepatitis. Alcohol Alcoholism 22; (1):15, 1987.

    Brinton LA, Gridley G, Hrubec A et al. Cancer risk following pernicious anemia. Br J Cancer 59: 810-813, 1989.

    Campbell RE, Pruitt FW. Vitamin B12 in the treatment of viral hepatitis. Am J Med Sci 224:252, 1952.

    Campbell RE, Pruitt FW. The effect of vitamin B12 and folic acid in the treatment of viral hepatitis. Am J Med Sci 229:8-15, 1955.

    Carethers M. Diagnosing vitamin Bl2 deficiency, a common geriatric disorder. Geriatrics 43: 89-112, 1988.

    Chu RC, Hall CA. The total serum homocysteine as an indicator of vitamin Bl2 and folate status. Am J Clin Pathol 90: 446-449, 1988.

    Dalery K et al. Homocysteine and coronary artery disease in French Canadian subjects: Relation with vitamins B12, B6, pyridoxal phosphate and folate. Am J Cardiol 75:1107-11, 1995.

    Davidson S. The Use of Vitamin B12 in the Treatment of Diabetic Neuropathy. J Flor Med Assoc 15: 717-20, 1954.

    Doscherholmen A, Swaim WR. Impaired assimilation of egg 57 Co vitamin Bl2 in patients with hypochlorhydria and achlorhydria and after gastric resection. Gastroenterol 64: 913-919, 1973.

    Ellis FR, Nasser S. A pilot study of vitamin B12 in the treatment of Tiredness. Br J Nutr 30: 277-83, 1973.

    Gaby SK, Bendich A. Vitamin intake and health: A scientific review. New York: Marcel Dekker. p 193-197, 1991.

    Gaby AR. The story of vitamin B12: Is vitamin B12 a panacea or placebo? Nutrition & Healing 2; 7, July, 1995.

    Goodman KI, Salt WB 2nd. Vitamin B12 deficiency. Important new concepts in recognition. Postgrad Med 88; 3: 147-50, 153-8, 1990.

    Gupta AK, Mital H.S. Cyanocobalamin (vitamin B12) in the management of Herpes Zoster. Indian Pract 20; (7):457-9, 1967.

    Harriman GR et al. Vitamin B12 malabsorption in patients with acquired immunodeficiency syndrome. Arch Intern Med 149; (9):2039-41, 1989.

    Heyblon R. Vitamin B12 in herpes zoster. Abstract. JAMA 146:1338, 1951.

    Herbert, V. Vitamin B-l2. In: Present knowledge in nutrition. 7th edn. Washington DC: International Life Sciences Press. 1996: p 191-205.

    Heimburger DC, Alexander CB, Birch R, Bailey WC, Krumdieck CL. Improvement in bronchial squamous metaplasia in smokers treated with folate and vitamin Bl2. J Am Mcd Assoc 259: 1525-1530, 1988.

    Herbert V. B12 deficiency and AIDS. Letter. JAMA 260; (19):2837, 1988.

    Herzlich BC et al. Synergy of inhibition of DNA synthesis in human bone marrow by azidothymidine plus deficiency of folate and/or vitamin B12? Am J Hematology 33:177-83, 1990.

    Hjelt K, Krasilnikoff PA. The impact of gluten on haematolgical status, dietary intakes of haemopoietic nutrients and vitamin B12 and folic acid absorption in children with coeliac disease. Acta Paediatr Scand 79; (10):911-19, 1990.

    Inada M, Toyoshima M, Kameyama M. Brain content of cobalamin and its binders in elderly subjects. J Nutr Sci Vitaminol 28: 351-357, 1982.

    Kokkonen J, Similä S. Gastric function and absorption of vitamin B12 in children with celiac disease. Eur J Pediatr 132; (2):71-5, 1979.

    Lederle FA. Oral cobalamin for pernicious anemia. Medicine's best kept secret? JAMA. 265: 94-95, 1991.

    Nilsson-Ehle H, Landahl S, Lindstealt G et al. Low serum cobalamin levels in population study of 70- and 75-year-old subjects. Dig Dis Sci 34: 716-723, 1989.

    Olszewski AJ, Szostak WB, McCully KS. Plasma glucosamine and galactosamine in ischemic heart disease. Atherosclerosis 75:1-6, 1989.

    Omaye ST. Nutritional and toxicological aspects of food safety. New York: Plenum Press. p 169-203, 1984.

    Richardson LR, Brock R. Studies of reproduction in rats using large doses of vitamin Bl2 and highly purified soybean proteins. J Nutr 58: 135-145, 1956.

    Robertson KR et al. Vitamin B12 Deficiency and Nervous System Disease in HIV Infection, Arch Neurol 50:807-11, 1993.

    Rule SAJ et al. Serum vitamin B12 and Transcobalamin levels in early HIV Disease. Am J Hematol 47:167-71, 1994.

    Shemesh Z et al. Vitamin B12 deficiency in patients with chronic tinnitus and noise-induced hearing loss. Am J Otolaryngol 14; (2):94-9, 1993.

    Shils ME, Young VR. Modem Nutrition in Health and Disease. 7th edn. Lea and Febiger. p 401-404, 1988.

    Tang AM, Graham NM, Chandra RK, Saah AJ. Low Serum Vitamin B-12 concentrations are associated with Faster Human Immunodeficiency Virus type 1 (HIV-1) disease progression. J Nutr 127:345-51, 1997.

    Ubbink JB, Vermaak WJH, van der Merwe A, Becker PJ. Vitamin B-12, vitamin B-6, and folate nutritional status in men with hyperhomocysteinemia. Am J Clin Nutr 57: 47-53, 1993.

    Uchizyama M et al. Effects of vitamin B12 on human circadian body temperature rhythm. Neurosci Lett 192: 1-4, 1995.

    Verhoef P, Stampfer MJ, Buring JE, et al. Homocysteine metabolism and risk of myocardial infarction: Relation with vitamin B6, B12, and folate. Am J Epidemiol 143:9:845-59, 1996.

    Wright J.V. Treatment of childhood asthma with parenteral vitamin B12, gastric reacidification, and attention to food allergy, magnesium and pyridoxine: Three case reports with background and an integrated hypothesis. J Nutr Med 1: 277-82, 1990.


    Link til Vitamindoktor
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  4. #4
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    Større behov for B12-vitamin
    Af Speciallæge i almen medicin Niels Hertz (Vitalrådet)

    Midaldrende og ældre kvinders behov for B12-vitamin er med stor sikkerhed 2,5 gange større, end man har troet. En daglig vitaminpille er meget ofte ikke nok.

    Hvordan fastlægger man behovet for et vitamin? Tidligere fandt man ud af, hvor meget der skulle til for at undgå akut mangelsygdom. Det gør man somme tider endnu. Vore dages anbefalinger for C-vitamin bygger f.eks. stadig på et forsøg under anden verdenskrig med 20 engelske militærnægtere. Halvdelen af dem fik skørbug, to var tæt ved at dø. Til gengæld opdagede man, at skørbug kan undgås med 12 mg C-vitamin om dagen.

    Den slags metoder er lovligt brutale for nutidens smag. Men de er også forældede, fordi de overser de mangelsygdomme, som opstår efter lang tid og ikke viser sig ved blå mærker, skrøbelige knogler, lammelser eller andre akutte mangelsymptomer. I stedet for at skrive ned, hvornår forsøgspersonerne bliver dødsens syge, følger man nu de processer, vitaminerne indgår i og vurderer, om de foregår optimalt.

    Sådan har f.eks. amerikaneren Mark Levine påvist, at behovet for C-vitamin snarere er 200 mg om dagen end de sædvanligt anbefalede 60 mg. Nøjes man med 60 mg, må man regne med, at C-vitaminafhængige reaktioner går for langsomt, og man har signifikant større risiko for hjerte-karsygdomme og kræft.

    Aktuelt er der nyt om behovet for B12-vitamin. Hidtil har man sat det til 2,4 mikrogram om dagen, men et meget grundigt dansk forsøg har nu vist, at det er to en halv gange så stort, altså 6 mikrogram. Det fremgik af en undersøgelse af 98 gennemsnitligt 60-årige danske kvinder. Et så stort behov udgør imidlertid et problem: Kvinderne fik typisk kun 4,6 mikrogram i kosten.

    Selv om de supplerede med en almindelig vitaminpille (1 mikrogram), fik halvdelen af dem altså for lidt. Der er brug for stærkere piller.

    Alment stigende anbefalinger
    I snart 50 år har man vurderet B12-status ved at måle blodets B12-indhold. Men de senere år har man vidst, at en "normal" B12-værdi ikke nødvendigvis betyder, at man får nok. Trods normal B12-værdi kan der være ophobning i blodet af de stofskifteprodukter - homocystein og MMA (metyl-malon-syre) - som B12 skulle fjerne. Derfor undersøger man for ophobning af de to stoffer, når man leder efter mangel.

    For nylig er desuden et tredje indirekte mål for B12-mangel kommet til: Holo-trans-cobalamin - et B12-holdigt protein i blodet - som ser ud til at kunne erstatte de førnævnte og endda være mere følsomt for B12-mangel. Det er meget vigtigt at have nok af dette protein. Det er det, der leverer B12 så at sige til døren i hver enkelt celle nærmest som avisbudet, der kommer med avisen. Uden avisbud ingen avis.

    Den danske undersøgelse viste, at først når man får mere end 6 mikrogram B12 om dagen, tyder værdierne for holo-trans-cobalamin, MMA og homocystein ikke længere på mangel. Får man mindre end 6 mikrogram, er der grus i B12-maskineriet.

    Forskerne konkluderer meget utvetydigt:
    - Vore og andres resultater tyder stærkt på, at det anbefalede daglige indtag på 2,4 mikrogram om dagen bør sættes i vejret.
    Det samme kan i høj grad siges om flere andre vitaminer. Erfaringer fra de seneste år peger på, at anbefalingerne for ikke bare B12, men også C- og E-vitamin, folinsyre, D-vitamin og mineralerne selen, krom og magnesium bør øges, i visse tilfælde stærkt. Desuden kunne man ønske øget indtag af flere andre B-vitaminer, af jod, magnesium m.m.

    D-vitamin, som Vitalrådet har skrevet meget om i de seneste måneder, er specielt et behov for os danskere, der bor heroppe i vintermørket. Det anbefalede daglige tilskud burde som minimum fordobles, for at give os de store fordele ved D-vitaminet.

    De officielle anbefalinger er i det hele taget langt fra fulgt med forskningen, selv om der i alle tilfælde er vægtige grunde til de nye forslag. Man ønsker stærkere beviser. Men over for dette står lige så stærke formodninger om, at de nye forslag kunne forebygge alvorlige kroniske sygdomme.

    Dilemmaet forstærkes af, at det er vanskeligt eller umuligt at opfylde de nye krav med moderne kost. Nogle filosoferer over, at man til gengæld kunne opfylde dem med stenalderkost.
    Men stenalderen får vi næppe igen.

    Referencer:
    1. Mustafa Vakar Bor et al. A daily intake of approximately 6 {micro}g vitamin B-12 appears to saturate all the vitamin B-12-related variables in Danish postmenopausal women. Am J Clin Nutr. 2006 Jan;83(1):52-8.
    2. Zouë Lloyd-Wright et al. Holotranscobalamin as an Indicator of Dietary Vitamin B12 Deficiency. Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003;10.1373/clinchem. 2003.020743.

    Link til kilden
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  5. #5
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    B12-vitamin hjælper mod kløe
    Af Af VITALRÅDET / 6-09-04 09:00

    Kronisk kløe kan effektivt afhjælpes med B12-vitamin – i hvert fald hvis kløen skyldes børneeksem, også kaldet atopisk eksem. Den stærkt kløe-lindrende virkning er påvist af seks tyske hudlæger i et ganske simpelt eksperiment med 49 patienter.

    De forkradsede patienter fik hver udleveret to tuber creme. Den ene var en neutral fugtighedscreme, mens den anden indeholdt B12-vitamin, der ellers kun fås som tabletter eller som opløsning til injektion. I de følgende otte uger smurte patienterne den ene creme på den ene kropshalvdel og den anden på den anden. Efter de otte uger opgjorde både patienter og læger resultatet.

    Virkningen var overbevisende. I ca. 60 % af tilfældene havde B-12-vitamin-cremen efter både lægens og patientens mening medført et ”godt” eller ”meget godt” resultat. På den side af kroppen, der havde fået fugtighedscreme, var resultatet derimod næsten uvægerligt ”moderat” eller ”dårligt”. Også her var læger og patienter enige.

    B12-vitamin-cremen tåltes usædvanligt godt og er ganske ufarlig. Virkemåden antages at være den, at vitaminet i visse sammenhænge er en effektiv antioxidant, der neutraliserer NO (kvælstofilte) i betændte væv. Man vidste på forhånd, at når man ved astmaeksem blokerer dannelsen af NO medicinsk, aftager kløe og udslet. Det nye er, at samme virkning opnås på denne simple måde ved at blokere NO, når det er dannet.

    Kløe er også et problem ved mange andre hudsygdomme, lige som mange ældre lider af kronisk kløe. Om vitaminet virker ved andre kløetilstande, vides ikke. Det anslås, at hver tiende ældre i Danmark har B12-vitaminmangel.

    Reference:
    Stucker M, Pieck C, Stoerb C, Niedner R, Hartung J, Altmeyer P Topical vitamin B(12)-a new therapeutic approach in atopic dermatitis-evaluation of efficacy and tolerability in a randomized placebo-controlled multicentre clinical trial. Br J Dermatol. 2004;150(5):977-83.

    Yderligere oplysninger:
    Speciallæge Claus Hancke, formand
    Vitalrådet
    Lyngby Hovedgade 37
    2800 Kgs. Lyngby
    Tlf.: 45 88 09 00

    Link til kilden
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  6. #6
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    Anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre (inkl. perniciøs anæmi)
    Af BA. med. Jakob Fraes Rasmussen

    Definition og årsager
    Vitamin B12 og folinsyre indgår som vigtige komponenter i dannelsen af de røde blodlegemer, og optages under normale omstændigheder i tarmen gennem det vi spiser. Vitamin B12 findes kun i animalske fødevarer og folinsyre findes i de fleste friske grøntsager. Ved manglende indtag af disse fødevarer, eller manglende evne til at optage vitamin B12 og folinsyre i tarmen, (se vitamin- og mineralmangel) bliver der bl.a. dannet defekte røde blodlegemer som ikke kan transporter ilt, og der opstår blodmangel (anæmi).

    I industrialiserede lande indtager man under normale omstændigheder rigelig mængder af vitamin B12 hvis man spiser kød. Vitamin B12 oplagres i leveren, hvor der hyppigst er lagret op til 2-3 års forbrug. I Norden er de eneste, som kan risikere at få vitamin B12 mangel, vegetarer, hvis man vel at mærke ikke har en bagvedliggende sygdom.

    Folinsyre findes i friske grøntsager men bliver ødelagt ved kogning. Derfor er det vigtigt at indtage frisk frugt og grønt, hvilket specielt ses som et problem hos ældre og plejehjemsbeboere. Folinsyredepotet er lille og man vil efter en uges manglende indtag opleve symptomer på folinsyremangel. I forbindelse med sygdomme i den øverste del af tyndtarmen som f.eks. cøliaki ses manglende optag af folinsyre.

    Intrinsic Factor, IF, er et protein som dannes i de kirtelceller i mavesækken, der også producerer mavesyre. For at vitamin B12 kan optages i den nederste del af tyndtarmen, skal IF kobles sammen med vitamin B12. Anæmi som følge af manglende dannelse af IF kaldes perniciøs anæmi. Den manglende produktion af IF kan være nedarvet.

    Hos yngre mennesker skyldes perniciøs anæmi, at IF-producerende kirtelceller i mavesækken bliver ødelagt pga. en fejl i kroppens eget immunforsvar eller fejl i DNA-materialet. Hos ældre mennesker skyldes perniciøs anæmi typisk, at der sker et forfald af kirtelcellerne pga. høj alder. Ca. 1% af alle over 70 år har perniciøs anæmi.

    Vitamin B12- og folinsyremangel vil vanskeliggøre dannelsen af DNA der er nødvendig for dannelse af alle celler i kroppen, og påvirker derfor også andre celler end de røde blodlegemer. Især skader i nervevæv er frygtet, da disse skader er uoprettelige. I starten af en graviditet udvikles fosterets nervevæv hurtigt og hvis moderen lider af folinsyremangel, kan det have katastrofale følger for fosterets udvikling.

    Årsagerne til anæmi som følge af mangel på vitamin B12

    * Fejlernæring er den hyppigste årsag globalt set

    * Perniciøs anæmi er den hyppigste årsag i de nordiske lande

    * Andre årsager til defekt optagelse i tarmen: kirurgisk fjernelse af dele af tyndtarmen (Crohns sygdom), divertikler, kirurgisk fjernelse af hele eller en del af mavesækken, bændelorme og betændelsestilstande i tyndtarmen

    Årsagerne til anæmi som følge af mangel på folinsyre

    * Fejlernæring inkl. alkoholisme

    * Øget forbrug af folinsyre f.eks. under graviditet, amning og hæmolytisk anæmi.

    * Nedsat optagelse i den øvre del af tyndtarmen som bl.a. ses ved kirurgisk fjernelse af tyndtarmen og nedsat funktion af bugspytkirtlen.

    * Forstyrrelser i stofskifte forårsaget af bestemte lægemidler

    Symptomer og fund
    Udover de generelle symptomer på anæmi, vil der i fordøjelseskanalen optræde symptomer i form af

    * Smagsforstyrrelser

    * Tungesvien med betændelse i tungen

    * Pga. overfladeforandringer i tarmkanalen ses der kvalme, opkastninger, smerter i maveregion og til tider diaré

    Alvorlige symptomer fra nervesystemet kan komme til udtryk som

    * Sovende, prikkende og brændende fornemmelser på huden

    * Manglende koordinering af bevægelser

    * Psykiske problemer såsom hukommelsestab, forvirring og evt. psykose

    Forholdsregler og diagnose
    Har man symptomer på anæmi, er det vigtigt at blive undersøgt af en læge. Hvis man har symptomer fra nervesystemet, skal man opsøge en læge hurtigst muligt. Er der et familiemedlem som er kendt med perniciøs anæmi, skal man informere sin læge om dette, således at der kan blive taget højde for det i udredningen af anæmien.

    Er man gravid eller tænker på at blive det, er det særdeles vigtigt, at man sikrer sig at indtage tilstrækkelig med B12 vitamin og folinsyre. Specielt har folinsyremangel alvorlige konsekvenser for fosterets udvikling i de første uger af graviditeten, hvor neuralrørsdefekter og læbe-gane-spalte kan ses i værste tilfælde.

    Diagnosen stilles ved at tage en blodprøve, hvor man kan bl.a. kan måle de røde blodlegemers indhold af folinsyre. Ved en reduceret mængde af folinsyre skyldes det udtømte depoter. Kigger man på blodet under et mikroskop vil de røde blodlegemer være forstørret, hvis der foreligger vitamin B12 mangel. Mistænker man B12 vitaminmangel kan der foretages en Schillingstest for at finde ud af, om manglen skyldes nedsat udskillelse af Intrinsic Factor fra maven eller om det skyldes andre årsager.

    Behandling af anæmi som følge af mangel på vitamin B12 eller folinsyre
    Hvis B12 vitaminmanglen skyldes en nedsat produktion af Intrinsic Factor eller har man andre optagelsesproblemer i tarmen, skal man have indsprøjtning af B12 vitamin i en muskel. Behandlingen skal gives livslangt. Når kroppen har fået opbygget et depot, skal man regne med en indsprøjtning hver 3.-4. måned.

    Har man udelukket at folinsyremanglen skyldes manglende indtag af frisk frugt og grønt, kan man give folinsyretilskud på pilleform. Folinsyretilskud gives dagligt i 3-4 måneder og har god effekt i løbet af 3-5 dage. Pillebehandlingen har også god effekt selvom sygdommen skyldes optagelsesproblemer i tarmen. Ved kronisk mangel på folinsyre, som det ses ved hæmolytiske anæmier, kan behandlingen være livslang.

    Forløb og komplikationer
    Sædvanligvis vil B12 vitaminindsprøjtning have god effekt i løbet af få dage, og anæmien vil rette sig gradvist. Symptomer på forstyrrelse i nervesystemet er sværere at komme af med, og man kan have problemer med balancen og koordination af bevægelser i lang tid. Det er vigtigt, at man modtager sin B12 vitaminindsprøjtning hver 3.- 4. måned, da anæmien og symptomerne ellers vil komme tilbage.

    Folinsyrebehandlingen har sædvanligvis god prognose. Findes årsagen til folinsyremangel ikke, kan behandlingen være livslang.

    Link til kilden/klik på for at komme til at åbne links i teksten
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  7. #7
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    Diagnostik af vitamin B12-mangel
    Af Anne-Mette Hvas og Ebba Nexø
    Tidsskr Nor Lægeforen 2001; 121: 3153 utga

    Hvornår skal jeg ordinere plasma methylmalonat, og hvordan skal jeg tolke resultatet?

    Er vitamin B12-mangel en sjælden sygdom, der forekommer med en prævalens på bare 0,1 %, eller er det en langt hyppigere tilstand, specielt i den ældre del af befolkningen? Spørgsmålet har været til debat, lige siden analysen af plasma-methylmalonat (P-MMA) blev indført for ca. ti år siden som et muligt alternativ til analyse af vitamin B12 i blodet (P-cobalaminer) (1).

    P-MMA stiger, når man mangler vitamin B12, og en øget koncentration ses hos op til 15 % af ældrebefolkningen (2). Det har fået mange til at betragte vitamin B12-mangel som en hyppig tilstand, og nogle mener, at der bør gøres en aktiv indsats for at finde de ældre medborgere, der har et forhøjet P-MMA, således at de straks kan sættes i behandling og dermed undgå at udvikle kliniske tegn på vitaminmangel. Andre mener, at dette vil føre til et overforbrug af den relativt dyre P-MMA analyse og dernæst til en massiv overbehandling.

    En tredjedel af de patienter, der i vore studier har fået målt P-MMA, har en værdi over referenceintervallet (> 0,28 µ mol/l). Hos langt de fleste er koncentrationen dog lavere end det, man typisk ser hos patienter med klassisk vitamin B12-mangel (perniciøs anæmi).

    Hos en gruppe på mere end 400 patienter, der trods et forhøjet P-MMA ikke var sat i vitamin B12-behandling, gentog vi analysen eet til fire år senere. Koncentrationen af P-MMA var faldet til en værdi inden for referenceintervallet hos omkring halvdelen, og kun hos få patienter så vi en yderligere stigning (3). Hos disse godt 400 patienter fandt vi en øget forekomst af de i øvrigt ret uspecifikke kliniske tegn på tidlig vitamin B12-mangel. Men det var ikke muligt ud fra P-MMA niveauet at forudsige, hvilke patienter der havde eller ville udvikle kliniske tegn på vitamin B12-mangel i løbet af eet til fire år (3). Resultaterne tyder på, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem et moderat forhøjet P-MMA og risikoen for at udvikle vitamin B12-mangel.

    Behandling med vitamin B12 er stort set uden bivirkninger, og mange læger kan berette om enkeltstående tilfælde, hvor vitamin B12-behandling har haft en overordentlig gunstig effekt hos patienter med ukarakteristiske symptomer, eventuelt kombineret med et forhøjet P-MMA. Også mere systematiske studier har vist en gavnlig effekt af vitamin B12-behandling hos sådanne patienter (4, 5). Alt dette kan friste til meget vide grænser for at påbegynde behandlingen. Men en afklaring af, om alle patienter med et forhøjet P-MMA vil have gavn af behandling med vitamin B12, kræver randomiserede, placebo-kontrollerede, blindede behandlingsforsøg. Et nyligt publiceret studie viste ingen eller yderst begrænset klinisk effekt hos 140 patienter med P-MMA over 0,40 µ mol/l randomiseret til tre måneders behandling med placebo eller vitamin B12-injektioner (6). Studiet kan naturligvis ikke afvise, at patienterne på længere sigt kunne have glæde af behandling, men det stiller i høj grad spørgsmål ved, om alle patienter med moderat forhøjet P-MMA bør behandles med vitamin B12.

    P-homocystein stiger ligeledes hos patienter med vitamin B12-mangel, og måling af denne parameter kan betragtes som et alternativ til måling af P-MMA. Det er dog et problem, at prøvetagningsomstændighederne skal være nøje standardiserede, at P-homocystein er afhængig af både alder og køn, og at koncentrationen også stiger ved mangel på folat og vitamin B6. Såfremt problemstillingen er mistanke om vitamin B12-mangel, vil vi derfor anbefale anvendelse af P-MMA snarere end P-homocystein.

    Vitamin B12-mangel bør mistænkes hos patienter med uafklaret anæmi, uafklarede neuro-psykiatriske symptomer og/eller gastrointestinale sygdomme. Men vi finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er belæg for at screene dele af befolkningen.

    Fagligt set kan man med lige stor ret anvende P-MMA og P-cobalaminer som den indledende analyse. Inddrages økonomiske overvejelser, anbefaler vi - i øvrigt i god overensstemmelse med vore norske kolleger (7, 8 ) - at anvende P-cobalaminer som primær analyse. Konkrete beslutningsgrænser må tilpasses det lokale laboratoriums referenceintervaller og må fortsat fastsættes på baggrund af en konsensus. Vore beslutningsgrænser tager udgangspunkt i et referenceinterval for P-cobalaminer på 200 - 600 pmol/l og for P-MMA på 0,08 - 0,28 µ mol/l.

    Vi anbefaler, at mistanke om vitamin B12-mangel opretholdes, hvis P-cobalaminer er vel under referenceintervallets nedre grænse, og at mistanken almindeligvis frafaldes, hvis P-cobalaminer er vel inden for referenceintervallet. I den mellemliggende gråzone (125 - 250 pmol/l) anbefaler vi, at der suppleres med P-MMA. For de patienter, hvis P-MMA værdi også ligger i gråzonen (0,29 - 0,75 µ mol/l) anbefaler vi, at analyserne gentages efter cirka eet år.

    Litteratur:
    Litteratur
    1. Rasmussen K. Solid-phase sample extraction for rapid determination of methylmalonic acid in serum and urine by a stable-isotope-dilution method. Clin Chem 1989; 35: 260 - 4.
    2. Pennypacker LC, Allen RH, Kelly JP, Matthews LM, Grigsby J, Kaye K et al. High prevalence of cobalamin deficiency in elderly outpatients. J Am Geriatr Soc 1992; 40: 1197 - 204.
    3. Hvas AM, Ellegaard J, Nexø E. Increased plasma methylmalonic acid does not predict clinical manifestations of vitamin B-12 deficiency. Arch Intern Med 2001; 161: 1534 - 41.
    4. Stabler SP, Allen RH, Savage DG, Lindenbaum J. Clinical spectrum and diagnosis of cobalamin deficiency. Blood 1990; 76: 871 - 81.
    5. Healton EB, Savage DG, Brust JC, Garrett TJ, Lindenbaum J. Neurologic aspects of cobalamin deficiency. Medicine (Baltimore) 1991; 70: 229 - 45.
    6. Hvas AM, Ellegaard J, Nexø E. Vitamin B-12 treatment normalizes metabolic markers but has limited clinical effect: a randomized placebo-controlled study. Clin Chem 2001; 47: 1396 - 404.
    7. Hølleland G, Schneede J, Ueland PM, Lund PK, Refsum H, Sandberg S. Cobalamin deficiency in general practice. Assessment of the diagnostic utility and cost-benefit analysis of methylmalonic acid determination in relation to current diagnostic strategies. Clin Chem 1999; 45: 189 - 98.

    8. Bolann BJ, Solli JD, Schneede J, Grottum KA, Loraas A, Stokkeland M et al. Evaluation of indicators of cobalamin deficiency defined as cobalamin-induced reduction in increased serum methylmalonic acid. Clin Chem 2000; 46: 1744 - 50.


    Link til kilden
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind