Viser resultater 1 til 7 af 7
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard "Konsekvent" slankebagværk til Jul?

    Er det overhovedet realistisk at tro eller håbe på, at hvis man har valget mellem at julebage anderledes end før - at man så også vil gøre det?

    Eller foretrækker vi ligefrem at bage "som altid", med fedtstoffer, tonsvis af sukker og masser af hvidt mel - fordi det er kun Jul en gang om året?

    Eller vil vi overveje, at ændre bagværksprincipperne, proppe os selv, som altid med julekager og alligevel ikke være specielt tungere af den grund, når nytårsfortsætternes tid oprinder?

    Man siger, at når en hel familie lever af en diabetes-kost - bliver ikke kun diabetikeren sund, men også resten af familien. Det samme kan man sige om mennesker, der skal undgå gluten i kosten.... En diabetiker bliver endnu hurtigere velreguleret på en glutenfri kost... så der er en dobbel gevinst lige meget hvad....

    Jeg spørger for at finde ud af, om det overhovedet er fornuft i at bruge tid på at finde alternative bageopskrifter til julebagværk? Der findes mange opskrifter på velsmagende, næsten fedtfrit og hvidt-sukkerfrit bagværk. Man skal "bare" lige skille sig af med at par håndværksmæssige vaner først.... Det kræver lidt justering af vanetænkning omkring bageteknikker, men det er så absolut muligt.

    Hvem er med på et alternativt Julebagværk i år? :
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Jeg kunne da godt tænke mig, om nogle af jer har sådanne opskrifter.

    Jeg bruger i forvejen helst ingen eller kun meget lidt fedtstof både i maden og i bagværk, og det samme gælder sukker. Hvedemel bruger jeg dog ind imellem, når jeg bager en kage, men mit dejlige, hjemmebagte rugbrød er helt uden hvedemel og fedtstof.

    Det ville være dejligt med nogle alternative opskrifter - ikke kun på julekager, men også gerne andet bagværk!

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Jeg kunne da godt tænke mig, om nogle af jer har sådanne opskrifter.

    Jeg bruger i forvejen helst ingen eller kun meget lidt fedtstof både i maden og i bagværk, og det samme gælder sukker. Hvedemel bruger jeg dog ind imellem, når jeg bager en kage, men mit dejlige, hjemmebagte rugbrød er helt uden hvedemel og fedtstof.

    Det ville være dejligt med nogle alternative opskrifter - ikke kun på julekager, men også gerne andet bagværk!

    Knus, Anne
    Selvknus

    Jeg har faktisk nogle gode små-bøger om glutenfrit- eller sukkerfrit bagværk fra bl.a. Diabetesforeningen. Der er en del virkelig gode opskrifter på diverse bagværk - fedtfattigt og sukkerfrit..... og glutenfrit...

    Det sidste har bare ALLE også godt af. Specielt os der er ved at være overmodne.... har godt af at slippe af med ren hvede. Men faktisk spiser vi alle - børn som unge og ældre, alt for meget af det hvide stads, der giver os flere helbredsproblemer, end vi er klar over.

    Problemet er dog dette, at mange af deres opskrifter indeholder uspecificerede sødestoffer, hvilket vil sige - efter frit valg - samt sukker-/fedterstatninger som Atwel eller Perfect Fit. Mit problem er så, at jeg slet, slet ikke kan støtte, at man med åbne øjne direkte går og anbefaler netop disse ingredienser, selv om det er velkendt at der er en del alvorlige bivirkninger ved anvendelsen.

    Atwel indeholder f.eks. acesulfamkalium, der faktisk giver laboratorierotter kræft.... Bare for at tage en "bivirkning"... Det behøver jo ikke ske for alle og det er heller ikke ALLE rotter, der får kræft af stoffet.... Man siger jo også, at de mængder man indgiver til rotternes foder er langt større, end et menneske nogensinde kommer til at forbruge.... Men i tilfælde af diabetes, eller bare lyst til HELT at undgå sukker i kosten - kan det meget nemt ske, at vi får en del af stoffet i os alligevel....

    Perfect Fit indeholder ligeledes acesulfamkalium - og så er vi lige vidt....

    For begge produkter gælder det, at den fedt-erstattende ingrediens er vandopløselige kostfibre vi i forvejen kender fra f.eks. HUSK, selv om kilden til disse fibre i de færdigblandede produkter er nogle andre planter... end psyllium (frøskaller=HUSK). Det er altså ikke fedt-erstatningen man skal bekymre sig om - men selve sødemidlet.

    Jeg prøver lige at finde ud af det, før jeg poster nogle af opskrifterne her.... For der findes faktisk helt naturlige sødestoffer, der hverken trigger insulinet i kroppen eller er kalorieRIGE. De skal bare anvendes, og det undrer mig så gruelig, at man foretrækker det syntetiske stads og endda anbefaler disse i medicinsk sammenhæng, når der reelt findes andet at gøre godt med. Måske er det spørgsmål om prisen, men på den anden side tror jeg ikke, at det er "kun" det...

    En skønne dag vil jeg se efter, om der findes efterretninger om de store farmaceutiske giganter ikke tilfældigvis producerer ikke alene medicin til at behandle sygdomme, men også næringsstoffer, der rent fremkalder de selvsamme sygdommer.... og salget fortsætter på begge fronter. Bwadr!

    Kommer tilbage, nok først i morgen

    P.S. der er virkelig mange, mange fine opskrifter. Vi skal bare finde en god sukker-erstatning vi VED, ikke vil gøre os syge... og så kan bagevaner lægges om.... sikken en fin inspiration at få takket være Helle Meget af det har jeg end ikke tænkt over, før Helle kom til os....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  4. #4
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Det behøver jo ikke ske for alle og det er heller ikke ALLE rotter, der får kræft af stoffet....
    Det er jo heller ikke ALLE rygere, der dør af lungkræft, vel?

    Og så lige et generelt spørgsmål, da jeg ikke ved ret meget om disse ting:
    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Vi skal bare finde en god sukker-erstatning vi VED, ikke vil gøre os syge...
    Er rørsukker lige så slemt som hvidt sukker?

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  5. #5
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    I det sidste nye nummer af "Søndag" fandt jeg følgende svar til en læser, der undrede sig over, at den pågældende "ernæringsekspert" anbefaler hvid hvede, da den er fyldt med sprøjtemidler:

    Citat: "Man skal lære hver dag, og det var nyt for mig, at den hvide hvede er spoleret med sprøjtemidler.

    Jeg vil således henlede opmærksomheden på, at der findes biodynamisk/økologisk hvid hvede, nemlig fra bageriet Aurion i Hjørring, der producerer fantastisk mel, som hedder Groft hvidt hvedemel uden sprøjtemidler.

    Aurions produkter kan man købe mange steder, fx i helsekostbutikker og i få yderst velassorterede supermarkeder.

    Tjek www.aurion.dk eller ring til dem på 98 96 34 44."


    Er der noget om snakken, eller indeholder denne mel også andre skadelige stoffer?

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Er der noget om snakken, eller indeholder denne mel også andre skadelige stoffer?
    Hmm... jeg tror, at der ER noget om snakken... Jeg mener at have læst et eller andet sted, at f.eks. Schulstad bager brød udelukkende af udenlandsk mel idet det danske, skulle efter sigende være fyldt med bl.a. stråforkortere og pesticidrester... Derfor skulle kornet anvendes mest til dyrefoder, hvilket jeg mener er lige så skudt-i-knolden, når vi skal have flæskesteg på bordet eller lignende af det billige kød fra slagteren eller supermarkedet...

    Jeg ved ikke, hvor "skadelige" disse ting kan være for os ældre... Sikkert mindre end for de unge og børn. På den anden side - er vores indre organer allerede for nedadgående blus og derfor har også vi brug for "rene" fødevarer, for at bevare helbredet....

    Det er ikke uden grund, at det økologiske vinder frem i den grad som tilfældet er... Men det behøver ikke være melet fra Aurion alene, der gør gavn. Et hvilket som helst andet mel med øko-mærket er sikkert og trygt at anvende... Der findes masser af ultra-fine økologiske landbrug i de tyske Alper og i højlandet i øvrigt. Og også i Østrig. Svenskere er også hysteriske med at overholde regler for økologisk landbrug, men deres priser er i den grad høje, at langt fra alle har råd.

    På den anden side, når man tænker på brødpriser - kan det godt svare sig at bage selv økologisk og få dobbelt så meget øko-bagværk for samme penge, man ellers bruger på købebrød. Desuden har de vist nok bebudet stigende priser på brød pga. efterspørgsel på råstoffer til fremstilling af bio-brændstof ude i verden + Kina, der køber hvad de kan få fingre i på verdensmarkedet.... Alt i alt bliver der snart en god forretning i at bage sit brød selv - ser det ud til.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  7. #7
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Alt i alt bliver der snart en god forretning i at bage sit brød selv - ser det ud til.
    Jeg bliver ofte betragtet som "småskør", fordi jeg gider bage vores rugbrød selv - hurra, så bliver vi med tiden måske mange flere småskøre - og vi elsker mit hjemmebagte brød!

    En ting er jeg overbevist om, og det er, at uanset, hvad man bruger af råvarer eller spiser, som er ikke-økologisk så er det fyldt med alle muligt kemikalier i vore dage. Hvorfor lider de fleste i dag ellers af en eller anden form for allergi? Kunne det ikke tænkes, at nogle af disse kemikaler sætter reaktioner i gang i kroppen, når de blandes?

    Da jeg var barn for mange, mange år siden, kendte jeg ingen, der havde allergi. Det var før vore fødevarer blev tilsat alle disse gifte.

    Det var bare en strøtanke.

    Knus, Anne
    - der fremover udelukkende køber økologisk mel, når jeg bager - og det gør jeg en del.
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind