Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard D-vitamin (II)

    Vitamin D er vigtigt for dine muskler
    Af læge, Ph.D., Henning Glerup, Medicinsk afd. C, Århus Amtssygehus

    For blot 15 år siden herskede der ikke enighed blandt eksperter, om hvorvidt kalktilskud var af betydning for knoglerne. Nu er alle enige om, at kalk og D-vitamin udgør et fundament i forebyggelsen af knogleskørhed - fra vugge til grav.

    Det er almindeligt kendt, at vitamin D har stor betydning for kroppens optagelse af kalk fra tarmen og dermed er vigtig for at sikre kroppen den mængde kalk, der er nødvendig for at vedligeholde knoglesystemet. Mindre kendt er det, at vitamin D også er nødvendig for at sikre normal muskelfunktion.

    Muskulære symptomer ved vitamin D mangel
    I svære tilfælde af vitamin D mangel kan der ses udtalt muskelkraftnedsættelse specielt i de vægtbærende lårmuskler, men også i skulder-nakke muskler. Symptomerne kommer typisk snigende over måneder til år efterhånden, som patientens vitamin D mangel forværres. I de sværeste tilfælde kan muskelkraftnedsættelsen blive så udtalt, at patienten til sidst dårligt er i stand til at gå. Andre typiske klager er vanskelighed ved at gå på trapper eller at rejse sig fra en stol uden støtte.

    Også mindre udtalt vitamin D mangel kan give anledning til muskelsymptomer. De almindeligste debutsymptomer er almen træthed, diffuse muskelsmerter lokaliseret til specielt lår, læg og skulder-nakke muskler, samt eventuelt krampetendens i arme eller ben og prikkende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelse i fødder og hænder. I visse tilfælde kan der endvidere ses ledsmerter og dybe borende knoglesmerter. Symptomerne kan meget let forveksles med diverse gigtlidelser, og det er da heller ikke ualmindeligt, at patienterne har gennemgået et gigtudredningsprogram før den korrekte diagnose stilles.

    I en undersøgelse, som vi netop har gennemført på Århus Amtssygehus, har vi kunnet dokumentere, at selv mindre udtalt vitamin D mangel giver anledning til muskelkraftnedsættelse. Specielt bliver evnen til at foretage hurtige, præcise og kraftfulde muskelbevægelser nedsat. Konsekvensen heraf kan naturligvis være, at personer med vitamin D mangel lettere falder og derved pådrager sig f.eks. et hoftebrud.

    I overensstemmelse hermed har amerikanske og franske undersøgelser vist, at forebyggende behandling i form af 800 IE vitamin D og 1000 - 1200 mg calcium dagligt til ældre personer er i stand til at reducere hyppigheden af hoftebrud med op til 43%. Vore undersøgelser har vist, at normalisering af vitamin D mangel med højdosis vitamin D behandling resulterer i en betydelig forbedring af muskelkraft og af musklernes hurtighed. Efter 6 måneders behandling har flertallet opnået normal muskelfunktion, omend der er store individuelle forskelle. Flertallet angiver en betydelig forbedring efter 1-2 måneder, mens andre først er helt normaliserede efter 1 år. Samtidig med forbedringen i muskelfunktionen svinder muskelsmerter, muskelkramper og føleforstyrrelser stort set konsekvent under behandlingen.

    Lidt om vitamin D
    Den vigtigste kilde til vitamin D er sollys. Når huden udsættes for direkte sollys dannes vitamin D ud fra 7-dehydro-cholesterol. Sollyset vil normalt hos en yngre person let kunne dække kroppens behov for vitamin D. Med alderen nedsættes hudens evne til at danne vitamin D, således at en 70 årig kun har ca 25-30 % af den kapacitet, som en 20 årig har. Man bliver derfor med alderen mere afhængige af den mængde vitamin D, som man indtager med føden. Dansk mad er generelt meget fattig på vitamin D (gennemsnitligt 2,5 µg / 100 IE dagligt), og selv ved indtagelse af store mængder fed fisk er det ikke muligt at opnå en tilstrækkelig mængde vitamin D (800 - 1000 IU dagligt) til at sikre sig mod vitamin D mangel udelukkende via kosten. Man bliver derfor med alderen afhængig af vitamin D kosttilskud, hvis vitamin D mangel skal undgås.

    Vitamin D gennemgår nogle vigtige omdannelser i lever og nyrer, der resulterer i dannelsen af vitamin D’s mest aktive form: 1,25-dihydroxyvitamin D. Vitamin D medierer deres effekt via såkaldte vitamin D receptorer, der nu er identiferet på flertallet af kroppens celletyper: tarmceller, nyreceller, muskelceller, hudceller, immunsystemets celler m.fl. I overensstemmelse hermed er der efterhånden dokumenteret vigtige effekter af vitamin D på de fleste vævstyper. I muskelvævet ser det ud til, at vitamin D er vigtig for regulationen af cellernes kalkindhold, der er af afgørende betydning for muskelkontraktionen. Desuden er vitamin D vigtig for musklernes energiproduktion og musklernes proteinsammensætning. Musklerne er sammensat af flere typer muskelfibre. Ved vitamin D mangel skrumper de hurtige og kraftfulde type II fibre, hvilket formentlig er forklaringen på den mindre muskelstyrke og hurtighed i muskelbevægelserne.

    Hvem har risiko for at udvikle vitamin D mangel?
    Idet solen er den vigtigste kilde til vitamin D, er det ganske forståeligt, at individer, der ikke udsættes for regelmæssig soleksposition, har en øget risiko for at udvikle vitamin D mangel. Hos arabiske kvinder bosat i Danmark, en gruppe der ofte går tildækket når de er ude, fandt vi således svær vitamin D mangel hos 85 %. Hele 88 % af de arabiske kvinder klagede over diffuse muskelsmerter og kraftnedsættelse. Også hos arabiske mænd og hos arabiske kvinder, der ikke bærer slør, fandt vi tegn til vitamin D mangel. Dette tilskriver vi, at arabere i kraft af deres kultur og traditioner så vidt muligt undgår direkte sollys.

    Som nævnt ovenfor har ældre en nedsat kapacitet for vitamin D syntese i huden. Det er klart, at dette i sig selv gør ældre til en risikogruppe for udvikling af vitamin D mangel. Adskillige faktorer er med til at øge denne risiko. For det første har ældre en tendens til at skærme sig mere mod solen end yngre individer, - dette til trods for at de faktisk har et større behov for soleksposition, hvis de skal dække deres vitamin D behov af den vej. En del ældre bliver med tiden dårligt gående, og kommer som følge heraf sjældent ud i solen. Herved er der mulighed for, at der opstår en ond cirkel, hvor den ældre udvikler vitamin D mangel og som følge heraf får muskelsymptomer, for til sidst at blive så dårligt gående, at de ikke kan gå ud uden hjælp.

    Hvis man som ældre har en altan eller lignende, er det en god ide at sætte sig i solen cirka 1/2 time hver dag. Hvis man skal danne vitamin D i huden, er det nødvendig med soleksposition direkte på huden, men man skal naturligvis altid undgå solskoldning. Soleksposition gennem en glasrude eller gennem hud, der er smurt med sololie (faktor 8 ) giver ingen vitamin D produktion. I vinter halvåret (1. november – 1. april) hænger solen i øvrigt så lavt på himlen i Danmark, at den ikke giver anledning til nogen vitamin D produktion.

    Personer med nedsat nyrefunktion kan også have en nedsat evne til at foretage nogle vigtige omdannelser af vitamin D i nyrerne. Dette kan også give anledning til en form for vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse.

    Personer, der tidligere har fået operation for mavesår med fjernelse af en del af mavesækken (Bilroth II), absorberer vitamin D dårligere og har derfor øget risiko for vitamin D mangel. Det samme gælder for personer med glutenintolerens (cøliaki) og sygdomme med fedt malabsorption fra tarmen.

    Behandling med visse typer epilepsi medicin (bl.a. Fenytoin og Fenemal) kan give øget nedbrydning af vitamin D i leveren og derved give anledning til vitamin D mangel.

    Hvordan stiller man diagnosen "Vitamin D mangel betinget myopati"?
    Som anført i indledningen er de typiske symptomer: almen træthed, diffuse muskelsmerter i lår, lægge samt skulder- nakkeåg, muskelkramper og snurrende, sovende eller brændende fornemmelse i hænder og fødder. Disse symptomer kan i typiske tilfælde hjælpe lægen på rette spor, men på den anden side kan de meget let forveksles med en række andre sygdomme, især gigtsygdomme. Hertil kommer, at vores viden omkring vitamin D’s betydning er af ret ny dato, og man kan derfor ikke forvente, at alle læger kender til de typiske kliniske klager. Hvis man skal stille diagnosen, er det nødvendigt at foretage to blodanalyser: 25-hydroxy-vitamin-D og PTH (parathyroideahormon). 25-hydroxyvitamin D er kroppens lagerform af vitamin D, og denne analyse siger derfor noget om kroppens vitamin D indhold. 25-hydroxy-vitamin D bør ligge på 25 nmol/l (10 ng/ml) eller derover. En forhøjet værdi af PTH kan tyde på en sværere vitamin D mangel, og kan være med til at hjælpe lægen med at afgøre, hvor længe og med hvor store doser vitamin D patienten skal behandles.

    Behandling og forebyggelse
    Vores forskning i vitamin D’s betydning for musklerne giver endnu et argument for at sikre forebyggende vitamin D behandling til ældre og andre risikogrupper. Vitamin D behandling til de arabiske kvinder med svær vitamin D mangel resulterede i 25% øgning i muskelkraften efter 3 måneder, og efter 6 måneder var deres muskler lige så hurtige og næsten lige så stærke som aldersmatchede danske kvinder. I gruppen af ældre danskere har vi undersøgt en gruppe patienter med hoftebrud og sammenlignet dem med alders, køns, højde og vægt matchede kontroller, der var indlagt til operation for lidelse i mave-tarmsystemet. Vi fandt som ventet lavere vitamin D indhold i blodet hos hoftebrudspatienterne, der også havde svagere og langsommere muskler end kontrolpersonerne. Dette fund indicerer kraftigt, at vitamin D mangel betinget muskelsvækkelse kan være medvirkende årsag til fald og dermed hoftebrud. Man kan derfor argumentere for, at alle ældre over f.eks. 65 år bør sættes i forebyggende vitamin D behandling. Ud over en reduktion i antallet af hoftebrud vil man formentlig se en forbedring i de ældres almen befindende med færre muskelsmerter og mindre træthed.

    Den forebyggende behandling bør bestå af et dagligt kosttilskud af vitamin D på 800 - 1000 IE (20 - 25µg). Denne dosis er sikker og absolut uden forgiftningsrisiko. Større doser bør aldrig indtages uden at det er aftalt med en læge. For praktiske årsager skal anføres, at hvis man allerede igennem længere tid har været i forebyggende behandling med vitamin D i de anførte doser, er der stort set ingen risiko for at man lider af vitamin D mangel, og der er derfor heller ingen grund til at lave videre undersøgelser med blodprøver.

    I tilfælde hvor blodprøverne har afsløret alvorlig vitamin D mangel, skal der behandles med større doser vitamin D, der kan gives enten som indsprøjtninger eller som nogle meget koncentrerede vitamin D dråber. Behandlingen, der typisk vil strække sig over 3 - 6 måneder, skal altid styres af en læge.

    OSTEOPOROSEFORENINGEN
    Park Allé 5, 8000 Århus C
    Tlf. 8613 - 9111 - mellem kl. 10.00 -13.30
    Nyhedsbrev udsendes 4 gange om året
    Almindeligt medlemskab kr. 150,- pr år
    http://www.osteoporose-f.dk
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    Behov D-vitaminer pr dag

    * Børn 3-10 år 5-10 mcg

    * Unge m/k 5-10 mcg

    * Kvinder & mænd < 45 år 10-15 mcg

    * Kvinder & mænd > 45 år 10-15 mcg

    * Ældre m/k > 65 år 20 mcg

    * Gravide og ammende 10-20 mcg

    En dagskosts gennemsnits indhold af D-vitamin ligger på 2-3 mcg.

    Hvilket svarer til 40-60% dækning af dagsbehovet for yngre og for ældre 20-30%.

    Dette er en utilstrækkelig dækning, som giver stor risiko for udvikling af knogleskørhed og andre lidelser som forskning arbejder mere og mere med.

    Alle grupper bør tage tilskud af levertranskapsler fra oktober til maj.

    Ældre og andre personer der er meget indendørs, bør tag D-vitamin (levertranskapsler) som tilskud hele år.

    Mange taler om mælken som D-vitamin kilde, ikke desto mindre skal en ung pige eller dreng på 16 år drikke 6 liter sødmælk eller spise 1 kg smør for at få dækket sit dagsbehov. En fedtfattig kost dækker ikke det daglige behov for D-vitamin.

    Kilde...
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard

    Ny forskning: Mangel på D-vitamin den altoverskyggende årsag til kræft

    Indbyggerne i lande højt mod nord får hovedsageligt kræft, fordi de får for lidt D-vitamin, viser amerikansk undersøgelse. Forskerne mener, at sygdomsstatistikkerne skal laves helt om og opfordrer til at droppe forbeholdet over for solbadning.

    Af Kent Krøyer og Thomas Djursing, tirsdag 01. maj 2007 kl. 00:00

    »Spis masser af fede fisk og få sol på de blege ben«.

    Det bør være et godt råd til klodens nordlige beboere, hvis man vil undgå kræft. Amerikanske forskere har nemlig opdaget, at kvinder, der regelmæssigt tager D-vitamin, reducerer deres risiko for at få kræft med 60 procent.

    Reduktionen er så stor, at man kunne tro, det var en trykfejl, skriver den canadiske avis, Globe and Mail.

    De amerikanske forskere har fulgt 1.200 kvinder gennem fire år, og forskerne er begyndt at overveje, om den samme vitaminmangel også er årsag til, at en lang række andre, alvorlige sygdomme er så hyppige i de rige, veludviklede lande. Det gælder for eksempel sklerose, sukkersyge, knogleskørhed og influenza.

    Mangel på D-vitamin får dog ikke hele skylden for kræfttilfældene, for de amerikanske forskere mener stadig, at faktorer som forurening, rygning, asbest og opløsningsmidler spiller ind.

    Forsker: Lav statistikkerne om
    En af forskerne bag undersøgelsen, professor Robert Heaney fra Creighton Universitetet i Nebraska, siger, at D-vitamin-mangel dukker op som en medvirkende faktor i så mange sygdomme, at statistikkerne i USA og Canada må laves helt om.

    »Vi ved faktisk ingenting om niveauet af kroniske sygdomme i den nordamerikanske population, før vi har normaliseret D-vitamin niveauet,« siger han.

    Kilde: Ingeniøren
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  4. #4
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Standard Re: D-vitamin (II)

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Forsker: Lav statistikkerne om
    En af forskerne bag undersøgelsen, professor Robert Heaney fra Creighton Universitetet i Nebraska, siger, at D-vitamin-mangel dukker op som en medvirkende faktor i så mange sygdomme, at statistikkerne i USA og Canada må laves helt om.

    »Vi ved faktisk ingenting om niveauet af kroniske sygdomme i den nordamerikanske population, før vi har normaliseret D-vitamin niveauet,« siger han.

    Kilde: Ingeniøren
    Jeg er faldet over ugebladet Søndag fra juli i år, hvor læge Niels Hertz står for bladets Lægebrevkasse.... Det ser ud til, at også Niels Hertz har nærstuderet dette Nebraska-forsøg og skrev en fin artikel på menneskesprog i ugebladet Søndag nr. 29/2007:

    Kræft kan måske forebygges
    Et opsigtsvækkende forsøg ser ud til at vise, at tre fjerdedele af alle kræfttilfælde kan hindres af almindeligt* D-vitamin.

    Du sagde, jeg skulle holde pause med D-vitaminerne her om sommeren, sagde den 40-årige kvinde. - Hvornår skal jeg så begynde igen?

    Hun er ud af en familie, hvor mange har haft kræft, og bekymrer sig for, om det også overgår hende. Hun havde spurgt, om kosttilskud kunne hjælpe, og jeg havde især rådet hende til at tage D-vitamin og selen**. Der er grund til at tro, begge dele nedsætter risikoen betydeligt.

    Men skal man også tage D-vitamin om sommeren?

    Næh, for de fleste er det ikke nødvendigt. Er man lys i huden og opholder sig et kvarter i solen iført shorts og med korte ærmer, danner huden 2.000-4.000 enheder D-vitamin. Det er op til 10 gange det anbefalede om dagen. Er man mørk, danner man mindre, og mange gamle danner næsten intet, uanset hvor længe de er i solen. Mellem oktober og april står solen her i landet så lavt, at ingen danner noget. Dvs. at alle har behov for tilskud. I maden er der D-vitamin i fede fisk, men ikke nok.

    Allerede for 60 år siden anede man, at sollys forebygger kræft. For ca. 30 år siden foreslog forskere, at æren for dette tilkom D-vitaminet, som sollys danner i huden. Man begyndte at bemærke, at adskillige kræftformer er sjældne hos dem, der får godt med sol. Spørgsmålet var, om det var på grund af D-vitamin eller noget andet, der hang sammen med sol.

    Det spørgsmål har man først kunnet studere den sidste halve snes år, efter at man fandt frem til, hvordan man måler D-vitaminstatus på blodprøver. Det viste sig, at D-viatminstatus var et bedre mål for kræftrisiko end udsættelse for sol. F.eks. fandt man halveret risiko for tyktarmskræft hos mennesker med god D-vitaminstatus.

    Kvinderne i Nebraska
    Det næste og afgørende spørgsmål var nu, om tilskud af D-vitamin forhindrer kræft. Det spørgsmål er netop besvaret af en fire-årig undersøgelse fra Nebraska, hvor ca. 1.200 kvinder deltog. Deres indsats kan komme millioner af mennesker til gode.

    Kvinderne var gennemsnitligt 67 år. De manglede typisk ikke D-vitamin, tværtimod. Blodprøver viste, at de havde gode depoter. Der er megen sol i Nebraska, som ligger lige så sydligt som Syditalien.

    Forsøg var et regulært lodtrækningsforsøg, hvilket vil sige, at tilliden til resultater på forhånd var meget høj. Nogle af kvinderne fik kalkpiller, i alt et gram om dagen. Andre fik desuden 1,100 enheder D-vitamin dvs. ca. tre gange det anbefalede*** 400 enheder i Danmark. Endeligt fik en mindre gruppe "snydepiller". Ingen vidste, hvem der fik hvad. Derpå ventede man!

    Resultatet er næsten for godt til at være sandt. I løbet af de fire år opstod der i D-vitamingruppen ikke mindre end 60% færre kræfttilfælde end i den gruppe, der fik snydepiller. Mere end halvering. Så man bort fra tilfælde, der blev opdaget det første år, og som må have været under udvikling ved forsøgets start, var forskellen endnu større: 77% færre kræfttilfælde i D-vitamingruppen! Langt de fleste forventede tilfælde af kræft blev altså forhindret.

    Holder dette sensationelle resultat? Får andre forskere samme resultat med lige så velgennemførte forsøg? Tiden må vise det. Foreløbig er der kun dette ene forsøg, hvis resultater nu går verden rundt.

    Vil man vide med sikkerhed, om man får D-vitamin nok, må man få målt sin D-vitaminstatus (25-hydroxy-vitamin-D3) på en blodprøve. Kvinderne i Nebraska havde før forsøget en gennemsnitværdi på 72 nanomål pr. liter serum. Når de fik D-vitamin steg værdien til 96. De fleste danskere har langt lavere værdier.

    Kilde: Ugebladet "Søndag" 29/2007....
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

  5. #5
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Standard Re: D-vitamin (II)

    Et opsigtsvækkende forsøg ser ud til at vise, at tre fjerdedele af alle kræfttilfælde kan hindres af almindeligt* D-vitamin.
    Hmm... "almindeligt" og "almindeligt"... indtil forholdsvis nylig havde vi kun en mulighed for at skaffe os det syntetiske D-vitamin, der derfor også kan overdoseres og i min optik - virker ikke hensigtsmæssigt på det, det forventedes at afhjælpe, men jeg har ikke viden nok til at påstå, at det slet ikke virker eller hjælper....

    Så hvis man gerne vil hjælpe sig selv uden risiko for overdosering og en meget større effekt ved tilskud af D-vitamin - skal man simpelthen gå direkte efter vitaminet D3 og ikke nøjes med mindre.

    Der er skrevet en del om de forskellige typer af D-vitaminer her i forummet og så er det bare om at gå i gang med at læse de andre artikler.

    ....jeg havde især rådet hende til at tage D-vitamin og selen**. Der er grund til at tro, begge dele nedsætter risikoen betydeligt.
    Sørg for at få en paranød om dagen!

    Paranødder indeholder så stor en mængde selen, at det er nok til at dække det daglige behov for mineralet, her på vores breddegrader.... hvor selen ikke forekommer i tilstrækkelige mængder, i jorden (afgrøderne m.v.), som det gør i Syden.

    Paranødder er ikke billige - men - alle har råd til 1 paranød dagligt! Og gevinsten er enorm!

    Hvis du har allergi over for nødder - undersøg om denne allergi også "dækker" paranødder. Hvis ikke - gå i gang; lad tiden arbejde og, i den sidste ende - bliv fri for selen-mangel-relaterede skavanker i fremtiden, hvilket også omfatter både livskvalitet OG livslængden.... idet selen, f.eks. også beskytter en del mod dannelsen af "forkerte" mutationer (celleforandringer) - dvs. udvikling af flere "populære" kræftformer.

    Hvis man også samtidigt indtager div. mineral- eller vitaminpræparater... skal man ikke frygte overdosering med selen. Selen i den form, der findes i paranødder - kan ikke overdoseres, medmindre man spiser flere kg paranødder om dagen, men i så fald er jo alt giftigt.... ganske almindelige fødevarer og tilsætninger, som f.eks. almindeligt bordsalt - indtaget i halve kg ad gangen (i sammenligning) bliver til giftstoffer.... Så tag det roligt og sørg for at få en paranød om dagen!

    Andre fik desuden 1,100 enheder D-vitamin dvs. ca. tre gange det anbefalede*** 400 enheder i Danmark.
    Egentlig har det undret mig længe, på hvilken baggrund har man udregnet den anbefalede daglige dosis af tilskud med D-vitamin - når videnskaben er først nu, for alvor begyndt at interessere sig for, virkelig at udforske dette vitamins betydning for helbredet og sygdom....

    Og så slog det mig, at det måtte næsten være det syntetiske D-vitaminets toksiske/giftige (bi)virkninger, der havde dannet grundlag for anbefalinger af det daglige max.indtag... Dvs. det kunstige, unyttige og stort set - virkningssvage syntetiske D-vitamn havde nu i årevis "bestemt" hvad vi andre måtte eller ikke måtte supplere med... Surt siger jeg bare....

    Sørger man for det "rigtige" D-vitamin, der betegnes med 3-tallet = D3 er der ingen risiko i at indtage de hensigtsmæssige koncentrationer, der normalt ligger på omkring 1000 enheder om dagen, hvorved man også tager hensyn til de mennesker, der f.eks. pga. alder faktisk har en "naturligt" nedsat optagerevnen og derfor gerne må få mere at tage af.... end hvis man var ung, frisk og frejdig
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

  6. #6
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    76
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: D-vitamin (II)

    Kan man købe paranødder herhjemme?

    Da jeg var barn og ung havde vi altid paranødder i huset til jul, men jeg mener at kunne huske, at de blev forbudt, fordi de skulle indeholde et eller andet giftstof.

    Husker jeg forkert?

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: D-vitamin (II)

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Kan man købe paranødder herhjemme?

    Da jeg var barn og ung havde vi altid paranødder i huset til jul, men jeg mener at kunne huske, at de blev forbudt, fordi de skulle indeholde et eller andet giftstof.

    Husker jeg forkert?

    Anne
    Nej, du husker rigtigt.... det handler om svampegiften Aflatoksin, der kan forefindes udenpå de forskellige tørrede frugt eller nødder. Det er altså ikke et stof, der findes i selve nødder.

    Og jo, paranødder er faktisk forbudt at forhandle med skal, men kun afskallede, hvilke faktisk findes i handelen. Mig bekendt kontrolleres den slags varer hele tiden for netop Aflatoksin, der dannes i forbindelse med en forkert opbevaring af nødder og tørrede frugt.

    Jeg handler 500 gr afskallede paranødder for 68 kr i METRO, men har set dem også andre steder.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: D-vitamin (II)

    Jeg synes nu, efter jeg har læst en del om D-vitaminer, at der er en del forskellige anbefalinger af, hvor mange IU D-vitaminer man bør tage.

    Den hyppigste anbefaling er 1.000 IU dagligt, men dog også 2.000 IU. Man er fra forskerside meget usikker på langtidsvirkningen af store doser, hvorfor der til stadighed foregår en mere og mere intens forskningsindsats.

    Her er en opsummering af, hvad man har fundet frem til på nuværende tidspunkt (senest opdateret den 10. juni 2008 ). Der er opremset en masse forskellige forskningsindsatser fra hele verden:

    http://www.cbc.ca/health/story/2008/...vitamin-d.html

    Canada, mener jeg, er særlig interessant, idet Canada ligger "højt mod nord" som Danmark, og da de også er befolket af inuitter (som vist spiser samme kost som vores grønlandske inuitter med spæk mv.), er det yderligere interessant, da vi jævnligt hører om grønlænderes kost og sammenhæng med sygdomme.

    Jeg faldt over en bemærkning, som er særdeles interessant for D-vitaminets funktion i vores krop - udover de hidtil omtalte "mangelsygdomme", nemlig:

    ...Reinhold Vieth, en ernæringsekspert ved University of Toronto, sagde, at undersøgelsen er den sidste brik af beviser, hvad mange på området har ventet. Vieth sagde, at mange celler i kroppen bruger D-vitaminet til at fremstille signal-molekyler, som gør, at cellerne kan kommunikere med hinanden.
    "Disse signaler hjælper cellerne med at skelne mellem, hvilken slags celler de skal blive, eller de kan signalere til andre celler om, at de skal standse spredningen, og det er godt, når det handler om cancer. Differentiering er godt, så de bliver gode celler, og man ønsker ikke, at de skal kopiere sig selv hele tiden," sagde han.
    ...forskerne advarer dog imod, at usædvanligt høje doser kan være skadelige. Institute of Medicine of the National Academies har sat 2.000 IU som den absolut maksimale daglige dosis. Health Canada advarer mod at overskride denne grænse, som kan give nyresten, skader på hjerte, lunger og blodkar.
    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind