Kirsten Chesnut` historie

[admin]

Hvad får et menneske til at ydmyge sig og gå i sultestrejke foran Christiansborg ? Det gør afmagt og en hidtil forgæves kamp for at generhverve retten over min søns og mit eget liv. På 4. år kæmper jeg sammen med min advokat for at få danske myndigheder til at indse den uret de har begået mod min søn og mig, men trods velmenende ord gør de INTET for at hjælpe.

Indtil 3. juni 1998 var jeg en af offentligheden ukendt 40-årig nyskilt mor til en søn på 8 år. Jeg boede i USA, var uddarnnet som advokatsekretær, havde været sælger for et stort edb-firma og var i gang med en universitetsuddannelse som socialrådgiver. Jeg havde fuld rådighed over huset, hvor min søn og jeg boede, havde en god økonomi og en god pensionsordning. Helt normalt.

Mit eneste problem var, at min eks-mand endnu ikke helt havde forliget sig med, at vores ægteskab var ophørt og gjorde alt muligt for at skabe juridiske og økonomiske problemer for mig. Vi havde ganske vist indgået et fuldstændigt forlig om alle praktiske forhold ved retten i vores hjemby, men det respekterede min eks-mand ikke. Han forsøgte at lægge en lænke om min fod, så jeg end ikke kortvarigt måtte rejse ud af vores hjemstat med min søn uden hans skriftlige tilladelse, men det lykkedes ikke for ham ad rettens vej.

I god tro og i forvisning om, at alle formaliteter var i orden tog jeg sammen med min søn den 3. juni 1998 på den sædvanlige og i forliget aftalte sommerferie i Danmark for at besøge min familie. Men det som var tænkt som en afslappende sommerferie blev et mareridt, som jeg ikke vil ønske for nogen.

Min eks-mand og hans foretagsomme advokat havde nemlig i al hemmelighed forberedt en udspekulert plan, som de nu uden tøven iværksatte. Via amerikanske og danske myndigheder blev jeg uden videre, og i al hemmelighed, anklaget for børnebortførelse og mødt med et krav om at returnere til USA aldeles omgående. På hvilket grundlag? Ikke andet grundlag end nogle ugyldige retsdokumenter fremsendt af min eks-mands advokat. Kan jeg dokumentere og bevise det? Ja. Hjælper det? Nej.

Men de danske myndiqheder kunne vel hurtigt se, at der ikke var noget grundlag for anklagen mod mig? Tilsyneladende ikke, for trods mine gentagne opfordringer til at kræve fuldgyldig dokumentation blev der i største hast afsagt en kendelse ved fogedretten i Aalborg, hvorefter jeg skulle anholdes og min søn øjeblikkeligt udleveres til min eks-mand i USA. I lyset af den omhu, hvormed man i USA undersøger alle danske dokumenter vedrørende Tvind, er det ufatteligt, at det var og er umuligt at få danske myndigheder til at undersøge noget som helst. Nogle måneder efter fogedrettens dom blev min søn bortført til USA, og jeg har nu ikke set ham i 3 år, dårligt nok talt med ham.

Men her ender historien ikke. Min eks-mand og hans advokat sørgede samtidig for, at jeg i USA - og uden min viden og tilstedeværelse - blev idømt 6 måneders fængsel for børnebortførelse. Jeg kan derfor ikke vende tilbage til USA og kæmpe for min søn. Fængselsdommen blev for et halvt år siden annulleret af den amerikanske ret, men på grund af passivitet i Civilretsdirektoratet blev den genindført på min eks-mands initiativ. Kan jeg dokumentere og bevise det? Ja. Hjælper det? Nej.

Min eks-mand ønsker nemlig at forhindre mig i at vende tilbage til USA, for mens jeg har været fanget i Danmark, har han med sin advokats medvirken tilegnet sig forældremyndigheden over min søn og i øvrigt tilranet sig alt mit jordiske gods i USA i form af ejendom og penge. Jeg har den amerikanske centralmyndigheds ord for, at retsgyldigheden af de dokumenter, der blev fremsendt til Danmark, og som er årsagen til min ulykke bør undersøges til bunds, men de danske myndigheder er totalt afvisende. Kan jeg dokumentere og bevise det? Ja. Hjælper det? Nej.

Så du/I dokumentarudsendelsen om Pernille Jørgensen, som selv måtte hente sine børn i Egypten? Min historie er den samme. Men i mit tilfælde drejer det sig bare om Danmark og USA, der begge har underskrevet Haagerkonventionen, som skal sikre børn internationalt. Politikerne vil så gerne have befolkningen til at tro, at internationale konventioner løser alle problemerne, der kan opstå i disse børnesager. Virkeligheden er en helt anden! Jeg har som sagt ikke set min søn i mere end tre år, dette på trods af, at USA og Danmark gensidigt har tiltrådt konventioner, der skulle sikre at vore børn ikke mister en forældre. Pernille Jørgensen ville hellere ingen gøre noget for eller høre på. Først da det kom offentligt frem i medierne og for åben skærm, hvordan myndighederne arbejder, når det drejer sig om børn, kom der politikere og embedsfolk på banen. Det eneste politikerne og myndighedeme åbenbart har respekt for er medierne. De har overhovedet ingen respekt for det enkelte individ og dets rettigheder.

Min advokat Jytte Thorbek har i de sidste 3 år arbejdet ihærdigt for at skaffe mig oprejsning, men alt har hidtil været forgæves. Hun beskriver alle detaljer i min sag i en bog, som udkom den 23. april d. å. Bogen hedder ´Strejftog på juraens slagmark´, og den vil forhåbentlig medvirke til, at der kommer en offentlig debat om min sag.

Efter næsten 4 års kamp, gik jeg i sultestrejke foran Christiansborg den 3. april hvor jeg stod i 10 dage. Den 30. april modtog jeg et brev fra Civilretsdirektoratet, at man bare ville lukke sagen. 1. maj returnerede jeg til Cristiansborg og er i total sultestrejke indtil de respektive myndigheder erkender deres fejl og re-etablerer min søns og mit liv.

Vil du hjælpe mig med, at trænge igennem til myndighederne? På forhånd tak og med venlig hilsen

Kirsten Chesnut mobiltlf: 22932409

Jeg fandt Kirstens løbeseddel på http://www.chesnutsagen.dk/baggrund/1bgrls.htm . Løbesedlen er desværre ikke dateret (jeg tror den er fra sidste år) og det er svært at se, om der er sket videre skred i sagen til Kirstens og hendes søns fordel.

Mange hilsner
Admina

Flere baggrundslinks:
http://www.chesnutsagen.dk/
http://www.npi-news.dk/chestnut-dansk.htm
http://www.jm.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=65154
http://www.oestrogen.dk/visArtikel.asp?PageID=5780
http://www.journalisten.dk/sw758.asp

....og mange flere. der er i alt 758 træf på Google når man søger på "Kirsten Chesnut".

[admin]

Hvis jeg skal være heeelt ærlig....kan jeg ikke forstå, hvordan det kunne gå til, at ingen har kommenteret Kirsten Chesnuts lidelseshistorie....

Mange tanker

Ja, det er en dybt rystende historie.

Og jeg synes det er på sin plads, at du opfordrer til kommentarer, eller undrer dig over mangel på samme.

Men jeg tror også at nogle historier er så barske, og rammer en så dybt, at mange efterlades en med en sådan afmagtsfølelse at man fattes ord.

Sådan havde jeg det også med din beretning om "den evigglades endeligt". Jeg blev dybt berørt, men kunne ikke finde ord at kommentere det med.

I visse tilfælde er ord bare for fattige. Afmagætighed smitter også - men efterlader os ikke ligegyldige af den grund. Det mærker os bare og vi husker og gemmer hvad vi har læst - og bliver klogere, forhåbentligt.

Kærlige hilsener
Barbara

Jeg kender godt historien, har læst en del om hendes tragiske skæbne, men dette er jo ingen undskyldning for ikke at have komenteret det her.

Der er helt sikkert sket et justitsmord og der burde ryge nogle hoveder fra vores tidligerere og nuværende regerings side, da ingen har gjort spor for at hjælpe hende. Dette kan man godt undre sig over, og der er ingen tvivl om at der er begået en masse fejl her i Danmark.

Jeg mener at have læst at hele hendes formue i USA nu er båndlagt så ikke hendes eksmand kan nyde godt af den, men der er vist ikke sket det hun ønsker nemlig at få sin søn tilbage, ej heller få lov til at besøge ham.

Godt at du siger tingene lige ud, når noget undrer dig, og din undren er helt berettiget. For det er en tragisk og meget politisk sag.

Kærlig hilsen JS

[Anina]

Man kan i hvert fald ikke beskylde "øvrigheden" for at gøre forskel på folk.... Jeg har det altid lidt "blandet", når jeg læser om Kirsten Chesnut eller lignende "hårdhud" på "Eksperterne", og på "Bistandsbums" og nu også denne her.... http://lindaogsally.dk/index.html og spørger mig selv gang på gang, hvad er meningen med at have og ernære et samfund, hvis det ikke vil tage vare på de basale værdier og de basale behov.... Mændene er i sandhed ikke særlig gode samfundsforvaltere og heller ikke deres kvindelige karikaturer....
Denne type kvinder, der sælger ud af sit kvindesind for at lefle for den maskuline stil i politik - kalder jeg slet og ret for "kvindebotter"....

Et af problemerne er jo, at en sag kan ses fra begge sider. Når vi taler om et samfunds varetagelse af basale værdier og behov, så er det vestlig tankegang vi anvender. Det er absolut ikke samme tankegang man anvender i andre lande hvortil børn bortføres og kvinder regnes for 0, dér er man sikre på at man netop varetager på bedste måde.
Jeg mener i ramme alvor at vestlige kvinder i selskab med udlændinge, -inden de spreder benene, for deres egen skyld bør sætte sig langt bedre ind i, hvad det egentlig er de er i færd med at rode sig ind i.

[Anina]

I tilfælde hvor vestlige kvinder (eller mænd) gifter sig med f.eks. muslimer, kinesere eller afrikanere - kan en del omtanke a.h.t. kulturforskelle være absolut på sin plads.

Men i de her omtalte tilfælde dog - giftede Kirsten Chesnut sig men en US-amerikaner. Derimod er moderen til Linda og Sally en kristen pakistaner, der har giftet sig med en araber fra Dubai.... så her er der ikke kulturen, men "kun" religionen til forskel.

Jeg tror, at du farer frem med bål og brand med udgangspunkt i indlægget. Det ser ikke ud til, at du har læst på linket.

[Anina]

Oprindeligt indsendt af JS

Der er helt sikkert sket et justitsmord og der burde ryge nogle hoveder fra vores tidligerere og nuværende regerings side, da ingen har gjort spor for at hjælpe hende. Dette kan man godt undre sig over, og der er ingen tvivl om at der er begået en masse fejl her i Danmark.

I anledning af den nyeste sag om en uret, der overgår en statsborger og hvor staten ikke tager vare på sine egne - er jeg kommet til at tænke (igen) på Kirsten Chesnut og hendes skæbne....

Historien

Kirsten og Ronald Chesnut blev gift i 1986 og boede i USA, hvor de fik sønnen Christian den 19. februar 1990.

Den 1. juli 1997 bliver de separeret og får fælles forældremyndighed. Christian skal dog bo hos sin mor, og der afsættes midler til Kirsten og Christians fremtidige ferier i Danmark.

Den 2. juni 1998 tager Kirsten Chesnut og Christian på ferie hos bedsteforældrene i Danmark. Allerede dagen før starter Ronald Chesnut i hemmelighed en sag om børnebortførelse.

Den 7. juli beslutter en dommer i Aalborg, at Christian skal udleveres til sin far. Kirsten Chesnut skjuler sig de kommende måneder med Christian hos familiemedlemmer.

Den 20. februar 1999 bortføres Christian af en ukendt mand og føres via Prag til USA. Kirsten Chesnut har ikke set ham siden.

Læs evt. mere.....

Det var længe siden, at vi har hørt noget til Kirsten Chesnut..... Det ville vi gøre, hvis sagen var i mellemtiden løst tilfredsstillende. Ingen nyheder er langt fra altid også gode....

[admin]

Oprindeligt indsendt af Anina

Det var længe siden, at vi har hørt noget til Kirsten Chesnut..... Det ville vi gøre, hvis sagen var i mellemtiden løst tilfredsstillende. Ingen nyheder er langt fra altid også gode....

D. 7. februar 2009 har vi modtaget følgende info via "Kontakt os" postkassen:

Nyt om Kirsten Chesnut: Det var vist den 3/2-09 at hun var i DRs Aftenshow og fortalte, at hun nu - efter ni år - var blevet genforenet med sin søn. Han var nu blevet 18 år, og hans far i USA kunne ikke forhindre ham i at se sin mor.

Men KC mangler stadig at få et retsligt opgør med Civilretsdirektoratet og de ansvarlige justitsministre, Frank Jensen og Lene Espersen.

Jeg vil gerne i kontakt med KC eller nogle der har hendes tlf.nr. for at spørge hende, om hun vil medvirke til en dokumentarfilm.

På forhånd tak!
P. Ibsen, 2065 1768

Desværre er vi ikke selv i kontakt med Kirsten Chesnut. Der er et telefonnummer på løbesedlen fra 2005, gengivet i første indlæg her i tråden. Derudover kan man, fra hjemmesiden Chesnutsagen.dk http://www.chesnutsagen.dk/index2.htm - sende en e-mail til personen/personerne bag, og derved måske komme i forbindelse med Kirsten Chesnut.

[Hejdien]

Nej hvor ringe den historie kendte jeg slet ikke noget til ....

Jeg må godt nok have sovet i timen og det samme må mange andre da ...

jeg håber virkelig at det lykkedes dem at finde hende så der kan laves noget dokumentar over hendes historie....

Også selv om det er en kende for sent , det giver ikke hende sønnen og hans barndom tilbage....

har bogmærket siden for det er da helt klart en sag man ikke skal glemme igen ...

føj