Viser resultater 1 til 15 af 15
  1. #1
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Det er lysten der driver værket!

    Men hvad så når lysten udebliver?

    Jeg er selv en nytilkommen her på siderne, men håber, at der er andre der, tør skrive om, det der sker, når lysten til sex ikke er tilstede, eller daler. Jeg ved jo, at det er et meget følsomt emne at debattere, måske især med en ny i dette forum*s*.

    Det er jo sådan mange steder, at går det intime liv fint, prales der med det, går det derimod ikke så godt, så ties problemet ofte ihjel. Hvorfor nu det?
    Jo, der er gået mode i at have et godt og spændende sexliv, livet igennem. Og det er blevet "in" at tale om det at have et sexliv, selv højt op i alderen. Problemet opstår så bare, når der ikke er "noge at prale af"!

    Selv står jeg med problemet: har mødt mit livs kærlighed, har giftet mig med ham og så: lysten til sex med verdens dejligste mand daler, for næsten at forsvinde. hvor går man så hen? Til en sexolog til 600-700 kr i timen? Ikke med den indkomst vi har. Til vores egen privatpraktiserende læge og krænger det allermest private ud? Næh, ikke min første prioritet.

    Jeg vil blive glad(ere), hvis her er nogen der har nogle gode erfaringer at øse af?

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,808

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!


    Hej Anne C

    Personligt har jeg aldrig fattet (selv om jeg erkender at det forholder sig sådan), at det skulle være et så blufærdigt emne, at man helst enten kun tænker over tingene eller - nærmest hvisker sammen med en eller højst kun få af sine allernærmeste venner.

    Nu er der Påske fortsat i fuld gang, så det er ikke sikkert, at der bliver trængsel herinde, indtil helligdagene er over. Så i mellemtiden kunne du måske kigge på tråden Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Der er også bogen "Det erotiske bjerg" omtalt her og så har vores Anne selv startet en tråd om samme emne lige her: Modne kvinders manglende lyst til sex , som du måske kunne fortsætte med at kommentere på.

    Det kunne godt tænkes, at alt i alt kunne der komme lidt fart på emnet, når/hvis der igen er nogen/nogle, der evt. har nye tanker at føje til?

    Jeg tror dog ikke, at der findes en enkel facitliste på "how-too" idet dette er faktisk en proces, der forløber individuelt forskelligt fra kvinde til kvinde og det er inspirationen undervejs, der faktisk kan sætte skred i tingene for hver enkel.

    Jo flere (også dine) kommentarer, jo mere liv i emnet og jo større chancer for, at høste, forhåbentlig nogle gode aha-opdagelser, men det forudsættes af at du er opmærksom på dine tråde og besvarer de svar, der evt. kommer dryssende hen ad vejen.
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2008
    Lokation
    Sydsjælland
    Alder
    60
    Indlæg
    154

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Ja jeg giver gerne mit besyv med

    Jeg oplever selv for tiden at min lyst er dalende, i hvertfald i forhold til hvad min mand har lyst til. Eller måske er problemet mere at vi lige for tiden har forskellige behov ? I bund og grund har jeg stadig lyst, men tror for mit vekommen at det meget handler om min store overvægt, som er en belastning og i et vist omfang også en hindring for min bevægelsesfrihed. ( overvægten er jeg dog i gang med at arbejde på at reducere - kan ikke se det på vægten endnu, men er langsomt ved at være mere opmærksom på hvad jeg putter i munden og hvornår/hvor ofte )

    Vi elsker hinanden over alt, og jeg nyder meget at kæle og kramme, og inderst inde ville jeg også stadig gerne alt det andet som lige min sexualitet består af, og som jeg så mange andre steder på nettet skriver så meget om, men jeg føler mig bare så træt og tung at det ofte bare bliver til stille kram og putten sig ind til ham.

    Og så kommer det næste problem, for jo mere jeg putter og krammer og nusser, jo mere lyst får han. Og han vil så gerne tilfredsstille mig, ved at hygge om mig, gerne hver dag, og orgasmer er egentlig heller ikke svært for mig, men har jeg fået en, så tænker jeg straks: "pyhh, nu holder den vel et par dage" men nej han vil så gerne igen allerede næste dag.

    Han tvinger mig ikke, men jeg kan mærke han bliver ked af det, og så kommer der en kædereaktion fordi jeg bliver ked af det over ikke at have lige så meget lyst eller samme behov som han, når nu han så inderligt gerne vil glæde og tilfredsstille mig. Jeg får så dårlig samvittighed, og føler samtidig at det da heller ikke kan være særlig tilfredstillende for ham hvis jeg bare gør det for at glæde ham, uden selv at nyde det ? Ond cirkel er det og når man nu virkelig virkelig elsker ham, og han mig. Det er jo ikke der problemet ligger at vi ikke elsker eller holder af hinanden.

    Håber bare det snart går over, efterhånden som min vægt forhåbentlig snart begynder at gå nedad.

    Måske er det bare den daglige trummerum der af og til påvirker ? Vi har jo lige været på miniferie og slappet af, og ja der var der ikke de problemer. Måske vi burde tage på noget mere miniferie

    Kærlig hilsen
    Carmen, der desværre ikke har noget godt råd sådan lige.
    Husk, når du sender kærlighed ud, at ramme dig selv først.

  4. #4
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Hej Admin og Carmen.

    Til Admin: jeg skal nok prøve at være mere opmærksom og besvare de mennesker, der er så venlig at bruge tid og energi, på at besvare mine spørgsmål *s*. Jeg vil se de tråde igennem, som du foreslår.

    Til Carmen: Iiihh, hvor jeg genkender det med den dårlige samvittighed. Det er en ond cirkel, som ikke desto mindre er uhyre svær både at undgå og at komme ud af. Jeg har ikke løsningen, det skynder jeg mig at understrege.

    Jeg kan forstå, at du kæmper med din vægt, selv kæmper jeg med et handicap. Andre kæmper med den dagligdags trummerum, eller gener i overgangsalderen. Alle ting kan vel gøre, at lysten daler og sætter sig i sindet, som en slags blokering for os selv. Og så er vi endnu en gang tilbage ved selvværdet, er vi ikke?

    For mit eget vedkommende, er det skørt, når jeg tænker på, at jeg har en dejlig forstående mand, som virkelig tager alle de hensyn, som jeg beder om – og flere til. Jeg kan mærke, som du, at min mand også bliver ked af, at jeg så ofte afviser ham. Han spørger nogle gange, om jeg slet ikke har lyst til ham mere. Jeg forsøger at forklare ham, at jeg rigtig gerne vil have lyst, men at lysten bare ikke indfinder sig. Jeg synes selv, det er besynderligt, men kroppen er en indviklet mekanisme, som åbenbart ikke altid reagerer som jeg ønsker det.

    Tanker er private og somme tider svære at formidle til omverdenen. Heller ikke hos os, er det kærligheden der mangler, men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere på, eller nogen gange ligefrem frygte, om den mon holder, hvis ikke lysten kommer op på et plan, hvor begge parter er tilfredse. Min mand er rigtig sød til at bekræfte mig og vores kærlighed til hinanden, alligevel viser tvivlen sit lille grimme ansigt, i mine tanker, ind imellem.

    Gad vide om mænd, gør sig de samme tanker?


  5. #5
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Kære AnneC

    Hvem har sagt, at vi allesammen absolut SKAL blive ved med at bevare lysten? Er det ikke bare noget vi bilder os ind, vi skal, fordi vi får tudet ørerne fulde af, at lysten altid skal være til stede, ellers er der noget galt enten med os eller med vores parforhold?

    Vi bilder os selv ind, at "alle andre" dyrker fed sex langt op i alderen. Det er der da sikkert nogle der gør. Det er, hvad vi hører, men alle dem, der ikke gør, de tør ikke stå frem og tale om det, fordi det desværre stadig er tabu for mange, og de føler sig derfor "forkerte", hvis ikke kroppen reagerer, som Joan Ørting og andre sexguruer bilder dem ind, den skal reagere.

    Jeg har haft det lige som dig i en del år, og det tog meget lang tid for både min mand og jeg at forstå og acceptere, at sådan er det bare. Jeg vil under ingen omstændigheder simulere lyst, når den ikke er der. Jeg gider ikke føle mig "forkert", fordi hormonerne ikke mere pisker rundt i kroppen som før. Jeg vil med god samvittighed have lov til at sige, at min sexlyst er forsvundet sammen med overgangsalderen.

    Min mand er også en hensynsfuld og kærlig mand, der virkelig har været tålmodig, men vi har begge accepteret, at det problem (hvis det er et problem) ikke skal ødelægge vores forhold og vores glæde ved bare at være sammen og nyde livet, som det former sig.

    Jeg ved ikke, om du kan bruge det her til noget, men det, jeg egentlig vil sige er, at vi skal være ærlige over for hinanden og sige fra, og er parforholdet og kærligheden stærk nok, kan den sagtens bære det. Det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke kan give sin partner den nydelse, han måtte have behov for, og som han godt kan lide, vel?

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  6. #6
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Kære navnesøster.

    Du har fuldkommen ret. Der står ingen steder skrevet, at man hele livet, skal have sex, som da man var tyve.
    Mit problem er, som allerede sagt, at min krop ikke længere kan følge med. Altså ligger ”fejlen” hos mig. Jeg føler skyldfølelse overfor min mand, hvis behov selvfølgelig ikke har ændret sig.

    Ærlig talt, så har jeg også været der hvor jeg overvejede at simulere, netop fordi jeg synes det er synd for min mand, men som du så rigtigt påpeger, man må være ærlige overfor hinanden, det er det der kendetegner et godt forhold.

    Egentlig er jeg ligeglad med, hvad man får tudet ørerne fulde om hvor ofte andre i vores alder dyrker den fedeste sex. Jeg har det blot sådan, at jeg gerne ville have et fedt sexliv med min mand. Hvem vil ikke det? Ønsketænkning, det ved jeg, og tror faktisk at det er lige netop der problemet ligger, for mit vedkommende, nemlig at acceptere, at min krop altså ikke kan holde til akrobatiske krumspring mere.

    Og som du kan udlede, så er det et problem, så længe der ikke er accept af, at vores behov ikke er de samme. Er det ikke en svær proces, selvom man taler kanon sammen?

    Jeg mødte min mand for ca. 7-8 år siden og vi håbede begge, at når vi nu mødte vores livs kærlighed så relativt sent i livet, så skulle det leves fuldt ud på alle måder. Sådan blev det altså ikke. Det er derfor (tror jeg) at jeg (en gang imellem) føler en smule usikkerhed for, om forholdet faktisk kan bære dette problem i længden.

    Jeg er klar over at ingen kan se ud i fremtiden og at kun tiden vil vise om vores forhold holder. Jeg må lære ikke at tage bekymringerne på forskud og blot nyde nuet.

    Anne C.

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,270

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne C Se indlæg
    Jeg har det blot sådan, at jeg gerne ville have et fedt sexliv med min mand. Hvem vil ikke det? Ønsketænkning, det ved jeg, og tror faktisk at det er lige netop der problemet ligger, for mit vedkommende, nemlig at acceptere, at min krop altså ikke kan holde til akrobatiske krumspring mere.
    Hmm... "krumspring"? Så kan jeg bedre forstå at du tror, at det er passè for altid....

    Skal jeg være helt og aldeles og hudløst ærlig - havde jeg ej heller i mine unge år orket sex med krumspring.... Det er faktisk meget sjældent (om overhovedet) at "krumspring" holder hele livet og når man en dag vågner op og konstaterer, at de der krumspring er bare for kedelige i længden og man kan nærmest forudse hvad der skal ske om et minut, om tre minutter og om ti minutter (hvis man er "heldig")... kan man til sidst blive omsluttet af en altfortærende træthed bare ved tanken....

    Mændene er altså ikke specielt opfindsomme og når de endeligt (tror de) er det - bliver det ofte noget enten grænseoverskridende stads eller ny vin på gamle flasker (eller var det omvendt ).... og kort efter er man lige vidt igeeeeen. Man er altså nødt til at tænke nyt og satse på noget andet end "bare" krop (mændenes sædvanlige fejl).

    Jeg har nu aldrig givet så meget for hyrdetimerne, hvor man havde svømmet i sin egen sved og dagen efter kunne mærke selv de muskler man ikke vidste man havde.... Personligt mener jeg, at denne beskrivelse handler om andet end sex og erotik. Erotik er rolig og fredelig, hvor oplevelsen og kroppen følge ad for at mødes oppe i følelserne og tankerne... altså mellem ørerne på os selv - mænd som kvinder.

    Disse gymnastiske præstationer mændene så ofte hylder - gør de kun i mangel på bedre og fordi det er det eneste de kender.... I virkeligheden bor erotik mindst under bæltestedet og mest over nakkehøjden og man har kun chancen at nå dertil hvis man erkender betydningen af ordene:

    enkelthed, hengivenhen, samhørighed, tillid, fortrolighed, taknemmelighed, ro og følelsesmod.

    Og dette gælder både mænd og kvinder. Og som I sikkert ved - er denne "bukèt" ikke så almindelig, men ikke desto mindre - er den også en "billet" til en helt anden erotik end vi er vant til - unge som ældre, hinsides tiden og alderen.

    I har nok nu (Anne og Anne ) gættet at jeg er ikke specielt enig med jer i, at alderen har noget at sige her, når snakken falder på "tabet" af sexlysten. Ikke i min verden. Og heller ikke i din - AnneC - hvis du har mod på at tænke andre tanker end du er vant til.

    Har du det - Anne C?

    Jeg kan godt fortælle mere, hvis du har lyst til at høre mere

    Eller er der måske andre, der kunne tænke dem at få løftet sløret for den evige, aldersløse erotik, der kun kan blive bedre af at alderen skrider frem?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Jamen kære Anina.
    Fortæl - fortæl. Hvem vil ikke gerne blive klogere :

    For mit vedkommende, er der blot det, at der er et vist mål af invaliditet involveret. Både fysisk som psykisk, men det har måske ikke noget at sige?
    Jeg har selv tænkt (), at det fysiske helt sikkert har indflydelse på lysten, for jeg har jo lyst til at have lyst - giver det mening?

    Nå ja, glemte lige at sige, at krumspring, ikke skal forstås bogstaveligt, men mere sådan ånden i det der hører ungdommen til.
    Vi tager det skam stille og roligt og min mand er meget hensynsfuld.

    Men, altså jeg vil rigtig gerne høre mere.
    Anne C.

  9. #9
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    77
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Flot indlæg, Anina - og et rigtig godt emne, som vi kvinder burde snakke meget mere åbent om, men vi går måske hver især rundt og tror, det kun er os alene, der slås med det problem!

    Sådan som du beskriver mange mænds indstilling til sex, kan jeg sagtens følge dig. Sådan har jeg selv følt det lige siden min tidligste ungdom - uden jeg dog har forstået at gøre noget ved det. Angsten for at miste, måske? "Pligten" som hustru, måske? Naivitet, måske? Manglende selvværd, måske? Jeg ved det ikke, jeg ved bare, at sex jo dengang var noget, der foregik i soveværelsets mørke, og det var slet ikke noget, vi talte om, da jeg som 18-årig blev gift.

    Men så er det jo, jeg i en moden alder går hen og finder min nuværende partner, og hos ham oplevede jeg jo netop alt det, jeg selv havde efterlyst. Min lyst burde jo så være steget adskille grader efterhånden som tiden gik. Det gjorde den bare ikke. Derfor kom jeg til den konklusion, at det måtte være på grund af overgangsalderen, hvilket min daværende læge bekræftede, de jeg i sin tid prøvede at beklage min nød til hende.

    Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  10. #10
    Registreringsdato
    Feb 2008
    Lokation
    Sydsjælland
    Alder
    60
    Indlæg
    154

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Dybest set tror jeg heller ikke at fordi man bliver ældre, at man så pr. automatik får mindre sex lyst.

    Selvfølgelig kan alder spille ind, men det kan jo lige så godt være andre faktorer. Handicap er nævnt, og for mit vekommende tænker jeg lidt i overvægt, selvom den i sig selv heller ikke behøvede at være en grund, for jeg ved jo at min mand synes jeg er dejlig lige gyldigt om jeg er tyk eller tynd Det er jo kun mig selv der synes at vægten er en belastning.

    Sex er jo mange ting. Almindeligt samleje har vi ikke haft i nogle år - og det er helt sikker pga vores størrelse. Min mand er også for stor. Men så har vi bare erstattet det af andre måder at nyde og tilfredsstille hinanden på.

    Men jo, lige for tiden fungerer selv det, heller ikke helt for os, fordi min lyst er minimeret. Som AnneC har jeg også lyst til at have lyst, så håber da at den kommer igen, enten i takt med mindre vægt ( synes dog det går lidt trægt ) eller i takt med at det snart må blive lidt mere forår og sommer.

    Når man nu har lyst til at have lyst, så må det jo kunne lykkes. Og nej, det behøver jo ikke være sex med en masse "krumspring" og akrobatiske øvelser mindre må kunne gøre det.

    Kærlig hilsen
    Carmen
    Husk, når du sender kærlighed ud, at ramme dig selv først.

  11. #11
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,270

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne C Se indlæg
    Jamen kære Anina.
    Fortæl - fortæl. Hvem vil ikke gerne blive klogere :
    For mit vedkommende, er der blot det, at der er et vist mål af invaliditet involveret. Både fysisk som psykisk, men det har måske ikke noget at sige?
    Jeg har selv tænkt (), at det fysiske helt sikkert har indflydelse på lysten, for jeg har jo lyst til at have lyst - giver det mening?
    Men, altså jeg vil rigtig gerne høre mere.
    Anne C.

    Hej AnneC

    Det varer lidt endnu, før jeg kan samle tankerne om at indfrie mit løfte om beskrivelse af (måske) en ny inspirationskilde (ikke noget "uartigt" ) til det sjove.... Men i mellemtiden er jeg faldet over to gamle tråde: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?.

    Tråden er snart 3 år gammel, men "den slags" plejer jo aldrig miste sin aktualitet, så måske er her også noget at hente.... selv om pigerne kunne godt finde på at flette lidt "off topic" med i forløbet....
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  12. #12
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Hej Anina.

    Det gør ikke noget at vente, hvis man bare venter på noget godt

    Ærgeligt med linket du har lagt ind, jeg kan ikke læse det, så jeg er åbenbart ikke tilmeldt



  13. #13
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Norge
    Alder
    64
    Indlæg
    1,774

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Jeg får heller ikke lese AnneC....
    The Law of attraction: “Du bliver hvad du tænker”!

  14. #14
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,808

    Standard Re: Det er lysten der driver værket!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne C Se indlæg
    Ærgeligt med linket du har lagt ind, jeg kan ikke læse det, så jeg er åbenbart ikke tilmeldt
    Citer Oprindeligt indsendt af Yvette Se indlæg
    Jeg får heller ikke lese AnneC....
    Sikke noget HØ!!! Det skulle virke nu . Efter denne hersens flytning fra et system til et andet, er der øjensynligt sket noget mere end jeg var klar over...
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  15. #15
    Guest avatar
    Anne C Gæst

    Standard Ændringer!

    Nemli´ HØ
    Er der noget jeg kan gøre


Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind