Bemærk. Denne tråd er rekonstrueret fra et database-backup, efter at have været slettet pga. teknisk fejl.




Skrevet af Anne: Tors Lør Maj 05, 2007 11:40

I øjeblikket raser der en heftig debat i medierne omkring muslimske kvinders påklædning i det offentlige og i politik – senest Asmaa Abdol Hamid’s opstilling til folketinget, og historien om dagplejemoderen fra Vollsmose, som er så indhyllet, at kun øjnene er fri.

Når jeg følger debatten i de forskellige medier, får jeg ind imellem en hel knude i maven af raseri over, at selv danske kvinder og mænd forsvarer retten til, at disse kvinder render rundt indhyllet i lange gevandter. Det kan virkelig ophidse mig så meget, at jeg bliver aggressiv og så vred, at jeg kunne tude på stedet!

Emnet fylder rigtig meget i min bevidsthed, og jeg kan slet ikke forstå, at der skal være nogen diskussion – efter min mening bør tildækning med burka og hvad de forskellige varianter af klædedragten nu ellers hedder, være bandlyst herhjemme – og burde have været det lige fra dengang, disse mennesker begyndte at komme til Europa!

Jeg fatter ikke, hvordan overhovedet nogen i det danske samfund kan synes, at det er helt i orden, at kvinder går sådan klædt. For mig er det noget af det mest kvindeundertrykkende, der findes i et moderne samfund, uanset om disse kvinder påstår det modsatte. Ingen skal bilde mig ind, at nogen som helst kvinde vil iklæde sig disse gevandter, såfremt de selv kunne vælge, med mindre det er som provokation imod vestlige kvinders frigørelse og ligestilling! Det tror jeg nemlig ikke på, de kan – de gør det for ikke at falde i unåde hos deres mænd, deres brødre, deres fædre, deres fætre eller deres imamer.

Danske kvinder har i generationer kæmpet for ligestilling og ligeværd – en ligestilling som aldrig mere burde være til diskussion. Det er for hulen da mænd, der i tidernes morgen har bestemt, at kvinder er mindre værd end mænd, og den indstilling har man bibeholdt i århundreder, og den agter muslimske mænd selvfølgelig ikke at slippe frivilligt.

Er det ikke snart på tide, at muslimer begynder at leve i vort århundrede i steder for i 14-1500 tallet? Er det ikke snart på tide, at muslimer opdrager deres drengebørn til, at piger og kvinder har samme værdi og dermed samme frihed som dem selv?

Nu rumler politikerne så rundt omkring i kommunerne med fratagelse af bistandshjælp til kvinder, der går i burka, fordi nu mener man ikke, de er til rådighed for arbejdsmarkedet. Nej, det er de ikke, og de har aldrig været det! Tidligere har man bare ikke gidet gøre op med disse forhold, idet der var arbejdskraft nok at tage af.

Man taler så meget om, at politik og religion skal holdes adskilt! Øh, det er da lige det stik modsatte, der er tilfældet – især nu omkring Asmaas opstilling for enhedslisten, hvir imamerne anbefaler muslimer at stemme på hende. Hvad f….. er der ved at ske med vores samfund, at det bliver accepteret?

Jeg anser bestemt ikke mig selv som racist, for jeg har intet imod, at fremmede kulturer er kommet ind i vores samfund. Jeg kan og vil bare ikke acceptere, at det er os, der skal rettes ind og tilpasses de krav, disse fremmede kulturer stiller – og jeg føler, at kravene efterhånden bliver flere og flere.

Er det mig, der er helt galt på den, eller hvad mener I andre? Hvordan har I det med den debat der kører for tiden?

Kærligst, Anne som føler sig utroligt frustreret over alt det ævl




Skrevet af Anina: Lør Maj 05, 2007 20:12

Citer Oprindeligt indsendt af Anne
Hvordan har I det med den debat der kører for tiden?

Kærligst, Anne som føler sig utroligt frustreret over alt det ævl
Ad helvede til! Rent ud sagt! Jeg er kun glad for, at jeg ikke har et børnehave- eller skolebarn mere, der skal ikke underkastes adskillige "fremmedartede" skik og forskrifter som f.eks. halal-mad i vuggestuer/børnehaver; adskilte brusebåse i skolerne; piger der ikke må komme til børnefødselsdage eller lærerinderne svøbt ind i tørklæderne + meget mere fra samme hylde.....

For nogle år siden så jeg adskillige interviews i Tv-avisen med en tilsløret kvindelige læge, der brokkede sig over at der er patienter, der ikke vil behandles af hende.... Hun lød så rabiat, at hvis jeg ingen fordomme havde før - fik jeg dem i massevis efter.... Og så sygeplejerskerne... de muslimske sygeplejersker ønsker ikke gå i kortærmede uniformer på jobbet.... for det er....uanstændigt. Til helvede med patienternes behov for at hygiejnen er i forgrunden. Nope! Det er altid vigtigere hvad man selv "føler" fremfor hvordan de syges tarv tilgodeses bedst. Og nu også en dagplejer i burka.... tænk bare på spædbørnene eller knap kravlende småbørn... glo i en sprække, hvorigennem kun øjnene ses.... Lur mig, om børn der så tidligt er blevet præget af dette syn - udvikler sig mere eller mindre forkvaklede og ude af stand til at skelne mellem elementære dagligdags udtryk som udseendet, ansigtsudtryk, mimik i det hele taget og alt det andet, man normalt skal kunne aflæse af den non-verbale adfærd ude i menneskeflokken....

Jeg er for flad til at skrive så meget i dag og i morgen + mandag kommer det til at knibe med tiden.... men du skal vide - Anne - at jeg er sikker på, at du ikke er alene med dine kvaler og mit forsigtige bud på de bagvedliggende årsager til alle disse kvaler - vores, dine og andres må simpelt hen være det, at landet her er så lille og dermed også meget sårbart overfor selv beskedne "bevægelser" i medierne og i samfundet....

Problemet er, at hvis man vil reagere politisk mod netop den slags problemer - har man kun DF til rådighed. Den samme DF, der både beskæftiger sig med skyggesiderne af indvandring OG støtte den siddende regering i den massive velfærdsundergravning, der påvirker hele samfundet.... selv om bevægegrunde til at indføre div. begrænsningerne siges at være for at dæmme op hvad muslimske indvandrerne bringer hid - er sandheden den, at der er ikke blevet vedtaget noget som helst, der ikke samtidigt havde forarmet alle andre også dvs. inkl. pæredanske syge, gamle og andre i nød, der før var taget hånd om.

Dette gør det så svært at finde ud af, hvad skal man gøre eller hvad kan man gøre, hvis det ikke lige akkurat skal være et medlemskab i og stemmerne på DF.... Jeg oplever alt dette som et kæmpe og bundløs fælde uden chance for at kunne reagere UDEN at samtidigt ramme også alle dem, der ikke er en del af "problemet", men bliver tromlet ned som om de var - hvis man overlader det nationelle "selvforsvar" til det parti, der gjorde netop dette til sin mærkesag....

Havde vi blot et Socialdemokrati med topledelse og partimedlemmerne med overvægt af ganske almindelige retlignede arbejdere med sund fornuft mellem ørerne - ville tingene sikkert se en del anderledes ud - men hvad skal man gøre, når tingene er som de er i dag - ved jeg lige så lidt som du gør




Skrevet af Hejdien: Lør Maj 05, 2007 22:54

Jeg anser bestemt ikke mig selv som racist, for jeg har intet imod, at fremmede kulturer er kommet ind i vores samfund. Jeg kan og vil bare ikke acceptere, at det er os, der skal rettes ind og tilpasses de krav, disse fremmede kulturer stiller – og jeg føler, at kravene efterhånden bliver flere og flere.

Er det mig, der er helt galt på den, eller hvad mener I andre? Hvordan har I det med den debat der kører for tiden?

Kærligst, Anne som føler sig utroligt frustreret over alt det ævl

Kære Anne .

Du er bestemt ikke alene med din frustration det er helt sikkert, jeg kan kun tilslutte mig jeres holdninger fuldt ud, også jeg har det på den måde.

Men når det er sagt så er jeg samtidig også bange for den rabiate holdning der er i vores siddende regering.

Jeg tænker på sådanne ting som at de når at snakke burka , og det er jo en ting, dagen efter lægger man så håndtryk oveni og i dag kommer der så ingen kontanthjælp til kvinder i burka ...

Ja jeg ved ikke, men det gør sq mig en kende nervøs for jeg syntes at hvergang der kommer nye tiltag som faktsik er meget fornuftige og ganske logiske (for selvfølgelig skal man kunne se det menneske man sidder over for i det offentlige) så kommer der lynhurtigt noget nyt på, og vi kommer ud på en glidebane og kommuner kappes om hvem der kan komme først til fadet mange gange med tiltag der kan spare nogle penge for dem..

Jeg bryder mig bestemt ikke om burka og syntes det er kvinde undertrykkende og en skik der INTET har at gøre i det danske samfund.

Men når det er sagt så syntes jeg bestemt ikke at det er ok at tage kontanthjælpen fra en kvinde (og dermed låse hende endnu mere fast) og desværre med den lille side effekt at deres børn lider endnu mere, jeg mener ikke det er vores opgave at kæmpe undertrykte kvinders kamp, men jeg vil samtidig også påstå at man skal passe på hvad man tillader af restriktioner i et samfund for at få dem til at tilpasse sig .

jeg syntes gang på gang at vi ser at meget større grupper rammes af de ting der er tiltænkt for at få indvandre i arbejde.
og det er som om at store dele af befolkningen lukker øjnene for alt dette fordi vi faktisk er ret enige om at der skal ske noget på indvandre området for at få dem til at fungere i vores samfund.

Jeg er en af dem der rigtigt har mærket det..

først kom der et kontanthjælpsloft , det hed sig at det skulle motivere mennesker (især indvandre ) til at komme i arbejde , det kostede mig og kæresten der begge var visiteret til fleksjob men som var havnet på kontanthjælp 2500 kr.

Så kom den nye skole lov, hvor vi nu skal til at bede vores børn fri fra skole hvis vi vil ud og rejse feks en uge, hos skole inspektøren da jeg første gang havde brug for at have min datter hjemme en uge, tænkte jeg gu vil jeg ej, hun går i 3 klasse og jeg kan altså stadig undervise i 3 klasses lektier, efter en uge fri skrev jeg lidt provokerende til skolen at jeg havde valgt at holde min datter hjemme i en uge da vi havde noget vi skulle have ordnet , der skete det at jeg fik besked om at hun var registret for en uges "ulovligt fravær" jeg ringede straks til skolebestyrelsen og her fik jeg jo så at vide at det skyldtes at der var så mange indvandre der ikke mødte op efter ferier fordi de var på ferie i deres hjemland. Og det var jo ikke sådan nogen som mig det skulle "ramme"det var bare en uheldig bivirkning ved den lov .

Så kom den sidste nye , 150 timers reglen fortrinsvis rettet ind mod at få indvandre mænd til at lade deres koner komme ud på arbejdsmarkedet, desværre kender jeg til adskillige dansker som er syge placeret i match 4 men ikke afklaret pga kommunal smøl som nu rammes af den lov som "fortrinsvis" skal "ramme" indvandrerne alt sammen for at få dem til at integrere sig i det danske samfund ..

Og hos alle som en, er der nogen der lider meget mere under de nye lov tiltag end dem der rammes, og det er deres børn.. det syntes jeg IKKE er OK ....

Så hvordan har jeg det med den debat ?

Tja jeg vil sq ikke have en politiker med tørklæde, jeg vil ikke have en offentlig ansat med burka, jeg vil ikke have en offentlig ansat der ikke kan give min gammel morfar på 82 år hånden (han vil blive ked af det og ikke mindst føle det respektløst)

Men jeg vil heller ikke have at børn indvandre som danske skal vokse op med fare for at blive sat på gaden hver dag, jeg vil ikke risikere at det næste der skal til er en regering der bestemmer hvilke tøj vi skal gå i for at få arbejde, og mindst af alt så vil jeg ikke have et samfund hvor tusind af mennesker sættes af og lever i fattigdom og armod ...

Hvordan løser vi det ? jeg aner det ikke...

jeg syntes faktisk at det er ok at man lovgiver omkring burka , den er for greel .. hvad ang håndtryk tja der er jeg lidt uenig med mig selv ..tørklæde det syntes jeg heller ikke er ok men syntes ikke at der skal lovgives om det, jeg tror at vi skal passe på med at lovgive os ud af alting, og jeg vil også sige at vi dansker skal lade være med at være så hulens berøringsangste omkring det emne..

Vi er så bange for ikke at være korrekte ikke at være åbensindet og for at blive kaldt racister ...

det er bare mine tanker om det, som du nok kan se , så er jeg gennemgående enig med dig , men jeg er samtidig også af den mening at vi har en politik i danmark der hedder mer avler mer. flere og flere forbud og restriktioner , ene og alene for at "ramme" et mindretal samtidig rammer vi alle andre .. syge og svage ældre og børn..

Det kan jeg ikke lide, så jeg tror der er meget mere i det end burka kontra ikke burka

Håber at du kan finde hoved og hale i mit indlæg :o




Skrevet af Anne: Lør Maj 05, 2007 23:46

Kære Anina og Hejdien,

Tak for jeres respons på mit indlæg. Ved at høre andres synspunkter føler man sig ikke så alene med alle de frustrerede tanker - og de pisker rundt i hovedet på mig konstant.

Jeg vender tilbage med svar til jer så hurtigt som muligt. Min mor er på besøg, og derfor er det ret begrænset, hvor meget jeg sidder ved computeren i disse dage.

Vi "ses" snarest muligt!

Knus, Anne




Skrevet af Anina: Søn Maj 06, 2007 8:49

Citer Oprindeligt indsendt af Anne
Jeg vender tilbage med svar til jer så hurtigt som muligt. Min mor er på besøg, og derfor er det ret begrænset, hvor meget jeg sidder ved computeren i disse dage.
Ikke "så hurtigt som muligt" Anne

Bare på et tidspunkt.... når du kan igen. Var der ikke noget om, at din mor er hos dig og skal komme sig fordi hendes veninde gennem mange år døde fornyligt? Og i så fald, render denne diskussion ingen steder

Vi "ses"




Skrevet af Anina: Tors Maj 17, 2007 7:33

Citer Oprindeligt indsendt af Anne
Tak for jeres respons på mit indlæg. Ved at høre andres synspunkter føler man sig ikke så alene med alle de frustrerede tanker - og de pisker rundt i hovedet på mig konstant.
Desværre kommer tankerne til at piske lige så meget rundt i hovedet på dig og os - når du evt. har kastet blik på Helle Merete Brix' artikel publiceret på Sapho.dk .

Heldigvis er vores situation det bedre, at vi ikke er så store som Frankrig og derfor er tingene meget mere gennemsigtige end hos dem. Omvendt - sover vi for dybt og for meget i timen - kan konsekvenserne indtræde tilsvarende hurtigere.

Under alle omstændigheder en meget velforfattet boganmeldelse og det skader på ingen måde at både bøgerne OG anmeldelsen er skrevet af lutter kvinder - hvilket også tydeligt kan mærkes (mener jeg).




Skrevet af Bea: Fre Maj 18, 2007 21:07

Jeg kunne faktisk ikke skrive det her bedre set ud min overbevisning. Jeg er så frustreret over at vi skal afstå for de værdier som vi har kæmpet for i mange mange år.

Pia Kjærsgård får så mange stemmer alene på grund at indvandrer - problematikken, at det giver bagslag for vores egne svage i samfundet. Mange der sidder med frustrationer som vores stemmer på hende i afmagt over vores indvandrer - problemer. De tør ikke andet. De er bange for at miste vores værdier. Jeg må indrømme jeg godt kan forstå, de er bange, for det er der også grund til. Et folketingsmedlem med tørklæde Hvad pokker tænker enhedslisten på? Et parti der værner om demokratiet og det frie valg, og så sige det er ok at bære tørklæde som er det undertrykkende symbol. Det er det og det hersker der slet ingen tvivl om. Det er mændene der kræver dette af deres kvinder og det skal de "saft suseme" ikke have lov til her i landet.

Jeg er så ked at at Ny alliance peger på Fogh og det ser ud til de får så meget opbakning. Skattestop, hvem pokker mon der kommer til at betale gildet. Selvfølgelig de mennesker der ikke har så meget i forvejen. Jeg er så bange for at komme til at bo i et land med en række rige på den ene side og nogle meget fattige på den anden. Jeg er ked af de private institutioner tager de stærke ressourcer, og de offentlige svækkes mere og mere, med nedskæringer og dårlige vilkår for os almindelige dødelige. Jeg kan næsten ikke rumme det i mit indre system. Jeg er så overbevist om, at vi igen efter næste valg står med en borgerlig regering igen. Jeg er meget glad for at være dansk og elsker mit land og har ikke lyst til på noget tidspunkt at forlade det, men jeg er bange for at min stolthed over at være dansk forsvinder lidt.

Selvfølgelig skal vi ikke bære Burka og selvfølgelig skal religionen ikke tage over i vores demokratiske land. Hvis mennesker ønsker at bo i vores land skal de altså indordne sig under vores vilkår. Det samme gælder for os, hvis vi flytter til et andet land. Jeg kan blive helt bange for vores storsind i den forbindelse.

Nu er jeg vist ved at gå væk fra det, som oprindelig var meningen med den tråd her, men hvad mener i om Naser Khader og det ny parti og dets indflydelse på det kommende valg? Kan i se noget der peger i retning af en anden regering? Håber faktisk det er mig der er paranoid.

Hvis vi får en regering der består af socialdemokraterne sf og de radikale, bare som et eksempel, så vil vores værdier være i fare med hensyn til integrationen. Måske lade jeg mig rive med at mismod, men jeg kan altså heller ikke finde en vej ud af det her.

Nå, det var dejligt at komme af med, og som Anne skriver, så føler man sig ikke så allene, når også i andre tilkendegiver jeres mening og den ligger så tæt min, at de forrige indlæg kunne være skrevet af mig selv.

Vi ses

Knus til alle i dejlige tøser fra Bea




Skrevet af Anne: Lør Maj 19, 2007 22:48

Det er så godt at læse jeres indlæg og vide, at I går rundt med de samme frustrationer som jeg selv. Ofte føler jeg mig frygtelig alene med mine tanker, for det er lige som om folk lukker øjnene og ikke VIL se, hvor vi er på vej hen.

Når snakken falder på muslimer, tørklæder, indvandrerbander osv., og jeg direkte siger, jeg er bange for udviklingen - især når jeg taler med mænd (også min egen) - får jeg at vide, at min frygt er vildt overdrevet, at jeg ikke har sat mig ordentlig ind i tingene, ja nærmest, at jeg ikke aner, hvad jeg taler om. Meget muligt, men jeg har øjne i hovedet, så jeg kan læse, jeg har ører, så jeg kan høre og jeg har en hjerne, så jeg kan tænke, og jeg konkluderer altså, at vi er godt på vej til at give afkald på de værdier, vore forfædre og -mødre har kæmpet for gennem generationer.

Naser Khaders parti? Tjah, det anser jeg for at være noget af et blålys! Medlemmer i det parti kommer fra alle mulig andre partier. Lad os nu først se, hvor enige de kan blive, når de for alvor skal arbejde med politik!

Knus, Anne