Viser resultater 1 til 5 af 5
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Medicinering af ældre! Skrevet for almindelige mennesker.

    Citer Oprindeligt indsendt af Zuzan Se indlæg
    Mennesker i Danmark behandles for behandlernes skyld. Ikke for deres egen skyld.

    Hele 27% behandles med antipsykotisk medicin, som IKKE hjælper de demente - tværtimod virker det livsforkortende.

    Man kan da også få den tanke, at de ældre IKKE undersøges grundigt nok for deres FYSISKE skavanker og dermed udredes for ÅRSAGEN til, at de er urolige.

    Hvem TØR blive gammel i Danmark?

    Læs mere i Zuzans emne: "TERM og ældre"pleje"

    Jeg tør overhovedet ikke være gammel, uanset hvor det skulle være. Jeg må derfor hele tiden fastholde forbindelsen til mit inderste - hvor selvværdet skal passes og hvor identiteten skal beskyttes mod "angrebene" udefra.

    Disse "angreb" kommer mange steder fra og i en "logisk" rækkefølge, hvor svækkelsen (den mentale) kommer snigende ind og skaber en "automatik", der gør det lettere for det næste "angrebstrin ", og sådan fortsætter det, indtil man sidder så absolut pacificeret, et sted i systemet og tæller ikke med i samfundet mere.

    Det starter i det små med egne børn, der på et tidspunkt i den ældres liv begynder at overtage en slags "mentor-rolle" for sine forældre, idet de unge nu kan fortælle den ældre, hvad det var/er den ældre gjorde/gør "forkert" ved dem og nu ved sig selv....

    Ofte følger der intet konkret støttende bidrag til den ældre med alle disse bedrevidende udsagn. Kun anvisninger. Og mest kritiske. Som følge deraf blive den ældre, allerede på dette tidligere trin gjort "mør" og miste fodfæste, idet dette som vedkommende altid mente var "ens bedste" og som man kunne blive stolt af - ikke længere "passer". Nu har børnene bestemt, at man var altså ikke så god en forælder/forældre, som man selv gik og bildte sig ind.

    Jamen, derfra og til at blive et nemt offer for systemets tiltag er afstanden meget kort. Som når ens læge ignorerer skavankerne, der i deres egenart kan have en del tilfælles med alderdomssvækkelse - og derfor får den ældre ikke den rette diagnose - men bliver i stedet parkeret som værende f.eks. dement, selv om vedkommende i virkeligheden lider under den depression, som ungernes "bedreviden" havde startet og som samfundets øvrige fordomme mod ældre havde forstærket. Eller selv om den ældre i virkeligheden "kun" lider af faldet i stofskifte og/eller følgeeffekter af aldersomsbetinget fald i næringsoptagelsen, hvilket medfører skæbnesvangre mangeltilstande på f.eks. B12-vitamin, D-vitamin eller andre mangler, der afhjulpet - ville give den ældre livet tilbage igen.

    Jo mere svækket den ældres psyke bliver, jo ringere modstand kan den ældre yde mod den himmelråbende uret og mentalt vanrøgt, et karakter-mord den ældre bliver udsat for lige så snart vedkommende kommer i kløerne på "systemet", der hverken har ressourcerne eller goodwill til at finde ud af, hvad den enkelte ældre i virkeligheden fejler. Når systemet kun er gearet til "opbevaring" - bliver man opbevaret.... og hvis man bliver "besværlig" - bliver man dopet, for at pacificere "uromagere".... dvs. de ældre patienter, der endnu ikke nåede at glemme, at de også er fuldgyldige mennesker og protesterer. Eller de ældre patienter, der lider under massive bivirkninger af den forkerte medicin de får, fordi deres reelle sygdom overhovedet ikke er udredt. Eller de ældre, der har udviklet ikke genkendt mangeltilstande-inducerede sygdomme.

    Alle andre end den ældre bliver "glade". Systemet, behandlere, plejere og medicingiganterne, der tjener kassen.

    Tilbage står den gamle som taber, og alle andre, også behandlere, plejere, de gamles børn - der jo også bliver gamle en skønne dag i fremtiden, og hvor deres egne overgreb på de gamle - også bliver vendt mod dem selv og alle de vælgere, der bliver ved med at stemme på partier og grupperinger, hvis ansvar og skyld det er - at ældresektoren er blevet indrettet til at være parkering og dødsfabrikker for den ældre generation.

    Jeg har læst en tankevækkende artikel oprindelig trykt i Der Spiegel en gang i 2002 skrevet af Veronika Hackenbroch om lægen, der døde, og patienten, der derfor blev rask - "Da lægen døde blev patienten rask" (frit efter hukommelsen), jeg gerne fortæller om, i næste post.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Medicinering af ældre!

    Jeg har læst en tankevækkende artikel oprindelig trykt i Der Spiegel en gang i 2002 skrevet af Veronika Hackenbroch om lægen, der døde, og patienten, der derfor blev rask.

    Da lægen døde blev patienten rask

    Veronika Hackenbroch skrev bl.a.: Mange ældre lider unødvendigt af kvalme, mental forvirring og svimmelhed. Disse problemer er ofte et resultat af ikke genkendte bivirkninger af de lægemidler de indtager. Og så fortsætter hun....

    Da Martin Wehling var en dreng og besøgte sin bedstemor, havde denne ældre dame næsten altid haft det skidt. Hendes højt blodtryk var behandlet med brusetabletter samt lægemidler til understøttelse af hjertet. Det hjalp dog ikke nævneværdigt mod det reelle ubehag. Morlille var konstant forvirret, vidste ikke helt bestemt hvem hun var, hvor hun var og hvorfor, foruden at hun slet ikke trivedes. Efterhånden fik hun til og med ordineret tabletter mod kvalme samt en del andre lægemidler, der hvert især skulle gøre det af med alle hendes symptomer. En hel række af lægemidler hun skulle indtage hver dag.... medicinskabet var sprængtfyldt.

    Indtil den dag Martin Wehling kom på besøg og fandt sin bedstemor fuldstændig forandret. Hun havde det herligt. Hun var livlig, i vigør, energisk, bevidst om sig selv og sine omgivelser, i godt humør. Knægten spurgte om hendes læge omsider havde fundet den rette medicin til hende, hvorpå hun svarede, at det gjorde lægen ikke. Han døde.

    Martin Wehling, der (i 2002) leder et Klinisk Farmakologi Institut ved Universitet i Mannheim ser, at mindst 5-6 fejl blev begået af den afdøde læge, der havde behandlet hans gamle bedstemor. Årsagen til bedstemorens helbredsproblemer var interaktionen mellem flere lægemidler inkl. bivirkninger.

    For mange lægemidler!

    Til trods for, at ældre mennesker udgør den største af alle patientgrupper - er der i ingen andre patientgrupper udbredt sådan en tolerance over for lægefejl og fejlbehandlinger - som begåede mod den ældre patientgruppe! En stor del af ældre patienter er enten overbehandlede (indtager for mange og for stærke lægemidler) eller - er de underbehandlede enten fordi de ikke har den rette diagnose eller fordi de får ordineret medicinen i for svage doser. Denne "hilsen" kommer fra Rainer Gladisch, der på klinikken i Mannheim leder afdelingen for gerontologi. Man antager, at patienterne i alderen 60 år og opefter lider af medicinbivirkninger tre gange oftere end yngre patienter.

    I Journal of the American Geriatrics Society har man offentliggjort resultater af forskning gennemført over fire år blandt beboere på et plejehjem, der klart beviser, at dette fænomen gælder over 65% ældre patienter. Kun alt for ofte bliver deres sygdomme ikke udredt og i stedet ordinerer man nye lægemidler, der skal behandle bivirkningerne. Ringen slutter.

    Tredje kategori af syge.

    Ny forskning tyder også på, at i tilfælde af ældre patienter, vil op til 23% af hospitalsindlæggelser skyldes de ordinerede lægemidlers utilsigtede virkning på organismen. Wolfgang Muhlberg, gerontolog fra Nürnberg, erkender med beklagelse at fejl og bivirkninger som følge af farmakoterapi ordineret til ældre mennesker - er et alvorligt og hele tiden voksende problem i forhold til den sundheds- og finanspolitik, der har nu været ført længe. Han kender adskillige tilfælde, hvor ældre patienter, der opgivet af sundheds- og plejesektor - efter at deres medicin er blevet taget fra dem - kom til live igen og energisk, ved egne kræfter forlod hospitalerne, selv om de forinden er blevet betragtet som håbløse tilfælde.

    I mellemtiden begynder adskillige læger at indse, at man må foretage skridt mod denne tendens til overmedicineringen, og mod den tolerance hvormed fejlbehandlinger af ældre betragtes. Wehling siger, at behovet for efteruddannelse af læger og forskning i dette emne er gigantisk. Derfor har han oprettet i fælleskab med sin kollega, prof. dr. Gladisch et Center for Gerontofarmakologi ved Universitet i Mannheim (' Klinikum Mannheim ein Zentrum für Gerontopharmakologie'). Disse to læger udpeger en hel række faktorer, der ligger til grund for disse utilfredsstillende tilstande, der hersker indenfor medicinsk behandling af ældre mennesker.

    En person i alderen efter de 60 år får ordineret i gennemsnit 3 lægemidler, hvilket er tre gange mere end tilsvarende yngre patienter. Og jo flere medikamenter - desto større, og stigende risiko for en utilsigtet interaktion mellem lægemidlerne, samt deres bivirkninger.

    Største parten af lægemidler, der er tilgængelige på markedet har ikke været testet med henblik på at fastslå deres virkning på ældre patienter. Dermed mangler der elementær viden om lægemidlernes virkning på den ældre patients organisme.

    Seniorernes syn er ofte svækket og deres finmotorik ligeså. Dermed vokser en risiko for, at der kan ske adskillige fejl i doseringen og intervallerne for indtagelse af de ordinerede lægemidler. Både overdosering og underdosering finder sted.

    Gerontologi udgør kun et marginalt emne i det totale pensum på lægestudiet og særlig fokus på netop gerontologi hører til sjældenheder. Derudover, den specialviden, der langt fra er omfattende nok, og måtte være til rådighed, kun alt for ofte overhovedet ikke finder vejen til de praktiserende læger, der så behandler ældre patienter, som de behandler de yngre, og dette på trods af, at forudsætningerne for hver af disse patientgrupper, er meget forskellige.

    Havde man derimod kunnet tage de rette, medicinsk-faglige hensyn til den ældre patientgruppe - kunne de fleste typiske behandlingsfejl, tillige med forkert medicinordination, være undgået. Den praktiserende læge tager ofte ikke i betragtning, at f.eks. de ældres nyrer succesivt svækkes med alderen. Denne naturlige svækkelse medfører, at udskillelse af medicinen i organismen er ligeledes langsommere, og dermed fører til ophobning af medicinen i kroppen, med en utilsigtet over-virkning af medicinen, samt en stigning af bivirkninger, til følge.

    I enkelte tilfælde har vi målt op til en femdobling af koncentrationen af bestemte lægemidler i blodet hos ældre patienter, ved en ellers almindelig dosering - informerer Muhlberg.

    Hvad for en fyrreårig er den rette dosis, kan vise sig at være giftigt for en halvfjerdsårig. Sandsynligvis er dette årsagen til Wehlings bedstemors kvalme, hvilket er jo en typisk symptom på en skjult forgiftning med digitalis (et virkestof i lægemidler mod hjertesygdomme). Lægerne ved ofte ikke (eller glemmer), at de ældre patienters nyrer ikke er så funktionsdygtige længere, som hos yngre mennesker. Problemet er, at bestemte blodtests, der hos yngre mennesker bekræfter eller afkræfter hvor vidt deres nyrer fungerer fint - hos ældre mennesker derimod viser de næsten altid nyrefunktionen indenfor normen, selv når de ældre nyrer faktisk er syge eller svækkede.

    Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udbygge et testprogram for netop ældre patienter, med sigte på en tilbundsgående undersøgelse af de ældres reelle nyrefunktion, hvilket dog desværre ser ud til at udgøre en større udfordring, end de fleste praktiserende læger er i stand til at leve op til.

    Ældre drikker ikke.

    I tilfælde hvor der, de facto, sker overdosering af medicinen, har den ældre organisme til rådighed færre kompenserende "redskaber", der normalt tages i brug (hos de yngre), når en organisme skal kompensere for og bekæmpe lægemidlernes bivirkninger. De ældre forværrer ofte selv effekten af den alderssvækkede nyrefunktion ved at at drikke for lidt. Muhlberg: Mange ældre tørrer ud som et halmstrå. Flere ordinerede lægemidler har endda har en vanddrivende bi-virkning. Hvorom alt er ser vi en voldsom, dehydreringsbetinget forværring af almen tilstanden hos den ældre, oven i vedkommendes primære sygdom.

    Effekten af en kronisk dehydrering er som oftest netop mental forvirring tangerende delliriøse tilstande, tabet af kognitive evner, svimmelhed førende til voldsomme faldulykker, samt kredsløbsuregelmæssigheder. Smertestillende og beroligende midler samt midler mod for højt blodtryk kan ligeledes forårsage disse symptomer.

    Beklagelsesvis genkender man ikke disse helbredsproblemer, som værende bivirkninger af medicinen, med eller uden evt. medvirkende dehydrering. Netop mental forvirring - siger Muhlberg - misfortolkes kun alt for ofte, i overensstemmelse med denne bekvemme "standard": "bedstemor er jo bare gammel og falder af på dèn".

    Også andre typiske bivirkninger af lægemidler overses, eller ignoreres. Parkinsons er navnet på både et syndrom og en sygdom. Fælles for begge er muskelstivhed. I modsætning dog til Parkinsons Sygdom er årsagen til Parkinsons SYNDROM ikke en degenerering af hjernen, men rent ud sagt - virkningen af lægemidler som neuroleptika og antidepressiva!

    Ældre mennesker er særlig følsomme over for netop den slags lægemidler. Wehling fortæller: For ikke så længe siden er jeg blevet tilkaldt til en patient, man påstod var depressiv og som nu lå i sengen stiv som et bræt. Ordinerede antidepressive midler hjalp ikke. Det overraskede mig ikke, idet netop disse antidepressiva var direkte årsag til patientens tilstand. Patienten udviste alle tegn på medicininduceret Parkinsons SYNDROM. Wehling beordrede en omgående afbrydelse af medicineringen og ordinerede en modgift. Allerede næste dag havde patienten rejst sig fra sengen ved egne kræfter. I dette tilfælde endte det godt, "men hvor ofte mon det sker? Og hvor ofte sker det modsatte?" - spørger Wehling?

    Bag på lægerne

    Risikable er også lægemidler som benzodiazepiner, hvilke ordineres til de ældre som indsøvnings og beroligende midler. Iflg. Muhler: flere ældre indtager disse midler i årevis og derfor er et ophør meget svært idet de ældre har udviklet en psykisk og fysisk afhængighed. Benzodiazepiner virker ikke kun beroligende og angstdæmpende. De påvirker også muskelfunktionen og virker udpræget negativt på grov- og finmotorik. Indtaget af benzodiazepiner øger markant faren for faldulykker med medfølgende risiko for alvorlige benbrud.

    Derudover, under sin forskning har Muhlberg opdaget, at hos ældre patienter ændres også absorberingen af benzodiazepiner i tarmen. Dette betyder - i modsætning til yngre patienter - at først falder koncentrationen af lægemidlet i blodet, for dernæst at stige voldsomt igen. Muhlberg: Det var en stor overraskelse for os at konstatere, og endnu en gang må vi erkende, at indenfor medicinsk behandling af ældre patienter er vi nødt til at regne med en effekt, der ikke alene ikke er udforsket nok, men også kan være helt anderledes end hos yngre patienter.

    Netop derfor - påstår lægerne - er der hårdt brug for en sær-forskning af virkningen af nye lægemidler på netop den ældre patientgruppe. Indtil videre sker dog det ganske modsatte! Når man tester nye lægemidler INDEN deres frigivelse til markedet - systematisk ignorerer man forskning i lægemidlets virkning på patientgruppen i alderen på over 60 år - kritiserer Muhlberg.

    De farmaceutiske virksomheder begrunder denne ulyst til at teste ny medicin på ældre patienter, med argumenter om, at der er for stor en forskel mellem gamle menneskers helbredstilstande , hvorfor det er umuligt at finde et objektivt sammenligningsgrundlag, endsige nå frem til fornuftige resultater. Gladisch og Muhlberg er klar over dette problem, men påstår hårdnakket, at selv de begrundede tvivl omkring metoden til gennemførelse af de nødvendige undersøgelser - kan ikke forsvare, at man ikke undersøger medicinens virkning på den største patientgruppe af alle (patientgrupper) - afslutter Gladisch.

    Wehling, Muhlberg, Gladisch m.fl. formoder, at medicinalkoncernerne lægger så åbenlyst en afstand til disse problemer i forhold til lægemidlernes virkning på ældre patienter - af frygt for negative resultater af disse tests på ældre forsøgspersoner, og dermed en risiko for en markant svækkelse af lægemidlernes markedsværdi.

    Gladisch: Alt tyder på, at virkningen af visse lægemidler på ældre patienter er så utilfredsstillende, at hvis forskningen i lægemidlernes virkning omfattede ældre mennesker, ville afsløringen føre til dårligt omdømme og økonomiske tab for medicinalindustrien. Derfor tester man helst ikke lægemidlernes virkning på ældre mennesker, hvorfor industrien, strengt taget foretrækker at teste største parten af sine produkter fortrinsvis på mænd i alderen 18-49.




    Kilde: Der Spiegel 7.01.2002, 'Putzmunter im Sterbezimmer', Von Veronika Hackenbroch
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: Medicinering af ældre! Skrevet for almindelige mennesker.

    Der er i den senere tid mange indlæg, som giver mig stof til eftertanke.

    Men her er det dog medicinering, ro, osv., som er i fokus, og så læste jeg om Lottes sted for de ældre, hvor respekten er i højsædet.

    Sikke et sted at blive gammel, og der gives sikkert ikke overflødig medicin.

    Jeg kom så i tanke om Olde-koller, fordi jeg undrede mig over, HVORFOR denne ide mon opstod... og om, at man faktisk ikke hører så ofte om Olde-koller mere.

    Så søgte jeg her på siden, og jeg fandt denne tråd, hvor Hejdien bl.a. skrev:

    et Olle Kolle det er ikke nogen dum ide
    Gad vide, om man så kan undgå "mental svækkelse", som Anina skriver.

    Der nævnes intet om Olde-koller i medierne mere, så jeg tænker, om vi danskere er blevet mere "indelukkede" og holder os for os selv, eller om vi ikke tør tage springet.

    Men for at det ikke skal blive for off-topic, så tror jeg, at der kan spares "medicin", hvis man boede i et Olde-kolle.

    Det bliver ikke i samme grad en oplevelse af at befinde sig i "dødens ventesal", som det er de fleste steder, hvor de ældste "parkeres".

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Medicinering af ældre! Skrevet for almindelige mennesker.

    Citer Oprindeligt indsendt af Zuzan Se indlæg
    Gad vide, om man så kan undgå "mental svækkelse", som Anina skriver.
    DET KAN MAN!!! I hvert fald den (an)del af den mentale svækkelse, der har sit udspring i sammenbrud af selvværdet eller sammenbrud af identitet, eller tabet af troen på andre mennesker inkl. sin familie.

    Det kræver, at man gør oprør mod det skidt, der kommer til een udefra inkl. fra medier og "behandlingssystemet" og det kræver, at man lærer at afvise udsagn og tilbagemeldinger fra sine omgivelser - udsagn og tilbagemeldinger, der ikke er positive, venlige og respektfulde.

    Uanset hvem måtte komme med den slags - om det så er den nærmeste familie eller andre - på mere generelt grundlag - skal man indse, at ved at acceptere dette skidt, (gen)vinder man alligevel ikke det positive samvær eller kontakt man higer efter, fordi dem man skider på - dem opsøger man (alligevel) ikke, og derfor gør den ældre, der tager stilling ikke noget værre, der ikke var "værre" i forvejen!

    Denne "afstikker" kan godt gå hen og blive ganske givtig at sludre mere om, men gerne helst i en ny tråd end denne.... fordi det budskab der gemmer sig i trådstarten her - er (mener jeg) for vigtigt til at blive overhørt.

    Citer Oprindeligt indsendt af Zuzan Se indlæg
    Jeg kom så i tanke om Olde-koller, fordi jeg undrede mig over, HVORFOR denne ide mon opstod... og om, at man faktisk ikke hører så ofte om Olde-koller mere.
    Jeg tror (uden at vide), at Olde-koller kan være, på en gang - både en velsignelse og en plage. Måske er det gået hen og blevet en plage for mange og derfor er det blevet stille om det på det sidste....

    Når man opretter små landsbyer eller andre bofælleskaber kun for de ældre - kan begyndelsen være ganske dejlig og hyggelig.... Men tænk på, at efter nogle år begynder beboere af falde fra. Der kommer dødsfald og sorg, og gråd, savn og en evig påmindelse om egen dødelighed, hver gang en ven dør så tæt på een selv og i det nærmeste nabolag...

    Det er langt fra alle, der har et roligt og afklaret forhold til egen død, nok til at man kan klare at blive konfronteret med at vennerne falder fra een efter een.... uden at blive afstumpet i processen.

    Jeg ved ikke, hvordan Olde-koller`ne har forberedt dem på at håndtere dette problem, men hvis der ikke bliver oprettet flere - kunne det måske tænkes, at det er en af grundene.... eller hvad?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Medicinering af ældre! Skrevet for almindelige mennesker.

    Netop derfor - påstår lægerne - er der hårdt brug for en sær-forskning af virkningen af nye lægemidler på netop den ældre patientgruppe. Indtil videre sker dog det ganske modsatte! Når man tester nye lægemidler INDEN deres frigivelse til markedet - systematisk ignorerer man forskning i lægemidlets virkning på patientgruppen i alderen på over 60 år - kritiserer Muhlberg.

    De farmaceutiske virksomheder begrunder denne ulyst til at teste ny medicin på ældre patienter, med argumenter om, at der er for stor en forskel mellem gamle menneskers helbredstilstande , hvorfor det er umuligt at finde et objektivt sammenligningsgrundlag, endsige nå frem til fornuftige resultater. Gladisch og Muhlberg er klar over dette problem, men påstår hårdnakket, at selv de begrundede tvivl omkring metoden til gennemførelse af de nødvendige undersøgelser - kan ikke forsvare, at man ikke undersøger medicinens virkning på den største patientgruppe af alle (patientgrupper) - afslutter Gladisch.

    Wehling, Muhlberg, Gladisch m.fl. formoder, at medicinalkoncernerne lægger så åbenlyst en afstand til disse problemer i forhold til lægemidlernes virkning på ældre patienter - af frygt for negative resultater af disse tests på ældre forsøgspersoner, og dermed en risiko for en markant svækkelse af lægemidlernes markedsværdi.

    Gladisch: Alt tyder på, at virkningen af visse lægemidler på ældre patienter er så utilfredsstillende, at hvis forskningen i lægemidlernes virkning omfattede ældre mennesker, ville afsløringen føre til dårligt omdømme og økonomiske tab for medicinalindustrien. Derfor tester man helst ikke lægemidlernes virkning på ældre mennesker, hvorfor industrien, strengt taget foretrækker at teste største parten af sine produkter fortrinsvis på mænd i alderen 18-49.
    Jamen, lad os så læse artiklen Sundhedsforskere fordrejer resultater i Dagbladet Information i dag. Et par "guldkorn":

    "På Peter Gøtzsches opslagstavle hænger et foto af en gravsten. Indskriften lyder: "1999-2004. 60.000 amerikanere døde efter Vioxx." Vioxx var et gigtpræparat, som viste sig at have en uheldig bivirkning: Folk fik blodpropper af medicinen. Gigtpatienterne var bare aldrig blevet oplyst om den 'lille' sideeffekt, fordi medicinalvirksomheden bag Vioxx ikke havde offentliggjort alle resultaterne fra de forsøg, virksomheden havde foretaget med gigtmedicinen. "

    "På det danske center, der hører under Rigshospitalet, arbejder forskerne med at granske tusindvis af forskningsrapporter i såkaldte metaanalyser. Senest har centret konstateret, at blødermedicin til soldater slet ikke har nogen effekt. Medicin, som det danske medicinalfirma Novo Nordisk har tjent gode penge på. Og det er et godt eksempel på, at mange resultater fra medicinforsøg aldrig kommer til offentlighedens kendskab. I over 60 procent af de forskningsartikler, Cochrane-centret har gennemgået, var et forskningsresultat blevet udeladt eller ændret."

    "Den kommercielle interesse kan ikke hamle om med de etiske forpligtelser over for patienter, der deltager i forsøg. De deltager af et godt hjerte, og det ville de nok ikke gøre, hvis de fik at vide, at når resultaterne ikke lige passer virksomheden eller forskeren, så er det ikke sikkert, de nogensinde kommer frem."



    Læs hele artiklen i Dagbladet Information i dag, den 8. oktober 2008, side 12-13
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. Lån mellem mennesker
    By Markowitch in forum Politik og samfund
    Svar: 4
    Nyeste indlæg: 30-09-07, 09:22
  2. Jeg ville bare finde en opskrift på kødpostej...
    By Anina in forum Sund mad, god mad og økologi
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 08-12-06, 21:30
  3. Når ældre mennesker vælger livet fra
    By admin in forum Alderdommen
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 05-11-05, 16:23

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind