Nu håber jeg at have forstået denne kategori rigtigt

Mom ikke mange mormødre har haft en særlig betydning for de fleste af os ? Jeg tror det. Min var nok ingen undtagelse i den retning. Men for mig står hun som den aller bedste i verden.

Min mormor var hjemmegående. Det var vist ikke så usædvanligt dengang. Når jeg i mit indre ser min mormor for mig, så er det et billed af "en gammel" dame næsten altid med strikketøj eller hækletøj i hænderne, eller i fuld gang ude i køkkenet.

Hun var kun 62 da hun døde af brystkræft, så gammel var hun ikke. Ikke set med nutidens øjne ihvertfald. Jeg var bare 12 da hun fysisk forsvandt ud af mit liv. Et stort tab for mig der havde boet hos hende og morfar stort set lige så meget som jeg boede hos min mor som var alene med mig de første 6 år. Men også efter at min "far" kom ind i mit liv, var mormor det sted jeg holdt mest af at være.

Mormor havde altid tid. Hun skældte aldrig ud ... ? jo, det gjorde hun nok, men jeg husker det ikke som sådan. Jeg husker nærmere et bedrøvet blik i fald jeg trådte ved siden af, men mindes også en konsekvent men kærlig kvinde. Konsekvent på en god måde.

Dagene hos mormor bestod ofte af at stå meget meget tidligt op og smøre madpakke til morfar. Sidde på køkkenbordet og være med, for bagefter når morfar var taget af sted at gå i seng igen og putte i samme seng som mormor

Var altid med i køkkenet. Var med til det hele, også når morfar af ogtil kom hjem med duer der skulle plukkes.

Mindes vaskedage i kælderen med de store vasketromler, og oldemor der kom med termokaffe eller varm kakao og klatkager.

Mormor var den der fulgte mig i skole den første dag. Mormor var den der var der når jeg var syg. Mormor var der bare altid.

Mormor var kreativ. Lavede altid så mage spændende ting i mosaik. Strikkede og syede dukker og nisser og dukketøj. Syede med perler og palietter. Vi tog tit i hobbyforretninger og købte filt, lim, perler, palietter, papir mosaiksten etc.etc.

Hmmm, der er sikkert meget meget mere, men mormor vil altid bo i mit hjerte selvom hun døde alt for tidligt.

Jeg ville gerne være mormor ligesom hun, men tiderne er ikke som dengang, og jeg er jo mig, og ikke som hun, men mormor på min måde. Håber så bare at mit barnebarn - forhåbenligt kommer flere til, vil synes jeg gør det godt nok

Kærlig hilsen
Carmen der sender mormor en kærlig tanke hvor hun så end er nu