Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Hver eneste levende celle på denne planet er afhængig af mineraler for et velfungerende korrekt virke samt struktur. Mineralerne er nødvendige for korrekt sammensætning af kroppens vædsker, dannelse af blod og knogler, opretholdelsen af et velfungerende nervesystem samt regulering af musklernes spænding (tonus) incl musklerne i hjerte-kar-systemet. Ligesom vitaminer, fungerer mineraler som coenzymer, der gør kroppen istand til at udøve dens funktioner, incl energi produktionen, vækst og helbredelse. Fordi alle enzymaktiviteterne indrager mineralerne, er mineralerne derfor livsvigtige for en korrekt udnyttelse af vitaminer og andre næringsstoffer.

    Den menneskelige krop, såvel som resten af naturen, må opretholde den korrekte kemiske balance. Balancen er afhængig af de forskellige niveauer af mineraler i kroppen og specielt forholdene af bestemte mineralers mængde indbyrdes. Niveauet af hvert mineral i kroppen har en indbyrdes virkning på hinanden, så hvis èn er ude af balance, er alle mineralniveauerne påvirket.

    Mineraler er naturligt forekommende elementer fundet i jorden. Klippeformationer er opbygget af mineralsalte. Klipper og sten er gradvist brudt ned til små fragmenter via erosion, en proces, der i bogstaveligste forstand tager millioner af år. Det herfra opståede støv og sand danner samlet grundlaget i jord. Jorden vrimler med microber der udnytter disse små mineralsalte krystaller, som derefter passerer fra jorden til planterne. Planterne bliver spist af planteædende dyr. Vi optager disse mineraler ved at ernære os fra planter og planteædende dyr.

    Ernærringsmæssigt deles mineralerne op i 2 grupper. Masse/mængde mineraler (macromineraler) og spormineraler(micromineraler). Macromineralerne inkluderer; Calcium, Magnesium, Natrium, Kalium, Fosfor. Disse behøves i større mængder i forhold til micromineralerne (spormineraler).

    Selv om det kun er en ganske lille mængde spormineraler der er nødvendig, er disse ikke desto mindre vigtige for et godt helbred. Spormineralerne inkluderer; Bor, Krom, Kobber, Germanium, Jod, Jern, Mangan, Molybderium, Selen, Silicium, Svovl, Vanadin, og Zink.


    Mineralet Calcium

    Calcium er vital for sammensætningen af stærke knogler og vedligeholdelsen af tænder samt sunde gummer. Calcium er ligeledes vigtig for oprettelsen af regelmæssig hjerterytme og transmission af nerveimpulser. Calcium nedsætter kolesterolniveauet og forhindrer hjerte-kar-sygdomme. Det er nødvendigt for muskelvækst og sammentrækning, samt for forebyggelse af muskelkramper. Det kan forøge væksten af knogler og mineraltætheden hos børn.

    Dette vigtige mineral er ligeledes essentiel i forebyggelse af blodpropper og cancer. Det kan udover dette, sænke blodtrykket og forebygge knogletab relateret til osteroporosis. Calcium tilvejebringer energi og deltager i protein stuktureringen af RNA og DNA (RNA.:Ribonukleinsyre. Et sammensat protein fundet i planter og dyreceller. RNA transporterer de kodede genetiske informationer fra DNA til cellekernen, for protein-producerende cellestruktur kaldet Ribosomes, hvor disse instrukser bliver omstruktureret til en tilstand af protein molekyler - den grundlæggende sammensætning af alle levende celler.)

    Dette mineral er ligeledes involveret i aktiveringen af forskellige enzymer, incl Lipase, som nedbryder fedt til optagelse i kroppen. Som tillæg opretholder Cacium en korrekt cellemembrans gennemtrængelighed, hjælper neuromuskular aktivitet, hjælper med at holde huden sund, og beskytter mod udviklingen af kramper /aborter under graviditet. Calcium beskytter knogler og tænder fra bly ved at forhindre absorbition af dette giftige metal. Hvis der er calcium mangel, kan bly absorberes i kroppen og deponeres i tænder samt knogler.

    Calciummangel kan føre til følgende problemer:

    Smerter i led, riller i negle, eksem, forhøjet blodkolesterol, hjertekvabbabbelse, hypertension (forhøjet blodtryk), søvnløshed, muskel kramper, nervøsistet, følelsesløshed i arme eller ben, bleg ansigtsfarve (dårlig teint), gigt, Engelsk syge, tandforfald. Calcium mangel kan ligeledes sidestilles med cognitiv svækkelse, krampetrækninger, depression, vrangforestillinger og hyperaktivitet.



    Mineralet Magnesium

    Magnesium er en vigtig katalysator i enzym aktiviteterne, specielt aktiviteterne af de enzymer der involverer energi produktionen. Magnesium assisterer ved optagelsen af calcium og kalium. En mangel på magnesium forstyrrer transmissionen af nerve- og muskelimpulser, som forårsager irritation og nervøsitet. Som suplement med magnesium til diæten, kan det hjælpe med at forhindre depression, svimmelhed, muskelsvaghed og ticks samt præmenstruel syndrom (PMS) og ligeledes medvirke til opretholdelsen af kroppens korrekte PH værdi.

    Magnesium er nødvendig for at forhindre forkalkning af blødt væv. Dette vigtige mineral beskytter årenes væv mod stress forårsaget af et pludseligt blodtryksskifte, og spiller en vigtig rolle i dannelse af knogler samt forbrænding af kulhydrater og forbrænding af andre mineraler.

    Sammen med B6 (pyridoxine) hjælper magnesium ved at reducere og opløse "calsiumoxalsyre" nyresten. Nye undersøgelser har vist, at magnesium kan forebygge hjerte-kar sygdomme, osteoporose, visse former for kræft, samt sænke kolosterolniveauet. Det er effektivt i sin forebyggelse mod for tidlige fødsler, kramper hos gravide kvinder. Magnesium kombineret med B6 kan forhindre calsiumoxalsyre nyresten.

    Mulige manifestationer som mangel på magnesium:

    Forvirring, søvnløshed, irritation, dårlig fordøjelse, hurtige hjerteslag, slagtilfælde, humørsyge/raserianfald. Oftest kan magnesiummangel være synonym med diabetes, samt være kilden til mange hjerte-kar problemer. Det kan være årsagen til det fatale høje blodtryk samt pludselige hjertesvigt, astma. kronisk træthed, kronisk smertesyndrom, irritabel mave, depression, søvnløshed samt lungeproblemer ( eks. tuberkulose)

    Kilde: Prescription for Nutritional Healing. James F. Balch, M.D. & Phyllis A. Balch, C.N.C


    Calcium og magnesium drik

    Her er hvad Nutrina i USA skriver om produktet:

    Calmac

    Calmac er et calcium- og magnesiumtilskud, som organismen kan optage meget hurtigt. Nerver, muskler og alle andre celler i kroppen har behov for calcium og magnesium for at fungere. Calmac anbefales nu af mange professionelle i sundhedsbranchen.

    Calmac virker fordi mineralerne opløses til calcium- og magnesiumioner, når det tilberedes. En ion er et atom med en positiv eller negativ ladning, som følge af at det har fået frataget eller tilført elektroner. Organismen behøver ikke først at fordøje disse mineralioner, men kan optage dem direkte fra maven. Ioniseret calcium i Calmac har en meget højere optagelseshastighed end den svært-optagelige calcium, der ofte anvendes i tabletter.

    Det meste af den calcium, der findes i fødevarer og kosttilskud, er i form af uopløselige salte, der kræver syre i form af normal udskillelse af saltsyre i maven. Hvis der er for lidt eller ikke noget af denne syre, opløses calcium ikke og kan ikke anvendes, som organismen har behov for. I stedet for kan den hobe sig op i væv (som f.eks. nyrer og led) som calciumaflejringer, der fører til forskellige forstyrrelser. Disse problemer undgås ved at at tage tilskud af Calmac.

    Calcium er det mineral, der findes mest af i den menneskelige organisme. Af de 1 - 1½ kg calcium, som kroppen i gennemsnit indeholder, findes 99% i knogler og tænder. Dets betydning for forebyggelse af knogleskørhed, er nok dets mest kendte rolle. Knogleskørhed er en svækkende sygdom, der får knoglerne til at gå i forfald og bevirker at knoglerne heles alt for langsomt. Godt optaget calcium kan forebygge denne tilstand. Den resterende 1% calcium i kroppen findes i blodet og i det bløde væv, hvor det er nødvendigt for korrekt muskelsammentrækning og signaltransmission i nerverne.

    Magnesium udfører så mange essentielle funktioner, at forskere ofte ikke ved hvor de skal begynde, når de skal forklare dets gavnlige virkninger. Disse inkluderer afslapning af musklerne, bidrag til dannelse af knogleprotein, dannelse af nye celler og skabelse af ATP (energien, der driver kroppen).

    Magnesiumniveauet har tendens til at være lavt hos folk med kronisk træthedssyndrom, og tilskud af magnesium har vist sig at forbedre sådanne symptomer. Magnesiummangel forekommer også tit hos personer med hjertesvigt. Patienter med hjertesvigt får ofte medikamenter, der forårsager et lavt niveau af magnesium og kalium i kroppen. Mange læger anbefaler et tilskud på 300 mg magnesium dagligt for at forebygge mangel.

    Det kan nu købes i Danmark

    Fortsættelse følger................

    Med venlig hilsen

    Linda
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  2. #2
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Som et fortsat led i opklaringen af mineralernes virke, vil jeg lige indskyde et par beretninger om de erfaringer jeg selv har gjort på området. Jeg vil herefter fortsætte denne tråd, med oversættelse/opklaring af alle mineralerne. Der er rigtig mange mineraler, så bær venligst over med mig, når I nu ikke lige får det hele ad en omgang.

    Jeg valgte calcium og magnesium som de to første, da disse er de grundlæggende byggesten i kroppen, samt for alle celletilstande, som følge derfor må anses som de først prioriterede. Skulle I fristes af virkningen, af calmag drikken, er det vigtigt at suplerer med et mineralkompleks der dækker hele registeret, så der ikke opstår en ubalance i form af mangel på andre. Kroppen skal nok efterfølgende udskille de tiloversblevne mineraler den ikke har brug for.

    Ligeledes vil jeg gerne gøre opmærksom på, at tilsvarende produkter findes i handlen bl.a Matas, MEN dette produkt kommer ikke i nærheden af den "originale drik" da sundhedsstyrrelsen/medicinalindustrien også der, har sat sit noget kedelige præg på det der fremstilles herhjemme incl vitaminer og andre mærker der udgør det for kosttilskud. Læs evt denne tråd - vi må ikke holde os selv sunde og raske...... http://www.overgangsalderen.net/foru...ad.php?t=10004

    Så jeg kan ikke anbefale Jer at spilde pengene på Mata's produkt kaldet calmac. Øv - det stiller også de andre gode produkter fra udlandet i en dårlig position, da vi nu så kan foranledes til at tror, at de virker ligeså dårligt som de danskproducerede kosttilskud fra medicinalindustrien. SKAMMELIGT - og sørgeligt.

    Min egen oplevelse med cal-mag.

    Vi skal et smut tilbage i tiden, nærmere 1987, hvor mit daglige virke som grafiker satte nogle voldsomme præg på mit ellers gode helbred. Dengang arbejdede vi ikke på computere som idag, men sad foroverbøjet med næsen ca 10 cm fra en lysbordplade, skulderne trukket helt op om ørerne, og monterede billeder samt tekster til alle former for reklamer og bøger.

    Mit job bestod i at fremstille al forarbejde til tryk, og jeg sad som følge 5 - 6 timer, uafbrudt i denne stilling - hver dag. Så når jeg havde fri, var det oftest med voldsomme hovedpiner, kvalme og meget meget ømme nakke og skuldermuskler. I slutningen af sådan en arbejdsuge, var det forudbestemt, at denne skulle ende med migræneanfald, opkast samt et meget dårligt humør efterfulgt af ekstrem kort lunte.

    Nå - men så en dejlig dag i 1987 introducerede en ven mig, til denne drik cal-mag (havde fået den hjem fra USA). Jeg havde dog kun lige en meget begrænset overfladisk viden om, hvorfor dette nu skulle virke, men det var godt nok for mig, da jeg jo vidste at der ingen bivirkninger var ved disse letoptagelige naturlige mineraler. Jeg lærte at blande drikken fra bunden og indtog trofast et glas cal-mag dagligt lige inden sengetid.

    Dette blev således min første erfaring med et sandt mirakkel. Der gik kun et par dage, hvorefter alle mine plager forsvandt. Ja, jeg kunne næsten ikke selv tro det, nu havde jeg lidt under et smertekompleks siden min uddannelse i 1984. Og - her var det forsvundet som ved et trylleslag. Som bonus fik jeg oven i købet en smertefri menstruations periode, noget der ellers godt kunne blæse mig helt (og mine stakkels omgivelser) omkuld. Jeg oplevede en vidunderlig afslapning af min krop når jeg gik i seng. Ingen stress og tankemylder, ingen smerter, ingen hovedpiner, men jeg faldt i en fantastisk søvn, omhyldet af en afklarethed, alle burde opleve.

    Derudover som en lille side gevinst, har jeg ikke siden haft forfald i mine tænder. Jeg bryster mig stolt med, at jeg kun har èn tand der er repareret på, og jeg føler mig meget priviligeret over mødet med denne lille trylledrik. Jeg håber ikke at jeg har givet Jer indtrykket af, at jeg er fanatisk "frelst", i så fald må jeg sige tværtimod - jeg både ryger og drikker spandevis af kaffe dagligt, men jeg husker så også lige, at sætte mineraler og vitaminer ind på kontoen (som bodshandling) så jeg ikke lige pludselg står med et overtræk, vel og mærket med renters rente, som følge af mine "syndere". Så min cal-mag er kommet for at blive, og nu kunne jeg jo vælge at stoppe her, men det kan jeg bare ikke, efter som jeg for en del år tilbage, stemplede mig selv som værende en positiv kværulant, når det drejer sig om udbredelsen af de livsvigtige mineraler og vitaminer, og min næste beretning må da om ikke andet, også stadfæste denne lille drik's, kraftfulde virkning.


    For år tilbage mødte jeg min dejlige barndomsveninde, Heidi. Hun gik og plukkede mælkebøtter på en mark til hendes kaniner. Da jeg fik øje på hende, parkeredede jeg bilen i grøften og gik over for at sige hej, da jeg ikke havde snakket med hende de sidste 10 -13 år. Hun er en meget høj og slank pige, smuk udvendig som indvendig. Da jeg nærmede mig hende, fattede jeg mistanke om at noget var helt galt. Hun så så forfærdelig træt og skrøbelig ud - var meget udmagret og havde en sammenfaldet foroverbøjet positur. Vi stod så der og snakkede om vejr og vind, og jeg tænkte, nej - nu spørger du hende om hvordan hun egentligt har det. Det gjorde jeg så, og min mistanke blev bekræftiget. Her var hvad hun fortalte mig;

    Jeg har ikke sovet ordentligt i 7 år. Mine ribben/brystben falder sammen når jeg ligger ned, og jeg vågner flere gange om natten, for jeg er nød til at strække dem ud - sætte dem på plads. Jeg har ondt i hele min ryg, krop - den er nedbrudt, men der er ingen der kan gøre noget for mig. Har snart prøvet alt. Jeg kan ikke længere vaske mit hår selv, da jeg ikke kan bøje mig over vasken - hvis jeg gør det så kan jeg ikke rette mig op igen. Jeg har store problemer med toiletbesøg da min mave er hysterisk og slet ikke fungere. Jeg kommer sjældent på wc - en gang ugentligt. Jeg kan dårligt gå tur med min hund da jeg ikke har styrke til at holde den i snor. Mine tænder er nu i så ringe tilstand at min tandlæge har sagt, at det som en start vil koste mig 14.000,- at komme igang, og hvor skal jeg lige få alle de penge fra ? - jeg er jo pensionist. Jeg havner nok snart i rullestol, men lægerne mener ikke at jeg fejler noget, og jeg bliver behandlet som en hypokonder.

    Jeg meddelte hende at jeg meget meget gerne ville se, om jeg kunne hjælpe hende, både Heidi og jeg er skam alternativ indstillet da vi i vores barndom havde et interessant bekendtskab med en dyrlæge, der kunne nogle sjove ting med vitaminer og mineraler. Så hun var selvfølgelig med på den, og som hun sagde - jeg har jo intet at miste.

    Jeg bad hende om at lave en liste over alle hendes symptomer. Det gjorde hun så - og den var godt nok lang, men det interessante var nu det med, at hendes skellet i bogstaveligste forstand "klappede sammen" under hende. Dette ledte mig straks på sporet af calcium og magnesium drikken. En anden bemærkelsesværdig ting var, at hun var blevet fortalt, at for at afhjælpe fænomet med sine toilet vanskeligheder, skulle hun drikke kokosfedt, for at holde maven i gang. Det indtog hun hver dag. Min forargelse ville da ingen ende tage da jeg hørte om dette, og jeg tænkte harmfuldt for mig selv, hold da kæft, pigen er jo galvaniseret indvendig med kokosfedt - så kan hendes tarme sgu da ikke optage ernæring - og hvad med hendes blod - hvordan så det så ud??. Følgende tiltag blev nu iværksat.

    1. Omgående standsning af indtagelsen af kokosfedt.
    2. Drik cal-mag ad libitum - mindst 3 glas i døgnet.
    3. Proteindrik
    4. Vitamintilskud i de helt store doser, samt naturlige fedtstoffer i form af koldpresset olie.

    Heidi udtrykte en helt naturlig nervøs bekymring, da hun skulle droppe sit kokosfedt. Hvad nu hvis hendes mave gik helt i stå. Jeg sagde, bare rolig du skal nok komme på tønden med den mængde magnesium du nu skal til at indtage. Og ganske rigtigt - efterfølgende oplevede hun ubesværet toiletbesøg.

    Efter 1 -1 1/2 måned snakkede jeg med Heidi igen - denne gang med overbragt nyhed, at nu havde hun sovet ordentligt for første gang i 7 år, hendes brystben "klappede" ikke længere sammen under hende når hun lå ned. Hun kunne nu vaske hår igen uden smerter samt lufte sin hund i snor, da hun også havde genvundet en del af sin muskel styrke, samt sluppet sin astmamedicin.

    Mange efterfølgende måneder, ringede Heidi trofast når calmag ingredienserne var ved at slippe op. Hun lød nu glad og livlig og startede altid samtalen med at sige: Jeg er løbet tør - sendt mig straks en pose knogler - jeg kan og tør ikke, undvære den dejlige virkning!!! En dag hvor jeg spurgte til hendes tænder svarede hun, at tandlægen havde meddelt hende, at hendes tænder lige pludselig slet ikke var så forfærdelige længere, men da Heidi så forsøgte at forklare tandlægen hvad der havde gjort forskellen, responderede han bare med en arrogant udtalelese om, at dette var udelukket da det overhovedet ikke kunne lade sig gøre.

    NÅ - men nu havde vi jo vænnet os til arrogancen i de "højere" samfundslags vel og virke og vores tillid til at hente hjæp hos de meget kloge læger, kunne ligge på en lille fingernegl. Vi trak da også et lille skævt smil af denne tandlæge, og bare som en lille efterrationalisering - hvorfor fanden har tænder da så levende rødder hvis de ikke kan optage ernæring?? Nej vel.

    Årene er gået, Heidi fik et job, hun vandt også hundedressur i DM - nr 1. ( har vist nok vundet en del) Heidi besluttede sig for nye udfordringer og skiftede job, samtidig med 2 igangværende uddannelser. Adfærdspsykologi for hunde og selvstændig behandler Bowtech. Heidi har en masse god erfaring også, som hun gerne deler med mig og som jeg senere vil lægge ind i en anden tråd.


    Fortsættelse følger......
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  3. #3
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    En anden bemærkelsesværdig ting var, at hun var blevet fortalt, at for at afhjælpe fænomet med sine toilet vanskeligheder, skulle hun drikke kokosfedt, for at holde maven igang. Det indtog hun hver dag. Min forargelse ville da ingen ende tage da jeg hørte om dette, og jeg tænkte harmfuldt for mig selv, hold da kæft, pigen er jo galvaniseret indvendig med kokosfedt - så kan hendes tarme sgu da ikke optage ernæring - og hvad med hendes blod - hvordan så det så ud??. Følgende tiltag blev nu iværksat.

    1. Omgående standsning af indtagelsen af kokosfedt.
    2. Drik cal-mag ad libitum - mindst 3 glas i døgnet.
    3. Proteindrik
    4. Vitamintilskud i de helt store doser, samt naturlige fedstoffer i form af koldpresset olie.

    Heidi udtrykte en helt naturlig nervøs bekymring, da hun skulle droppe sit kokosfedt.
    Da jeg i min iver ikke fik oplyst ordentligt om kokosfedt - må jeg lige gøre bod for denne "hurgtighed på aftrækkeren" Heidi indtog den type kokosfedt der var skadelig - udfra vores fælles opfattelse. Den lignede til forveksling palmin.

    Til andres behagelige orientering lægger jeg lige denne link - så der ikke opstår misforståelser ang "Den Gode" & "Den Onde" http://www.overgangsalderen.net/foru...ad.php?t=10844

    Med venlig hilsen

    Linda

    Fortsættelse følger stadig......
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  4. #4
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    I Danmark er det vedtaget ved lov at man IKKE må anprise virkningerne af de af naturens virkemidler der har en helbredende effekt. Ved anprisning skal forståes, at man således ikke som helsekonsulent/producent må informere brugeren, dette incl at oprette links til info. Så meget for den ytringsfrihed - hva? http://www.foedevarestyrelsen.dk/NR/...005rev2006.pdf

    Da jeg nu ikke er helsekonsulent ej heller producent, kan jeg således med stor ophøjet fryd - ANPRISE - virkningen af cal-mag.

    Kan det så ikke lige undre nogen at medicinalindustrien gerne må anprise deres syntetiske stoffer, der tillige på deres repertoire, repræsentere statistikker som dødsfald, forgiftning, misbrug, afhængighed og selvmord. Tåler denne industri og dennes lille fede gulvkalv ikke værdig modstand??

    Nå - men nu vil jeg, da jeg lige er i det humør, ANPRISE, disse mineraler.

    Her i sommer fik jeg et katalog tilsendt fra det Engelske firma G&G vitamins, og lad os da lige se hvordan de ANPRISER deres produkt cal-mag, ja ja - og som den Engelske lovgivning ikke finder som en trussel på Englændernes ve og vel. Her kommer den:

    STRESS "Det 21 århundredes epidemi"
    Lider du af følgende:

    Udmattelse ?
    Nervøsitet ?
    Søvnløshed ?
    Hovedpiner ?
    Mangel på energi ?
    Mave problemer ?
    For højt blodtryk ?
    Manglende evne til at koble fra og slappe af ?
    Piner og smerter i forbindelse med muskelømhed ?

    Disse er alle et fællestegn på stresspåvirkninger i vort liv - og for rigtig mange af os. Disse er blevet symptomerne man ikke kan "flygte" fra i en moderne hverdag. En stressfuld livsstil, dålig søvn kan opkræve er forbrug af den bestående calcium og magnesium i din krop. Udøvelsen af motion kan øge behovet for disse ernæringer.

    Godt så ! - her er lidt mere ANPRISNING: http://www.naturli.dk:80/Default.asp...65&NewsID=5815 og http://www.naturli.dk:80/Default.asp...65&NewsID=5951

    Kærlig hilsen
    Linda

    Fortsættelse følger.............
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  5. #5
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Her kommer så endnu en vidnesbyrd om virkningen af calcium og magnesium drikken. Dette bliver den sidste historie om disse mineraler da jeg jo gerne skulle videre i min opklaring af mineralerne. Jeg efterlyste historien via en af de mange helsekonsulenter som jeg igennem tiderne har stiftet bekendtskab med. Disse dejlige helsekonsulenter som dagligt arbejder på at tilvejebringe de originale produkter, der uden bivirkninger hjælper rigtig mange mennesker, fortjener at kunne anprises deres produkter på ligefod med det syntetiske møg vi fyldes med dagligt under dække af helbredsfremmende virkemidler. Derfor denne sidste historie.

    Kalundborg den 17-9-08

    Hej Linda

    Nu prøver jeg at få stykket min historie sammen.

    I september 1990 var jeg ude for en meget alvorlig bilulykke. Begge mine ben (venstre fod og højre skinneben) blev slemt tilredt. Det er specielt det højre ben det handler om. Mit højre ben var meget knust indeni og man opererede det med 2 skinner og 17 skruer og søm.

    Helingen gik ret godt, og da vi nåede til februar 1991, var der ikke rigtig plads til en af skruerne, så man besluttede at opererer alt materialet ud, for det hele var helet fint.

    I løbet af de næste 3 måneder fik jeg flere og flere smerter i mit ben. I juni 1991 blev jeg indlagt, og man konstaterede at der var kommet en stafylokokker ind og alt i benet der før var helet var ødelagt p.g.a betændelse.

    Man opererede så igen og måtte hente marv fra min hofte. Men helingen gik ikke godt. Lægerne havde meget svært ved at få stoppet de stafylokokker, så man satte mig i en meget heftig sulfapræparat-kur (jeg kan ikke tåle pennicilin). Intet hjalp, der var hele tiden et fistelhul på skinnebenet der ikke ville hele og der flød konstant betændelse ud.

    Jeg ringede i frustration til min lillebror Lasse Sihm Larsen og klagede min nød. (Jeg havde nu været i medicinsk behandling ½ år ca.) Lasses kommentar var, at enten lyttede jeg til ham og begyndte at drikke calmag og spice c-vitaminer sideløbende med sulfapræparatet....... eller også måtte jeg tage konsekvensen :-)) Jeg begyndte så at drikke calmag 2 gange dagligt (mener jeg) og dertil spiste jeg en masse c-vitaminer.

    Lægen trak lidt på smilebåndet og sagde at så kunne jeg jo bruge woodoo og så ville han bruge lægevidenskab....

    I løbet af ca 2-3 uger helede mit ben op og betændelsen stoppede, hvortil lægen meddelte mig at hvis det havde fortsat ret meget længere havde de besluttet at amputere mit ben!!!

    Vi blev aldrig enige om hvad der havde hjulpet mest... mit woodoo eller hans lægekunst... MEN :-) !!!!!!

    Med venlig hilsen

    Anne-Dorthe Sihm Larsen.
    KH
    Linda
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Citer Oprindeligt indsendt af Linda Se indlæg
    Det kan nu købes i Danmark
    Æbleeddike anbefales til opblanding af pulveret. Please don't use vinegar as the activator. Use instead, lime, lemon, or citric acid solution. Vinegar feeds candida.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  7. #7
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Æbleeddike anbefales til opblanding af pulveret. Please don't use vinegar as the activator. Use instead, lime, lemon, or citric acid solution. Vinegar feeds candida.
    Hej Anina

    Jeg fandt det også som Instant - til dem der ikke kan tåle æble eddike.

    http://helseudsalg.dk/product.asp?product=157

    KH
    Linda
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

  8. #8
    Registreringsdato
    Jul 2008
    Lokation
    Odense
    Indlæg
    245

    Standard Re: Mineralernes virke: calcium, magnesium

    Hej

    Fik lige en lyst til at vise læserne dette produkt, en antistress kur, incl andet guf for kroppen - så her lidt anprisning, som efterhånden er blevet min yndlingsbeskæftigelse.

    http://www.nowfoods.com/index.php?ac...l&item_id=3596

    Kærligst

    Linda
    " Lykke er et godt helbred og en dårlig hukommelse." (Ingrid Bergman)

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind