Viser resultater 1 til 1 af 1
-
04-09-08, 20:33 #1
Nyttig frugt, grønt og andet for ældre og andre
Nyttig frugt, grønt og andet for ældre og andre
Kiwi mod infektioner, laks mod ledegigt, nødder mod blæresten - med den rigtige kost kan du spare mange ture til lægen. Så spis godt - det er den reneste form for medicin!
"Din mad er din medicin!" Sådan lød det fra den græske læge Hippokrates ca. 400 år f.Kr. I vore dage har den franske sundhedsapostel Jean-Pierre Cousin givet os appetit på sundheden med dette udsagn: "Man kan bruge mad til både at forebygge og helbrede sygdomme - uden bivirkninger."
"Mere end halvdelen af alle kræftsygdomme kunne undgås, hvis vi spiste rigtigt", siger fødevareeksperten dr. Gisela Rauch-Petz fra München. Jamen, så lad os dog komme i gang med at spise rigtigt! Først på sommeren er udvalget af friske fødevarer ekstra stort. Her finder du eksperternes oversigt over de 22 sundeste fødevarer, hvis bio-stoffer kan lindre problemer eller forebygge sygdomme. Du kan begrænse din risiko for helbredsproblemer betydeligt bare ved at holde dig til disse generelle råd:
* Spis masser af frisk frugt (300 g pr. dag), grønsager (350 g pr. dag) og fuldkorn - fibrene beskytter f.eks. mod tarmkræft.
* Spis fedtholdige fisk i stedet for kød (mindst 2 gange pr. uge) - Omega 3-fedtsyrerne bremser infektioner.
* Spis regelmæssige måltider - helst fem små måltider om dagen.
* Spar på sukkeret! Det sænker produktionen af hormonet insulin, som f.eks. kan fremme brystkræft.
* Køb såvidt muligt fødevarer efter sæson og egn - og helst økologisk. Derved får du det højeste indhold af biologisk aktive stoffer og færrest pesticider.
Frugt/grønt: Ananas
Indeholder: C-vitamin, fordøjelsesenzymet bromelain og citronsyre. Blandingen sætter skub i fedtforbrændingen.
Tips: Kun rå frugt og frisk saft indeholder de nyttige stoffer. Vælg altid moden og sødt duftende frugter.
Frugt/grønt: Æble
Indeholder: Rig på pektin og flavonoider. Sænker forhøjet blodtryk og kolesterolspejl. Styrker hjertet. Forebygger tyktarmskræft.
Tips: Vask grundigt, og opbevar køligt. Skrællede æbler (f.eks. til frugtsalat) dryppes med citronsaft, så de ikke bliver brune.
Frugt/grønt: Banan
Indeholder: Store mængder magnesium, kalium og B-vitaminer. Mindsker stress og giver lynhurtig energi. Neutraliserer mavesyre.
Tips: Er sødest, når den gule skræl har små brune pletter. Smager godt rå, i karry-retter eller bagt som dessert.
Frugt/grønt: Blåbær
Indeholder: Store mængder C-vitamin. Antocyaniner beskytter mod kræft, betændelse og infektioner. Flavonoider forbedrer gennemblødningen.
Tips:Et frisk indslag i frugtsalaten eller som tilbehør til vildtretter. Kog dem let - så beholder de alle deres sunde indholdsstoffer.
Frugt/grønt: Kiwi
Indeholder: En ren C-vitamin-bombe. Forebygger infektioner. Enzymer fremmer produktionen af fedtforbrændende hormoner. Standser trangen til søde sager.
Tips: Hårde frugter er for det meste umodne. Blanchér dem, hvis du skal bruge dem sammen med mælkeprodukter (f.eks. is) - ellers har de en bitter smag.
Frugt/grønt: Broccoli
Indeholder: Store mængder C-vitamin, beta-caroten og zink. Indeholder i alt flere kræftforebyggende stoffer end gennemsnittet.
Tips: Fjern blålige eller gule pletter inden kogning. Undgå at koge broccoli for længe - så går indholdsstofferne nemlig tabt.
Frugt/grønt: Gulerødder
Indeholder: Betacaroten, A-, C- og E-vitamin. Fremmer synet, mindsker risikoen for kræft. Holder slimhinderne sunde og raske.
Tips: Smager glimrende rå, som saft, revet i salat, som tilbehør og som basis for suppe eller sauce. En ægte all-round grønsag!
Frugt/grønt: Kartofler
Indeholder: En kalium-bombe. Skyller overskydende vand ud af kroppen, styrker celler og muskler. Lindrer mavebylder.
Tips: Specielt sunde i form af pillekartofler - fordi alle de sunde indholdsstoffer sidder lige under skrællen.
Frugt/grønt: Peberfrugt
Indeholder: En rigtig god kombination af antioxidanter (C- og E-vitamin samt betacaroten) til bekæmpelse af frie radikaler. Kan mindske risikoen for kræft.
Tips: Vælg peberfrugter med en glat, glinsende skræl. Skær den først ud kort før servering, så den er frisk og "knækker", når man spiser den.
Frugt/grønt: Rødbede
Indeholder: Meget jern, kobber og folsyre. Fremmer dermed dannelsen af blodlegemer. Mangan støtter leverens afgiftningsfunktion.
Tips: Serveres rå (som fintrevet salat) eller kogt (som tilbehør eller som suppe). Saftkur: 1 glas saft om dagen fremmer fordøjelsen.
Frugt/grønt: Tomat
Indeholder: Masser af lycopen, en meget effektiv antioxidant, som ifølge forsøg kan mindske risikoen for kræft (specielt prostatakræft)
Tips: Specielt sund i økologisk form. Damp tomaterne kort tid, så optages lycopenet bedre i kroppen.
Frugt/grønt: Løg
Indeholder: Svovlforbindelser og B-vitaminer. Sænker forhøjet blodtryk og det dårlige kolesteroltal. Styrker immunforsvaret.
Tips: Rå eller friskhakket løg er det sundeste. Den anbefalede mængde er et halvt løg pr. dag.
Frugt/grønt: Hvidløg
Indeholder: Vigtigste aktive stof er allicin (en svovlholdig olie). Sænker kolesterolspejlet og blodtrykket. Beskytter blodkarrene. Antibakteriel virkning.
Tips: Kun frisk hvidløg indeholder de vigtige stoffer. Opbevares køligt. Ved dårlig lugt: Tyg persille og kaffebønner.
Frugt/grønt: Linser
Indeholder: Jern regulerer dannelsen af blodlegemer. Kalium regulerer blodtrykket. Mange fiberstoffer er med til at holde blodsukkerspejlet konstant - ideelt for diabetikere.
Tips: Lægges i blød natten over (dog ikke røde linser). Krydderier som fennikel og dild forebygger oppustethed.
Frugt/grønt: Persille
Indeholder: Støtter nyrefunktionen. Rig på C-vitamin og caroten. Disse antioxidanter mindsker risikoen for infarkt og hjerteanfald.
Tips: Vaskes og opbevares køligt. Hakkes først ved servering for at bevare aroma- og næringsstoffer. Til saucer, supper og salater.
Fødevare: Havreflager
Indeholder: B-vitaminer beroliger nervesystemet. Flerumættede fedtsyrer sænker kolesterolspejlet. Regulerer skjoldbruskkirtlen.
Tips: Opbevares køligt, mørkt og lufttæt. Anvendes i løbet af relativt kort tid. Smager lækkert som müsli eller havregrød.
Fødevare: Naturris
Indeholder: Rig på næringsstoffer. Sænker blodtrykket. Forebygger hjertesygdom og diabetes. Vigtig kilde til B1-vitamin.
Tips: Tilberedes på den asiatiske måde: Kog risen og lad den trække. Bland safran i, og tilsæt ristede solsikke- eller græskarkerner
Fødevare: Nødder
Indeholder: Et højt B-vitaminindhold beroliger nervesystemet. Valnødder sænker kolesteroltallet, hasselnødder modvirker blæresten.
Tips: Nøddekerner giver råkost, ris, kylling og dessert en sødlig smag. Må ikke opvarmes for meget, da de let brænder og ilter.
Fødevare: Fjerkræ
Indeholder: Kylling & Co. er mere magert end røde kødsorter. Det reducerer risikoen for hjertesygdom og overvægt.
Tips: Økologisk fjerkræ anbefales. Dyrene fodres med øko-foder, og forebyggende medicin er forbudt.
Fødevare: Laks
Indeholder: Omega 3-fedtsyrer forebygger hjerteinfarkt og slagtilfælde. God mod betændelse og ledegigt. Kræftforebyggende.
Tips: Er god enten røget, stegt, dampet eller kogt. Er sundest uden syntetiske farvepigmenter og fra et økologisk opdræt.
Fødevare: Olivenolie
Indeholder: Olein-syre regulerer kolesterolbalancen og forebygger åreforkalkning og hjertesygdomme. E-vitamin beskytter cellerne.
Tips: Det bedste er "ekstra jomfru"-olivenolie. Stammer fra første koldpresning og er specielt syrefattig, sund og letfordøjelig.
Kilde...
Fortsættes...."Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
Lignende emner
-
Brug urter i madlavning eller som frisk grønt drys
By Joanna in forum Sund mad, god mad og økologiSvar: 0Nyeste indlæg: 13-08-05, 11:12 -
forurenet frugt og grønt
By Sissan in forum Sund mad, god mad og økologiSvar: 6Nyeste indlæg: 19-07-05, 20:55 -
Grønt stads til trætte fødder og ben...
By Anina in forum Tips og ideerSvar: 0Nyeste indlæg: 29-04-05, 19:48
Bookmarks