Hjælp til nattesøvnen med stereopuder

Anvendelse af lydpuder i socialpsykiatrien m.m.

Huset Trappebæksvej er et socialpsykiatrisk botilbud med 14 pladser.

Beboerne er mennesker med psykiatriske lidelser, der ind imellem oplever tilværelsen kan være vanskelig at klare. Det kan være paranoide oplevelser (vrangforestillinger) angst, psykotiske oplevelse (syg i sindet) Depression, en ganske svær sygdom (sygelig tristhed / nedtrykthed) der kan gøre at livet føles meningsløs i en kortere eller længere periode. For at kunne gøre noget for disse syge medborgere arbejder vi bla med kognitiv terapi (adfærdstræning), samt vi har samarbejde med læger og psykiatere der støtter op omkr. Personalet, og den syge medborger, og i det omfang der er behov for det ordinerer den medicin, eks. psykofarmica m.m. der kan gøre livet lettere for den syge borger.

En af terapiformerne der anvendes inden for psykiatri er eks musikterapi. Flere steder er der ansat uddannede musikterapeuter. En nyere metode for os i Huset Trappebæksvej, hvor også musik og lyde anvendes er anvendelse af ”Lydpuder” og ”Lydgenerator” stillet til rådighed af Ritzau

Lydpuden er en hovedpude med indbygget to små højtalere. Tilsluttes en afspiller. Hvorefter musikken ganske svagt fremkommer. Det er ideen, at lyden er så svag, at brugeren bliver nødt til at være opmærksom, for at kunne opfange musikken. Musikken genren er musik tilpasset således, at der er gode harmonier, ingen pludselige skarpe eller truende lyde. På flere af de cdér vi anvender er der naturlyde. Vi har erfaret med lydpuden, at ligger personen ned, og lykkedes personen at slappe af, kan vi være heldige, at der kommer så meget ro på, at den syge kan opleve mere ro i hjernen. Det bliver lettere for personalet at etablere en terapeutisk samtale. Lydpuden har en afstressende effekt. Personalet kan være tilstede 20 – 30 min. Og motiverer den syge medborger til at holde sig i ro, og lytte. Blot lade musikken eller naturlydene ”flyde” Det er lidt forskelligt hvad vores syge medborgere føler er interessant at lytte til. Nogle tror til at begynde med at det er underholdning og vil have det højere, eller vil vælge fx Heavy Metal. Her går personalet ind og forklarer formålet. En af vores syge medborgere anvender lydpuden flere gange i ugen, hvor personalet sidder ved siden af, og det har en positiv effekt. Lydpuderne tager ikke symptomerne på fx angst. Og skulle en blive meget psykotisk er det første vel ikke lydpuden der gribes til. Dette har vi ikke afprøvet. Hvor vi har en god kontakt har det en virkning ved, at der kommer en behagelig ”lyd atmosfære” hvor vi bla. kan bruge dette i en terapeutisk samtale. Vedr. lydgeneratoren er denne med naturlyde udelukkende, lyden af vind, rislen af vand, havets bølger. Den anvendes fast ved en af vores borgere, som falder til ro ved denne lyd. Disse naturlyde minder om personens hjemland. En rar fornemmelse for vedkommende. Så alene den oplevelse giver andre og flere positive tanker. Det er ikke muligt at sige hvilken musik eller naturlyd som er bedst. Dette er en subjektiv oplevelse. Det som er vigtigt, at lydpuderne kan være et af de midler der er vær at forsøge sig med.

At anvendelse af lydpuder til syge mennesker kan være virkningsfuld er jeg ikke i tvivl om. Musik har en virkning, hvilket musikterapeuter kan bekræfte. I nogle tilfælde kan vi ved hjælp af lydpuden og i kombination med samtale spare brugen af ekstra medicin. Vores psykiater oplyser, at nogle syge mennesker har svært ved at være alene, eller at der er for roligt og TVét / radio kører hele natten, her kunne en lydpude / lydgenerator måske være det middel som kunne hjæpe? Jeg har udlånt en lydpude ud til en ældre person som har fået konstateret kræft. Gik godt et par dage, men efter påbegyndelse af kemo beh. kunne hun ikke overskue anvendelse af lydpuden, og ville ikke tage den med på sygehuset, hvilket jeg havde anbefalet, men hun vil ikke afvise en moderat effekt, og afviser ikke at forsøge igen. Hendes mand prøvede, og havde rost puden meget. Musikken kan også skabe en bedre atmosfære i en svær situation. Jeg mistede min far efter få mdr. svær sygdom og under efterfølgende kaffebord efter bisættelse satte jeg en af de cd ér på, som også anvendes i forbindelse med lydpuderne. Gæsterne påtalte dette, at det skabte en behagelig ro. Anden musik kunne sandsynligvis også have den virkning. Men det var interessant at det blev bemærket.

Lydpuden kan med ganske god virkning anvendes til mange mennesker. I vores ofte så fortravlede og stressede tilværelse vil det også her kunne bidrage til at skabe ro og få vores hjerne ned i aktivitet, nå alfabølgeområdet. Strække os lidt igen, og få fornyet energi. Så et forslag kunne være i en stress situation, og helst før, at sætte sig fx 20 min. Læne sig tilbage og lytte, spænde af, ryste sig lidt.

At anvende lydpuder som tilbud i vores institution vil vi fortsat forsøge med. Det tager tid at prøve , og det er også ressourcekrævende i personale, men det ser ud til, at kunne gøre noget.

Institutionsleder
Frank Hulgaard

Reaktioner på brug af lydpuden i behandling af voksne personer ramt af hjerneskade:

Case A:
43 årig kvinde der efter en stor hjerneblødning i højre hjernehalvdel var meget motorisk urolig. Det var vanskeligt at få patienten til at ligge stille, mens hun fik behandling på sin meget spændte arm. Som et supplement til lejring op ad væg med faste ”packs” omkring samt kugledyne, benyttede vi lydpuden med beroligende musik, i stedet for hovedpude. Efter ganske få behandlinger lykkedes det at få A til at ligge roligt. Hun spurgte efter puden hver gang hun kom ned at ligge på behandlingslejet, og snakkede længe bagefter om hvor dejligt det var. En meget positiv oplevelse for både den ramte og terapeuten. Vi anvendte hyppigst Musicure.

Birgitte Christensen Gammeltoft, Specialergoterapeut
www.birgitte-gammeltoft.dk

Flere anbefalinger kan læses Her, på Lydpuder.dk` egen hjemmeside

Har ikke noget imod at viderebringe denne gratis reklame, idet det er ikke første gang, at jeg hører meget positive udsagn om disse puder...