Amalgam bag epidemien af kroniske sygdomme

Sundhedsvæsenet må acceptere, at naturlovene SUVERÆNT styrer kviksølvs transport, deponering, kemiske aggressivitet og dermed varige skader på bl.a. cystein-SH i DNA, enzymer mv, samt penetration og åbning af beskyttende barrierer hos non-resistente.


Forslag stillet af: Poul Møller, Pensioneret Kemiingeniør, 20/09 2007


Udfordring
Mine breve til Kommissær Kyprianou og hans kabinet (6 hver vej) har bidraget til, at “Commission calls on interested parties to submit scientific information on mercury in dental amalgam”, 26.4.07. Tidl. var kun flagskibet Mental Health efterspurgt. Udfordringen er, at kviksølv (Hg) pga sin vidt spredte kemiske aktivitet er den måske vigtigste årsag til sygdomsgåden, og at dogmet om dets ufarlighed og dubiøse metoder blokerer for en basal forståelse. Da sker diagnose, behandling, medicinering og forskning på unødigt mangelfuldt grundlag.

Naturen dikterer: kviksølv sidder ikke fast! Ses bl.a. i radioaktive studier. Obduktioner viser en sammenhæng mellem antallet af amalgamflader hos de obducerede - og mængden af kviksølv fundet i deres hypofyse, hjernebark, skjoldbruskkirtel og nyrebark*. Hos selvmordsofre 3 gange så meget!

Kviksølvet frigøres via alle fyldningsflader og akkumuleres i hjerne, øvrig CNS (Centralnervesystemet), PNS (det perifere nervesystem), lunger, lever, nyrer, bugspytskirtel, testes mm. En mindre del udskilles. Kviksølv trænger gennem huden.

Dets kemiske angreb er:

1) oxidativ stress fra de stærkeste OH-radikaler, der splitter alt, de rammer. Encycl Food Sci 2003, p 282 lister 50 kroniske sygdomme pga disse.

2) permanent binding til cystein i proteiner, fx DNA med ukendte følger, og det sidder exakt i enzymers aktive centre. Disulfid i insulin, antidiuretisk og væksthormon binder kviksølv efter reduktion til 2xSH. Selén i glutathion peroxidase binder kviksølv endnu stærkere.

3) Alm. streptokokker i plak danner lipofilt, cytotoxiskt metyl-kviksølv, der penetrerer alle beskyttende barrierer, går i fostret via placenta og i babyen via modermælken. Ligesom i navlestrengsblod er der målt op til 8 x kviksølv i moderens blod (radioakt. kviksølv i får, 1990), mens hjernen dannes. Forgiftede mødre kan vise reduceret fertilitet, aborter, føde børn for tidligt, få børn med defekter, reduceret IQ o.a. mentale problemer, jvf klinikassistenterne. Thiomersal i vacciner ligeså.

4) Kviksølv forurener æg og sperm. Har en patient også guld, vil elementet frigøre uædelt kviksølv 10x hurtigere. Øvr. metaller korroderer også. Der er synergi imellem dem.

Prof. M Berlin, tidl.WHO, til sv. regering 2003: "Säkerhetsmarginal suddats ut. Hg ett multipotent gift, anses olämpligt för tänder, speciellt då fullgoda alternativ finns. Varje läkare/tandläkare bör överväga, om Hg (kviksølv) bidrar vid oklara och autoimmuna sjukdomar." I Oslo, 29.5.2000: "The risks of amalgam are too high. Toxicity and effect on CNS is nasty enough to exclude it."

2 aldersklasser identificeres: De ældre, ofrene for tandplejen i 40-50´erne med op til 24 plomber, 12-16 i gns efter land. De har op til 5 g kviksølv uden for tænderne, > 200 mio. kviksølv-atomer i gns. i hver eneste celle. Ca 1980 indførtes kobberamalgam, 50x mere ustabilt, et fatalt vendepunkt. De nu fertile piger giver metyl-Hg videre til børnene; drengene rammes senere.

I 150 år har tandlæger brugt amalgam uden toxikologisk viden. Siden nazisterne systematiserede brugen af amalgam har den udviklet sig til det største ukontrollerede experiment og den vestlige verdens mest skæbnesvangre forgiftning.

Forskningsbehov
Universiteterne må genopfriske gymnasiets tungmetalkemi, studere de 18-20.000 artikler om kviksølv-forgiftning, som er valgt fra, og igangsætte en kolossal efteruddannelse af relevante læger, af tandlæger og lægedomineret uddannede, fx bromatologer. En mængde forskningsområder vil blive identificeret.

Patientindsatsen omfatter korrekt sanering. Fyldninger SKAL udskiftes i rigtig takt og rækkefølge under fuld beskyttelse. En stor ukyndig sanering medførte permanent invaliditet. Personalet bærer også maske, så støv ikke går direkte til hjernen via olfactory bulb. Derved ophører kviksølv-tilgang, og patienten føler bedring.

Afgiftning af depoter kræver megen forskning og indsamling af erfaringer. Alt udtaget væv analyseres for tungmetaller som standard, også kobber (Cu) pga landbrugets sløseri med vækstfremmere.

Følgende symptomer angives som typiske for kviksølv-forgiftning: Depressioner, angst, skyhed, irritabilitet, øget nervøsitet, hukommelsestab, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser, hovedpine, tinnitus, overvældende træthed. Kramper, rystelser, svimmelhed, følelsesløshed, søvnløshed, kolde extremiteter, prikken i læber og fingre. Smerter i hjerteregionen, muskler og led, svære menstruationssmerter. Ødelagt immunforsvar > hyppige forkølelser > bihulebetændelser. Appetitløshed, forhøjet blodtryk og kolesterol. Selvmordstanker.

Patienterne sendes forgæves til kostbare undersøgelser. De er ikke hypokondere, men ofre for snigende, varig kviksølv-forgiftning. Biokemikere har nået store forbedringer ved disse sygdomme eller effekten følger sanering: Alzheimers og Parkinsons sygdomne, senil demens, multipel sklerose, ALS, fibromyalgi, epilepsi, migræne, kronisk træthed, cancer, leukæmi, aterosklerose, osteoporose, grå stær, AMD, reduceret sperm, nogle reumatiske sygdomme, allergier såsom astma og psoriasis. Sygdomme, hvor lægerne ikke rigtigt kan hjælpe. De kan bero på andet, men kviksølv-kemien er stærkt medvirkende og tilførselsstop gunstig.

Kviksølv-halveringstiden i nervevæv er 27 år. En række svære sygdomme er kureret spontant ved sanering: Leukæmi, epilepsi, fibromyalgi, forhøjet blodtryk og kolesterol og omfattende bedring af sklerosepatienter.

Extremt højt kviksølv-indhold efter IDC-dødsfald (kardiomyopati). Stort forskningsbehov. Forskere sætter tidsmæssige sammenhænge = årsagssammenhænge. Ofte har begge fænomener fælles årsag: Kviksølv.

Aktuelt opdages gener henhørende til bestemte sygdomme. Tror man, at gener udviklet i 10.000-vis år pludseligt ændres i stort antal på kort tid. Jages der mon kviksølv-ødelagte gener? Hvordan opfører kviksølv-inficerede stamceller sig? Evt nanopartikler af tungmetal i blodet er giftige. Kviksølv og kobber angriber bakterier og kan gøre dem antibiotika-resistente. Dyreforsøg: Google giver 5 og 6-sifrede svar på forskellige kroniske sygdomme efter kviksølv-injektion.

En hypotese om fedme: Skrælles velkendte årsager bort, er det primære spørgsmål: Hvorfor virker mæthedscentret i hypothalamus ikke? Kirtlen er et hovedmål for kviksølv, og en evt. sammenhæng burde undersøges.

Hvorfor
EU oplyser, at 27% i EU-15 er ramt af “Mental ill health” (sindsygdomme) med angst og depressioner som de hyppigste, 4,5%; forventes som nr. 2 i 2020.

Udgifterne er beregnet til 386 mia. Euro i 2004 (European Brain Council, formanden i Glostrup). Vi har 1,4 mio. kronisk syge = gennemsnit, men udgiften er sikkert højere, da Nordeuropa er mere medtaget end syden.

Vi har ikke specielle forudsætninger, men der foreligger her et forslag, der bygger på uomstødelig grundvidenskab: exakt kviksølv-kemi, fyldestgørende biokemiske resultater, konstateret bedring efter sanering og afgiftning og sund fornuft.

Omfanget og løsningen gør det presserende at styre dette fundamentale sundhedsproblem her med nødvendig prioritering og at satse strategiskt. Vi er tilmed bagefter: Brugen af amalgam i Norge, Sverige og Finland er næsten ophørt, mens vi (i Danmark) siges stadig at være på niveau mellem 1/3 og 1/2. - Da kviksølv er den største synder mht oxidativ stress (andre amalgammetaller og bly har samme effekt) er det et afledet problem, at interessen for og viden om vitaminer og antioxidanter som en ufarlig modgift er så ringe og så fejlbehæftet.

Tilgængeligheden bekæmpes af EU´s kosttilskudsdirektiv. Daværende kommisær Byrne burde virkelig have vidst, at Middelhavskostens mange vitaminer og antioxidanter i grønsager, frugt og vin er specielt sund. Der blev harmoniseret, så vi i Norden umuligt kan komme på højde med syden.

Derimod ved folk med et tilstrækkeligt bredt udsyn, at disse stoffer er NATURENS UNIVERSELLE GAVE til at bevare sundheden hos alt levende, planter, dyr og mennesker. 2002 gennemgik to forskere fra Harvard 35 års artikler i JAMA:

“Vitamins for Chronic Disease prevention in Adults”: Suboptimal intake of some vitamins is a risk for chronic diseases. Low levels of the antioxidant vitamins A, E and C may increase risk for several chronic diseases. Most people do not consume an optimal amount of all vitamins by diet alone. Pending strong evidence, it appears prudent for all adults to take vitamin supplements. 2004 sagde UN University: The brainpower of entire nations has diminished due to a shortage of the right vitamins. A difference of 5-7 IQ points does not sound like a lot, but you are significantly reducing the number of gifted people and increasing those with mental incapacities. Vitamin deficiency is a disease and when people have this disease, they do not reach their ideal mental potential." (Oversættes snarest)

Kosttilskudsdirektivet er rettet mod statens interesser og vor strengerende lovgivning og fødevarestyrelsens administration gør kun sagen værre. Anette Mette Kjær Lassens forslag “Sundhedsgåden løses nu” 29.08.2007. er vigtigt.

Forventet resultat
Den successive fjernelse af den epidemiske del af de kroniske sygdomme vil konkret medføre, at flere og flere forbliver raske til de når mindst 80 års alderen, et synspunkt, som støttes i biokemisk forskning. Sammen med de igangsatte initiativer (nul røg , motion etc.) skal det være normen om nogle år.

På hele det dækkede område er der megen viden hos læger og tandlæger mfl uden for det etablerede system, som man nu endeligt kunne tage vare på. De i Forsknings- og Innovationsstyrelsen har bedre forudsætninger end jeg for at vurdere besparelser qua færre medicinske patienter, mindre behov for ældrepleje og boliger, mindre sygefravær, mindre stress, færre førtidspensionerede - måske kan de igen blive aktive - senere pensionering, færre medicinudgifter og færre deraf afledte bivirkninger og dødsfald. Raske har som bekendt også et helt andet gåpåmod.

Endelig kan De revidere ældre ”byrden” betydeligt ned. Alt i alt drejer det sig på sigt om besparelser på et betydeligt 2-cifret milliardbeløb p.a., hvor 1. ciffer er højere end 2, og tilsvarende mindre lidelser for syge og pårørende - ikke at forglemme.

Den vigtigste milepæl er få truffet beslutningen. Det er så indlysende og så stort, at det bør igangsættes hurtigst muligt og ikke afvente 2015. Skaderne på cellekemien er fundamentale, og ingen nok så fancy teknologi kan fjerne dem.

Forslaget burde allerede nu indgå i de omfattende regionsplaner. Dette bidrag er in extenso indeholdt i mit svar på kommissionens indkaldelse af viden om kviksølv i amalgam. Det vil blive opfattet som revolutionerende, hvilket skyldes tingenes tilstand, men allerede romerne kendte til kviksølvskader: Quem Mercurius perdere vult, dementat primus”, hvilket jeg oversætter til ”Den, der er ødelagt af kviksølv, er den første til at benægte det”, dvs har mistet sin dømmekraft. Amalgams skæbne ER beseglet. Der er mange aktioner i gang over hele verden.


Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Bemærk venligst. Denne tekst er blevet ombrudt for nemmere forståelse. Kviksølvets grundsstof-betegnelse: Hg - er blevet erstattet i teksten med ordet "kviksølv" og endelig er forkortelsen "gns" blevet erstattet med ordet: "gennemsnit" samt sætningen: "I autopsier korrelerer antal amalgamflader og Hg i hypofyse, hjernebark, thyreoidea og nyrebark." er blevet oversat til: "Obduktioner viser en sammenhæng mellem antallet af amalgamflader hos de obducerede - og mængden af kviksølv fundet i deres hypofyse, hjernebark, skjoldbruskkirtel og binyrebark."