Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Skidt og kanel i "Kræftplanen"


    Skidt og kanel i "Kræftplanen"

    Relevant og interessant lille diskussion mellem læger - udspiller sig i Ugeskriftet for læger i denne tid.

    Først kommer Overlæge Peter C. Gøtzsche fra Det Nordiske Cochranecenter med en sønderlemmende kritik af præmisser for den påståede stigning i kræftoverlevelsen, som skulle angivelig være en direkte følge af det selvsamme "kræftplan" Kræftens Bekæmpelse har høstet så meget ros for.

    Han skriver bl.a. "Hvis diagnosen stilles tidligere i sygdomsforløbet, f.eks. på grund af større opmærksomhed over for kræftsygdomme (eller på grund af øget screeningsaktivitet, som jo netop har til formål at stille diagnosen tidligere), vil overlevelsen fra diagnosetidspunktet automatisk bliver længere (lead time-bias). Når uret starter tidligere, bliver tiden med kræft længere, men det er ikke sikkert, at patienterne lever længere." Læs hele debatindlægget i Ugeskriftet 43/2008

    Så kommer den anklaget for "uredelighed" treenighed: Overlæge Hans H. Storm. Seniorstatistiker Gerda Engholm og statistiker Mette Gislum fra Forebyggelse og Dokumentation, Kræftens Bekæmpelse med en bredside, hvor de sort-snakker på livet løs i et jargon, som kan, til alle tider, vendes og drejes indtil ingen aner hvad det er man får at vide og hvorfor.

    De afslutter dog på menneskesproget (her er jo noget de meget gerne vil have, at læserne skal forstå ): "PG's (Peter C. Gøtzsche/red.) udfald mod kræftforskere og os som repræsentanter for Kræftens Bekæmpelse viser blot, at der bag et køligt ydre og videnskabskritiske palisader gemmer sig andre følelser, som åbenlyst driver PG's engagement." Læs hele debatindlægget i Ugeskriftet (for læger) 43/2008.

    Når statistik-folkene bliver poetiske og begynder at tale i metaforer (det er med garanti IKKE Overlæge Hans H. Storm, som har forfattet dette svar) - begynder man at spørge sig selv om, hvad søren har de i gære, disse Kræftens Bekæmpelses Kræft-riddere? Burde en saglig argumentation ikke være nok? Eller har de selv faret vildt i deres egne tyrader og derfor trænger til en "forstærkning"?

    Det glæder mig, at jeg er ikke alene om at studse over denne "digtning". En læge fra Strandby, Knud Wilson undrer sig også. Han indleder sit debatindlæg med at henvise til Lægeforeningen (som er ejer af Ugeskrift for læger) og det moralkodeks, der burde gælde derinde, hvilket dog svækkes af, at man tildeler Kræftens Bekæmpelse spalteplads uden at vurdere hvilken indflydelse Kræftens Bekæmpelse egentlig udøver på sundhedsvæsenet, Sundhedsstyrelsen og universiteterne.

    Knud Wilson gennemgår i korthed Kræftens Bekæmpelses "landvindinger" på alle andre punkter end netop kræftoverlevelse, hvorefter han slutter af med at kræve en forklaring på, hvorfor Overlæge Hans H. Storm, seniorstatistiker Gerda Engholm og Mette Gislum fra Kræftens Bekæmpelse afslutter deres svar med injurier rettet mod overlæge Peter C. Gøtzsche.

    Knud Wilson skriver:

    "Senest har jeg i Ugeskrift for Læger (2008;170:3442) læst et indlæg fra Peter C. Gøtzsche om kræftoverlevelse. Besvarelsen (i samme 43/2008 udgave af Ugeskriftet) fra Hans H. Storm, seniorstatistiker Gerda Engholm og Mette Gislum slutter med nogle mærkelige påstande om, at der bag indlægget skjuler sig andre følelser, der driver Peter C. Gøtzsches engagement.

    Som medlem af Lægeforeningen har jeg krav på at vide, hvad disse ejendommelige udsagn, der virker injurierende, dækker over? Hvad er det, man antyder, at Peter C. Gøtzsche har deltaget i eller er ansvarlig for?"
    Læs hele Knud Wilsons debatindlæg i Ugeskriftet 47/2008.

    Det ville også jeg gerne spørge om. Der er dog meget mere end blot et spørgsmål fra en ældre læge på landet, stillet til hans faglige organisation. Det som skinner igennem er, at denne gamle læge er nok ikke så "vigtig" eller uundværlig, som Kræftens Bekæmpelse er, i Lægeforeningens øjne (?).

    Det lyder påfaldende klart, at den gamle læge - Knud Wilson fra Strandby - nok ikke skal regne med at få et svar på sit spørgsmål. Også af sine egne kolleger i Lægeforeningen overlades han til at stå alene over for mastodonten fra Østerbro, hvilket skaber et frygtindgydende billede for mit indre blik.... Kræftens Bekæmpelse er ved at sprede sig, bide sig fast i og vokse ind i alle vitale samfunds-elementer - præcis som de svulster den påstår, den bekæmper....
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Re: Skidt og kanel i "Kræftplanen"

    Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
    Det lyder påfaldende klart, at den gamle læge - Knud Wilson fra Strandby - nok ikke skal regne med at få et svar på sit spørgsmål. Også af sine egne kolleger i Lægeforeningen overlades han til at stå alene over for mastodonten fra Østerbro, hvilket skaber et frygtindgydende billede for mit indre blik.... Kræftens Bekæmpelse er ved at sprede sig, bide sig fast i og vokse ind i alle vitale samfunds-elementer - præcis som de svulster den påstår, den bekæmper....
    Nå... jeg var vist lidt for hurtig på aftrækkeren. Læge Knud Wilson fra Strandby har fået et svar på sit indlæg i Ugeskriftet 47/2008, endda i samme udgave, jeg ellers har overset, selv om man ikke kan hævde, at man er blevet klogere af det, som Kræftens Bekæmpelses Seniorstatistiker Gerda Engholm, Overlæge Hans H. Storm & Statistiker Mette Gislum besvarer i deres indlæg (Ugeskr Læger 2008;170(47):3881).

    Der ligger altså en "styrke" i en indvikling af debatten, ved at svare udsvævende eller "ved siden af", idet allerede på dette trin (i debatten) er det svært for de fleste at holde styr på, hvem skrev hvad og hvorfor. Det må næsten være tilsigtet, at trætte debattens læsere tilstrækkelig til, at de ganske enkelt opgiver at følge med, endsige kan fastholde orientering om, hvem er skurken her, når det nu IKKE er lægerne Peter Gøtzsche eller Knud Wilson.

    Den sidstnævnte lader sig dog ikke spise af med svage svar fra ovennævnte Kræftens Bekæmpelses statistikker-flok og svarer lige så prompte, som han har blandet sig i diskussionen til at begynde med:

    "Når man i dag postulerer, at tobaksrygning er den mest betydningsfulde risikofaktor for kræft, undrer det mig, hvor man ved det fra. Der er faktisk meget, der taler imod samme opfattelse. Tobak har man haft i flere hundrede år, men den voldsomme stigning i kræftsygdomme som lunge- og blærekræft er kommet efter anden verdenskrig. Der er vel tale om mere end en tidobling på ca. 30 år. Hertil kommer meget andet såsom kræft i andre dele af luftvejene samt histologiske og fysisk-kemiske forhold.

    Sammenlagt er det stadig min opfattelse, at lægerne, der er ansat ved Kræftens Bekæmpelse, betjener sig af meget store titler, der står i skarpt misforhold til deres debatform, der er meget aggressiv, og hvor man dækker over egen uvidenhed med personlige bemærkninger og en voldsom propaganda."
    Læs hele Knud Wilsons indlæg i Ugeskriftet 50/2008 (Ugeskr Læger 2008;170(50):4146).

    Sådan set er det sølle og lidet flatterende, at der er så få, lægestandens medlemmer, som tør gå imod det politisk korrekte dvs. Kræftens Bekæmpelses halsløse, gennemskuelig propaganda, som selv mindre veluddannede individer kan gennemskue med det blotte øje.

    Det lover ikke godt i de situationer, hvor man burde kunne forvente af lægerne, at de er i stand til at gå i brechen for deres patienter og som ikke viger en tomme, selv om en myndighed eller en interesseorganisation siger BØH!
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

Lignende emner

  1. Cuore - Heart of a Boy - Hjertet af Edmondo de Amicis
    By Libri in forum Skønlitteratur
    Svar: 2
    Nyeste indlæg: 03-08-08, 09:53

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind