Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Jun 2005
    Alder
    70
    Indlæg
    558

    Standard Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne

    Forskning i D-vitamin har de senere år resulteret i opsigtsvækkende resultater. D-vitamin er ikke blot et vitamin i rækken af andre vitaminer. Der er nu dokumenteret en klar sammenhæng mellem D-vitamin og forekomsten af f.eks. cancer. Men hverken kræftforeninger, læger eller Sundhedsstyrelsen går ud og siger, at det forholder sig sådan. ”Det er en skandale ud over alle grænser,” siger Carsten Vagn-Hansen.

    Af Charlotte Søllner Hernø
    csh@raskmagasinet.dk

    Carsten Vagn-Hansen er selv læge og er kendt i den store offentlighed som ’radiodoktoren’. Han har igennem årene gjort meget for at udbrede kendskabet til naturmedicin og til de selvhelbredende kræfter, som kroppen uomtvisteligt har. Og han lægger ikke fingrene imellem. Han er overordentligt kritisk indstillet over for den manglende vilje han ser hos læger og offentlige myndigheder til at fokusere på sundhed i stedet for sygdom. Men han har et godt bud på, hvorfor det er sådan fat.


    D-vitamin mindsker markant risiko for at få kræft

    ”Risikoen for at få cancer falder mellem 50 og 77 %, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin,” forklarer Carsten Vagn-Hansen. ”Det er for længe siden dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin i blodet og cancer. Det ved man i andre lande på den nordlige halvkugle og de respektive sundhedsmyndigheder anbefaler også et større tilskud af D-vitamin til alle – både til børn og voksne. I Danmark er det en skandale ud over alle grænser, at kræftforeninger, læger og myndigheder ikke følger med i det, der foregår ude i Verden.


    Vi skal op på et højt niveau af D-vitamin for ikke at blive syge

    ”D-vitamin meget vigtigt for immunforsvarets normale funktion. Der er en betydeligt mindre risiko for at få blandt andet kræft, hjerte-karsygdom og autoimmune sygdomme, hvis man får tilstrækkeligt med D-vitamin. Der er også en sammenhæng mellem for lidt D-vitamin og udviklingen af sklerose. Sygdommen har en meget højere forekomst i de nordlige lande end f.eks. i Sydeuropa, hvor man får meget mere D-vitamin fra solens stråler. En helt ny videnskabelig rapport dokumenterer, at vi skal op på at tage i hvert fald 2.400 IU om dagen (60 mikrogram) hvilket sandsynligvis ikke giver et tilstrækkeligt indhold i blodet hos alle. Folk over 40 år skal op på 4.000 IU om dagen. For at få det, skal man som minimum i vinterhalvåret have et kosttilskud af D3-vitamin og så sørge for et godt naturligt indtag via kosten, f.eks. via fede fisk som laks og lignende.”


    Folk i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ved ikke nok

    ”Når det drejer sig om ernæring ved man ikke nok i Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Man følger ikke med i udviklingen internationalt og ny viden. Man lytter i for høj grad til human ernæring forskerne, som i den grad er i lommen på industrien og holder anden viden væk, blandt andet ved hele tiden at kræve flere undersøgelser, før man kan acceptere ny viden og omsætte det den i anbefalinger til lægerne og befolkningen.”


    Lægerne har engang været gode folkeopdragere

    ”Læger ved alt for lidt om vitaminer og mineraler. Vores uddannelse lægger ikke op til det, idet det ikke er obligatorisk at følge udbudte forelæsninger om emnet. Der er forelæsninger, men det er ikke eksamensstof. Man gider ikke sundhed og dermed bliver lægerne heller ikke opdraget til det. Før 1. Verdenskrig var lægerne gode folkeopdragere – det var de selvfølgelig også nødt til – der var endnu ikke så meget andet at gøre. Kræft og blodpropper var sjældne sygdomme dengang, men efter vi fik hvidt sukker, margarine og cigaretter er det gået den gale vej. I dag dør over halvdelen af befolkningen af disse sygdomme”.


    Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne

    ”Hvis man vil frem som læge, så skal man ikke beskæftige sig med kost, sundhed, vitaminer, mineraler og naturmedicin. Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne. En ny rapport dokumenterer, at den fjerdestørste dødsårsag i USA skyldes bivirkninger af medicin. En anden ny rapport fra Sverige dokumenterer ligeledes, at bivirkninger er den femtestørste dødsårsag. Medicin som vel at mærke er korrekt doseret og taget. Hvorfor det er sådan? Politikerne tænker først og fremmest i penge. Medicinalindustrien betyder mange arbejdspladser og stor eksport, og lægerne bakker op om industrien og dens produkter. Og lægerne anmelder kun sjældent eller aldrig bivirkninger af lægemidler”.


    Lægerne er helt vanvittige med det

    ”Det er lykkedes medicinalindustrien at fuppe igennem, at folk skal tage kolesterolmedicin. Lægerne er helt vanvittige med det og flere hundrede tusinder patienter tager det, selv om det slet ikke er nødvendigt. Tværtimod. Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, der kun kan skade, hvis det bliver oxideret, dvs. forharsket, blandt andet af hvidt sukker, cigaretter og margarine. Det er vigtigt at få fedtstoffer, ligesom man skal have nok antioxidanter gennem grønt, frugt og kosttilskud. Det er det, der er det vigtige. Og så er sunde fedtsyrer faktisk vigtigere end vitaminer. Fedt er fint, men det skal være det rigtige. Meget medicin er direkte overflødig eller ligefrem direkte skadelig og med til at nedsætte vores levetid,” siger Carsten Vagn-Hansen med vægt i stemmen.


    Tror medicinalindustrien vil kollapse inden for de nærmeste år

    ”Men hvis man går ind for forebyggelse,” fortsætter han, ”så vil der blive mindre at lave for lægerne og medicinalindustrien vil gå fallit. Det gør den nok alligevel. Jeg tror, medicinalindustrien vil kollapse inden for de nærmeste år. Virksomhederne står over for kæmpe erstatningssager på grund af dødsfald og bivirkninger, og så udløber mange patenter også i disse år. Patenter der har betydet enorme indtægter til medicinalindustrien. I stedet prøver de så at få folk til at tage andre typer medicin med nye streger på Bismarck-klumpen som for eksempel kolesterol- og osteoporosemedicin samt beta-blokkere, depressionsmidler og gigtmedicin. Alt sammen medicin som medicinalvirksomhederne er ved at blive hængt ud for at markedsføre.”


    Mange mener, at behandlingen i lægesystemet er utilstrækkelig eller skadelig

    ”Der er for mig at se ingen tvivl om, at mange mennesker i stigende grad mener, at behandlingen i lægesystemet er utilstrækkelig eller skadelig. Over halvdelen af alle danskere opsøger alternativ behandling og næsten 100.000 har indtil nu købt bogen ’Kernesund familie – Sådan’. Det er næppe en tilfældighed.”

    Det er som at trykke på en knap, når man spørger Carsten Vagn-Hansen om, hvorfor vi i Danmark ikke bliver anbefalet at tage mere D-vitamin som en beskyttelse mod alvorlige sygdomme. Der er ingen tvivl om, at han har brændstof nok i sig til at tale solen rød. Men midt i det hele stopper han op og spørger: ”Tør du trykke det?”


    Fakta om D-vitamin:

    D-vitamin hører til blandt de fedtopløselige vitaminer, som også omfatter vitamin A, E og K. Der findes flere former for D-vitamin. De to hovedtyper er vitamin D3 og D2. Andre vitaminer end de nævnte er vandopløselige. Overordnet set betyder det, at man principielt ikke kan få for meget af de vandopløselige vitaminer, da de skylles ud af kroppen med urinen, hvis ikke kroppen har brug for dem. De fedtopløselige vitaminer kan derimod forholdsvis nemt overdoseres og ophobes da i kroppen. Der synes dog at skulle usædvanligt meget til, før man får for meget D-vitamin, over 250 mikrogram (10.000 enheder). Læs interviewet herover.

    Vitamin D2 findes i planter, men i meget lave koncentrationer. Mest findes de i forskellige former for svampe og i tang.

    Vitamin D3 er den væsentligste kilde til D-vitamin for mennesker og det er også den form, der er mest almindelig i kosttilskud. Vitamin D3 bliver produceret i huden, når den rammes af solens stråler eller man kan få vitaminet gennem kosten i form af fisk, kød, mejeriprodukter og æg. Det er kun i juni og juli, at solen står så højt i Danmark, at man kan danne nok D3-vitamin. Og kun hvis der kommer sol på huden. Ved fuld påklædning hele tiden vil man også om sommeren mangle D3-vitamin.


    Børn og D-vitamin:

    En ny undersøgelse foretaget på the American University i Beirut, Libanon, dokumenterer, at det dels er helt forsvarligt og sikkert at give børn store doser af D-vitamin og dels at det er nødvendigt for at få indholdet af D-vitamin i blodet op på et niveau, der er optimalt for knoglevækst og et godt helbred. Undersøgelsen viser, at der skal så meget som 2.000 IU D-vitamin til om dagen for at få indholdet af D-vitamin niveauet op på normalt og sundt niveau hos børnene. Det er betydeligt mere, end myndighederne anbefaler. Der blev i øvrigt ikke fundet nogen bivirkninger ved et indtag på de større mængder D-vitamin


    Myndighedernes anbefalinger:

    Den anbefalede daglige dosis for voksne er 7.5 mikrogram. Babyer og ældre anbefales 10 mikrogram om dagen. Mænd og kvinder i alle aldersgrupper i Danmark indtager imidlertid i gennemsnit mellem 2.5 og 4 mikrogram om dagen, dvs. mindre end den anbefalede daglige dosis.

    Nogle gange ser man betegnelsen IU eller ’International Units’ på vitaminpilleglas m.v. En IU svarer til 0,025 mikrogram. Det betyder, at den anbefalede daglige dosis på 7.5 mikrogram svarer til 300 IU D-vitamin.



    Artiklen har været bragt i RASK Magasinet november 2008. Læs mere på www.raskmagasinet.dk


    Tak Charlotte
    • Som kronisk syg gennem en menneskealder, svigtet af læger, genvandt jeg helbredet det seneste årti, alene takket være fremragende medicinsk forskning, lægerne ikke har tid til at læse, og lære af. På denne hjemmeside står jeg for formidling af viden/videnskab, jeg høstede og lærte af på min vej tilbage til livet.
    • Jeg er ikke en fan af alternativ medicin, jeg kun undtagelsesvis henviser til, men jeg er ikke fanatisk og kan skelne mellem fup og guld. Lægen Carsten Vagn-Hansen er afgjort guld, lige som hans beskedne hjemmeside. Om de fleste af hans bøger og pjecer kan man læse her.
    • Er du ramt af lavt stofskifte, som syg eller pårørende - besøg vores "stofskifte-butik" (ikke webshop) og vores anden hjemmeside, det norske Forum For Stoffskiftesykdommer der byder på hundredtusinder personlige beretninger, et utal af norske og danske stofskiftesyge har betroet hinanden gennem mange år. Bemærk dog, at vores norske forum har afviklet brugeraktiviteter, og ikke længere optager nye brugere.

  2. #2
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    614

    Standard Re: Medicinalindustrien har hjernevasket lægerne

    Nå, det er vel "bare" endnu en boble.

    Vi har jo haft så mange bobler, bl.a. IT-boble, friværdi-boble, så hvorfor ikke også lægemiddel-bobler? Vi må da krydse fingre for, at boblen brister på et tidspunkt, så vi kan få de korrekte anbefalinger om diverse vitaminer og mediciner, så vi får en reel folkesundhed.

    Nedenfor er svaret på regeringens "planer" om D-vitaminer:
    Besvarelse af spørgsmål nr. S 479, som medlem af Folketinget Liselott Brix (DF) har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 21. november 2008

    Spørgsmål S S479:
    "Hvilken holdning har ministeren til de af forskellige eksperter anbefalede forøgede indtag af D-vitamin blandt danskere, som tydeligvis lider af et lys- og solunderskud qua nationens placering på verdenskortet, hvilket forstærkes om vinteren med de korte intervaller med lys, hvor de fleste danskere i forvejen befinder sig indendørs, kan ministeren tilslutte sig, at danskerne får for lidt D-vitamin, og i bekræftende fald, mener ministeren, at det ville være betimeligt, at lægemiddelstyrelsen gik ud og anbefalede danskeren et givent indtag af vitaminet?"

    Svar:
    I Danmark følges de officielle anbefalinger fra ”Nordic Nutrition Recommendations 2004”. Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at spædbørn under 1 år, ældre over 65 år, gravide samt børn og voksne, som har mørk hud eller går tildækket om sommeren tager et dagligt tilskud på 10 µg D-vitamin. Plejehjemsbeboere anbefales et tilskud på 20 µg D-vitamin daglig.

    Disse anbefalinger er i tråd med internationale anbefalinger, herunder de officielle amerikanske anbefalinger for tilskud af D-vitamin.

    De danske sundhedsmyndigheder er opmærksomme på, at forekomsten af D-vitaminmangel er høj i visse befolkningsgrupper og holder sig løbende opdateret i forhold til forskningen på området.

    Sundhedsstyrelsen har netop indkaldt til et ekspertmøde i januar 2009 for at vurdere om de nuværende anbefalinger bør ændres. I forlængelse heraf planlægger Fødevarestyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på en vurdering af, om der er behov at udvide anbefalingerne til at omfatte flere befolkningsgrupper.

    Jeg har fuld tiltro til, at Sundhedsstyrelsen vil nå frem til det resultat, der tjener befolkningen bedst.
    http://www.ft.dk/doc.aspx?/samling/2...1128/index.htm

    Tja... lad os se det, før vi tror på det. Ord, arbejdsgrupper, undersøgelser osv. overbeviser ikke mig om noget som helst. Kun handling... baseret på meget, og alsidig forskning. Ikke blot et enkelt forskningsresultat, som er "nøje udvalgt" til formålet.

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind