Hej med jer - alle I Halogen Oven Venner og hinandens

Halogen Oven kan meget snart købes direkte fra en dansk webbutik
Shopfox.dk ved Finn Mogensen,
til en pris af dkr. 699,00 + fragt dkr. 100

Vi har her på Overgangsalderen - i Halogen Oven Clubben - ikke økonomisk eller anden profitrelateret interesse i at reklamere for eller promovere Finns initiativ. Ikke andet end at vi mener, at Halogen Oven dækker en så fordelagtig husholdnings koncept - at omtale og anvendelse af den gerne må udbredes, da denne ovn tilbyder den perfekte "måltidstilberednings-løsning" for enhver mindre husholdning inkl. husholdning for singler, "madlavnings-trætte" husmødre, fortravlede i dagligdagen mennesker, der ellers kun magter enten at gå ud og spise, smide en færdigret i microovnen eller slet og ret - lever af "nem" fastfood. Hmm...

.....eller som undertegnede - sulte hellere end (igen) stå ved komfuret, efter at have fodret den lille familie med over 20.000 hjemmelavede måltider jeg ikke kun tilberedte hver dag gennem mange år indtil "næste generation" flyttede hjemmefra for nogle år siden.... Nej, ikke kun det. Jeg har sørme også været ude og tjene penge til købmanden, vaskede op og rengjorde køkkenet hver gang. Og havde det ikke været for denne "trylle-ovn", havde jeg nok ikke set skyggen af en tallerken anrettet med dampende velduft af hjemmelavet mad... i den tid, jeg nu har været "husholdnings-fri". Disse gode erfaringer - mener jeg - gerne må komme andre til gode, end kun os her i Halogen Oven Clubben.

Finn Mogensen har skrevet til os første gang i december sidste år og ville melde sig til, for at kunne diskutere med de Oven-brugere, der allerede er her. Jeg måtte så oplyse ham om, at det kan ikke lade sig at gøre medmindre han er en moden kvinde på over 45 år.
Hej Finn Mogensen

Desværre tilmelder vi ikke nye brugere, og slet ikke hvis man ikke er en ældre kvinde. ;-)

Men hvis du hen ad vejen ønsker at offentliggøre oplysninger om dit produkt og/eller har gode, salgsfremmende idèer til anvendelse af Halogen Oven - er du meget velkommen til at forfatte og sende indlæggende til mig, og jeg vil meget gerne poste dem her i kategorien. Det har vi ikke noget imod. Det kniber nemlig med at finde inspiration på nettet, selv i det store udland. Her i Danmark (og resten af Norden vist nok) er vi de eneste, der skriver om Halogen Oven. Så alle nye bidrag kan kun være velkommen. :-)

Hvis du vil bruge nogle af vores tekster på din hjemmeside/webshop - er du velkommen, dog kun med en tydelig kildehenvisning.

Med venlig hilsen
Administrator på Overgangsalderen.net
For tre dage siden sørgede Finn Mogensen for en opfølgning på sin henvendelse i december... Det var altså ikke luftkasteller, men en hensigt han havde seriøst arbejdet for at realisere.
Hejsa,

Så er jeg nået lidt videre med min nye shop / halogen ovnen !

Min shop hedder www.shopfox.dk

Jeg afventer svar fra PBS vedr dankort betaling, det skulle vist tage op til 30 dage for dem at behandle en sag, så derfor er det desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at betale med dankort på min side.

Men jeg har netop fået at vide af min leverandør at der skulle komme et lager ind til dem 27/2-09 af denne ovn, og da det er en vare som ofte er svær at få fat i, så tænkte jeg at jeg allerede nu ville lægge en ordre hos dem på et vis antal ovne.

For at kunne dække den efterspørgsel der måtte være, er jeg igang med at få en fornemmelse af hvor mange jeg skal forsøge at købe hjem i første omgang.

Så jeg jeg tænkte på at dem som måske var interesseret i at købe denne ovn kunne gå ind på min side www.shopfox.dk , lægge en bestilling og når de så når til kassen/betalingsdelen, kan de vælge "bank-overførsel" og dermed skal de ikke betale noget før ovnen er på lager og mit dankort-modul er på plads. Og så kan de til den tid bare betale med dankortet.

Prisen er 699 kr for ovnen (+ fragt pris med postdanmark som er 100 kr oveni)

Tusind tak for hjælpen !

mvh
Finn
www.shopfox.dk
Selv tak, men betragt det nu også som en gensidig tjeneste, da jeg er jo interesseret i at mange får samme nytte og fornøjelse af at kunne spise ordentlig mad, uden at det hele sejler i køkkenet osv. Og uden, at evt. interesserede skal pløje sig igennem Internettet på en evig jagt efter den slags hjælpemiddel i det daglige. I stedet kan man nu gå direkte til en dansk webbutik og handle der, nemt og hurtigt.

Godt nok findes Halogen Oven på skift på Tvins.com og Tv-shop, men der kommer den og går, hvilket vi har måttet sande i op til flere gange, hvor den var udgået af sortimentet, for så igen at komme på med varierende mellemrum.

Hvis det skulle vise sig, at leverancerne fra producenten ikke er så regelmæssige, som man kunne ønske sig - kunne man indføre f.eks. en forhåndssalg mod et depositum og så samle ordrer til en større bestilling ad gangen, og på denne måde stabilisere salg og sikre kunderne den vare de gerne vil købe. Men det skal jeg ikke blande mig i. Det må Finn Mogensen selv finde ud af, gerne i fælleskab med sine kunder.

Det er altid en satsning at sætte en forretningsidè i søen. Jeg krydser fingre for, at www.shopfox.dk klarer alle tænkelige og utænkelige forhindringer i denne opstartsfase og kommer ud på det store Internet for at blive.