Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard "Knuder i systemet" af Pia Thomsen


    Knuder i systemet
    Af Pia Thomsen



    Sideantal: 252
    Indbinding: Indbundet
    Forlag: Lademann
    Udgivet: 08-05-2002
    Udgave: 1
    Udgave/oplag: 1. udgave, 1. oplag
    Serie: Virkelighedens verden
    ISBN 13: 9788715104817
    http://www.williamdam.dk/skoenlitter...284148_da.html

    Om bogen: "Knuder i systemet" er en direkte skånselsløs beretning om en patients møde med det danske sygehusvæsen, som vi engang var så stolte af. Pia Thomsen fortæller ærligt og ligetil om de rystende oplevelser, hun har haft som patient på et dansk hospital. Hun skildrer, hvordan hun blev betragtet som en besværlig patient, når hun klagede over forkert information eller fejlbehandling. Vi får også et indblik i de følelsesmæssige rutscheture, der tog hårdt på Pia - men sandelig også på hendes mand og børn. Pias sygdom blev en kamp mod et stift sundhedssystem, som igen og igen begår fejl.

    Forfatteren fortæller i en personlig beretning om sit sygdomsforløb da hun får konstateret brystkræft og skal have brystet fjernet. Mødet med det danske sygehusvæsen ender i klager over forkert information og fejlbehandling"
    Kilde: Gyldendal.dk



    En blogger på nettet - Solsikkenssang.wordpress.com beskriver bogen med disse ord:

    Et langt og forfærdeligt mareridt begynder, da Pia Thomsen får at vide, at de knuder, hun har i sit ene bryst, er ondartede. Diagnosen brystkræft er chokerende og barsk for alle kvinder. Hvad der imidlertid skal komme til at ryste Pia lige så meget som selve sygdommen, er den behandling, hun får i det danske sundhedsvæsen. Pia får at vide, at brystet skal fjernes. Hendes tillid til læger og sygeplejersker på danske hospitaler svinder herefter hurtigt ind i takt med, at hun gang på gang ikke kan få ordentlig information om sygdommen og om den behandling hun skal igennem.
    Knuder i systemet er en direkte og skånselsløs beretning om en patients møde med det danske sygehusvæden, som vi engang var så stolte af. Pia fortæller ærligt og ligetil om de rystende oplevelser, hun har haft som patient på et dansk hospital. Hun skildre, hvordan hun blev betragtet som en besværlig patient, når hun klagede over forkert information og eller fejlbehandling. Vi får også et indblik i de følelsesmæssige rutscheture, der tog hårdt på Pia – men sandelig også hendes mand og børn. Pias sygdom blev en kamp mod et stift sundhedssystem, som igen og igen begår fejl. Som Pia siger i dag: ” Det var en periode så smertefuld, at jeg stadig ikke fatter det”.



    Pia Thomsen selv skriver i Forordet til sin bog:

    Denne bog er skrevet, fordi jeg fik kræft. Bogen er blevet til på baggrund af utallige notater, som jeg skrev for at fastholde noget af den information, jeg fik, når det blev for slemt eller for meget. Eller bare for at huske. Jeg skrev for at komme af med vrede og frygt. Sorg og smerte. Diagnosen, behandlingen, ja, hele forløbet var en stor belastning både fysisk og psykisk. Ikke alene for mig, men også for min familie.

    Jeg skrev for at vende det hele èn gang til. Jeg var så at sige ikke færdig med alt, hvad der var sket. Jeg valgte at gøre det ved at samle alle notaterne i denne bog. I håb om at få det ud af mit system. Jeg har også skrevet bogen for mine børn, Ditte og Tobias. For at fortælle dem, hvad jeg oplevede. For at de, når de bliver lidt større, kan læse, hvad det var, de var udsat for på grund af min sygdom. Noget, som de ikke helt forstod.

    Jeg har også skrevet for personale og ansvarshavende i hospitalsvæsenet. For at fortælle om mine oplevelser med det sundhedssystem, som engang blev regnet for et af de bedste i verden. Jeg har skrevet bogen til dem, jeg var så afhængig af. For at vise dem deres egen verden set fra min synsvinkel.

    I denne bog fortæller jeg om mine oplevelser ved det at få kræft, at være patient, om de beslutninger, jeg skulle træffe, hvad der skete, og som det var. Det er en syg(e)historie. Så er du forberedt.

    ***

    Det er en interessant tanke om "tingene" er blevet bedre (2009), værre eller som de var i 2002, da bogen var udgivet første gang. Bogen er udsolgt, men kan lånes på biblioteker eller købes brugt hos antikvarboghandlere.
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard Re: "Knuder i systemet" af Pia Thomsen

    Knuder i systemet
    Af Pia Thomsen
    INHOLD

    Forord

    1. Knuden opdages


    - Mammografi
    - Et uheld kommer sjældent alene
    - Biopsi
    - Dommen
    - Kræftlinien
    - Dommens dag og aften
    - Primær rekonstruktion - det ved alle da, hvordan man gør
    - Arbejdsdag
    - Familie og venner orienteres
    - På ortopædkirurgisk afdeling
    - Inge bliver 50 år
    - Plastikkirurgerne
    - Sidste dag for operationen

    2. Operation

    - Op igen
    - Vi har fjernet brystet
    - Svaret
    - Nytårsaften
    - Psykolog
    - Brystprotese

    3. Onkologisk afdeling

    - Forundersøgelser
    - Beslutningen
    - Bell`s Pub
    - Næste konsultation
    - Flere forundersøgelser
    - Behandlingsplanen
    - De sidste dage inden behandlingsstart

    4. Hickman-mareridtet

    - Hjemme igen
    - Brystsmerter
    - Hickman-kateter nummer to
    - Træffetid
    - Håret
    - Anden kemoterapi
    - Ny paryk
    - De. 6. marts
    - Overlægen tages i ed
    - Evindelige blodprøver
    - Tredje Hickman-kateter
    - Neupogen
    - Leucaferese
    - Fjernelse af Hickman-kateter nummer tre

    5. Højdosisbehandlingen
    - Dag minus 5

    6. Hjemme igen

    - Højskoleophold
    - Strålebehandling
    - Neglene begyndte at falde af
    - Sommerferien
    - Paris
    - Rom

    7. På arbejde igen

    - Stadig problemer
    - Neurolog
    - Helvedesild
    - Plastikkirurgisk afdeling lader høre fra sig

    8. USA

    - Palm Springs
    - Las Vegas
    - Hover Dam, Arizona og Grand Canyon
    - Florida

    9. Tilbud om operation
    - Et nyt bryst

    10. Rekonstruktion

    - Onsdag den 5. maj
    - Torsdag den 6. maj
    - Fredag den 7. maj
    - Lørdag-søndag den 8.-9. maj
    - Mandag den 10. maj
    - Tirsdag-onsdag-torsdag den 11.-13. maj
    - Fredag den 14. maj
    - Lørdag den 15. maj
    - Søndag den 16. maj
    - Mandag den 17. maj
    - Tirsdag den 18. maj
    - Onsdag den 19. maj
    - Torsdag den 20. maj

    11. Så gik det galt

    - Forklaringer
    - "Det kan man da ikke"
    - Svampen
    - Vreden
    - Konflikten
    - Også familien har fået nok
    - Jytte blev for meget
    - Den "skøre" dame
    - Hudtransplantat
    - "Hjælp"
    - "Det ser flot ud"
    - Min fødselsdag
    - Min mor besøger mig
    - Igen og igen
    - Samtale

    12. Det kunne blive ved

    - Alarm
    - Folkedans
    - Fra Herodes til Pilatus
    - Vi knækker
    - Herlev igen
    - Operation- igen
    - Opvågningen
    - Bandagist
    - Håbløsheden

    Efterskrift

  3. #3
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard Re: "Knuder i systemet" af Pia Thomsen

    Citer Oprindeligt indsendt af Bibliotekaren Se indlæg
    Knuder i systemet
    Af Pia Thomsen
    Forord

    Denne bog er skrevet, fordi jeg fik kræft.

    Bogen er blevet til på baggrund af utallige notater, som jeg skrev for at fastholde noget af al den information, jeg fik, når det blev for slemt eller for meget. Eller bare for at huske. Jeg skrev for at komme af med vrede og frygt. Sorg og smerte.
    Diagnosen, behandlingen, ja, hele forløbet var en stor belastning både fysisk og psykisk. Ikke alene for mig, men også for min familie.

    Jeg skrev for at vende det hele en gang til. Jeg var så at sige ikke færdig med alt, hvad der var sket. Jeg valgte at gøre det ved at samle alle notaterne i denne bog. I håb om at få det ud af mit system.

    Jeg har også skrevet bogen for mine børn, Ditte og Tobias. For at fortælle dem, hvad jeg oplevede. For at de, når de bliver lidt større, kan læse, hvad det var, de var udsat for på grund af min sygdom. Noget, som de ikke helt forstod.

    Jeg har også skrevet for personale og ansvarshavende i hospitalsvæsenet. For at fortælle om mine oplevelser med det sundhedssystem, som engang blev regnet for et af de bedste i verden. Jeg har skrevet bogen til dem, jeg var så afhængig af. For at vise dem deres egen verden set fra min synsvinkel.

    I denne bog fortæller jeg om mine oplevelser ved det at fa kræft, at være patient, om de beslutninger, jeg skulle træffe, hvad der skete, og som det var. Det er en syg(e)historie. Så er du forberedt.

    Pia Thomsen

  4. #4
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Standard Re: "Knuder i systemet" af Pia Thomsen

    Citer Oprindeligt indsendt af Bibliotekaren Se indlæg
    Knuder i systemet
    Af Pia Thomsen
    UDDRAG AF BOGEN

    Sidste dage før operationen


    Jeg var nok præget af statistikkerne, da jeg onsdag den 10. december var på arbejde for sidste gang i meget lang tid. Jeg skulle overdrage mine arbejdsopgaver til en anden, og selvom jeg ikke var oplagt, tog jeg af sted og fik 'det klaret.

    Jeg var helt nede i kulkælderen hele dagen og var utroligt træt, da jeg kom hjem. Jeg syntes, jeg kunne føle mit bryst og min arm hele tiden, og var bange for, at de ikke nåede at operere mig i tide. Igen havde jeg kontakt med Kræftlinien. Jeg havde brug for at vide, hvor hurtigt det kunne risikere at gå, når man døde af kræft. Jeg havde brug for at vide, om jeg kunne nå at sige ordentligt farvel.

    Samtalen beroligede mig meget, for jeg havde haft en forestilling om, at. kræften pludselig nåede vitale dele af kroppen, og at man så døde, fordi f.eks. leveren eller lungerne pludselig satte ud. De fortalte mig, hvordan kræft udvikler sig, og hvordan man over en længere periode blev mere og mere træt, fordi kræften fik overtaget. Man døde af, at normale kropslige processer ikke længere kunne udføres, fordi kræften havde taget energien.

    Det ville altså ikke ske lige pludselig, og det beroligede mig meget. Ikke desto mindre begyndte jeg at overveje, bvad der skulle sørges for, hvis jeg alligevel skulle gå hen og dø. Det var kaotisk at tænke på, og det fyldte mit hoved, selvom jeg ingen vegne kom.

    De følgende dage fik jeg købt julegaver og gjort klar, så vi kunne tage til Jylland til Eriks forældre i weekenden. Jeg havde igen fået brev fra Agnete; denne gang med nogle andre statistikker, og da jeg kiggede nærmere på dem, placerede jeg mig i en anden kategori end sidst. I denne kategori havde jeg 58% chance for at leve efter fem år. Selvom jeg gerne ville se mig selv leve efter fem år, var det svært at placere sig selv blandt dem, der overlevede, når statistikkerne sagde, som de gjorde. Også selvom jeg gerne ville være optimistisk.

    Statistikker er noget mærkeligt noget. Men jeg var glad for at have dem. Blot få dage før havde jeg lagt mig selv i graven, nu havde jeg trods alt fået et håb. Agnete var lidt ked af at have leveret statistikkerne, men jeg overbeviste hende om, at det trods alt var bedre at kunne se, at der var chancer, end helt at opgive ævred.

    Vi tog til Jylland for at fejre julen lidt på forkant med farmor og farfar. Jeg var spændt på, hvordan det ville blive, når nu vi havde dette svære emne, som vi nok ikke kunne undgå at komme ind på. Først blev der ikke sagt noget, men det var tydeligt at læse både chokket og bekymringerne i deres ansigter. Det var, som om der var meget at sige, men intet kunne blive sagt, og hurtigt stod det klart for mig, at det var mig, der skulle »åbne ballet«.

    De måtte have brug for svar på en masse spørgsmål, som de ikke kunne stille af frygt for at såre, så da vi sad ved kaffen om aftenen, nærmede jeg mig langsomt emnet. Så var der åbnet for posen, og det var ikke længere så svært at spørge. Eriks mor Junia var meget ked af det og havde brug for at vide, hvad der skulle ske, og jeg fortalte, hvad jeg vidste, selvom det ikke var så meget.

    Det var hårdt, og jeg gik forholdsvis tidligt i seng. Det gav så Erik og hans forældre mulighed for at fa talt lidt friere sammen, og det havde været godt. De havde fået talt om risikoen for at ende med moderløse børn og børnebørn, og de dybere følelser, der blev berørt, havde ført til tårer og lettet trykket. Det gjorde det nemmere i de følgende dage at lægge det væk, så vi kunne hygge os.

    Om lørdagen var der semifinale i damernes VM i hånd¬bold, og vi fik aftalt med Eriks søster at tage over til hende og se kampen. Så samledes en stor del af den jyske familie omkring skærmen til et brag af en kamp. Danmark vandt 33-22 over Rusland, men desværre var det også under den kamp, at to danske tilskuere blev dræbt af en gal tysker. Så brat kan livet slutte. Finalen så vi hjemme i Rødovre om søndagen. 33-20 over Norge.

    Der var kun fa dage til operationen. Alt var gået så utroligt hurtigt og dog så uendeligt langsomt. På 17 dage havde jeg fået konstateret to kræftknuder i mit bryst, hvoraf den ene var fire centimeter stor. Kræften havde efter al sandsynlig
    ¬hed bredt sig til lymfekirtlerne. Jeg skulle opereres og have fjernet mit bryst. Jeg var ikke bange for operationen, og jeg var ikke vred over, at brystet skulle fjernes. Men jeg var rystet og chokeret over de ringe udsigter for at overleve. Jeg var skrækslagen ved tanken om, at jeg kunne dø fra mine børn. Jeg søgte efter vished i litteratur og statistikker, men de gav mig ikke meget håb. Ikke tilstrækkeligt, i hvert fald.

    Jeg var bange for at dø.

    ***

    Beslutningen (21 afsnit efter)

    Den uge, fra den 20. januar 98 til den 27. januar 98, var nok den vanskeligste uge, jeg har været udsat for i hele mit liv. Jeg skulle tage den meget vanskelige beslutning om efterbehandlingsmetode, og jeg kunne ikke. Jeg ville ikke have kemoterapi, hverken på den ene eller den anden måde.

    Erik havde gennem Internettet fået fat i nogle amerikanske undersøgelser vedrørende højdosisbehandling. Her kunne jeg læse mig til nogle frygtelige bivirkninger og en stor risiko ved behandlingen, der indebar, at tre-fem pro¬cent af patienterne døde af behandlingen. Hver tyvende. Og selvom man valgte højdosisbehandlingen, var der stadig 30%, der fik kræft igen. Jeg ville overleve, og der var intet, jeg aktivt kunne gøre for at sikre mig dette 100%. Jeg var desperat og græd meget. Jeg spurgte igen og igen mig selv, hvorfor jeg var havnet i denne situation - jeg prøvede at finde noget, der kunne gøre denne situation ugjort. Jeg spurgte mig selv hvorfor - hvorfor mig? Jeg syntes fuldstændigt forladt af lykke og held. Aldrig har jeg følt mig så fortabt.

    Selvfølgelig spurgte jeg venner og familie til råds, men når de sagde deres mening - at jeg skulle vælge højdosisbehandlingen - blev jeg vred. Det kunne de jo sagtens sige - det var jo ikke dem, der skulle udsættes for smerter og ubehag det var mig. Jeg følte også, at det var for deres skyld eller for lægens skyld, hvis jeg valgte højdosisbehandlingen. Hvis det skulle være for min egen skyld, skulle jeg overhovedet ikke have efterbehandling. Jeg skulle slet ikke have kræft.

    Men jeg turde heller ikke sige nej til efterbehandling. Jeg var jo nødt til at gøre alt, hvad der stod i min magt - for mine børns skyld. Jeg kunne ingen steder læse mig til, hvad der var den bedste behandling. Hvad nu, hvis jeg valgte højdosisbehandlingen og døde af den? Så havde jeg jo valgt forkert. Lige så overbevist jeg det ene øjeblik var om, at jeg ville vælge højdosisbehandlingen, lige så overbevist var jeg det næste øjeblik om, at jeg helt ville undlade behandling. Ikke nok med at jeg var utroligt ked af det, jeg var også meget stresset over min ubeslutsomhed. Jeg var rasende, vred, ulykkelig, bange, hidsig, opgivende, kampberedt og modløs i en stor forvirring. Hele registret blevet gennemløbet utallige gange, og jeg ændrede beslutning flere gange om dagen. Jeg søgte det ene øjeblik efter nogen til at tage beslutningen for mig, det næste øjeblik ville jeg selv tage den.

    I min søgen efter en beslutning prøvede jeg at ringe til Tidslerne, en forening, der støtter alternativ behandling. For mig repræsenterede de højdosisbehandlingens modstykke. Der forventede jeg at finde forståelse for en eventuel beslutning om ikke at vælge at gå i kemobehandling.

    Hos Tidslerne fik jeg at vide, at der var mange kvinder, som ikke havde fravalgt den lægelige behandling, hvilket jeg havde forventet. Men der var mange, der havde valgt en supplerende alternativ behandling. Det væsentlige i det, jeg fik ud af samtalen, var, at jeg fandt ud af, at Tidsleme er en forening, der arbejder for patienternes ret til selv at vælge, hvad der skal ske af behandling, uden at det har konsekvenser for patienternes rettigheder i forhold til det etablerede behandlingssystem. Bl.a. retten til lægekontrol af sygdommens udvikling. Da samtalen var slut, var jeg derfor lige så meget i tvivl, som jeg hele tiden havde været. Jeg kunne stadig ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre.

    På grund af mine skiftende synspunkter fra dag til dag og fra det ene øjeblik til det næste havde jeg fuldstændig mistet fatningen. Mine følelser var i kog. Alle de spørgsmål, der ikke kunne besvares her og nu, væltede over hinanden i et stort kaos. Jeg ville ikke være en del af en god statistik på en ny behandlingsmetode, som ikke garanterede mig noget som helst. Det, de tilbød, var ikke godt nok. Jeg ville helbredes fuldt og helt. Det måtte de da kunne forstå. Jeg var vred og ked af det. Hvorfor kunne jeg ikke fil hjælp, og hvorfor holdt alle med lægen?

    Først en af de sidste dage inden næste konsultation begyndte jeg at skrive alle mine spørgsmål ned for at få hold på mine tanker. Jeg havde stadig ikke taget en beslutning, men jeg fik styr på, hvad der manglede af information, før jeg kunne' tage stilling.

    Jeg indstillede mig på ikke at møde op med et svar.

    UDDRAG SLUT

    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Lignende emner

  1. Cuore - Heart of a Boy - Hjertet af Edmondo de Amicis
    By Libri in forum Skønlitteratur
    Svar: 2
    Nyeste indlæg: 03-08-08, 09:53
  2. Retten til at (mis)bruge "systemet"?
    By Anina in forum © Anina
    Svar: 7
    Nyeste indlæg: 17-08-06, 14:51

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind