Hvad er det vi med hyppige mellemrum læser i pressen og hører i medierne? Om at kvinder er mere sygelige end mænd. At kvinder går mest til læge. At kvinder er mere pivede end mænd. At kvinder koster samfundet enorme summer fordi de benytter sundhedsvæsenet meget mere end mænd....

Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, fordi kun de færreste journalister overhovedet gør sig den ulejlighed at undersøge alle disse statistikkers forudsætninger mht. til arten af de ærinder, kvinderne måtte henvende sig til lægerne med. Det bliver bare skrevet og beskrevet, som om kvinderne dårligt kan finde på andet end at rende til lægen i tide og utide. Det er den opfattelse den menige borger kan få, efter at have snuppet avisernes overskrifter i forbifarten - og så vokser rygtet sig større og stærkere - lægehjælp-misbrugende kvinder!

Og det er ikke en ny opfattelse. Sådan var det også for 20-30 år siden.... Overbevisning og tro kan være for sejlivede til sådan bare at uddrive. Specielt når de vedværende næres af sjuskede journalister og lige så sjuskede politikere! Holder det aldrig nogensinde op?

Se bare, hvad Herdis Møllehave skriver om emnet i sin "Bog uden navn" udgivet i 1985 - 24 år siden!!!

Flere kvinder end mænd hos lægen

Man ved, at kvinder går mere til læge. De får mere medicin, bl.a. nerve- og sovemedicin, noget, der tiltager med stigende alder, begyndende ca. i 45 års alderen (for nerve- og sove medicin). Vi ved også, at kvinder mere end mænd bruger det alternative behandlingssystem .

Er det kun, som nogle mener, fordi kvinder lever i et mandsdomineret samfund, ligger under for reklamens magt og mænds holdning: at kun ungdom tæller, og hun derfor bedøver sin »værdiløshed« med nervemedicin for at fortrænge sine aggressioner mod mænds undertrykkelse eller ... ?

Der findes mange andre grunde: Fx. er hun mere opmærksom på sygdomme og på sin krops reaktioner. Hun kan være overanstrengt pga. for hårdt arbejde eller dobbelt arbejde. Hun føler sig ikke som et »pjok« - som en del mænd gør - ved at hun noget oftere går til læge osv.

Eller, for igen at tage et personligt udgangspunkt, som mange kvinder kan nikke genkendende til. Her er grunden til, at jeg har været hos eller været i kontakt med lægen ca. 70 gange mere end min mand (antal og kontakter er vist lavt sat).

Det var mig, der for 27 år siden fik taget mål til et pessar. Det var mig, der for 24 år siden, for 21 år siden og for 19 år siden var seks gange - i alt 18 gange - hos lægen til graviditetsundersøgelser. Det var mig, der efter de to første fødsler fik taget nyt mål til et pessar. Det var også mig, der fødte tre gange med hjælp af jordemoder og læge. Og efter tredie barns fødsel talte p-piller med lægen. Det var mig, der prøvede forskellige mærker, før jeg fandt et, der passede mig - hver gang i samråd med lægen. Det var - som regel - mig, der gik med børnene til lægeundersøgelser, før de kom i skole. Det var mig, der ikke ville have dem koppevaccineret lige før de skulle i skole - i øvrigt i samråd med en læge - så det var mig, der skulle argumentere og anmode kredslægen skriftligt om fritagelse, dvs. søge dispensation, fordi de ikke havde den obligatoriske koppevaccinationsattest, da de skulle i skole.

Det var mig, der gik med, når de skulle have de andre vaccinationer. Det var mig, der efter en skrækkampagne mod p-piller fik en spiral hos lægen, og det var mig, der hos lægen fik den fjernet igen, da jeg ikke befandt mig godt med den. Det var mig, der igen fik p-piller hos lægen. Det var mig, der jævnligt ringede til lægen efter en recept på codimagnyl, indtil de fornylig blev frigivet. Det er nu også mig, der spiser de fleste af dem pga. hovedpine og smerter i ryggen: for mange cigaretter og forkert arbejdsstilling.

Det er også mig, der har natlæge en-to gange om året pga. migræne. Og mig der ringer efter lægen eller bare en recept ca. en gang årligt, når min mand har halsbetændelse og/eller har mistet stemmen. Det er mig, der i 18 år har gået til regelmæssige kontrolundersøgelser for bryst- og underlivslidelser. Nej, ingen »falsk tryghed«, for jeg er også kommet, når jeg har haft uregelmæssig blødning eller pletblødning. Derfor er det mig, der har fået en tre-fire udsugninger.

At jeg, som mange andre kvinder går mere til læge end deres mænd skyldes måske ikke kun, at læger og andre mænd gerne ser mig som patient, men også, at jeg lytter mere til min krop og psyke. Det kan også tænkes, at jeg og andre kvinder er mere fornuftige end (vore) mænd. En del af dem har en tilbøjelighed til at dø meget tidligere, og en gruppe mænd dør ret pludseligt i 50-55-års alderen, mest af hjertesygdomme, se kap. 8 og 10.

Det var også mig, der tog på skadestuen temmelig ofte i temmelig mange år med børnene, når de faldt ned fra træer og tage, gravede sig i foden med en fork eller spade, kom til at slå hinanden med en skovl (ikke med vilje), blev bidt af venligt udseende hunde, der ikke lod sig klappe, fik glasskår i fødderne, fordi de ikke ville gå med sko eller faldt ind i et møbel. Det skyldes, at jeg bedre end min mand kan tåle at se blod. Det blev til en hel del gange med tre aktive børn.

Det er også mig, der har været flere gange hos forskellige læger de sidste år pga. forskellige gener, indtil jeg sammen med min læge fandt ud af, at det var begyndende overgangsalder, og vi sammen fandt frem til - efter et enkelt forsøg med hormoner, som ikke passede mig - hvilke hormoner, der passer mig bedst.
Det er også mig, der har en recept på hormoner, som jeg får fornyet hos lægen hvert halve år. Det mig, der fortsat går til kontrol 1-2 gange årligt.


***

Ja, det sætter tingene i lidt andet perspektiv, eller hur? Det lader til, at kvinderne overvejende går til læge i hele familiens ærinde, mens mænd...? Ja, de skal selv fejle noget, før de opsøger lægen. Hvad siger DET så om tingene?