Journalisten Jakob Nielsen brokker sig i dagens Politiken over Erik Meier Carlsens bog "Schlüters epoke".

Journalisten kalder bogen for "utidig" og fortsætter.... "Man kunne have ønsket sig, at forfatteren havde benyttet sin indsigt og analytiske evne til at gøre os klogere på Løkkes epoke – det kunne have været en politisk bog til tiden."

Hmm.... "Løkkes epoke"? Jamen i min verden beskrives Løkkes epoke bedst, stillet historisk op imod de tidligere tiders epoker. "Schlüters epoke" er nemlig det - "Fogh Rasmussens" og "Løkke Rasmussens" epoker ikke er og aldrig bliver.

Skulle "Fogh Rasmussens" og "Løkke Rasmussens" epoker beskrives med et ord - er ordet: "blokpolitik". Er det virkelig værd at skrive en hel bog om, Jakob Nielsen? En hel bog om dansk politisk forfald og demokratiets forvandling til demokratur?

Jo hurtigere "Løkkes epoke" afsluttes, jo hurtigere bør den glemmes. Skal der skrives bøger om den, så er det kun til skræk og advarsel for fremtidige vælgere uanset partifarve. I min optik bringer bogen "Schlüters epoke" frem erindringen om politik, som politik bør udøves og dermed er denne bog et vigtigt bidrag til overvejelserne om, hvordan vælgerne, uanset deres politiske tilhørsforhold, næste gang skal sætte deres kryds på valgsedlen. For demokrati? Eller for (fortsat) demokratur?

Tak til Erik Meier Carlsen.