Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Icon3 Lavt stofskifte, kost og kosttilskud


    En række ernæringsmæssige faktorer kan påvirke thyroidea funktion. For at træffe det rette valg, er der brug for at vide, om man lider af autoimmun thyroiditis, ved fund af thyreoidea-antistoffer i blodet. Det er vigtigt både at vurdere thyroidea funktion jfr. blod resultater, symptomer og velvære, med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssig kost og kosttilskud.

    Positiv ernæringsmæssig påvirkning af thyreoidea.

    • Den ortodokse og komplementær medicin bekræfter at D-vitaminmangel er fælles for en række forskellige autoimmune og inflammatoriske lidelser, herunder reumatoid artrit, og Grave's sygdom (Yamashita, et al, 2001).
    • Test for D-vitamin bør fastslå status af calcidiol 25 (OH) D, (Vasquez, Manso, og Cannell, 2004).
    • Hvis du har autoimmun thyroiditis anbefales regelmæssig kontrol af D-vitamin status.
    • Tilskud bør indtages i form af cholecalciferol (D3) og bør fortsætte i mindst 6 måneder op til et maksimalt niveau (Vasquez, Manso, og Cannell, 2004) (I Norden 10 måneder undt. juni og juli/red.)


    Jod og Selen

    • Jod er et universal mineral afgørende for korrekt funktion af alle kroppens væv, ikke kun for skjoldbruskkirtlen, men tilskud af jod bør ubetinget kombineres med selen.
    • Supplement med selen har vist sig at reducere niveauet af thyreoidea-antistoffer, men det kræver doser over 100ug daglig
    • Selen er nødvendig for produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner, og omdannelse af thyroxin (T4) til det aktive skjoldbruskhormonet triiodothyronine (T3)


    Glykæmisk indeks (GI) kost

    • Raffineret sukker og fødevarer liggende højt i det glykæmiske indeks destabiliserer kroppens blodglukosekontrol, forårsager store udsving mellem højt og lavt blodsukker. Disse udsving stimulerer produktionen af stress hormoner adrenalin og kortisol, når blodsukkeret falder.
    • Høj cortisol forårsager svind af muskelmassen, som følge af behovet for at øge levering af glucose til hjernen. Reduceret muskelmasse betyder langsommere stofskifte og vægtøgning.
    • Høj cortisol er især forbundet med abdominal vægtøgning (rundt om maven/red)
    • Høj cortisol niveauer har vist sig at begrænse omdannelsen af T4 til T3
    • Stabilisering af blodsukker stabiliserer tillige status af stress hormoner adrenalin og kortisol. Dette kan opnås med GI kost og/eller med kosttilskud


    Kosttilskud til forbedring af glukoseomsætningen

    • Chrom er tidligere påvist at kunne forbedre glukosemetabolismen i type 2 diabetes mellitus (Martin, et al, 2006) (Jain, Patel, Rogier, & Jain, 2006) (Vladeva, Terzieva, & Arabadjiiska, 2005) (Rabinovitz, mfl. , 2004)
    • Kanel er tidligere påvist at kunne forbedre glukosemetabolismen i type 2 diabetes mellitus (Khan, et al, 2003) (Mang, et al, 2006)
    • Magnesium. I en meta-analyse af 9. randomiserede dobbeltblinde kontrollerede forsøg, har magnesium udvist evnen til at forbedre glukosemetabolismen (sang, et al, 2006)


    Understøttelse af binyrer

    • Symptomer på adrenale- og skjoldbruskkirtel-problemer ofte overlapper hinanden. Det ustabile blodsukker og stress er fælles temaer i begge sammenhænge.
    • Urter og næringsstoffer, der gavner binyrerne vil ligeledes gavne thyroidea funktion.


    Negative ernæringsmæssige påvirkninger af thyreoidea

    Fluor

    • Findes i tandpasta, rosiner, te (undt. grøn og hvid) og i vand fra danske vandværker, særlig på Sjælland, Lolland-Falster og på Bornholm (se kortet her). Fluor er tæt beslægtet med jod (halogen-gruppen) og blokerer for optagelsen af jod i skjoldbruskkirtlen. Fluor deaktiverer enzymer der omdanner T4 til T3. Idet jodatomer findes i alle kroppens hormonreceptorer, erstattet af fluoratomer, bliver disse receptorer fejl-fungerende. Det gælder alle kropens hormonreceptorer, ikke kun receptorer for thyreoideahormoner.


    Chlor

    • Findes i vand fra vandværket, klor er kemisk beslægtet med jod. Samme beskrivelse som ved fluor, dog i noget mildere aktivitet idet fluor er mere atomart aktivt end klor.


    Gluten

    • Gluten er et af de proteiner, der findes i hvede. Undersøgelser viser en sammenhæng mellem glutenintolerance og autoimmune thyroidea sygdom.
    • Udiagnosticeret glutenallergi kan være en udløsende faktor for en underliggende autoimmun sygdom.
    • Blodprøver for glutenallergi har indtil for nylig været betragtet som upålidelige, men teknologien er er forbedret og en ny generation af tests er dukket op, der er dog fortsat således, at det ikke er muligt at opnå en pålidelig testresultat ved hjælp af kun en enkeltstående test.
    • Hvis du har autoimmun thyroiditis, sørg for at få foretaget testen: Gluten Evaluering Profil, som omfatter 5 forskellige tests af gluten følsomhed, herunder testen for transglutaminase (Antistof (IgA, IgG).


    Goitrogens (fødevarer forringende thyroidea-funktion).

    • At nogle fødevarer betragtes som goitrogenic betyder, at de indeholder enzymer, der kan stimulere væksten af en struma, blokere optagelsen af jod i skjoldbruskkirtlen, kan virke på samme måde som anti-thyroid medicin og derved kan deaktivere thyroidea funktionen.
    • Disse fødevarer er hirse, jordnødder, pinjekerner, soja, kassava, ferskner, pærer, rapsolie, og grøntsager af kål-familien herunder kål, broccoli, blomkål, rosenkål, spinat, mustard-greens (grønkål?) og majroer.
    • Kogning/dampning deaktiverer de uønskede enzymer.
    • Under alle omstændigheder, uanset kogte - undgå hirse, rapsolie og soja.
      Bemærk: uanset tradition osv. fordi hirse har en så udpræget anti-stofskifte virkning, giv ikke hirse til børn i voksealderen.
    • Nyd alle de nævnte frugt og grøntsager i moderate mængder, forudsat at de er kogte/dampede.
    • Hvis dine symptomer er alvorlige er du bedst tjent med undgå goitrogenic fødevarer helt for en tid.


    Soja

    • Soya tilsættes mange fødevarer og deklareres som vegetabilsk protein eller vegetabilsk olie. Soya er en goitrogen (se ovenfor) og er bedst helt at undgå ved alle sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Den eneste undtagelse er fermenterede soya-produkter, idet fermentering neutraliserer soyas jod-blokerende egenskaber.


    Sukker

    • Raffineret sukker og fødevarer liggende højt i det glykæmiske indeks destabiliserer kroppens blodglukosekontrol, forårsager store udsving mellem højt og lavt blodsukker. Disse udsving stimulerer dannelsen af stress hormoner adrenalin og cortisol, når blodsukkeret falder.
    • Høj cortisol forårsager svind af muskelmassen, som følge af behovet for at øge levering af glucose til hjernen. Reduceret muskelmasse betyder langsommere stofskifte og vægtøgning (særlig rundt om maven/red.).
    • Vedværende højt cortisol svækker omdannelsen af T4 til T3.


    Ikke entydig ernæringsmæssig påvirkning af thyreoidea

    Kelp

    • Kelp anbefales af nogle praktikere for det naturligt høje indhold af jod. Jodmangel er den hyppigste årsag til lavt stofskifte, også det autoimmune.


    Kostfibre
    • Stofskiftesyge har behov for kostfibre i kosten for at forebygge forstoppelse og fremme fordøjelsen af fedtstoffer.
    • Kostfibre kan dog hæmme omdannelsen af thyroxin (T4), og man bør derfor prøve sig frem til den rette, individuelle mængde af kostfibre, meget gerne vandopløselige, men undgå megamængder af simple kostfibre.


    L-tyrosine

    • Aminosyre L-tyrosin, som er en forløber for T4 og T3, sædvanligvis dannes let ved fordøjelsen af almindelig kost. Der er derfor ikke behov for at undersøge betydningen af ekstra tilskud i forhold til hypothyreose, medmindre fordøjelsen er påvirket af hypothyreose.



    Ernæring og T4 (thyroxin)


    Visse fødevarer forstyrrer optagelsen af T4 (og anden stofskiftemedicin/red.)

    • T4 bør indtages på samme tid, enten om morgen 1 time før morgenmaden, eller ved sengetid, mindst en time efter dagens sidste måltid.
    • Tilskud af jern eller multivitaminer, der indeholder jern skal indtages mindst 3 timer efter indtagelsen af thyroidmedicin, idet jern konkurrerer med thyroxin om optagelsen.
    • Tilskud af calcium og fødevarer indeholdende calcium samt calcium-berigede fødevarer skal indtages mindst 3 timer efter indtagelsen af thyroidmedicin, idet calcium konkurrerer med thyroxin om optagelsen.
    • Soya nedsætter optagelsen af thyroxin. Hvis du vælger at spise sojaprodukter, gør det ikke før der er gået 3 timer efter indtagelsen af thyroid-medicin.
    • Citronmelisse kan forstyrre optagelsen af thyroxin og bør undgås. Man bør kontrollere alle urteteer man drikker regelmæssigt for at udelukke dem, der er tilsat citronmelisse.


    Referencer:

    • Aksoy,D.Y., Kerimoglu, L.J., Okur, H., Canpinar, H., Karaagaoglu, E., Yetgin, S., Kansu, E., Gedik, O., 2005, Effects of prophylactic thyroid hormone replacement in euthyroid Hashimoto's thyroiditis, Endocr J. Jun;52(3):337-43
    • Jain, S.K., Patel, P., Rogier, K., Jain, S.K., 2006, Trivalent chromium inhibits protein glycosylation and lipid peroxidation in high glucose treated erythrocytes, Antioxid Redox Signal, Jan-Feb;8(1-2):238-41
    • Khan, A., Safdar, M., Ali Khan, M.M., Khattak, K.N. Anderson, R.A., 2003, Cinnamon improves glucose and lipids of people with type 2 diabetes, Diabetes Care, Dec;26(12):3215-8
    • Kibirige, M.S., Hutchinson, S., Owen, C.J., Delves, H.T., 2004, Prevalence of maternal dietary iodine insufficiency in the north east of England: Implications for the fetus, Arch Dis Child Fetal Neonatal, Ed, Sep;89(5):F436-9
    • Mang, B., Wolters, M., Schmiddt, B., Kelb, K., Lichtinghagen, R., Stichtenoth, D.O., Hahn, A., 2006, Effects of a cinnamon extract on plasma glucose, HbA, and serum lipids in Diabetes Mellitus type 2, Eur J Clin Invest, May;36(5):340-4
    • Martin, J., Wang, Z.Q, Zhang, X.H., Watchel, D., Volaufova, J., Matthews, D.E., Cefalu, W.T., 2006, Chromium picolinate supplementation attenuates body weight gain and increases insulin sensitivity in subjects with type 2 diabetes, Diabetes Care, Aug;29( 8 ):1826-32
    • Rabinovitz, H., Friedensohn, A., Leibovitz, A., Gabay, G., Rocas, C., Habot, B, 2004, Effect of chromium supplementation on blood glucose and lipid levels in type 2 diabetes mellitus elderly patients, Int J Vitam Nutr Res, May;74(3):178-82
    • Song, Y., He, K., Levitan, E.B., Manson, J.E., Liu, S., 2006, Effects of oral magnesium supplementation on Glycaemic control in Type 2 diabetes: a meta-analysis of randomised double-blind controlled trials, Diabet Med, Oct;23(10);1050-6
    • Turker, O., Kumanlioglu, K., Karapolat, I., Dogan, I., 2006, Selenium Treatment in autoimmune thyroiditis: 9 month follow-up with variable doses, J. Endocrinology, Jul;190(1):151-6
    • Vasquez, A., Manso, G., and Cannell, J., 2004, The Clinical Importance of Vitamin D (Cholecalciferol): A Paradigm Shift with Implications for all Healthcare Providers, Alternative Therapies, Sept/Oct, Vol10,No5:28-36
    • Vladeva, S.V., Terzieva, D.D., Arabadjiiska, D.T., 2005, Effect of chromium on the insulin resistance in patients with type II Diabete Mellitus, Folia Med. 47(3-4):59-62
    • Yamashita, H., Noguchi, S., Takatsu, K., Koike, E, Murakami, T., Watanabe, S., Uchino, S., Yamashita, H., Kawamoto, H.,2001, High prevalence of Vitamin D deficiency in Japanese female patients with Graves's disease, Endocr J, Feb;48(1)


    Kilde: The Complementary Medicine Practice London/UK
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

  2. #2
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Icon3 Re: Lavt stofskifte, kost og kosttilskud


    Citer Oprindeligt indsendt af Thyra Se indlæg
    Vi trænger til Komplementær Medicin

    - Komplementær medicin


    I komplementær medicin eller behandling vil man finde frem til det bedste tilbud fra den etablerede lægevidenskab og det bedste fra det, man i dag kalder alternativ behandling. Grænsen mellem lægeverdenen og den alternative verden bliver mere og mere flydende, og det kan for forbrugerne være meget svært at finde frem til og vurdere kvaliteten af den behandling, de får.

    Det væsentlige må imidlertid være, at de, der søger hjælp, får det bedre, og at behandlingen ikke skader. Dertil må lægges, at behandlerne på begge sider er så veluddannede, at de ikke overser sygdomme, der så kan udvikle sig og blive farlige, fordi de ikke bliver behandlet ordentligt i tide. Dette kan ske både i den etablerede og i den alternative verden.

    Der er for mange fejl, ulykker og skader i tiden. Bivirkninger, fejlmedicinering og ulykker i det lægelige system er den tredie hyppigste dødsårsag i USA, og der er ikke grund til at tvivle på, at vi har det samme problem i Danmark. Overbehandling er et stort problem, selvom medicinalindustrien opportunistisk har forsøgt at bilde befolkningen ind, at vores lave middellevetid skyldes for lidt medicin. Sygdom skyldes ikke mangel på medicin.

    Underbehandling er dog også et problem, især på smerteområdet. En femtedel af danskerne lider af kroniske smerter. Vi ved, at hvis man ikke behandler smerter effektivt og hurtigt, øges smertefølsomheden, og smerterne bliver hurtigt kroniske. Med en ventetid på op til tre år på at komme på en smerteklinik er det ikke underligt, at befolkningen søger alternativ behandling. En behandling, der udelukkende sker med smertestillende lægemidler, er ikke god nok. Smertetærsklen falder, og folk bliver afhængige og bedøvede.

    Der er brug for en behjertet indsats fra hele sundhedssektoren, hvori jeg gerne ser den alternative sektor som en integreret del. Den gør allerede i dag en stor indsats for at hjælpe mange mennesker til en større grad af sundhed. I en tid, hvor psyko-neuro immunologien er blevet en accepteret videnskab, og man har accepteret, at sindet gennem hjernen sender signaler til hele kroppen via ikke alene nervesystemet, men også hormonsystemet og immunsystemet, må man også acceptere, at behandleren i sig selv er et lægemiddel.

    I sin tid skrev den engelske psykiater Michael Balint om "The Drug Doctor - lægen som lægemiddel". Det kan være, at dosis af dette lægemiddel i dag er blevet for lille, fordi mange føler, at der ikke bliver lyttet nok til dem, og de ikke bliver taget alvorligt.

    En vigtig grund er, at alt for mange går til læge med ting, som de udmærket selv kunne klare, og det æder lægens tid, sammen med det enorme kontorarbejde med blanketter, erklæringer og andet kontrolarbejde. I løbet af 14 dage bliver 95% raske af sig selv, så folk burde tælle til ti og bruge tiden på selv at finde ud af, hvad der er galt og hvorfor.

    Herimod står "dosis" af alternative behandlere, der oftest er væsentligt større, så kommunikationen forbedres, og der bliver mere tid til patienten til at forstå sig selv og sit liv.

    Det ene system udelukker ikke det andet - tværtimod. Der skal bygges broer, så de to parter kan mødes, og komplementær behandling skal vinde indpas overalt. Broerne skal bygges på forståelse fra begge sider af floden, og helst i et tillidsfuldt og nært samarbejde. Det ville kunne ske i sundhedscentre, hvor begge parter også kan lære hinanden at kende som mennesker og kan støtte hinanden i hverdagen.

    Vi må kende vor egen og hinandens styrke og begrænsninger, forsøge at forstå hinanden og tale samme sprog, og først og fremmest lade være med at skade vores patienter. I stedet skal vi styrke dem og deres selvhelbredende kræfter gennem det gode danske ord "empowerment".

    Både læger og alternative behandlere skal være konsulenter, så de ikke tager ansvaret fra deres patienter, men oplyser dem om deres muligheder og støtter dem både menneskeligt og behandlingsmæssigt hen ad vejen.

    Vi har brug for en ortomolekylær tankegang, hvor det drejer sig om at hjælpe folk til en sund livsstil og til supplement med kosttilskud, som kroppen og sindet på det molekylære plan har brug for til at kunne helbrede sig selv og klare de kemiske, fysiske og psykiske stressbelastninger, som vi i dag er udsat for.

    Det, vi mest af alt mangler i dag, er et fælles sprog og grundlag for at kunne hjælp folk, der gerne vil bevare eller genvinde deres sundhed. Naturvidenskab er ikke nok, der skal også tillægges lægekunst, som ikke kun kan udføres af autoriserede læger. Vi kan alle være læger for hinanden, ligesom vi kan være præster for hinanden.

    Dokumentation

    Men vi kan ikke komme videre i et godt samarbejde uden at dokumentere det, vi gør - på begge sider af den flydende grænse. Som det er i dag, er det næppe mere end 20-25% af det, som læger gør, der er evidensbaseret og grundet på solide videnskabelige undersøgelser. Cochrane Instituttet har oven i købet meldt ud, at det højst er 6% af lægevidenskabelige undersøgelser, der er udført ordentligt, så de er til at stole på.

    I British Medical Journal melder man ud, at det nok er 10%, men det er stadig sørgeligt få.

    Den lægevidenskabelige forskning er i alt for høj grad profitorienteret og styret af sponsorer. Der er brug for uafhængige forskere og statslig finansiering uden påvirkning fra industrien.

    Dokumentationen kan ikke klares med dobbeltblinde og randomiserede forsøg alene. Der er også brug for hermeneutisk forskning, dvs. en indlevelse i og forståelse af det, vi gør, når vi behandler og hjælper mennesker, og historisk forskning, der i hvert enkelt tilfælde dokumenterer det, der er sket i et møde mellem patient og behandler.

    Og hvad der kom ud af det, både på kort og langt sigt. Det har endda forskningens "grand old man", professor Henrik R.Wulff sagt. Vi behøver ikke kun komplementær medicin, men også komplementær forskning. Og den historiske og hermeneutiske forskning skal ikke kun ske i hovedet på alternative behandlere og læger.

    Den skal skrives ned i et ordentligt journalmateriale med et system, hvor man ikke blot kan smide de mislykkede tilfælde bort.

    Det er en stor udfordring for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling at finde frem til nye forskningsmetoder, der kan tilfredsstille måske især de alternative behandlere, hvis etik har svært ved at klare, at man skal behandle med placebo uden at vide, hvem der får det.

    Ideelt set skal hver eneste patient have den individuelle behandling, som ser ud til at have størst chance for at gavne vedkommende. Men for at finde frem til denne behandling, er vi nødt til at forske, tælle og sammenligne. Kun på den måde kan vi komme i en egentlig dialog med hinanden og nå frem til at anvende komplementær behandling på et ordentligt erfaringsgrundlag.

    Jeg vil gerne citere den fremragende brasilianske pædagog Paulo Freire, der om dialogen siger: "Dialogen er en horisontal relation, et udbytte og en kommunikation mellem to væsener. Det er en relation grundet på sympati, som muliggør en fælles udforskning, og som derigennem skaber en frugtbar kritisk holdning".

    Han skriver også om antidialoger: "En antidialog er derimod en vertikal relation, hvor den ene part befinder sig over den anden. Den er sådan indrettet, at den umuliggør en egentlig kommunikation, et fælles udbytte og en fælles udforskning. Den sympatiske relation ødelægges i antidialogen, eftersom antidialogen ikke kommunikerer, men udfærdiger kommunikéer".

    Han siger også: "Således kan man ikke gå ind i en sand dialog, "hvis jeg altid projicerer uvidenhed ind i andre og aldrig opfatter min egen".

    Når man snakker brobygning mellem lægeverdenen og den alternative verden, er det godt at reflektere over Paulo Freires gode ord. Jeg håber, der bliver lyse tider for den sande dialog og den sande udforskning af, hvad der er til gavn for menneskers og samfundets sundhed.

    Læge Carsten Vagn-Hansen
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

Lignende emner

  1. Forbindelse mellem lavt D-vitamin og lavt stofskifte
    By Anisa in forum Forum: D-vitamin
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 15-12-07, 11:30
  2. Sammenhæng mellem lavt D-vitamin og lavt stofskifte
    By Anisa in forum Forum: D-vitamin
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 15-12-07, 11:28
  3. Nyttigt kosttilskud ved lavt stofskifte?
    By Anisa in forum Stofskifte - thyreoidea relaterede sygdomme
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 06-11-06, 11:13
  4. Lavt stofskifte
    By Sine* in forum Ældre kvinders sundhed og sygdom
    Svar: 3
    Nyeste indlæg: 05-03-05, 02:34

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind