Ude i verden begynder de borgerlige at vakle.... Var det venstrefløjen, der fik ret?

Efter 30 års tro tjeneste som konservativ er trangen til et oprør begyndt at melde sig hos Moore, der både er indigneret over tingenes tilstand og over sine egne meningsfællers tavshed:

»De rige driver et globalt system, der tillader dem at akkumulere kapital og betale den lavest mulige pris for lønarbejde. Den resulterende frihed gælder kun for dem selv. Under betingelser, der bliver stadig mere og mere usikre, må flertallet simpelthen arbejde hårdere for at gøre de få rige. Demokratisk politik, som angiveligt har til hensigt at berige flertallet, er i virkeligheden i lommen på de bankmænd, mediebaroner og andre moguler, der styrer og ejer alt.«


Moores skuffelse over det borgerlige svigt har også bredt sig til konservative kredse i Tyskland, hvor samfundsdebattør og publicist Frank Schirrmacher med en vis forundring har oplevet, hvordan klassiske venstreorienterede kritikpunkter, der tidligere forekom naive og ubrugelige, pludselig viser sig at rumme elementære sandheder.

»Der findes sætninger, der er falske. Og der er sætninger, der er sande. Det står galt til, når sætninger, der engang var falske pludselig er blevet sande,« skriver Schirrmacher i Frankfurter Allgemeine Zeitung

Som hos Moore er det primært afsmagen for konsekvenserne af den globale finanskapitalisme, der har bøjet Schirrmachers syn på verden mod venstre:

»Globalisering betyder kun, at bankerne river gevinsterne ved internationale handler til sig, mens de fordeler tabene på skatteydere i alle nationer,« skriver Schirrmacher. »Det handler om, at denne politik i praksis som i et eksperiment i realtime ikke kun dokumenterer, at den aktuelle ‘borgerlige’ politik er forkert, men også mere overraskende, at dens største modstanderes (venstrefløjens/red.) antagelser er korrekte.«


"Var det venstrefløjen, der fik ret?" (Information)
"I'm starting to think that the Left might actually be right" (The Telegraph)
"Ich beginne zu glauben, dass die Linke recht hat" (Frankfurter Allgemeine Zeitung)

Citer Oprindeligt indsendt af Anonym
Det er lykkedes højrefløjen at smadre fagbevægelsen så det nu er en skygge af sig selv... Strategien for højrefløjen er lykkedes til fulde... det nye er så at nu kan nogen fra højrefløjen begynde at se at målet var forkert og naivt... og slet ikke bringer de velsignelser som man troede... i stedet blev verden overtaget af spekulanter og plattenslagere...
Højrefløjen kan sprælle alt det den vil, uden at lykkes, fordi højrefløjens kernevælgere var, er og forbliver i mindretal. Til at lykkes med at indføre højrepolitik skulle og skal højrefløjen bruge andre stemmer i tillæg til deres egne.

Disse stemmer får højrefløjen fra den første- og andengenerations middelklasse. Husk på, at endnu i halvtredsserne var det en sjældenhed, at folk fra arbejdsklassen overhovedet ejede deres egen bolig og fagbevægelsen var heller ikke alt for stærk. Det blev den og efterhånden som fagbevægelsens styrke voksede, voksede også opsparingen i arbejdsklassens familier, lige til.... der var råd til at købe egen bolig. Parcelhuset blev opfundet, bygget på samlebånd, og flere "proletarer" kunne med stolthed begynde at kalde sig "husejere".

Når de først blev "husejere", voksede ambitioner og de stærke fagforeninger sørgede for at lønnen for håndens arbejde var anstændig nok til, at der blev råd til at drømme nye drømme, nu på børnenes vegne - højre uddannelse, for første gang i slægtens historie. Nu skulle den husejende arbejderklassens børn blive akademikere...

Lidt efter lidt blegnede stoltheden over egen oprindelse og over de forgangne generationerens stolthed over at mestre et håndværk, at sørge for sin familie og ellers få en velfortjent bajer med gutterne lørdagen efter fyraften.... Det var "lissom" ikke nok mere. Nu var man jo både husejere og havde akademikere i familien, for første gang i slægtens historie. Men samtidigt er en kløft opstået mellem forfædrene og den første generations middelklasse.

Tyngdepunktet i selv-identifikationen for den nyslåede middelklasse har stille og roligt flyttet sig fra de "sølle", "beskidte", jævne og (derfor) fattige forfædre - man helst ikke talte om mere, og den nyudklækkede middelklasse var begyndt at spejde efter nye rollemodeller for at styrke familiens fremtidsperspektiv og finde rollemodeller, man kunne efterligne i håb om at komme til at ligne mere det man nu gerne ville være, end sin egen, beskeden fortid.

At de ved at skjule og glemme egen fortid, ville også miste kilden til den selvrespekt og selvværd, der kendetegner anstændige mennesker - har ingen advaret dem om. Nok fordi ingen har været klar over, at prisen for at svigte loyaliteten og slægtsfølelsen er tabet af stolthed over at være den man er....

Denne stolthed måtte disse repræsentanter for den forhenværende arbejdsklasse finde andre kilder til... Ingen kan undvære at kunne føle sig "nogen", så nye kilder til stolthed og selvfølelse skulle findes, og det kunne kun gå for langsomt... Hvad var det så, man selv var imponeret mest af hos andre?

Penge og fast ejendom.

Penge og fast ejendom blev målet for bestræbelserne og her blev det meget vigtigt, at rette stærk fokus på alt det man skulle betale til samfundet. For hver en indbetalt skattekrone, voksede uvilje og frygten for at man aldrig når at blive velhavende nok til at blive accepteret som "ægte" højere middelklasse og endda - overklasse. Alle, der stod i vejen for den forhenværende arbejdsklassens drømme om at blive finere end fortiden, alle de blev fjender og heldigvis for højrefløjen, blev tusindvis af indvandrere importeret til at udføre de jobs, den nyslåede middelklasse ikke længere ønskede at udføre.

På den måde har højrefløjen opnået tre vigtige mål. Det første umiddelbart - billig arbejdskraft, høj indtjening. Det andet - skruebrækker-effekten opnået gennem disse mange importerede fremmedarbejdere uden sprog, hvilke blev redskab til, på sigt at svække fagbevægelsen. Det tredje - på længere sigt, at lade de forhenværende arbejdere håbe på at få plads blandt de fine, hvilket selvfølgelig kun kunne ske hvis de forhenværende arbejdere, i kraft af deres store antal af stemmesedler, skulle sørge for, politisk at beskytte højrefløjen mod politisk at tabe.

Det har Anders Fogh Rasmussen fattet til fulde og forud for valget i 2001 er der gået en del år med at koge en politisk suppe til de nye højrefløjens vælgere - vannabe-fine med udspring i den omvendte arbejdsklasse. Anders Fogh Rasmussen var 100% klar over, at han aldrig nogensinde ville vinde 2001-valg uden vælgere tilhørende den arbejdsklasse der så gerne ville være mere. Det lovede han dem. De troede på ham. Han vandt valget. Og de efterfølgende 2 valg med.

I juli 2006 skrev jeg til en ven:

Når den jævne borger stemmer borgerligt.... Jævne hverdagsmennesker, uden de helt store indtægter, uden formuer og ikke født med sølvske i munden. Mennesker, der har nok til dagen og vejen, men ikke nok til at spare nævneværdigt op til tynde tider på sine ældre dage.... - og som alligevel stemmer borgerligt.....

.... stemmer på dem, der kun varetager egen interesse og nytte, og mener at de svage, de syge og de fattige er værdiløse - uden tanke på hvem det er, der ved at trælle livet igennem - bærer de "rigtige" på sine skuldre og kyser hånden, der pisker dem. Og alligevel stemmer de på højrefløjen.....

Er det angsten for at blive slået i hartkorn med de mindre "pæne" og de "sølle", som gør, at man forsøger at lægge størst mulig afstand til andre i samme situation, ved at sætte sit kryds ved dem, man ellers selv så gerne ville have tilhørt? Er det fordi man gerne vil skabe en illusion om at høre sammen med de "stræbeværdige" - at man, anført af de "pæne" slipper hundene løs efter sine egne og slutter sig til hylekoret mod dem, man selv tilhører..... almindelige, hverdagsmennesker?

Hvad mon grunden er, at almindelige, hverdagsmennesker i den grad saver den gren de selv lever på og tager til takke med sølle krummer fra de "pænes" bord, de selv (hverdagsmenneskerne) har dækket til med gods og guld....

Dette spørgsmål, gang på gang får mit blod til at fryse til is af forundring og angst for den mørke fremtid, vi almindelige hverdagsmennesker er ved at blive manipuleret til at skabe - på vores egen bekostning og til gavn for højrefløjen....

Uden de fattiges og den lavere middelklassens stemmer kan højrefløjen ikke vinde valget, fordi højrefløjens kernevælgere har altid været, er og forbliver i mindretal. Det bliver den frafaldne arbejdsklassens ansvar, hvis VKO vinder næste gang.

Skrevet d. 23 august 2011

VKO har ikke vundet valget i september, men det kunne VKO lige så godt have gjort. Jeg forudser et overvældende antal af "sofavælgere" i 2015 fordi anstændige mennesker ikke længere har politisk alternativ at bruge deres stemme på, når selv Enhedslisten nu støtter jagten på upriviligerede i dette samfund... Faktisk begynder en hel del, før socialbevidste og tolerante borgere at ræsonnere, at når "selv Enhedslisten" støtter jagten på arbejdsløse og syge, må der være noget om snakken"...