Havde lige en mindre diskussion med en nabo, der på jobbet havde en interessant snak med sine arbejdskolleger om de fattiges levevilkår i dagens Danmark.

Bl.a. blev der talt om, at der er så mange hjælpeforanstaltninger til rådighed for kontanthjælpsmodtagere, at selv udgifterne til konfirmation bliver dækket med et fast beløb på kr. 1500 pr kuvert til 30 personer, dvs. 45.000 kr i konfirmationshjælp fra kommunen, alle kontanthjælpsmodtagere med børn havde ret til, til hvert barn.

Jeg kender intet til forhold omkring afholdelse af konfirmation mens man er på kontanthjælp, men der er øjensynligt mange mennesker udenfor systemet, der vitterlig mener at kommunerne hoster op med 45.000 kr, hver gang et barn til en kontanthjælpsmodtager skal konfirmeres....

45.000 kr i konfirmationshjælp pr barn til kontanthjælpsmodtager?

Jeg ved ikke hvor aller disse myter kommer fra, og hvad får, ellers pæne mennesker, til at forlyste sig i deres frokostpauser med at viderebringe - og "forstørre" - de allerede eksisterende myter om "hvad deres surt tjente skatteindbetalinger går til"?

Hvis ærinde går de?

Og hvorfor føler de sig ikke ramt, når pengene fosser ud af statskassen til f.eks. fiskeristøtte til velhavende fiskerivirksomheder, eller til ministres "børne-pensioner", eller til kronprinsessens sko-indkøb for 50.000 pr gang, eller til så meget andet, overflødigt, denne vores lille danske flok på omtrent kun 5 millioner mennesker skal punge ud til?

Det er ikke andet end velfærd, der holder et samfund samlet - såfremt vi taler om et samfund der er til for samfundets borgere. Hvem skulle samfundet ellers være til for? Så hvorfor i alverden skal den - faktisk efterhånden beskedne (ja!) velfærd konstant stå for skud, med den ene myte efter den anden?

Hvem søsætter alle disse myter, velvidende at de griske og emsige farer på limpinden, uanset at de i den sidste ende saver den gren de selv sidder på? Det er genialt udtænkt af "myte-dannere": at lokke os selv til at... ødelægge det for os selv. Hvor begavet er det, af alle disse "forargede", sådan uden den mindste (mis)tanke, lade sig udnytte af de politiske kræfter, for hvem samfundet er til for de udvalgte, mens resten skal helst piskes til nød så voldsomt, at de vil se betjeningen af de udvalgte som den eneste mulighed for selv at overleve.

Hvem søsætter alle disse myter?