Vi hører så meget om, hvad grunden er til, at Efterløn er blevet vedtaget, hvornår og for hvem, hvad blev taget hensyn til og hvilke politiske partier fik Efterlønnen vedtaget og på hvilke betingelser...

Bl.a. bliver der tærsket op og ned ad avissiderne, TV-skærme og på offentlige debatter, at det IKKE var nedslidning af arbejdsstyrken i industri- og servicefagene, men slet og ret en gullerød, der skulle lokke de ældre væk fra arbejdsmarkedet, for at gøre plads til de unge arbejdsløse arbejdstagere.

Det er så det officielle billede, men sandheden er en anden og denne sandhed har jeg personligt været vidne til så langt tilbage som i 1973/74 . Sandheden er, at Efterlønnen oprindeligt var skabt for netop de nedslidte! Hverken mere eller mindre.

Det var som at læse egen, ellers forlagt og glemt dagbog, da jeg læste kroniken skrevet af Magnus Demsitz onsdag sidste uge. Hvert eneste ord kan jeg genkende fra datidens politiske debatter og ikke mindst - forløbet af alle de politiske forhandlinger inkl. de ansvarlige politikere, der gik forud for vedtagelsen af Efterløn i 1979. Men, men, men, men... Efterlønnens historie begyndte ca. 6 år tidligere, hvilket meget belejligt glemmes når Efterlønnen oprindelse diskuteres i dag.

At huske sandheden ville med et gøre det af med hovedparten af de argumenter, der i dag bruges til bevise at Efterløn er kostbar og overflødig, fordi de som bruger den har slet ikke brug for at trække sig tilbage fra arbejdsmarked for at undgå nedslidning af helbred, endsige død i utide. Det er jo sentimental vås, hører vi jo konstant for tiden, gør vi ikke?

Lad os så se på det "sentimentale vås" med historiske briller... og jeg citerer fra kronikken skrevet af Magnus Demsitz, daværende konsulent i Arbejdsmandsforbundet (senere vist nok SID, 3F?), der i 1973 gennemførte en undersøgelse af fagforbundets medlemmernes sygdom og død inden de opnåede den normale pensionsalder:

Undersøgelsen viste, at ud af de 254.000 medlemmer var der 200, der hver måned gik på invalide-/førtidspension, og 125-130, som hver måned døde, inden de fyldte 67 år. Afgangen fra de enkelte afdelinger som følge af nedslidning, sygdom og død lå på ca. 5 pct. og i en enkelt afdeling 14 pct. på årsplan.

Det som skete efterfølgende var, at fagbevægelsen har rettet henvendelse til daværende Anker Jørgensens regering med forslag om at skabe en eller anden ordning til ansatte i industrifagene, der var på vej til at miste helbred, førlighed eller livet inden de var berettigede til folkepension.

Forslag fra fagbevægelsen omfattede en ordning der skulle gælde de 15 faggrupper, hvor undersøgelserne har vist, at nedslidningen var størst og flest ansatte døde i utide. Problemet var blot, at ved at indføre en ordning for bestemte faggrupper ville den automatisk udpege disse faggruppers arbejdsgivere som ansvarlige for deres ansattes tab af helbred som følge af erhvervsbetingede sygdomme, arbejdsulykker og nedslidning. Betingelsen for at opnå et flertal bag forslaget var, at de borgerlige partier, der traditionelt har hjemme hos arbejdsgiverne stillede krav om, at hele denne nedslidnings-aspekt skulle nedtones og helst erstattes med en "anden god begrundelse" hvis forslaget skulle have chance at blive vedtaget.

Den "anden god begrundelse" blev.... ungdomsarbejdsløshed, men det ikke hele historien. Den bliver "bedre" endnu. Radikale Venstre!

Hvad er det der sker fra denne kant? Radikale Venstre? Jaeh.... Radikale Venstre var det parti, der stod fast på, at den fremtidige ordning for de nedslidte, som erhvervslivet har betinget sig (for den borgerlige politiske støtte) skulle trylles om til en ordning til gavn for de unge arbejdsløse... og de Radikale Venstre også det parti, der forlangte, at for at få deres stemmer skulle ordningen omfatte ALLE faggrupper på arbejdsmarkedet. Ikke kun de 15 faggrupper udpeget af fagbevægelsen.

Og hvem er det så, der har kickstartet det nyeste angreb på Efterlønnen, med anklage om, at "Efterløn misbruges af de sunde, raske akademikere og andre, der ikke har et fysisk opslidende arbejde"? Ja! Right! Radikale Venstre!

Hvad de Radikale Venstre, har i første omgang fremtvunget af "Efterløn til alle" ellers ingen radikale stemmer = er NU lige omvendt - Efterløn skal væk af de samme grunde de Radikale Venstre oprindeligt har tvunget Efterlønnen til at omfatte og gælde: alle på arbejdsmarked, ikke kun dem med det mest nedslidende arbejde, som det ellers var tiltænkt.

Det kalder jeg for en kovending af dimensioner og det lokker mig til at reflektere nærmere over om de Radikale Venstre overhovedet er en stemme værd, som de gang på gang skaber et problem og efter et rum tid tørrer de Radikale Venstre problemet (de oprindeligt selv har udformet) af på alle andre, sandsynligvis i håb om, at de ældre vælgere er for forkalkede til at huske tilbage i tiden, og at de yngre vælgere er så lidt interesseret i historien, at de ikke aner en hujende fis om de Radikale Venstres zigzag-politik, lidt op, lidt ned, lidt til sider, og lidt "ingenting". De Radikale Venstre kan ikke tåle at være "tungen på vægtskålen" uden at rode det hele til.

En stemme på Radikale Venstre er en stemme på rodet fremtid for borgeren, for samfundet og for staten. En stemme på Radikale Venstre er en stemme på savnet af tilliden til at der er en meningsfyldt fremtid at se frem til, gerne for alle... fordi når de Radikale Venstre får nu magt som de har agt, vil Margrethe Vestager omsider opnå drømmen om en ministerpension, oven i de mange år af samfundsbetalt stilling i politik. Og når de Radikale Venstre som parti får magt som de har agt...

...da vil de gamle tal, ganget et antal gange op - komme til live igen: "ud af de 254.000 medlemmer var der 200, der hver måned gik på invalide- eller førtidspension, og 125-130, som hver måned døde, inden de fyldte 67 år. Afgangen fra de enkelte afdelinger som følge af nedslidning, sygdom og død lå på ca. 5 pct. og i en enkelt afdeling 14 pct. på årsplan."

Denne gang bliver det ikke min forældregeneration hvoraf mellem 5 og 14 % bliver tvunget til at forlade arbejdsmarked i utide pga. erhvervsrelateret sygdom, arbejdsulykker eller utidig død.

Nej, det bliver de yngre og midtaldrende, som i dag får sig en bajer med arbejdskammeraterne efter jobbet, mens de svovler og bander over den Efterløn, der koster alt for meget og skal afskaffes, jo hurtigere jo bedre....

De tror, at de vil blive belønnet hvis de giver deres stemmer ved næste Folketingsvalg på de partier, der vifter foran næsen på dem med gyldne løfter om gevinsten og arbejdspladser, hvis de baaare stemmer for afskaffelsen af Efterlønnen.

Belønnet? Jeah right! Med et liv i en papkasse under en bro, en indkøbsvogn pakket med hele "husholdningen" og offentlige suppekøkkener i vintertide.... som det jo allerede sker i Sydeuropa og på den anden side af oceanet - af præcis samme årsager, som den "folkelige" opbakning til afskaffelsen af Efterlønnen hos os, lod sig indfange med: historieforfalskning, politiske løgne og gemen manipulation.

Folkepension? Førtidspension? Når Efterlønnen først er væk, kommer turen til førtidspensionen, og så folkepensionen - og jeg tør vædde på, at den fremtidige argumentation for at afskaffe disse bliver præcis den samme, som vi hører i dag argumenteret for afskaffelse af Efterlønnen.

Hvorfor?

Fordi der er lang, lang vej endnu, til vi når den Tredje Verdens lønniveau, hvilken er den ny-borgerlige drøm i nøddeskal: betal mindst, sælg mere, tjen mest. Denne drøm kan ikke realiseres før velfærden er afskaffet, borte og erstattet med velfærdsgoder til salg for dem. der har råd. Det eneste værn vi har mod at blive overkørt, udnyttet og misbrugt er solidaritet med hinanden.

Kroniken i Politiken d. 13. januar 2011 En ufattelig mangel på solidaritet.

Min frygt er blevet virkelighed. En stemme på Radikale Venstre ER spildt. Nu er keglespillet startet. Med lutter unge nyvalgte i folketingsgruppen bestemmer alene Vestager og Jelved hvad er radikal politik, med stik-i-rend-drengen Morten Østergaard til at passe kaffemaskinen.

"Mens Socialdemokraternes politik nærmest er synkroniseret med SF, vil de radikale møde op med benhårde krav ud fra udspil, som de er kommet med i løbet af valgkampen. Det nye er, at partileder Margrethe Vestager nu også har parlamentariske muskler at spille med. Første krav – der faktisk er et ultimatum – er...." (Kilde)

Og så var det ultimatum under arbejdet med "regeringsgrundlag":

"Helle Thorning-Schmidt (S) skal ikke regne med støtte fra de radikale til at udskyde halveringen af dagpengeperioden. Det fastslår næstformand for De Radikales folketingsgruppe Marianne Jelved, efter at Enhedslisten har opfordret Helle Thorning-Schmidt til at bruge et flertal med DF til midlertidigt at forlænge dagpengeperioden.

Til jp.dk siger Marianne Jelved endda, at hvis dagpengeperioden kommer i spil, så vil De Radikale ikke med i regeringen."
(Kilde)

For min skyld ville jeg foretrække at S og SF dannede regering med Enhedslisten, der helt klart har bevist sin sans for det overordnede og for landet inkl. befolkning uanset borgernes respektive partifarver, hvor Radikale Venstre har sans for.... Radikale Venstre. Med Radikale Venstre som tungen på vægtskålen kan vi lige så godt omdøbe Danmark til RVanmark.