Viser resultater 1 til 3 af 3
  1. #1
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Icon4 Foredrag med norsk læge Lars Omdal


    "Nycomed-Omdal" i Danmark

    En email tikkede ind tidligere i dag. En gammel (dansk) forumven fra Stofskifteforummet i Norge skriver:

    "Hej. Har du hørt det sidste? Folk bag den danske "stofskifte-side" tror, de har skudt papegøjen ved at invitere "Nycomed-Omdal" til at holde foredrag for danske stofskiftesyge i Ålborg. Verden står fandeme ikke længere!"

    Eftersom indtil d.d. 19.000 danskere har læst om Lars Omdal her på Overgansalderen.net , burde hans navn ikke være helt ukendt for danskere, som på det danske Internet søger information om lavt stofskifte...

    Der er ingen som helst tvivl om, at Lars Omdal har bragt frem og fastholdt fokus på lavt stofskifte på det norske, medicinske landkort. Der heller ingen tvivl om, at han var med til at bevare opmærksomheden på ikke-syntetisk behandling af lavt stofskifte blandt de norske patienter og indenfor den norske lægestand.

    Men der er heller ingen tvivl om, at han har ikke modificeret sit behandlings-koncept bestående af fokus på FT4 (som ikke må være "for" lavt og derfor skal "naturlig Thyroid" (NDT) blandes med syntetisk T4), TSH (som ikke må være for lavt og behandlingen skal derfor styres af blodprøveresultater) og endelig - påstanden om at T4/T3 ratio i "naturlig Thyroid" er ikke egnet til behandling af mennesker, hvorfor "naturlig Thyroid" blandes med syntetisk T4.

    Alle disse dr. Omdals tre guidelines, hvis implementeret i behandlingen af den enkelte patient, rent faktisk reducerer effekten af "naturlig Thyroid" og efterlader patienten i en tilstand af ringere helbred, end hvis behandlingen med "naturlig Thyroid" ikke var "fortyndet" med syntetisk T4.

    Betragtet i dette lys, udtrykket "skudt papegøjen" er langt fra det rette. Det er, i hvert fald ikke danske syge, der har skudt den, uanset hvor flot den ellers bliver pakket ind og omtalt af arrangørerne. Det er en efterhånden velkendt sag, at Balderklinikken i Oslo, hvor Omdal er partner, er i gang med at udvide interesseområdet til Sverige og Danmark, og foredraget i Ålborg er et strategisk skridt i processen.

    Lad os se på, hvad arrangørerne skriver om begivenheden:

    Læge i almen medicin fra Universitetet i Oslo, med tillægsuddannelse i funktionel medicin, miljø- og ernæringsmedicin samt akupunktur. Lars arbejder ved Balder Klinikken i Norge, hvor han blandt andet hjælper stofskiftepatienter.

    Kom og bliv klogere på følgende emner:

    Hvorfor mange stofskifte-patienter på mono behandling med syntetisk T4 medicin (Eltroxin/Euthyrox) fortsat lider af bl.a. træthed og hjernetåge

    Vi skruer tiden tilbage og kaster et blik på historien bag brugen af animalsk udvundet stofskiftemedicin. Vi ser på, hvad der skete da syntetisk T4 (Eltroxin og Euthyrox) behandling overtog og blev standardbehandling, samt gennemgang af den seneste forskning i monobehandling med T4 medicin

    Lars vil dele lægelige erfaring fra sin praksis, hvor han gennem 15 år har arbejdet med en holistisk behandlingsmodel med T4 og T3, samt behandling med animalske stofskifte-hormoner (Thyroid).

    Til sidst men ikke mindst, skal vi høre om, hvordan det forholder sig ved graviditet og lavt stofskifte

    Det lyder temmelig interessant og ellers ganske harmløst. For dem, som ikke kender til Lars Omdal og Balderklinikken, hvor han er partner. For os andre, som netop har et indgående kendskab til denne herre og hans klinik, er det en ganske anden, lunken nyhed om at hjulpet af danske "aktivister" får han nu lov til at lokke de håbefulde syge til lommerne.

    Et utal af brugere på Stofskifteforummet i Norge har været Lars Omdals patienter, og fælles for mange af dem er, at de ikke har genvundet helbred nok til at kunne fungere i en normal (dvs. af og til belastende) hverdag. I hvert fald ikke i længden. Og dette uanset at Lars Omdal rent faktisk, i yderste nødstilfælde behandler med NDT ("naturlig" thyroid som Thyreoid fra Glostrup Apotek) efter sin helt egen, særegen metode.

    Når jeg bruger udtrykket "i yderste nødstilfælde" betyder det slet og ret "tvunget af efterspørgslen". Det er en privat klinik, afhængig af at der er kunder i butikken. Når så mange kunder forventer behandling med NDT, kan det ikke nytte at nægte dem den. Ikke alene bliver de væk såfremt denne behandling nægtes, men det vil også sprede sig blandt andre stofskiftepatienter, som så ikke længere vil overveje kontakte klinikken. Derfor, hvis de vil have NDT, får de NDT, men på sådan en måde at de ikke kan undgå (mis)tanken om, at NDT er nok overreklameret.

    Det er og forbliver en kendsgerning, at det netop er Lars Omdal og hans særegne behandlingsmetoder, der har kostet mange stofskiftesyge tab af tilliden til, og håbet om at NDT kan hjælpe dem.

    Ja, jeg kunne skrive side op og siden ned om Lars Omdal, men i stedet vil jeg nøjes med kun at remse op en række punkter, belysende doktorens metoder og baggrund for hans virke som "stofskifte-læge":

    1. Om Lars Omdal vitterlig er "helhedsmedicinsk" læge (funktionel medicin, miljø- og ernæringsmedicin samt akupunktur) ved kun guderne. Der er intet CV nogen steder at finde og læse, lige med en undtagelse, beskrevet i artiklen i medlemsbladet "Thyra" publiceret i bladets første nummer i 2008 (kan læses her - scroll ned til kapitlet "Helhetlig tankegang"). Dr. Omdal er dimitteret fra Oslo Universitet i 1977 og er læge. Dog ikke Ph.D. eller dr. med., eller på andre måder en forskende læge. Der er ikke det mindste spor af medicinsk forskning knyttet til hans navn, hverken i Skandinavien eller i resten af verden.
      ---
    2. Lars Omdal er medlem af Det Faglige Råd i den norske patientorganisation Stofskifteforbundet (STOFO - før kendt som Norsk Thyreoideaforbund NTF). Stofskifteforbundet er finansieret af bl.a. medicinal virksomhed Takeda Nycomed, som forsyner hele Skandinavien med lægemidlet Levaxin, dvs. syntetisk T4. Stofskifteforbundet er en svoren modstander af behandling med NDT, derimod har Stofskifteforbundet intet imod kombinationsbehandling med syntetisk T3 (Liothyronin). Lige som med Levaxin, også Liothyronin fremstilles og sælges af Takeda Nycomed. Sidste år har Lars Omdal modtaget Stofskifteforbundets ærespris.
      ---
    3. Lars Omdal er forfatteren af skriftet "Armour Thyroid, Vejledning for læger" i norske folkemunde kaldt for "vildledning af læger". Det er et skriv som Norsk Thyreoideaforbund, nu Stofskifteforbundet, sender til landets læger, hvis de selv beder om det såfremt de har patienter som har brug for denne behandling. Det karakteristiske ved dette skriv er, at patienterne må ikke se/læse det, og at norske læger instrueres i at bruge NDT på samme måde, som når man behandler med syntetisk T4. Fordi de stakkels norske læger følger denne vejledning, går det ofte så galt at både læger og deres patienter plejer at miste tillid til NDT. Det er grunden til at denne vejledning kaldes for vildledning.
      ---
    4. Øgenavnet "Nycomed-Omdal" skal ses i lyset af, at Levaxin-virksomheden Takeda Nycomed bruger Lars Omdal som sin lægefaglig repræsentant når virksomheden afholder konferencer om sine produkter. Når Takeda Nycomed bliver spurgt om der er ny forskning (i thyreoideasygdomme), plejer Lars Omdal svare kort og kontant - nej. Det gør han forøvrigt også i alle andre sammenhænge, og kommer helt sikkert til at benægte eksistensen af ny forskning også i Ålborg næste måned.
      ---
    5. Lars Omdal praktiserer behandling af thyreoideasygdomme efter følgende principper:

      a. Der foretages en lang række prøver med særlig vægt på fordøjelse, tilstand af tarme, parasitter, fødevareoverfølsomhed, nutrientmangler osv. Disse prøver gentages hen ad vejen for at overvåge behandlingseffekt. Alle undersøgelser faktureres ud over den almindelige konsultationstakst som per 1½-1 time udgør ca. dkr 2400-1500 (norske kr 1750-2400).

      b. Medmindre en ny patient allerede har en diagnose og er i behandling, overordnet behandles thyreoideasygdom ikke så gerne før fordøjelsen og tarmtilstand er "bragt i orden", men ellers behandles temmelig ugerne såfremt TSH ikke er oppe på over fem, gerne højere.

      c. I det hele taget, styres behandlingen (uanset med hvilket lægemiddel) efter TSH dvs. efter blodprøveresultater. TSH er meget vigtigt på Balderklinikken.

      d. Behandlingen på Balderklinikken kan strække sig over længere tid, med nogle årlige konsultationer i Oslo (det gør ikke noget, siden tilrejsende patienterne kan få 14% rabat på hotellet i nabobygningen) og der tilbydes også akutte telefonkonsultationer. På Stofskifteforummet i Norge havde vi brugere, der var i behandling hos Lars Omdal i flere år. De færreste af dem er dog kommet i fuldtidsbeskæftigelse igen.

      e. Behandlingen med såvel Levaxin (tilsvarende Eltroxin/Euthyrox i Danmark) som NDT opstartes helst med så lav dosering som muligt, og kun øges såfremt resultater af blodprøver berettiger forhøjelsen af medicindose.

      f. Behandlingseffekten er ikke så meget fokuseret på værdier af FT3, men mest værdier af FT4. Det betyder at behandling med NDT (som kendetegnes af et lavt FT4 uanset adækvat total T4) "fortyndes" gerne med tillæg af syntetisk T4, "for at hæve FT4". FT4 har kun betydning i syntetisk T4-behandling, mens tillæg af syntetisk T4 plejer at ødelægge virkningen af NDT. Lars Omdal tror dog på at FT4 skal være højt nok, og derfor behandler han helst med blandingen af NDT og syntetisk T4. I hvert fald så længe patienterne finder sig i det.
      ---
    6. Hvis der er så meget "i vejen" med Lars Omdal, hvorfor opsøges han fortsat af patienter? Hvorfor er han overhovedet "berømt" nok til at danske arrangører falder for fristelsen til at importere ham til Ålborg? Svaret er at Omdal er ikke kun et navn på en tilfældig læge, men er blevet til et brand... siden han er det eneste norske lægenavn kendt i stofskifte-offentligheden som "stofskifte-læge" fra Balderklinikken. Det er heller ikke til at vide på forhånd, om en æske chokoladepraliner er fyldt med friske eller uspiselige praliner, før man har købt og betalt for den. Men man kan altså ikke få pengene refunderet for en behandling som viser sig at være "uspiselig".


    Sidst men ikke mindst... at Lars Omdal taler norsk er selvfølgelig hvad man forventer, men det man ikke forventer er at han er temmelig svær at forstå. Ganske vist lever han i Oslo og taler rigsnorsk, men hans toneleje er i hvert fald anderledes end man hører på gaderne i Oslo. Jeg taler ikke selv norsk, men ser tv-programmer på NRK i lange baner, og ellers nyder at læse norsk litteratur på norsk siden midten af 80-erne... men når jeg hører Lars Omdal tale, fatter jeg ikke et kvæk, medmindre jeg stirrer stift på hans mundbevægelser mens han taler. Det er faktisk temmelig opslidende at lytte til ham. Enhver som påstår at Omdal taler letforståeligt norsk, kan norsk meget bedre end jeg...

    I næste indlæg kan man følge Lars Omdals foredrag afholdt på Højskolen i Oslo og Akershus i april, tidligere i år. Jeg går ud fra, at det bliver nogenlunde samme foredrag Omdal leverer i Ålborg i næste måned...

    Ellers et par links til kilder bag mine udsagn om Lars Omdal. De er alle hjemmehørende på Stofskifteforummet i Norge, hvor Lars Omdal var omtalt og drøftet siden før 2005.

    1. Søg Omdal i dette underforum i Norge (mange forskelligartede kommentarer vedr. Omdals virke som læge)
    2. Armour Thyroid: Villedning av leger
    3. Stop for anbefalinger af Balderklinikken!

  2. #2
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Icon4 Re: Foredrag med norsk læge Lars Omdal

    Citer Oprindeligt indsendt af Thyrea Se indlæg
    I næste indlæg kan man følge Lars Omdals foredrag afholdt på Højskolen i Oslo og Akershus i april, tidligere i år. Jeg går ud fra, at det bliver nogenlunde samme foredrag Omdal leverer i Ålborg i næste måned...
    Jeg er sikker på at det bliver samme foredrag. Mon arrangørerne er klar over, at det som de "med stor glæde og fornøjelse" inviterer til (foredrag med Lars Omdal) er også kritik af NDT?

    Der er 35 slides i alt. Den første viser titlen "Lavt stoffskifte: T3 & NDT"; de efterfølgende handler om behandlingen historisk, de næste forklarer hvad anses for optimal T4-behandling, "fine prøver" og alligevel med symptomer hvorefter forklares den medicinske helhedsmodel fulgt af forklaring af thyreoideahormoners metabolisme, indtil der også forklares hvor adækvat (eller ikke) er behandling med T4 alene; videre forklares hvordan deiodinase 2 fungerer ved T4-alene og i kombinationen med T3, afsluttet med opsummering; efterfølgende gennemgås nye erkendelser af plusser og minusser ved den konventionelle behandling, hvorefter Balderklinikkens erfaringer med behandling af lavt stofkifte bliver introduceret. Indtil videre ganske lødigt foredrag med gode og nyttige oplysninger. Mon det vedbliver med at være lige så sagligt og objektivt, nu turen kommer til NDT - Natural Desiccated Thyroid?

    NDT-delen af foredraget starter ganske objektivt med en kort gennemgang af de historiske aspekter af behandling med NDT, men allerede her sniger sig en kritik af at NDT bruges forkert af en del patienter, dog fremhæves kritikken endnu ikke så tydeligt. En gennemgang af et studie fra 2013 hvor man sammenlignede effekten af syntetisk T4-alene med effekten af NDT, hvorefter turen kommer til kritik af NDT som angiveligt skulle indeholde en unaturlig (for mennesker) ratio T4/T3 - underforstået; NDT indeholder for meget t3 i forhold til hvad mennesker kan tåle, og derfor bør NDT kombineres med en lille dose af "ren" T4 for at "balancere" dette "for meget" T3. Foredraget fortsætter med forklaring på hvorfor det skulle angiveligt være nødvendigt at "sy sammen" et tillæg af det syntetiske T4 med T4 og T3 i NDT, for at få T4/T3 ratioen til at passe med den menneskelige kirtel... (det er ganske enkelt nogen værre sludder, og hvorfor det er forkert, forklarer jeg senere).

    Foredragets NDT-kritik-delen fortsætter, nu med fremhævelsen af de (på det seneste) høje priser på NDT-præparater og derefter fortsætter foredraget med advarsler vedr. T3, pyntet med et flot, stort, rødt trekant med et sort udråbstegn i midten.

    Derefter kommer turen til advarsler mod lavt TSH (what's new?) som hvis for lavt, altid betyder højt stofskifte og hvis højt - lavt stofskifte. Det er definitivt og tilhørerne får nu at vide at for lavt TSH medfører hjerteforstyrrelser, osteoporose, problemer med blodsukker, øget risiko for demens, øget risiko for kræft, kronisk stress, og så kommer den der med sammenligningen med en bil som selv i tomgang gasser op, dvs. kroppen ikke kan hvile selv mens den sover, også pga. for lavt TSH som dermed også belaster binyrerne og får dem til at spytte adrenalinen ud, og skader det sympatiske nervesystem. WOW... alt sammen pga. for lavt TSH? Jeg ved, det er bullshit, men de fleste andre ved det ikke...

    Hvis det ikke er et skræmme-tiltag for at få folk til at blive bange for NDT, ved jeg ikke hvad det ellers kan være. For sandheden er det i hvert fald ikke... er det virkelig 170 kr værd at betale for, og guderne ved hvor meget tid og DSB-billet man skal af med for at komme til Ålborg, og tilbage igen?

    Den mest NDT-kritiske del af foredraget består af planchen nr. 32 (af 35) med overskriften: OBS: The Thyroid Madness (en kort gennemgang af netop dette emne kommer snart). Denne planche afslører hvad Omdal og Balderklinikken i virkeligheden praktiserer: konventionel, blodprøve: TSH & FT4 styret behandling, forinden TSH & FT4 betinget diagnose. Det eneste lyspunkt er, at Omdal/Balderklinikken behandler med NDT, dog efter egen metode, som i realiteten (i bedste fald) halverer effekten.

    Det bliver i hvert fald ikke med "stor glæde og fornøjelse" at vende hjem igen, for dem der har taget af sted til Ålborg med håb om at NDT-behandling er deres sidste chance... Hvis de gør som Omdal siger (blander syntetisk T4 sammen med NDT) bliver deres bedring i bedste fald halveret, hvis de da overhovedet tør røre ved NDT efter dette foredrag, som afsluttes med en opsummering og en forsikring om, at alt andet lige, vil man behandles med (underforstået det stygge) NDT, er man i bedste hænder på Balderklinikken. That's it.

    Og nu til foredraget afholdt i Oslo...

    EDIT/Anisa: ganske som forudset (jeg bare SÅ hader, at få ret!), Balderklinikken/Omdals foredrag er nu forsvundet fra Youtube.com. Klikker man på de, nu forhenværende links - Balderklinikken Åpen Klinikk Stoffskifte - del 1, Balderklinikken Åpen Klinikk Stoffskifte - del 1 eller Balderklinikken Åpen Klinikk Stoffskifte - QA (spørgsmål fra salen) - får man denne besked:



    Ja, for pokker, hvad mon der ikke tåler dagens lys i dette foredrag, siden Balderklinikken ikke tør fremvise Omdal i fuld offentlighed? Jeg ved (og kan bevise) at Omdal ikke taler sandt i den del af foredraget, hvor "naturlig thyroid" omtales, og forklaringen må findes et sted imellem et gæt om at Omdal i virkeligheden enten ikke kender til biokemien bag "naturlig thyroid" - eller ønsker at holde denne viden væk fra patienterne, fordi "naturlig thyroid" til behandling af lavt stofskifte fungerer så meget bedre, end det syntetiske surrogat som Levaxin, Eltroxin eller Euthyrox.

    Om det er tilsigtet løgn af hensyn til det herskende (i lægestanden) konsensus om at fremme og forsvare syntetisk behandling af lavt stofskifte, eller om det er økonomiske hensyn til farmaceutisk industri, som animerer Omdal til netop en usand præsentation af det gamle lægemiddel "naturlig thyroid" - er ikke til at sige, men alene alle forsøg på at fjerne foredraget fra offentlighedens søgelys tyder på, at Balderklinikken/Omdal ikke tør lade foredraget udfordret af en saglig analyse.

    I denne tid, hvor fakta-resistente falske nyheder dyrkes på bekostning af fakta-baserede budskaber, kan man bebrejde Balderklinikken/Omdal, at også de vil have den del af en kage, der kun kan sælges ved at følge denne trend? Nej, vel?

    Når man ved, at lægestandens konsensus i forhold til behandling af lavt stofskifte, fastholder hundredtusinder, hvis ikke millioner af syge i denne sygdom, ved man også at der gemmer sig enorm profit i en livsvarig behandling med en tilsigtet underdose af syntetisk lægemiddel. Selvfølgelig vil lægestanden ikke finde sig i at et gammeldags lægemiddel som "naturlig thyroid" (NDT - Natural Desiccated Thyroid forklaret af dr. Jeffrey Dach M.D.) bare virker og så godt som helbreder lavt stofskifte.

    Kan lægerne være så nederdrægtige? Ja, det kan de! I den grad! Men det må vi tage fat i en anden gang.
    Sidst redigeret af Anisa : 27-01-17 kl. 18:01 Årsag: EDIT

  3. #3
    Registreringsdato
    Nov 2006
    Lokation
    Sjælland, DK
    Alder
    67
    Indlæg
    423

    Icon4 Re: Foredrag med norsk læge Lars Omdal

    Citer Oprindeligt indsendt af Thyrea Se indlæg
    Den mest NDT-kritiske del af foredraget består af planchen nr. 32 (af 35) med overskriften: OBS: The Thyroid Madness (en gennemgang af netop dette emne kommer snart). Denne planche afslører hvad Omdal og Balderklinikken i virkeligheden praktiserer: konventionel, blodprøve: TSH & FT4 styret behandling, forinden TSH & FT4 betinget diagnose.
    De som har købt billetten til foredraget i Ålborg anbefales, nøje at se på planchen nr. 32, som herunder ses kun som en ulæselig thumbnail (pga. Omdals ophavsret):



    Omdal benytter patienthjemmeside Stop The Thyroid Madness som eksempel til skræk og advarsel om den fare, som Internettet byder de syge, der søger information om deres sygdom, og vil lære af andre patienters erfaringer. Det skal man ikke. Man skal lytte til (adlyde) sine læger. Man skal ikke lytte til andre patienter, og da slet ikke skal man lære af andres erfaringer. Det er i virkeligheden Omdals budskab, han fremfører når han når frem til punkt. nr. 32 i forelæsninger afholdt i Norge, og nu også i Danmark. At Omdal og hans klinik selv benytter Internettet til at promovere klinikken og indbyde flere nye patienter, er selvfølgelig en helt anden sag.

    Foruden at opremse flere påståede budskaber, hjemmesiden Stop The Thyroid Madness angiveligt skulle være skyldig i ("med sød hævn" (???); "mange tyndt begrundede påstande"; "overser tilsyneladende mængder af videnskabelig kundskab og potentielle faremomenter"; "anbefaler optrapning til typiske NDT doser på 3-5 grains"; "ufysiologisk høje doser, fuld TSH undertrykkende som en naturlig konsekvens"; "TSH afvises som markør med meget spinkle argumenter"; "hyperthyreose symptomer tolkes som trætte binyrer...") - henviser Omdal også til artiklen Internet-Enabled Thyroid Hormone Abuse, skrevet af dr. Gerard W. Neuberg (et al) fra Columbia University College of Physicians and Surgeons, New York.

    Artiklen beskriver en 56-årig kvinde, som otte år tidligere fik sin skjoldbruskkirtel fjernet pga. hyperthyreose. Efter operationen blev hun sat i behandling med syntetisk levothyroxin (T4), men trætheden og vægtøgningen bare fortsatte. Hun kom i behandling hos en række endokrinologer (5 stykker faktisk) og hos hver af dem blev forsøgt forskellige typer af behandlinger, dog uden effekt. Hun havde det fortsat dårligt. Hun mistede sit job, hendes ægteskab blev opløst, hun udviklede depression, men behandling med antidepressiva har ikke hjulpet. Og så var det, at hun fandt hjemmesiden Stop The Thyroid Madness, hvor hun fandt ud af at der findes anden behandling end det syntetiske T4.

    Artiklens hovedforfatter, dr. Gerard W. Neuberg beskriver det som fulgte derefter med at patienten blev angivelig overtalt af Stop The Thyroid Madness til behandling med Armour Thyroid doseret så hendes TSH blev umålbar. Neuberg skriver videre at efter flere forgæves forsøg på at finde en læge som ville behandle hende med Armour Thyroid, og efter at patientens sidste endokrinolog har "fyret" hende, besluttede hun at starte en selv-behandling med Armour Thyroid købt online i udlandet. Efter at hun nåede op på en dose af Armour Thyroid på 6 grain (ca. 360 mg) fik hun det bedre end hun ellers havde det med alle de andre forudgående behandlinger (hos disse fem forskellige endokrinologer).

    En dag, nogle måneder senere, vågnede hun om morgenen med åndenød og hjertebank. Efter at have mødt op på den nærmeste skadestue blev hun indlagt med arterieflimmer samt vandansamlinger i lungerne og i resten af kroppen ("pulmonary and peripheral edema"). Hendes total T4 var oppe på 178,9 nmol/L (69,9-150,1 nmol/L) og hendes total T3 var på 2,5 nmol/L (1,4-2,6 nmol/L) samt hendes TSH var på mindre end 0,04 mU/ml (0,32-4,05 mU/mL).

    I og med at man ikke kan udvikle thyrotoxicose af selv en stor mængde af T4, her målt som total dvs. summen af bundet og frit T4 i blodet, simpelthen fordi T4 alene kan ikke give hyper-reaktioner eftersom det først skal omdannes til frit T3... må vi hellere se på T3-tal hos denne patient.

    Og hvad ser vi her?

    Hooovsa!?

    Patientens totale værdi af T3 befinder sig altså indenfor normalområdet.

    Dette er interessant fordi målingen af total T3 viser summen af det aktuelle bundne (ikke-aktivt) og frit (aktivt) T3, så når det totale tal for T3 befinder sig indenfor normalområdet, er der no way in hell, at det er frit T3 nok i systemet til at give denne patient åndenød og hjertebank.

    Hvorfor har hun alligevel åndenød og hjertebank, selv om der er ikke nok af frit T3 til at udløse dem?

    Og hvorfor har man undladt at måle de frie værdier af T4 og T3 hos hende? Eller har man bare ikke nævnt dem i artiklen?

    Og hvorfor får hun ikke den behandling, man sædvanligvis behandler ved mistanke om thyrotoxicosis factitia (medicin-overdose, her den påståede overdose med NDT) med (maveudskylning, opkastning, aktivt kul eller i meget alvorlige tilfælde - leverdialyse) ?

    Og hvorfor virker behandlingen, man sædvanligvis behandler hjertepatienter med (betablokkere + vandrivende) så perfekt?

    Min vurdering er, at kardiologen dr. Neuberg ikke er hjemmevant i hormoner, i hvert fald ikke nok til at spørge sig selv, hvorfor i alverden en patient med TT3 indenfor normalområdet alligevel udvikler arterieflimmer og ødemer.

    I stedet for at skabe overblik over patientens hjertefunktion (EKG har vist en dysfunktion i venstre hjertekammer), bliver hun sendt hjem med en pose betablokkere og en lovlig recept på Armour Thyroid samt et påbud om, fremover ikke at tage mere end en grain per dag.

    Neuberg skriver: "Hun følte sig lettet over at få lægemidlet lovligt, men forblev frustreret og sagde at 'alle er ligeglade med hvordan jeg har det, de bekymrer sig kun om blodprøveresultater'."

    Forresten... føles det ikke temmelig malplaceret, at en læge som Omdal, der kalder sig for en specialist i "komplementær medicin" med "helhedsmedicinsk" tilgang til sine patienter, vælger netop denne artikel, en fortælling om en kvindeskæbne, de fleste af os kan identificere os med, til at skræmme os fra at lede efter viden, læring og hjælp på Internettet, efter at have været afskrevet af de konventionelle læger? Hvad Fanden har Omdal tænkt sig at opnå med det? Andet end en kampagne med sigte på at rage danske patienter til sig, som han allerede rigeligt høster i Norge? Nu endda med hjælp fra danske "aktivister" (my ass!)?

    Dr. Neuberg afslutter med at opfordre sine lægekolleger til "bedre at støtte frustrerede patienter", for at hindre at de griber til selvbehandling. Desuden skriver dr. Neuberg, at dette tilfælde var anmeldt til myndigheder.

    Den sidste information er særlig spændende både i dr. Neubergs og Omdals kontekst: i USA tager man autorisation fra læger, eller lukker diverse "helse-tilbud" m.v. for langt mindre, så hvorfor blev Stop The Thyroid Madness ikke sagsøgt eller lukket ned?

    Svaret er enkelt: der var ingen grund til at forfølge STTM. Denne patient har højst sandsynligt allerede haft en eller anden form for hjerteproblemer, højst sandsynligt udviklet gennem de otte år hun var i (ikke adækvat) behandling med syntetisk T4. Kan det virkelig passe, at en række familielæger samt hele 5 endokrinologer har undladt at interessere sig for denne patients kredsløb?

    Ja, det kan det. Det sker hver dag, særlig for kvindelige syge af lavt stofskifte. Havde det været rødmossede mænd med tre dobbelthager og hængevom, ville kredsløbet være det første, man ville undersøge. Take that!

    Dr. Broda O. Barnes (1.04.1904 - 1.11.1988 ) behandlede sine patienter udelukkende med NDT doseret efter symptomer. Han gennemførte også en fuldblods, tiårig undersøgelse af hans egne patienter, der viste en 94% reduktion i forekomsten af hjerteanfald blandt hans patienter - i forhold til både hans kolleger som behandlede lavt stofskifte udelukkende med det syntetiske T4, og i forhold til statistiske prognoser for hjertesygdom-relaterede dødsfald - ifølge det anerkendte Framingham Heart Study. Barnes konkluderede, at denne nedgang i hjertesygdomme blandt hans egne patienter skyldtes den grundige screening for, og effektiv behandling af lavt stofskifte, disse patienter i forvejen blev behandlet for hos ham, hvilket i vid udstrækning forhindrede udviklingen af bl.a. fortykkede (blod)karvægge og åreforkalkning.

    Lad os kaste et sidste blik på Stop The Thyroid Madness - dr. Neuberg (og Omdal) angiveligt elsker at hade. Allerede på forsiden findes information til gæsterne:



    "Welcome to the INFORMATIONAL MOTHERSHIP WEBSITE OF REPORTED "PATIENT EXPERIENCES AND WISDOM"! There’s nothing more powerful than the successful experiences and wisdom of thyroid patients worldwide who’ve walked the path before you. I hope you find this informational site to be a great resource for your journey back to optimal health and being your own best advocate while working with your doctor! Seize the wisdom!"

    I kategorien "Thyroid Meds" alle (7) artikler er forsynet med påmindelse om at arbejde med sin læge:

    1. T4-only meds like Synthroid do NOT work, exclaim many patients! - "Work with your doctor on this!"
      ---
    2. Natural Thyroid 101 - "Teach all the above to your doctor in working with him or her!!"
      ---
    3. Options for Thyroid Treatment - "Teach your doctor"
      ---
    4. NDT or T3 doesn’t work for me! - "Need a good doctor to work this information with? Go here. Expect to teach even the better doctors. It’s workable!"
      ---
    5. All about desiccated thyroid as a grandfathered in, yet “unapproved” drug - kun historisk gennemgang, ikke behov for opfordring til at kontakte sin læge.
      ---
    6. Armour vs. Other Brands (NDT, T3, etc) - "This page is to help thyroid patients decide which product works best for them. Check with your doctor if there are any concerns."
      ---
    7. Transitioning from T3-only to natural desiccated thyroid…or vice versa - "Iif you want to move from T3 to NDT…here’s what patients have learned which you can use in working with your doctor"
      ---
    8. Fra STTM's generel Disclaimer: "Stop the Thyroid Madness LLC is a patient-to-patient educational and informational website–i.e. ordinary individuals just like you– and it contains gathered and reported information and articles free-of-charge on thyroid and related health topics, however, no warranty is implied whatsoever about the accuracy, completeness, or specificity to you.

      Information on this site is to be used as educational and general in nature. Information on this site is not meant to substitute or forgo the clinical partnership and guidance provided by a healthcare professional. Always consult with and work with a doctor. If you use anything on this site without the guidance of a qualified health professional, it is at your own risk and your responsibility and you agree to that.

      The patients that contribute to this site are not medical professionals. They are simply expressing opinion or information based on their observation, research and/or experience. There is no guarantee that anything written or opinions given applies to you or your symptoms. Everyone is individual, and what works for someone may not work for you!"


    Det var det... og hvor alt dette efterlader Lars Omdal?

    Ja, denne læge er sikkert en udmærket læge for patienter med mange forskellige, fysiske og psykologiske lidelser, men mennesker som lider af lavt stofskifte, er bedre tjent med oplyste danske læger. Læger ydmyge nok til at vide, at en læge lærer hele livet. Ja, jeg ved at de er ikke mange. Ikke endnu. Men det skal nok komme, efterhånden som flere og flere danske patienter leder efter de rette læger, og nogen gange lykkes med at finde dem.

    Kun de færreste ved, at i 2005 var der et stort NUL danske læger, som havde kendskab til og behandlede hypothyroide patienter med henholdsvis NDT (Natural Desiccated Thyroid) eller syntetisk T3 (Liothyronin). I 2005 blev jeg bruger på det norske thyroidea-forum, og i 2006 begyndte jeg skrive om lavt stofskifte her på hjemmesiden. I 2009, i den danske "NDT-afdeling" på vores norske forum, begyndte vi at skrive om EU-apoteker, hvor danske patienter kunne købe NDT-præparater udskrevet på en papir-recept af danske læger. I midten af 2012 ringede vi rundt til apoteker i Holland, Tyskland, Belgien og Schweiz for at høre om deres salg af NDT til Danmark. Det har vist sig at over 500 danske patienter fik deres NDT tilsendt til Danmark og kun ca. en tredje del af dem havde den samme læge. Det betyder at det må have været flere hundreder danske læger, som besluttede at hjælpe deres patienter udenom de danske systemer, omend 100% i overensstemmelse med EU-lovgivning.

    Lignende "telefon-undersøgelse" til samme EU-apoteker i 2014 afslørede at der kun var godt og vel hundrede danske patienter, som fortsat havde modtaget deres NDT fra udlandet... De resterende danske læger var sprunget fra, skræmte af de kollegiale restriktioner og sanktioner, den danske lægestand havde indført som modtræk, i kølvandet på at Sydendal har fået sit liv tilbage.

    Aggressiviteten, denne bog blev markedsført med og opfordringer til stormløb på de danske læger har kostet Sydendals egen overlæge professor.dr.med. jobbet, tillige med at hundredvis danske patienter måtte tilbage til syntetisk behandling, fordi lægerne i hobetal begyndte at nægte T3- og NDT-behandling. Regionerne bekendtgjorde at ambulatorierne ikke længere må behandle med T3 og NDT... og selv om enkelte nye patienter opnåede ny behandling efter at de blev opmærksom på den via Sydendals bog, er der fortsat langt færre i NDT-behandling i dag end før Sydendals genopstandelse. Af samme grund er det også blevet betydeligt sværere end før 2012, at opnå behandling med Thyreoid fra Glostrup Apotek, selv om enkelte brave læger og apoteket fortsat kæmper for at denne behandling kan fortsætte.

    Jeg har fulgt med i udviklingen af patientaktivisme i verden på fuldtid gennem de sidste 11 år. Gennem at skrive her, og særligt med indsatsen for opretholdelse af det norske forum har vi skabt en base for patientaktivisme i Norge og Danmark. Med al den viden og erfaring med i mente advarer jeg, at der er no way in hell at et patient-oprør vil kunne presse lægestanden til at ændre holdning til NDT-behandling. Det mislykkedes i alle andre verdens lande, hvor det var forsøgt gennem de sidste tre årtier. Det mislykkedes endda i lande med befolkningerne, der er langt mere "temperamentsfulde" end danskere.

    Det er langt mere realistisk at satse på bevidstgørelse af "menige" læger, samt de mange hundreder danske læger, som erhvervede gode erfaringer med NDT-behandling i årene 2005-2012, og håbe at de bliver ved med at huske deres glade patienter, og at deres tro mod deres Lægeløfte, en skønne dag vil endeligt overtrumfe den danske lægestands patient-fjendske konsensus-mod-NDT-behandling.

    I mellemtiden krydser jeg fingre for, at alle disse snyltere som nu tiltrækkes af lugten af forretning/levebrød i disse "stofskifte-reality" tider, alskens "pseudo-alternative behandlere", "lade-som-om-naturopater", "stofskifte-hjemmelavede-psykologer", "stofskifte-bogmagere", "stofskifte-diætister", "stofskifte-kokke", "stofskifte-coaches", "stofskifte-rådgivere", "stofskifte-træning guruer" eller importerede læger som den norske Omdal på jagt efter et nyt marked - kravler tilbage til deres sten, og holder fingrene fra thyreoidea-patienter.

    Det er udelukkende den danske lægestands og sundhedsmyndighedernes skyld og ansvar, at så mange danske forpinte lavt stofskifte patienter bliver nemme ofre for, og endda allerede drukner i den pseudoalternative stofskifte-sump... desperate syge mennesker havner i, som følge af at læge-eliten i toppen af den danske lægestand forbyder det store flertal af læger at yde en kompetent lægehjælp til stofskifte-patienter, i dagens Danmark.
    Tak for at du viser mig tillid og læser mit indlæg. Jeg håber, at mine indlæg kan hjælpe med at bevare håbet om bedring.
    Jeg har studeret lavt stofskifte og behandling med "naturlig thyroid" på fuldtid siden 2005. Jeg skriver selv de fleste af mine tekster, på baggrund af kilder arkiveret i respekterede, konventionel-medicinske databaser.
    Kommentarer er desværre lukket p.g.a. spam, men du kan kommentere i alle emner i "Stofskifte-butikken" ved at benytte Kontakt os.

    © Til Stofskiftesupport.dk: undlad venligst at "låne" vores tekster. Læs venligst om vores Ophavsret og Copyright.
    Alle, der ønsker et indblik i menneskelivet med stofskiftesygdom - er velkommen til at læse i over hundrede tusinde af personlige indlæg på vores anden hjemmeside - Forum for Stoffskiftesykdommer i Norge.

Lignende emner

  1. Fantastisk foredrag om D-vitamin!!!
    By Tante Ana in forum Forum: D-vitamin
    Svar: 2
    Nyeste indlæg: 08-03-10, 20:49
  2. En norsk hjertelæge i modvind (norsk bokmål)
    By Tante Ana in forum Kolesterol / cholesterol
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 25-08-09, 14:54

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind