Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Sådan sagt – om sundhed og livskraft


    Sådan sagt – om sundhed og livskraft

    Af Carsten Vagn-Hansen



    Sideantal: 87
    Forlag: Thaning & Appel
    Udgivelsesår: 1995
    ISBN: 8741363353
    ISBN-13: 9788741363356

    Om bogen (omslagets bagside)
    Carsten Vagn_Hansen, der selv kalder sig sundhedskonsulent og "handelsrejsende i sundhed", har været læge i mere end 30 år (i 1995/red.), deraf 18 år som praktiserende læge. Da han fyldte 50 år, solgte han sin praksis for at få mere tid til sundhedsoplysning i alle dens facetter. Han er medicinsk redaktør i HELSE, har sin ugentlige udsendelse i Danmarks Radio, "Spørg om sundhed", skriver hver uge for fire store aviser, underviser og holder foredrag over hele landet. For at bevare jordforbindelsen er han konsulent i Aabenraa Kommune og på to revalideringsinstitutioner, og om sommeren passer han to lægers praksis på Færøerne.

    Sammen med sin kone Joan tager han rundt i hele landet og synger og snakker sundhed mellem sangene. Han har diabetes gennem de sidste 33 år, men anser det ikke som noget problem, da det er "verdens sundeste sygdom. Man kan godt være sund, selv om man ikke er rask."

    Gennem hele sit liv har han samlet på citater, der stemmer overens med hans livsopfattelse og liv i det hele taget. Det er fra denne samling, at han har plukket bogens citater, som han har kommenteret ud fra sine erfaringer, holdninger og sin viden. Han accepterer gerne, at læseren er uenig, idet han ansporer til, at enhver har sin egen mening og tro, og tænker over tingene. Gennem sit valg af citater siger han nok mere om sig selv, end en hvilken som helst omtale kan give.

    Denne bog vil være en god hjælp til mennesker, der har problemer med deres liv eller er plaget af alvorlig sygdom og dødsangst. Den vil også kunne hjælpe alle andre til at tænke over deres egentlige livsværdier - måske til at sætte en ny kurs i livet. Sundhed er at have det godt, med sin krop, sit sind, sine følelser, sine medmennesker, sin kultur, sit arbejde og sin sjæl.

    Anmeldelse Bibliotek.kk.dk
    Carsten Vagn-Hansen vil være kendt af mange fra radioudsendelsen "Spørg om sundhed", som redaktør af lægebrevkassen i Helse og som foredragsholder om sundhed. Han har bl.a. tidligere udgivet bogen Lev dit liv, 1993.

    Han har i mange år samlet på citater, og i denne bog har han udvalgt en del, som siger noget om sundhed. Begrebet sundhed forstås her ikke bare som fravær af sygdom, men der ses bredere på det. I modsætning til så mange citatbøger, hvor citaterne bare bliver gengivet, har Carsten Vagn-Hansen valgt at kommentere og udlægge nogle af dem, så hans helt egen personlige mening kommer frem. Der er dog også nogle citater, der helt taler for sig selv.

    Formålet med bogen er at sætte nogle tanker i gang og få læseren til at overveje sit eget liv og sine egne livsværdier. Der er citater fra mange forskellige mennesker, både af de kendte og mere ukendte og ældre som nyere citater. For eksempel citeres her nogle af de gamle grækere, filosoffer fra forskellige kulturer og nulevende personer, danske som udenlandske. Citaterne er ordnet i emner som for eks. sundheden, kroppen, sindet, følelser og børn. Det er en lille positiv bog, som kan læses af alle og som er god at få forstand af. Kilde: Bibliotek.kk.dk

    Carsten Vagn-Hansens hjemmeside

  2. #2
    Libri's avatar
    Libri er offline Bestyrer af Biblioteket på Overgangsalderen.net
    Registreringsdato
    Jun 2006
    Alder
    63
    Indlæg
    679

    Icon3 Sådan sagt – om sundhed og livskraft


    Sådan sagt – om sundhed og livskraft
    Af Carsten Vagn-Hansen

    Indhold
    • Indledning (side 5)
    • Sundheden (side 6)
    • Kroppen (side 13)
    • Sindet (side 20)
    • Følelser (side 28 )
    • Medmennesker (side 34)
    • Børn (side 45)
    • Arbejde (side 59)
    • Kultur (side 67)
    • Sjælen, ånden, troen og døden (side 71)


    INDLEDNING

    »Måske vil den dag komme, hvor enhver skaber sin egen bibel, og fra menneskehedens tænkere vil plukke de afsnit, som forekommer ham mest dybtgående, smukkest, og genlæse dem og tilegne sig dem«. Guyau, fransk religionsforsker

    Denne bog handler om sundhed. Ikke som fravær af sygdom, men som et helhedsbetonet begreb. Jeg har valgt nogle af de citater fra kloge mennesker, som siger mig noget, og har tilladt mig at kommentere dem og udlægge dem, således at min personlige opfattelse af indholdet i citaterne kommer frem.

    Nogen vil nok mene, at det er lommefilosofi, jeg bedriver, og vil udlægge det på en helt anden måde. Det er de meget velkomne til, for det er netop meningen med bogen, at den skal sætte tanker i gang, få læseren til at overveje sit liv og sine livsværdier, finde frem til sin mening med livet og sin definition af sundhed.

    Ofte er et citat så rammende, præcist og letopfatteligt, at ekstra ord blot vil forvirre læseren og forstyrre meningen. I disse tilfælde vil jeg forsøge at undlade at knytte mine egne ord til. Jeg skriver forsøge, da det kan være svært i begejstring at lade være med at brodere videre. Jeg håber på læserens tilgivelse i disse tilfælde.

    Carsten Vagn-Hansen
    1995


    Carsten Vagn-Hansens hjemmeside
    Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net , Findbogen.dk , Antikvarisk.dk , Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk , Brugte bøger via Saxo.cm , eller Antikvariat.net

Lignende emner

  1. Sådan bli’r du (måske) 100
    By Libri in forum Carsten Vagn-Hansen
    Svar: 0
    Nyeste indlæg: 10-03-17, 21:22

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind