Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

[Sissan]

Men min lyst er ikke helt den samme mere....

Hvordan har I det, derude ?

Jamen Sally...hvad mener du? Det er ikke så tydeligt, hvad du spørger om, vel?
Hilsen Sissan

[Anina]

Men min lyst er ikke helt den samme mere....
Hvordan har I det, derude ?

Hej Sally

Du skal nu ikke påtage dig hele ansvaret for din faldende "lyst" . Lysten er, som kun de færreste indser - en fælles sag. Der skal to til tango m.m. Hvis en af partene sjusker følelsesmæssigt længe nok - falder lysten tilsvarende hos den anden. Mændene er særligt slemme til at sjuske uden at indse det. De tror ofte at blot de skyder brystet og udstyret frem - burde vi omgående falde på halen og overgive os til lysten.... deres lyst altså.

Jeg tror ikke din faldende lyst har ret meget med din overgangsalder at gøre. Jeg kender en del tanter, der aldrig har været friere og mere kåde end de er nu de ikke bløder mere - nå de nu selv skal sige det.

Til gengæld er det svært at råde om fordi en universel recept findes ikke.

Hilsen og "god bedring"
Anina

Hej

Jeg kan da tilføje, at da jeg begyndte på Livial, så skete der noget positivt på det område - nu er det slut med Livial, og vi fortsætter bare som om intet var sket

Sine

[Sally]

Tja, det hænger også sammen med hedeture og andet ubehag i forbindelse med overgangsalderen - tror jeg.

Jeg mener, forskellen på mig og sandet i Sahara er ens

[Anina]

Jeg mener, forskellen på mig og sandet i Sahara er ens

Hej Sally
Denne lille forskel afhjælpes ret effektivt med en mini-østrogenholdig tube fra apoteket, og du giver hurtigt Sahara et baghjul

Kram - Anina

[Dinah]

Hej Sally!
Jeg har såmænd (med d?) lige skrevet til dig men angående et andet spørgsmål.

Om det ikke at have lyst til sex - det kender jeg bare ALT for godt, desværre. Jeg kan overhovedet ikke svinge mig op, og som regel laver jeg en masse krumspring for at undgå at gå i seng på samme tid som min mand - hvilket han jo for længst har opdaget og er meget ked af.

Jeg aner ikke, hvad man/jeg stiller op. Måske prøve Livial, som Sine? Jeg har ikke hørt om præparatet før nu, så jeg ved ikke hvad det er... hormoner??? Det har jeg i hvert fald (heller) ikke lyst til.

Så vi lever vores liv ret "afholdende", hvilket er fint med mig men absolut ikke for min mand . Det er blevet noget af en stressfaktor i vores forhold, og jeg føler mig på den måde "skyldig" og ude af stand til at dække hans behov. Men også han føler sig utilstrækkelig (Hvad er der galt med ham, siden jeg ikke har lyst til ham mere, spørger han), hvilket går meget ud over hans selvværd. Det har jeg det jo også dårligt over!

Ja, det var nok ikke ligefrem nogen hjælp for dig, det her, vel?

Men jeg vil alligevel gerne høre din og/eller andres mening. Jeg føler det nemlig som om, det kun er mig, der har det på denne måde.

Knus, Dinah

[Sally]

Kære Dinah ( og alle I andre)

Jeg tror, at når lysten forsvinder i løbet af ganske få måneder har det at gøre med de hormonelle forandringer. Hvad der før fungerede godt, bliver nu pludseligt et problem, fordi ens partner ikke har forudsætninger til at forstå, hvad der sker.

Dinah, du skulle næsten vise din mand dette indlæg!

Jeg har besluttet, at mindst een gang om ugen vil jeg gøre min mand glad og ofte sker det så, at lysten er der, men ikke evnen. Det er meget mærkeligt.

Det fysiske kan afhjælpes med eksplorationcreme fra apoteket og det er blevet et must her i huset, hvis ikke jeg vil have gener, der strækker sig over dage.

Nu er der så sket det, at min mand er blevet opereret for en diskusprolaps og skal tage den lidt med ro. Dermed er presset ( eller det indbildte pres) forsvundet, og hvad sker her så? INGEN VERDENS TING - jeg er totalt afslappet og føler slet ikke savnet!

Det er lige så mærkeligt! Altså er det ikke psykisk betinget, at lysten ikke er den samme, men fysisk - hormonalt..

Det med at føle sig skyldig, kender jeg godt. Og jeg har læst et sted, at det er en god ide at beslutte sig for, at sex er en del af samlivet. Men det ER svært, fordi vi indbygget i vores bevidsthed har billedet af en kvinde, der prostituerer sig. Og i ægteskabet må vi vel for pokker have lov til at være os selv? Og sige ja og nej som det passer os?

Andre spørger: " Jamen, er kærligheden til stede, når lysten nu ikke er det"? Ja, for pokker, kærligheden bliver der jo ikke rørt ved.

Det er svært for en mand, som jo hverken forandrer sig under graviditeter, ved fødsler, under overgangsalderen, at forstå, at der er faser i et kvindeliv, der ikke kun er svære for ham, men også for hende. At hun reagerer anderledes ved træthed, udmattelse, hvor han betragter sex som mad og sovepille.

"Han" er stadig attraktiv som 50-årig, i sin bedste alder, "hun" er nu falmet og på vej ind i den 3. alder og har tanker om alderdom, forfald, og hvad ved jeg. Har jeg ret eller har jeg ret?

Mit humør er bedre - efter lange samtaler med min søde mand, som har ringet mig op et par gange og spurgt til mig - han var helt forskrækket over at se mig så langt nede i morges!

KH
Sally

P.S. "såmænd" var stavet rigtigt

[Dinah]

Hej Sally!

Tak for dit hurtige svar - og forslag! Jeg skal til at lave mad (har en teenager, som altså er SULTEN), men jeg vil vende tilbage og læse/overveje det, du har skrevet her igen. Mange af dine tanker kan jeg godt følge. Dejligt at dit humør er bedre nu .

Knus, Dinah.

Hej alle

Min mand og jeg går heller ikke i seng samtidig - jeg kan ikke sove kl. halv 10

Derimod foretrækker jeg et morgenknald.

Og det plejer at være lørdag og søndag - kedeligt planlagt ? - Ja måske, en det er nu godt nok.

Det kræver selvfølgelig at man ikke har hjemmeboende børn - og telefonen kan også godt finde på at ringe - den tager vi så ikke, vi har nummerviser, og kan altid ringe op senere : Nå .. vi var lige ude i haven så vi hørte den ikke

Godt du har det bedre Sally !

Kærlig hilsen Sine

[Sally]

Hej alle
Min mand og jeg går heller ikke i seng samtidig - jeg kan ikke sove kl. halv 10

Derimod foretrækker jeg et morgenknald. :-#

Og det plejer at være lørdag og søndag - kedeligt planlagt ? - Ja måske, men det er nu godt nok.

Det kræver selvfølgelig at man ikke har hjemmeboende børn - og telefonen kan også godt finde på at ringe - den tager vi så ikke, vi har nummerviser, og kan altid ringe op senere : Nå .. vi var lige ude i haven så vi hørte den ikke

Godt du har det bedre Sally !

Kærlig hilsen Sine

Kære Sine

Det er altid dejligt med et morgenknus og telefonen kan vente, kan den!

Jeg ville gerne i seng ved 23 - 23.30 tiden, men da er min mand sædvanligvis lysvågen og ser TV...

KH
Sally

[Dinah]

Hej igen!

Ja, jo, men vi et barn hjemme. En efternøler. De to andre er flyttet hjemmefra (faktisk bliver jeg mormor snart )

Ideen med at beslutte sig for, at "gøre sin mand glad en gang om ugen" kan måske bruges, men jeg skal i givet fald tage mig gevaldigt sammen. Det virker så nemt, men når det kommer til praksis...

Kh
Dinah

[Sally]

Hej igen!

Ja, jo, men vi et barn hjemme. En efternølerDe to andre er flyttet hjemmefra (faktisk bliver jeg mormor snart )

Ideen med at beslutte sig for, at "gøre sin mand glad en gang om ugen" kan måske bruges, men jeg skal i givet fald tage mig gevaldigt sammen. Det virker så nemt, men når det kommer til praksis...

Kh
Dinah

Kære Dinah!

Ihhh, hvor jeg glæder mig til at høre hvem du er blevet mormor til! Dreng eller pige?

Det med at glæde manden skal bare indøves - så går det næsten af sig selv. En amerikansk par-teraput (kvinde) har udtalt, at det var bedre for ægteskabet som institution, hvis kvinden gjorde som i gamle dage : lukkede øjnene mens hun tænkte på Gud og Fædreland

Men hvad mener alle I andre?

KH
Sally

[Dinah]

Hej Sally!

Jeg er endnu ikke mormor, men da min datter er blevet scannet, ved de allerede, at det bliver en lille dreng - ja, med mindre scanningen snyder...
Men vi bor desværre langt fra hinanden, så det bliver ikke så ofte, vi ses

Nå, nu ringer det på døren!
Kh
Dinah

[Anina]

Det med at glæde manden skal bare indøves - så går det næsten af sig selv. En amerikansk par-teraput (kvinde) har udtalt, at det var bedre for ægteskabet som institution, hvis kvinden gjorde som i gamle dage : lukkede øjnene mens hun tænkte på Gud og Fædreland

Men hvad mener alle I andre?

Hej Sally

Du spurgte til (også) min mening, så nu kommer den...

Jeg vil skyde på, at det er progesteron du mangler. Når Sine gik på Livial (pro-gestagen) livede hendes ægteskab op og dette fortsatte efter at hun skiftede til ProgestaCare (naturlig-progesteron-creme).

Man kan spørge Sine om hun foretrækker at tænke på Gud og Fædrelandet? Jeg vil skyde på, at hun foretrækker at tænke på sig selv og manden, når de hygger sig.

En mand vil før eller siden finde ud af, at det er ikke ham man har i tankerne når man udfører sin "pligt", men tankerne er oppe hos Gud. Derfra er der ikke langt til at finde nogen, der blæser på Fædrelandet og tænker på ham i stedet.

Også dit argument fra et andet indlæg om, at kærligheden er intakt selv om sex er væk kan forsynes med modsat fortegn, og så har vi det sædvanlige argument utro ægtemænd leverer: "hun betyder ikke noget, det er jo dig jeg elsker..." Det er ikke sikkert, at du ville bryde dig om at lægge øre til det når det er dig det går ud over.

Hvad de fleste ikke ved eller tænker på er, at det ikke er østrogen, der styrer det kvindelige libido. Det gør derimod progesteron (naturlig - den syntetiske hedder gestagen og kan give bl.a. skægvækst). Derfor det du måske fejlagtigt tror er en træthed af manden. din alder eller andet i hverdagen - i virkeligheden (måske) kun er hormonalt underskud. Man har jo hørt en masse fra og om kvinder der ikke mangler lysten, men evnen kniber det med og efter nogen tid med genvordigheder forsvinder lysten også - for hvem gider "at lyste" forgæves gang på gang. Og så sætter det ubevidste omsider til med de beskyttende mekanismer så "ikke at kunne" bliver til "ikke at gide". Mens sandheden kan være ganske anden.

Spørgsmål er om du vil forsøge at finde en holdbar løsning som også vil glæde/gavne dig selv personligt, eller om du vil tilbringe resten af dit liv med undvigelsesmanøvrer, dårlige undskyldninger, skyldfølelser, og ikke mindst - en mulig konkubine til venstre hånd engang i fremtiden....

Ikke mindst når du har din datter på besøg, er det vigtigt, at de signaler din adfærd overfor din mand udsender - ikke når din datter i sådan en form, at hun lærer af dig at samlivet slet ikke eller kun perifert handler om fysisk nærhed. Jeg er sikker på, at dette ikke er et budskab du ønsker at formidle til din datter, eller hvad tænker du om det?

Mange kram
Anina

[Sissan]

Det med at glæde manden skal bare indøves - så går det næsten af sig selv. En amerikansk par-teraput (kvinde) har udtalt, at det var bedre for ægteskabet som institution, hvis kvinden gjorde som i gamle dage : lukkede øjnene mens hun tænkte på Gud og Fædreland

Altså nu er jeg single og har været det i mange år. Men et er 150 % sikkert, at skal jeg i seng med kæreste/mand/whatever, så skal jeg ikke prostituere mig, hverken i Guds eller andres navn. Jeg skal bolle, fordi jeg gider!!

Jeg kan godt se, at det er hamrende problematisk, når den ene part ikke har lyst og den anden har for begge. Jeg kan også godt se, at man ikke behøver at føle, at man prostituerer sig, fordi man gør sin mand "glad". Men ER han nu glad, når kvinden gør det uden at have lysten reelt med? Føler han sig begæret så, er det ikke det, der er gnisten i sex?

Tjahh, hvad ved en single som jeg

KH til alle jer - Sissan

[Sally]

Det med at glæde manden skal bare indøves - så går det næsten af sig selv.
En amerikansk par-teraput (kvinde) har udtalt, at det var bedre for ægteskabet som institution, hvis kvinden gjorde som i gamle dage : lukkede øjnene mens hun tænkte på Gud og Fædreland

Men hvad mener alle I andre?

Hej Sally

Du spurgte til (også) min mening, så nu kommer den...

Jeg vil skyde på, at det er progesteron du mangler. Når Sine gik på Livial (pro-gestagen) livede hendes ægteskab op og dette fortsatte efter at hun skiftede til ProgestaCare (naturlig-progesteron-creme).

Man kan spørge Sine om hun foretrækker at tænke på Gud og Fædrelandet? Jeg vil skyde på, at hun foretrækker at tænke på sig selv og manden, når de hygger sig.

En mand vil før eller siden finde ud af, at det er ikke ham man har i tankerne når man udfører sin "pligt", men tankerne er oppe hos Gud. Derfra er der ikke langt til at finde nogen, der blæser på Fædrelandet og tænker på ham i stedet.

Også dit argument fra et andet indlæg om, at kærligheden er intakt selv om sex er væk kan forsynes med modsat fortegn, og så har vi det sædvanlige argument utro ægtemænd leverer: "hun betyder ikke noget, det er jo dig jeg elsker..." Det er ikke sikkert, at du ville bryde dig om at lægge øre til det når det er dig det går ud over.

Hvad de fleste ikke ved eller tænker på er, at det ikke er østrogen, der styrer det kvindelige libido. Det gør derimod progesteron (naturlig - den syntetiske hedder gestagen og kan give bl.a. skægvækst). Derfor det du måske fejlagtigt tror er en træthed af manden. din alder eller andet i hverdagen - i virkeligheden (måske) kun er hormonalt underskud. Man har jo hørt en masse fra og om kvinder der ikke mangler lysten, men evnen kniber det med og efter nogen tid med genvordigheder forsvinder lysten også - for hvem gider "at lyste" forgæves gang på gang. Og så sætter det ubevidste omsider til med de beskyttende mekanismer så "ikke at kunne" bliver til "ikke at gide". Mens sandheden kan være ganske anden.

Spørgsmål er om du vil forsøge at finde en holdbar løsning som også vil glæde/gavne dig selv personligt, eller om du vil tilbringe resten af dit liv med undvigelsesmanøvrer, dårlige undskyldninger, skyldfølelser, og ikke mindst - en mulig konkubine til venstre hånd engang i fremtiden....

Ikke mindst når du har din datter på besøg, er det vigtigt, at de signaler din adfærd overfor din mand udsender - ikke når din datter i sådan en form, at hun lærer af dig at samlivet slet ikke eller kun perifert handler om fysisk nærhed. Jeg er sikker på, at dette ikke er et budskab du ønsker at formidle til din datter, eller hvad tænker du om det?

Mange kram
Anina

Kære Anina

Du har fuldstændig ret i dine betragtninger, hvis man ser på det, som du beskriver det! Men det gør jeg ikke, det vil sige at for mit vedkommende er det lidt anderledes. Det er lidt svært at forklare hvad jeg mener, men jeg vil prøve.

For det første er vi alle sammen sikkert enige om, at vi hver især har vores egne behov, som vi søger at få opfyldt. SAMTIDIG med, at jeg anerkender mine egne behov og respekterer dem, føler jeg også, at jeg må anerkende og respektere andres behov. "Andre" det er også min mand.

Altså, jeg anerkender og respekterer min mands behov på lige for med mine egne.

Hvor mange gange må vi ikke gå på kompromis i vores tilværelse? Valg af farve på væggene, hvilke møbler vi ønsker, hvilken mad og drikke vi indtager. Det ville jo være besværligt, hvis vi skulle have to eller flere af alle slags.

Men i sexlivet er det anderledes. Du taler om konkubiner og utroskab, jeg taler om at udfylde også den del af mandens behov UDEN at prostituere mig og uden at det bliver en FALSK handling, FORDI kærligheden er der til også at vise den intimt, UDEN at han føler det anderledes end det det er - nemlig et udtryk for kærlighed. For han skal ikke snydes, men han skal heller ikke påføres skyldfølelse. Det er en balancegang.

Skulle man vente til intensiteten og begæret dukker op af sig selv - hånden på hjertet - hvor mange af os lever 100% op til disse krav?

At forestille sig, at der kun findes to (konkubine eller højre hånd) alternativer til glæde for manden, fordi vi ikke orker, fordi vi ikke har lyst, fordi vi af idealistiske grunde ikke vil slå knuder på os selv, er at lukke øjnene for en del af ægteskabets glæder og forpligtelser og forbandelser, alt efter hvilket humør vi er i eller hvordan vi vælger at gribe det an.

Jeg fik vist ikke sagt det rigtigt... er der nogen, der har en fornemmelse for, hvad det er jeg mener og kan I formulere det ?

KH
Sally

[Dinah]

Kære Sally,

Jeg synes, du formulerer det helt fint - og jeg forstår udmærket, hvad du mener!

En dag, hvor jeg har mere tid, vil jeg måske prøve at formulere mig lidt mere om dine tanker/holdninger. Indtil da: Du har givet mig stof til eftertanke - tak for det!

Kh
Dinah

[Sissan]

FORDI kærligheden er der til også at vise den intimt, UDEN at han føler det anderledes end det det er - nemlig et udtryk for kærlighed.

Kære Sally.

Den her del er i hvert fald smukt formuleret. Du viser din mand den kærlighed du har til ham og vil gerne give af dig selv. Også seksuelt, selv om du umiddelbart mangler begæret/lysten.

Jeg kender flere piger der fortæller, at selv om de kun har "½" lyst, når manden inviterer, så vokser lysten oftest, lidt efter lidt. Det kunne måske sammenlignes (lidt) med, at man skal til f.eks. aerobic, men ikke gider tage afsted - man er jo lige kommet hjem fra arbejde, sofaen og hvilen tiltrækker- osv osv. Men man er glad for sig selv og motionen, når man ER kommet afsted.. og når man kommer hjem.

(Jeg er stadig single ).

KH Sissan

[Sally]

Kære Dinah og Sissan

Tak for Jeres kommentarer som giver udtryk for, at I har forstået hvad jeg mener

Jeg synes, at det er utroligt svært at finde netop de rette ord for denne balancegang. For det handler jo ikke om at "ofre" sig men handle kærligt overfor den man elsker. For mit eget vedkommende er det sådan, at jeg kan nyde at "give" også selvom den seksuelle lyst ikke er så stor

KH
Sally

[Anina]

Kære Sally,
Jeg synes, du formulerer det helt fint - og jeg forstår udmærket, hvad du mener! En dag, hvor jeg har mere tid, vil jeg måske prøve at formulere mig lidt mere om dine tanker/holdninger. Indtil da: Du har givet mig stof til eftertanke - tak for det!

Kh
Dinah

Hej Dinah

Selv om du ikke har skrevet så meget, det du har skrevet bærer præg af at du ikke har det for let lige pt. Du er her også ofte, men ellers uden et livstegn fra dig - selv om vi nok er flere, der har flettet ind en omtanke for dig hver gang vi logger ind på forummet.

Det er meget tænkeligt, at du føler ikke du orker at krænge din sjæl ud, hvis du ellers er tung om hjertet. Det er også muligt at du har fået indtryk af, at vi er ikke altid enige i hvad hinanden siger og mener - og dette er helt korrekt. Hvad der derimod ikke er så almindeligt er, at denne tilsyneladende uenighed har ikke til sigte at bekæmpe hinandens holdninger, men mere at forvente en accept af hinanden trods divergerende meninger.

Og dette går det rigtigt godt med herinde. Det er muligt, at jeg ikke kan leve i et samliv som du og Sally gør - men på den anden side er jeg altid parat til at udvide min base for enhver stillingtagen, uden at jeg af den grund er forpligtet til at ændre hvad der er godt for mig. Det jeg er glad for og søger også er, at kunne forstå og føle med hvor tingene foregår anderledes end i mit liv. Derfor er også du og baggrunden for måden du lever dit liv på lige så værdifuld i mine øjne som min egen levemåde.

Som JS allerede har skrevet et andet sted i dag - at det er noget vrøvl, at forvente altid at man skal forstå hinanden for at kunne holde af. Dette kan jeg tilslutte mig med et rungende ja!. Jeg har flere mennesker i mit liv, som jeg ved gud ikke kan forstå på hvert et punkt i deres tilværelse, alligevel ville jeg ikke, for alt i verden ikke har undværet dem i mit liv, fordi der er så meget andet i et menneske end hvad det lige akkurat mener og gør i den aktuelle livsfase.

Jeg kan tydelig "høre" dig og gerne vil fortælle, at du fuldstændig trygt kan vove pelsen herinde. Desuden er det jo ikke nødvendigt og ej heller er man forpligtet til at straks bidrage til debatten med det superseriøse stof. Prøv i stedet at betragte dette "sted" som en virtuel kaffestue vi entrer ikke blot for at skrive eller at skrive noget bestemt, men også og ikke mindst for at "være sammen". Dette tror jeg er lykkedes ganske fint takket være de særlige kvinder herinde. Du er meget velkommen til at være med, for dette tror jeg ikke kun os men også du har brug for . Særligt nu Sally er blevet mor på fuldtid igen og får sikkert travlt med, i den nærmeste tid at støve gamle færdigheder af og lære sin datter at kende forfra og kompensere den tabte tid.

Håber du snart lader høre fra dig
Hilsen - Anina

[Dinah]

Hej Dinah

Selv om du ikke har skrevet så meget, det du har skrevet bærer præg af at du ikke har det for let lige pt. Du er her også ofte, men ellers uden et livstegn fra dig - selv om vi nok er flere, der har flettet ind en omtanke for dig hver gang vi logger ind på forummet.

Det er meget tænkeligt, at du føler ikke du orker at krænge din sjæl ud, hvis du ellers er tung om hjertet. Det er også muligt at du har fået indtryk af, at vi er ikke altid enige i hvad hinanden siger og mener - og dette er helt korrekt. Hvad der derimod ikke er så almindeligt er, at denne tilsyneladende uenighed har ikke til sigte at bekæmpe hinandens holdninger, men mere at forvente en accept af hinanden trods divergerende meninger.

Og dette går det rigtigt godt med herinde. Det er muligt, at jeg ikke kan leve i et samliv som du og Sally gør - men på den anden side er jeg altid parat til at udvide min base for enhver stillingtagen, uden at jeg af den grund er forpligtet til at ændre hvad der er godt for mig. Det jeg er glad for og søger også er, at kunne forstå og føle med hvor tingene foregår anderledes end i mit liv. Derfor er også du og baggrunden for måden du lever dit liv på lige så værdifuld i mine øjne som min egen levemåde.

Som JS allerede har skrevet et andet sted i dag - at det er noget vrøvl, at forvente altid at man skal forstå hinanden for at kunne holde af. Dette kan jeg tilslutte mig med et rungende ja!. Jeg har flere mennesker i mit liv, som jeg ved gud ikke kan forstå på hvert et punkt i deres tilværelse, alligevel ville jeg ikke, for alt i verden ikke har undværet dem i mit liv, fordi der er så meget andet i et menneske end hvad det lige akkurat mener og gør i den aktuelle livsfase.

Jeg kan tydelig "høre" dig og gerne vil fortælle, at du fuldstændig trygt kan vove pelsen herinde. Desuden er det jo ikke nødvendigt og ej heller er man forpligtet til at straks bidrage til debatten med det superseriøse stof. Prøv i stedet at betragte dette "sted" som en virtuel kaffestue vi entrer ikke blot for at skrive eller at skrive noget bestemt, men også og ikke mindst for at "være sammen". Dette tror jeg er lykkedes ganske fint takket være de særlige kvinder herinde. Du er meget velkommen til at være med, for dette tror jeg ikke kun os men også du har brug for . Særligt nu Sally er blevet mor på fuldtid igen og får sikkert travlt med, i den nærmeste tid at støve gamle færdigheder af og lære sin datter at kende forfra og kompensere den tabte tid.

Håber du snart lader høre fra dig
Hilsen - Anina

Hej Anina!

Jeg bliver da helt rørt over, at du sådan skriver, bare fordi jeg ikke lige har givet mig tilkende i et stykke tid...

Og jo, jeg følger med i, hvad Sally og flere andre kommer med af indlæg, men jeg har ikke lige følt, at jeg selv havde så meget mere nyt at tilføje! Men - jeg tænker da og prøver at mærke efter, om der er meninger/holdninger, jeg kan bruge...

Jeg kan godt lide, at vi lufter forskellige opfattelser og synes absolut ikke, at vi behøver at være enige i alt! Det er jo netop forskelligheden, der giver stof til eftertanke. :idea:

Men - for mit eget vedkommende føler jeg nok, at mange ting går op ad bakke, og jeg har en tendens til at trække mig noget tilbage, da jeg ellers bare vil lufte en masse negative ting - og hvad kan I andre, eller jeg selv, bruge det til?? For hvordan ændre på mine livsbetingelser med et stressende arbejde, ombygning af hus, "pasning" af mand og barn, familie og venner osv. kombineret med et lavt energiniveau - ja, jeg ved det endnu ikke! Jeg går ligefrem og glæder mig til at blive pensioneret engang om ca. 10 år (!!), så jeg kan få tid til at slappe af, nyde livet og måske "finde mig selv igen" Ja, det lyder helt skørt, ik'? For det er jo NU, livet skal leves og nydes....

Men jeg har nu heller ikke lyst til bare at henfalde til selvmedlidenhed (selv om det jo egentlig er det, jeg gør!), for på mange måder har jeg jo et knald-hamrende godt liv sammenlignet med så mange andre :!:

Jeg står således lidt i et vadested - og nok derfor er jeg mest med på "en lytter". Dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil bidrage, når, og hvis, der er noget, jeg mener at kunne bidrage med!

1000 tak for omsorgen - det varmer
Kh Dinah

PS. Held og lykke til dig, Sally! Håber I finder jer godt tilrette, også når hverdagen indfinder sig.

[Sissan]

Hej Dinah.. og alle I andre.

Som vi alle ved, så er vi mange der har enten det ene eller det andet at slås med. Der findes vist ikke mange mennesker der går fri af problemer her i livet. Og her på siden kan vi være fælles om både det negative og det positive, det glade liv ...og det svære liv.

Så bare snak

Jeg har i mit liv haft mange svære oplevelser, og har da stadig en del at slås med. Men, med alderen er det blevet lettere at håndtere, når noget ikke makker ret. Jeg er ikke så sårbar mere og finder mig ikke i hvad som helst. Jeg ved langt mere om hvad jeg vil og ikke vil og tager mine følelser alvorligt i forhold hertil.

Hvad jeg lige nu i mit liv er nået til, er opstået som følgetanker efter at have læst en bog, som Anina anbefalede. (Victor E. Frankl, "Psykologi og eksistens" ) PLUS af at lytte seriøst til, hvad andre mennesker siger til mig:

Jeg har fået en bundlinje!!

Den bundlinje betyder, at når jeg er ked af noget, som jeg ikke umiddelbart kan ændre, så vender jeg mig til den og konstaterer, at jeg i hvert fald har bundlinjen, det, der er vigtigt her i livet for mig. Så kan det andet ligge!!!!

MIN bundlinje hedder pt: Jeg har mit liv, mine børn er OK, jeg tager ansvar for mig selv, jeg holder mig sund og rask og dermed.... kan jeg være til stede for mine børn.

Jeg skal jo ikke kun leve mit liv for at være til stede for mine børn!! Jeg skal da leve i alle livets fantastiske facetter, men bundlinjen er vigtig at huske så sidder man ikke fast i det, der lige nu plager en eller gør en ked af det. F.eks. har jeg problemer med pengene, så siger jeg "nåh ja, bundlinjen er OK, og det andet, det er jo bare penge"


Så hvis du kan bruge det her til noget... så prøv at finde din bundlinje. DET er det allervigtigste, det andet, det løser sig.

KH Sissan

[Barbara]

Hej Sissan

Tak for dit dejlige og interessante indlæg med bundlinjen. Den er god til at få forstand af. Jeg tror det kan hjælpe en til at holde fast i nuet. Selv kæmper jeg hårdt hver eneste dag for at holde mig selv fast i den sandhed. Men du giver mig inspiration til at blive ved til at holde fast og fokusere på det væsentligste i livet. Eller som min søde venindes livsmotto lyder: "Elsk det eller afskaf det".

KH Barbara

[Anina]

Men - for mit eget vedkommende føler jeg nok, at mange ting går op ad bakke, og jeg har en tendens til at trække mig noget tilbage, da jeg ellers bare vil lufte en masse negative ting - og hvad kan I andre, eller jeg selv, bruge det til??

Hej Dinah
Lad nu "os andre" bekymre os om os selv senere. Nu bekymrer vi os om dig. Punktum.

Jeg vil gerne opfordre dig til, at du i dit næste indlæg bestræber dig på, at finde frem til alt det negative du overhovedet kan komme i tanker om og skriver det i indlægget. Og jeg mener alt. Om det så også er negativt og ikke f.eks. et led i en konstruktiv process i at finde et nyt ståsted til erstatning for det nu smuldrede - vil vise sig når du ser det på skrift, muligvis ledsaget af kommentarer fra os, der hver især, på den ene eller den anden måde er eller har været hvor du er nu.

Tænk ikke på et det du skriver er "pinligt" eller "flovt" - bare skriv.... og i processen kan du højst sandsynlig opdage følgende:

1. ved at dele med andre her er du ikke længere alene med disse tanker;
2. ved at skrive og se det skrevne - kan du etablere en lille distance, der gør dit udsyn bredere og tillader en betragtning, til dels fri for selvets blokeringer, indre tabuer, den ubevidste indgroede vanetænkning m.m. (du ved - "skoven for bare træer...);
3. du læsser af og dermed får en lettere hverdag, med flere kræfter til konstruktive daglige mellemsløsninger;
4. ved at skrive og gemme en kopi af dit indlæg/tråden i dine private gemmer - kan du tage det op efter en tid og se, hvor mange af de aktuelle problemer er undergået en transformation over tiden og hvorfor;
5. du kan på hvilket som helst tidspunkt bede Admina om at gemme væk eller slette helt dit indlæg - hvis du en dag vil have det....

Ovennævnte er blot et forslag som jeg giver videre, after at jeg har modtaget et lignende for en del år siden - og som senere viste sig at være med til at redde mit liv. Hermed givet videre til dig... specielt nu Sissan har foreslået at du prøver at definere din bundlinje - er den aflastning du herigennem kan skaffe dig, særlig værdifuld.

Jeg går ligefrem og glæder mig til at blive pensioneret engang om ca. 10 år (!!), så jeg kan få tid til at slappe af, nyde livet og måske "finde mig selv igen" Ja, det lyder helt skørt, ik'? For det er jo NU, livet skal leves og nydes....

Af egen erfaring kan jeg betro dig, at hvis dit indre liv fortsætter på denne pinefulde måde - er der hverken kræfter eller overskud til at nyde dit otium til den tid og man står fuld af forundring og skuffelse over, at det man har håbet og ventet på - orker man ikke at realisere.

Jeg ser den process der har "kidnappet" dig, på mere end en måde som en heldig omstændighed. O.k. det er slemt, hårdt og afkræftende nu - men du har en del god tid at gøre godt med i modsætning til mange kvinder, som har gjort en dyd ud af at udholde deres liv og leve på alle andres præmisser end sine egne, og nu, på deres gamle dage har kun det næste måltid at se frem til.

Jeg ser den enorme "epidemi" af depressioner blandt ældre og gamle som et udtryk for, at de har forpasset deres chancer for en livsoprydning medens tid var og de endnu havde kræfter til det. Se gamle kvinder vegetere forbitrede på deres gamle dage, og de gamle mænd over 70 år som tager deres liv fordi de ikke ser nogen mening i at fortsætte med at leve.

Det du nu er i gang med burde være obligatorisk for os alle - så kunne vi måske opleve det modsatte - en epidemi af lykke og meningsfuldhed til glæde for os selv, og en model for de unge. Få tørret tårerne af, Søde - du kommer nok ud på den anden side med dig selv i behold, sammen med dem der vil/tør følge dig. Dem der ikke tør følge med, betaler med at miste chancen, hvor prisen er det personlige mod, og belønningen - en fremtid.

Jeg står således lidt i et vadested - og nok derfor er jeg mest med på "en lytter". Dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil bidrage, når, og hvis, der er noget, jeg mener at kunne bidrage med!

Du har allerede bidraget. Mange tak for det.

Så hvis du kan bruge det her til noget...så prøv at finde din bundlinie.
DET er det allervigtigste, det andet, det løser sig.

Sissan!!!
Jeg kunne kramme dig herfra til Strøby Egede - så fint et menneske du er

Du har ikke omtalt denne bog længe og jeg selv begyndte at glemme den lige så småt. Jeg var ikke klar over, at den er kommet til at spille så positiv en rolle i dine tanker, som du giver udtryk for. Så tillykke med det
Knus. Anina

[Dinah]

Ih, dog!

Og jeg som skal ind at sove.... Jeg bliver nød til at vende tilbage og læse dine mange kloge ord igen senere!
TAK fordi du gad, Anina.
Knus, Dinah

[Sissan]

Du har ikke omtalt denne bog længe og jeg selv begyndte at glemme den lige så småt. Jeg var ikke klar over, at den er kommet til at spille så positiv en rolle i dine tanker, som du giver udtryk for. Så tillykke med det

Hej Anina.
Det var jeg såmænd heller ikke selv klar over. Det var en af den slags oplevelser, hvor man læser en bog, tænker en del over den og, glemmer den.
Efterfølgende dukker der tanker op i ny og næ, som man ikke bevidst registrerer, hvor kommer fra. Så opstår tanken om "bundlinjen" og tanken bliver pø om pø til "handling på tankeplanet". Bundlinjen bliver langsomt defineret ...og pludselig ser verden meget lysere og lettere ud. Det er sådan, at når jeg er ked af det, tænker jeg på bundlinjen og det er simpelthen en reel trøst!

Denne tankeproces har været så længe undervejs, at jeg selv følte, at jeg pludselig havde en færdigpakket bundlinje Men sådan er det selvfølgelig ikke. Bundlinjen opstod parallelt med, at jeg havde en bunke enerverende problemer at slås med.

Og i dag lever jeg med den som en redning i hverdagen, når det ser for trist eller tungt ud for mig.
Måske en dag slår den ikke til mere... men så må jeg jo definere en ny.

Og det er takket være dig, at jeg overhovedet læste Frankl. Så tak for det igen, Anina

herfra til Strøby Egede

Vil bare lige tilføje, at det er Aninas udtryk... jeg bor IKKE i Strøby Egede

KH Sissan

[Dinah]

Hov! Jeg glemte helt at sige tak til dig også, Sissan

Jeg har også læst Frankls bog for et par år siden, og du har ret i, at hans tanker er særdeles brugbare. Faktisk tror jeg, at jeg vil læse den igen snarest.
Og bundlinjen - ja, den kan jeg sagtens definere, og den er slet ikke så dårlig endda! Det var en god "reminder", du kom med der :smt083

Kh Dinah

[Sally]

Kære Alle!

Som Anina så rigtigt skriver, har jeg i øjeblikket lidt for travlt, så jeg læser lidt med på sidelinjen og giver kun mit besyv med, når jeg ikke KAN holde mund!

Jeg vil give andre ret i, at du kære Dinah, skal lade OS om at afgøre, hvad vi kan få ud af det du skriver. Du skriver jo ikke FOR os, men til os, i håb om at vi kan give dig lidt gode råd, støtte, trøst - ja, hvad ved jeg. Hvad der skal være det allervigtigste for dig at vide er, at vi er parate til at lytte, og at vi ikke er bange for at kommentere.

Anina og Sissan er verdenskloge kvinder, der har hjertet på rette sted, så du kan trygt betro dig!

KH
Sally

[Dinah]

Hej Sally, Anina og Sissan!

Jeg er overbevist om, at mine brokkerier - eller hvad man nu skal betegne det som - ganske givet vil blive modtaget i en god ånd, så det er såmænd ikke derfor, at jeg ikke har kastet mig ud i en omgang "storvask"...

Det er nok mig selv, jeg er mest tøvende overfor, og så det faktum, at det kræver god tid at skrive og tænke. Men - det er altså ikke fordi, jeg har et dårligt liv eller sådan! Det er mere en underlig følelse af generel utilfredshed, som i perioder er temmelig belastende. Og samtidig føler jeg mig som et utaknemmeligt skarn (jvf. bundlinjen). Denne dobbelthed gør mig virkelig frustreret og svær for mine omgivelser - og mig selv - at forholde sig til.....

Kh Dinah

[JS]

Hej Sally

Du skal nu ikke påtage dig hele ansvaret for din faldende "lyst" . Lysten er, som kun de færreste indser - en fælles sag. Der skal to til tango m.m. Hvis en af partene sjusker følelsesmæssigt længe nok - falder lysten tilsvarende hos den anden. Mændene er særligt slemme til at sjuske uden at indse det....de tror nemlig at blot de skyder brystet og...... frem - burde vi omgående falde på halen og overgive os til lysten, hans lyst altså.

Jeg kan godt se en lighed mellem det Anina skriver her og så mit liv lige nu. Min lyst er væk på det punkt, men jeg trøster mig med at der er så meget andet i vores liv der binder. Det er for mig meget svært at skrive om det, jeg er ikke så modig , men som flere skriver, det bliver man ved at skrive

Jeg har i mange år ikke haft lysten, men har gjort det for at glæde men her det sidste halve år har jeg brugt undskyldning som tørhed for at slippe.

KH JS