Side 6 af 7 Første 1234567 Sidste
Viser resultater 51 til 60 af 64
  1. #51
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Citer Oprindeligt indsendt af Sally
    Kære Alle!

    Jeg synes simpelthen at det er helt ovenud herligt, at en flok meget forskellige kvinder kan give hinanden så meget!

    Jeg bilder mig ind, at dette at vi alle sammen har opnået mere modenhed, nogle mere end andre ( føler mig af og til meget barnlig), har fjernet en indbyrdes konkurrence og vi kan stå frem, som dem vi er.

    Kære JS - heldige pige - hvor er det dejligt for dig, og hvor er det vidunderligt at se dig vokse foran os og at du deler med os! Tak for det!

    KH
    Sally
    Citer Oprindeligt indsendt af Sissan
    Det nytter at tænke efter ..
    det nytter at handle med det, man har tænkt....
    det nytter at handle i sit liv
    Kære Sally og Sissan

    I ved ikke hvor meget det har betydet for mig at være her og få så meget jeg troede ikke det var muligt, så jeg føler mig både glad og lykkelig og ligeledes min mand, der stråler som en lille sol, hver gang han kigger på mig

    Der skal åbenbart ikke så meget til at ændre på ting, når man holder af hinanden, og man glemmer ofte at lykken kan ligge lige foran fødderne men det er rigtigt hvad Sissan skriver med at tænke og handle for ellers når man ingen vegne.

    Det er så nemt i et forhold, at give den anden hele skylden, for så behøver man jo ikke at tænke over om man selv kunne ændre noget. En forandring skal starte hos en selv, og så opdage at det gør en forskel Herligt med jer allesammen

    Kærlig hilsen JS

  2. #52
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære JS,

    Jeg har været "fraværende" et par dage - men hold da op! Der er da virkelig sket ting og sager for dig og din mand Hvor er det altså dejligt at læse Jeg synes, det er så flot, at du har taget initiativ til forandring - og at det har haft så positivt et udfald

    Held og lykke med samlivet!
    Kh Dinah

  3. #53
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære Dinah

    Det er OK at være "fraværende" og det kan også være svært at finde tiden til at være her ofte.

    Her hos os har vi lykke og idyl, det er som om jeg begynder at se ham igen, og at mine følelser begynder at vågne . Det er helt sikkert, at der skal en eller anden forandring til, og hvis man hele tiden venter på, at det er den anden der handler, så sker der måske ikke noget, fordi den anden har trukket sig tilbage p.g.a. af de signaler som jeg har sendt længe. Pyh ha det var en lang forklaring, men du forstår sikkert

    Hvordan går det hos jer, kan du bruge noget af det som bl.a. Anina skrev omkring forandring, eller hvad?

    Kærlig hilsen JS

  4. #54
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære JS,

    Jo, jeg forstår udmærket, hvad du mener! Oven i købet synes jeg også, at du har fat i den lange ende, og hvad du har udrettet ved din handling virker meget inspirerende og værd at "kopiere" .

    Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at min mand vil sætte overordentlig stor pris på, at jeg åbner mig for ham - jeg tror, at han er temmelig ulykkelig over tingenes tilstand, som de er nu! Du har ret i, at man ikke bare skal vente på, at det er den anden, der skal tage det første skridt....

    Jeg skal til at på arbejde, så derfor bliver det lidt kort.

    Ha' det fortsat rigtig godt!

    Kærlig hilsen Dinah.

  5. #55
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære Dinah

    Nu er jeg blevet færdig med dagens dont, og kan lige sidde her og slappe af et stykke tid .

    Nu ved jeg jo ikke helt hvordan du har det, bortset fra at du ikke har lyst til sex, men det er jo ikke holdbart i længden, ikke at få talt ud med sin mand. Jeg håber at du kan få øje på en mulighed som jeg, bare det der med at blive enige om bare at holde om hinanden, og ikke være forpligtet til sex, er faktisk skønt.

    Håber at du finder en løsning .

    Kærlig hilsen JS

  6. #56
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære JS

    Du aner ikke hvor meget du har sat i skred også hos mig!
    Og jeg vender ligeledes tilbage, når jeg har fundet mine "vise sten"!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  7. #57
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Kære Sally

    Du aner ikke hvor meget du har sat i skred også hos mig!
    Det vil jeg bare blive så glad for at være skyld i, man kan måske snakke om dominoeffekt? Det vil da helt sikkert glæde Anina .

    Håber du finder de "vise sten" nogen gange går man næsten og falder over dem

    Kærlig hilsen JS

  8. #58
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Citer Oprindeligt indsendt af JS
    jeg føler mig både glad og lykkelig og ligeledes min mand, der stråler som en lille sol, hver gang han kigger på mig
    Hej JS.
    Det er altså lige før jeg selv får tårer i øjnene...jeg er i hvert fald helt rørt. Det er bare så glædeligt

    Mange kram...Sissan

  9. #59
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    67
    Indlæg
    5,271

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Citer Oprindeligt indsendt af Dinah
    Kære JS,
    Jo, jeg forstår udmærket, hvad du mener!
    Oven i købet synes jeg også, at du har fat i den lange ende, og hvad du har udrettet ved din handling virker meget inspirerende og værd at "kopiere" .
    Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at min mand vil sætte overordentlig stor pris på, at jeg åbner mig for ham - jeg tror, at han er temmelig ulykkelig over tingenes tilstand, som de er nu!
    Du har ret i, at man ikke bare skal vente på, at det er den anden, der skal tage det første skridt....
    Kære alle
    Jeg har fulgt tråden, glædet mig meget sammen med Jer over JS og hendes mod, styrke og ja, åbenhed. To gange ind imellem kommer Dinah ind og lykønsker JS, kommenterer hjerteligt og pist væk er hun igen. Hvorfor mon har jeg det som om noget ikke er på plads endnu? Og hvorfor har jeg tænkt på Dinah hele natten i nat, medens jeg sad foran mit tegnebord og konstruerede åndssvage afbildninger af endnu mere åndssvage opfindelser?

    Et eller flere øjeblikke, når jeg læser Dinahs ikke for lange indlæg - føler jeg det som om Dinah smiler til JS gennem tårer og når hun er logget af - er hun alt andet end glad, måske endda mindre glad end før hun har været med til at "fejre" JS og gemalen herinde sammen med os. Det er som om vi danser i rundkreds og Dinah ser på fra siden....

    Jeg tror ikke vi kan sige noget der på anden måde end "kun" som en opmuntring kan gøre Dinah glad igen. Al vores glæde og alle vore velmente ord til trods er der kun èt som kan give Dinah hendes livslyst og det lyse sind tilbage, at der sker en forandring i hendes liv. Ikke geografi, ikke gods - men at hun igen kan se frem til at længes efter sig selv som hun har oplevet sig selv dengang for en del tid siden, åben, givende, kærlig og med de bedste forventninger til sig selv og tilværelsen.

    Kære Dinah
    Det var, hvad jeg skrev til og om dig for nogle dage siden - og var så nødt til at lægge indlægget fra mig af tidsnød. I dag er den 22. maj, jeg læser hvad jeg skrev dengang og jeg har fortsat de samme tanker omkring dig og din situation, som før.

    Jeg har en så stærk fornemmelse af dig, dit store sind, hjerte og din sorg over den måde din tilværelse har udviklet sig på mellem dig og din mand - at det næsten gør ondt at tænke. Jeg kan huske hvad du har skrevet om, at du har et, på så mange måder godt liv at det næsten er flovt stille sig op og kræve endnu mere (essensen i det jeg husker).

    I mine øjne er dette "mere" netop dèt som udgør forskellen mellem lykke og mangel på samme, uagtet hvad man måtte eje af jordisk gods og de øvrige fysiske privilegier. At "tørste" efter "mere" er legitimt og nødvendigt, hvis man skal kunne se frem mod en fremtid med sin kære og efter at man er "sig selv igen", når ungerne ikke længere et omdrejningspunkt i det fælles liv. Du er nok den af de to ægteskabsfortolkere som Nynne Koch har beskrevet i indledningen til sin kronik "Dyd og gule ærter" :

    Når mennesket siger ægteskab, så er der nogle af dem, som tænker på vielsesattesten, mens andre tænker på kærligheden.


    Som du beskriver dine tanker i få ord og de få bemærkninger om din mand, der er faldet siden du kom ind hos os - tror jeg på, at I begge er dem som tænkte/tænker "kærlighed" når I siger "ægteskab". Jeg "hører" så tydeligt som nogen kan gøre, at kærligheden er ikke væk imellem jer - men at I begge har tabt stien til hinanden af syne, og begge står I hver for sig, forvirrede og fulde af angst for at ikke at finde hinanden igen.

    Prøv at træde for en stund tilbage i tiden, og se med et barns blik på den mørke skov hvor det lille barn er faret vildt hen mod aftenen og angsten for de fremmede lyde, for den hurtigt faldende mørke og de forgæves forsøg på at finde tilbage til sit hjem lammer hende med en skrækkelig ensomhedsfølelse, følelse af at være efterladt og følelsen af usikkerheden om nogen prøver at finde hende og føre hende hjem til sine. Pludseligt er intet sikkert, intet trygt og årene med tryghed og sikkerhed pludselig er udviskede, som de aldrig har eksisteret...

    Sådan gætter jeg mig til, kan man have når man har mistet hjerteforbindelsen til den person, man i fortiden har udset sig til at blive gammel sammen med. Man står helt alene foran resten af sit liv og frygter sorgen over det tabte og den uvisse fremtid, som fra gamle lyse drømme er blevet til universets sorte hul alting forsvinder i sporløst....

    Kære Dinah ....ingenting er tabt og ingenting er væk. I har begge alt det værdifulde I har skabt sammen hos jer og det eneste I mangler er forbindelsen mellem Jeres fælles fortid og nutid.

    Når man tænker på mit ordvalg "eneste" kan det være svært at acceptere, når man selv ved og tydeligt erindrer hvad man er gået igennem af triste tanker og følelser, mens man forgæves forsøgte at finde hinanden igen og igen, men ofte, som JS skriver:

    ... skal åbenbart ikke så meget til at ændre på ting, når man holder af hinanden, og man glemmer ofte at lykken kan ligge lige foran fødderne men det er rigtigt hvad Sissan skriver med at tænke og handle for ellers når man ingen vegne.

    Hvis du har mod på at give dig selv lov - vil også du opleve, at netop i dit og din mands tilfælde skal der ikke så meget til, som du frygter eller tvivler på, før I kan finde hinanden igen.

    Jeg kan opstille et scenario for hvad jeg ville ønske for mig selv, hvis jeg var i så heldig en situation som din situation faktisk er med tanke på den fine og store følelsesgods du og din mand har samlet i fællesskab.

    Forestil dig, at I begge træffer en aftale om at tage en uge eller to ud af kalenderen, sørger for at Jeres barn bliver taget vare på, pakker en mindre bagage og drager ud til det sted I har mødt hinanden for første gang. Forinden efterlader I telefoner hjemme og aftaler, at I under ingen omstændigheder rører ved hinanden andet end knus, mens I er på rejsen til fortiden for at hente de oplevelser tilbage, som i første omgang førte Jer sammen dengang. Og skulle der alligevel ske et "uheld" måtte det under ingen omstændigheder ske før den sidste eller næstsidste dag før I skal hjem.

    Forestil dig, at I følger Jeres livsrute fra tiden før I fik børn - om det så var et teaterbesøg, en kort rejse til en eller anden by, et familiebesøg eller noget helt andet. Hovedsagen er, at I begge tænker tilbage og følger spor af Jeres fællesskab skridt for skridt igennem landskaber, byer og oplevelser tilbage i tiden.

    Det er vigtigt at I begge er nu beskæftiget med denne fælles udforskning af den fortid som har bragt Jer så mange glæder og så meget lykke. At blot stå foran det hospital Jeres barn er født og erindre den altomfavnende følelse af samhørighed og gensidighed - er et af skridtene mod stedet i Jeres hjerter hvorfra I kan se og finde hinanden igen.

    At I begge glemmer nutiden for en stund, suspenderer de nyere minder af isolation fra hinanden, skaber en midlertidig tidsboble for Jer selv og koncentrerer Jer i stedet på at hjælpes ad til at hente fortiden frem til overfladen, hvor den så mødes med nutiden - hvor de to størrelser så igen skaber en fælles horisont og det hidtil splittede liv bliver helt igen.

    Jeg kan ikke se, at I overhovedet kan mislykkes og jeg er selv forbløffet over styrken af denne overbevisning, som nærmest føles som en mystisk foruddannelse. Jeg, personen med begge ben plantet fast på jorden - har en bevidsthedsudvidende oplevelse af dig, din mand og Jeres lyse fremtid.

    Min fornuft prøver forgæves at råbe mig op og advare mod at tegne et lyserødt billede på andres vegne, men dette til trods, kan jeg ikke andet - jeg leger jo ikke spåkone og lover mirakler, uden at du og din mand gør det nødvendige, tager chancen, og på en måde, også risikerer livet - vil der ikke ske andet end ulykke, mens i modsat fald er chancen i det mindste fifty-fifty - mod ingen chance overhovedet, som det er nu.

    Det er nok på tide at afslutte dette lange indlæg, som ingen andre steder kunne skrives som her. Jeg ønsker Jer begge held og lykke. Kærligheden har I allerede, stærk nok til, før eller siden at overvinde all modgang og forhindringer.....

    Mange knus og mange kram.
    Vi har ikke glemt dig og ønsker dig alt vel
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  10. #60
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard Re: Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

    Jamen, Pyh... Kæreste Anina!

    Du er dog helt utrolig!

    Jeg har først lige læst dit lange indlæg til mig nu for et øjeblik siden, og jeg blev på skift både kold og varm, fik hjertebanken og blev... ja, jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det...

    Jeg er virkelig rørt. Og du skal have uendelig mange tak, fordi du har indlevet dig SÅ meget i min situation/mig som person - jeg er fuldstændig benovet!

    Der er så meget i det, du har skrevet, at jeg simpelthen MÅ læse det flere gange - og give mig virkelig god tid til at tænke det igennem...
    Så hvis det virker som om, jeg "slipper lidt nemt om ved det" lige nu, så skyldes det, at jeg mangler ord.

    Hold da op - jeg kan næsten ikke komme mig over det!!!

    Jeg fandt dit indlæg, fordi du havde den lille kommentar til mig på en anden tråd... Og selv om du der kunne læse, at min mand og jeg havde en rigtig god aften i aftes, så er det jo "kun" et skridt i den rigtige retning... men ikke desto mindre et vigtigt skridt.

    Kære Anina! Tusind tak for din omsorg!

    Kærlig hilsen
    Dinah

Side 6 af 7 Første 1234567 Sidste

Lignende emner

  1. Modne kvinders manglende lyst til sex
    By Anne in forum Kvindeliv og andet kvindestof
    Svar: 12
    Nyeste indlæg: 18-08-06, 12:23

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind