Viser resultater 1 til 15 af 15
  1. #1
    Guest avatar
    Alexa* Gæst

    Standard Er det mig der er ved at blive skør???

    Jeg er 49 år og ved faktisk ikke om det er overgangsalder eller depression, der er mit problem. Kan ikke tage mig sammen til noget og har mest lyst til at blive under dynen hele dagen. Kun på arbejde, når jeg har travl har jeg det godt nok. Lige så snart jeg har fri er gejsten væk. Derhjemme virker alt uoverskueligt for mig.

    Får flere gange om dagen en brændende fornemmelse i hele kroppen, som om der er ild under huden, og bagefter plages jeg af modløshed som jeg aldrig har mærket til før.

    Hvad er det for noget?????? Har andre oplevet det samme eller er det mig der er ved at blive skør??

    På hvilket tidspunkt er det præcist at man kan måle overgangsalderen? Er det midt i den eller er der nogen som ved det?

    venligst
    Alexa

  2. #2
    Guest avatar
    Sine* Gæst

    Standard

    Hej Alexa
    Jeg tror det er overgangsalderen der banker på.

    Den brændende fornemmelse du beskriver, den lyder som en hedetur, jeg kan nikke genkendende til det
    Jeg fik en fornemmelse af nedtrykthed inden hedeturene, og efterhånden vidste jeg hvad der var på vej.
    Om det sker før eller efter, det er nok forskelligt fra den ene til den anden.

    Men læs nogle råd herinde, der er efterhånden nogle gode råd at finde.

    Kærlig hilsen Sine

  3. #3
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard Hej Alexa

    Får flere gange om dagen en brændende fornemmelse i hele kroppen, som om der er ild under huden, og bagefter plages jeg af modløshed som jeg aldrig har mærket til før.
    Hej Alexa.
    Ja, den følelse kender jeg godt. Jeg gik i o.a., da jeg var 48 år. Og min o.a, startede med en meget varm og ubehaglig følelse i hele kroppen, ledsaget af en sugende fornemmelse, FØLTES LIGESOM, NÅR MAN ER NERVØS ELLER ANGST FOR NOGET.
    Jeg har hørt om flere, der har hedeture med denne sugende fornemmelse i maven og i armene. Det er meger ubehageligt, men er til at leve med, når man ved hvad det er OG at man ikke er alene om at have det sådan!

    Det lyder ikke som en depression i mine ører, da du jo har gejsten på arbejdet. Når kroppen bliver stille efter dagens arbejde, så er det du mærker, at der sker noget.
    Når det er sagt, så kan o.a. være ledsaget af depressioner; det er der mange kvinder der kender til.

    Har du været hos lægen og få taget blodprøver? det man kalder et hormonspejl? Det er en god ide, så kan du se om det er din o.a. der er gået i gang...det letter på humøret, når man ved hvad man har med at gøre.

    Det er hårdt at have hedeture, det ved jeg og det er vi mange i o.a. der ved.

    Vi snakkes ved her.

    KH Sissan

  4. #4
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard Re: Er det mig der er ved at blive skør???

    Citer Oprindeligt indsendt af Alexa
    Jeg er 49 år og ved faktisk ikke om det er overgangsalder eller depression, der er mit problem. Kan ikke tage mig sammen til noget og har mest lyst til at blive under dynen hele dagen. Kun på arbejde, når jeg har travl har jeg det godt nok. Lige så snart jeg har fri er gejsten væk. Derhjemme virker alt uoverskueligt for mig.

    Får flere gange om dagen en brændende fornemmelse i hele kroppen, som om der er ild under huden, og bagefter plages jeg af modløshed som jeg aldrig har mærket til før.

    Hvad er det for noget?????? Har andre oplevet det samme eller er det mig der er ved at blive skør??

    På hvilket tidspunkt er det præcist at man kan måle overgangsalderen? Er det midt i den eller er der nogen som ved det?

    venligst
    Alexa
    Kære Alexa - som andre har skrevet her lyder det som om, at du er i begyndende overgangsalder. Hvordan ser din menstruationscyklus ud?

    Jeg kender godt den der følelse med tristhed og initiativløshed. F.eks. har jeg oplevet at være ude - fuld af energi, men ligeså snart jeg kommer inden for døren pifter den ud, som luften af en ballon.
    Jeg kan endda have gået og planlagt, hvad jeg skulle lave, når jeg kom hjem, men indenfor døren forsvandt lysten bare omgående.

    Grave sig ned under dynen og bare sove dur heller ikke - det slår aldrig fejl, at den ene hedetur afløser den anden, så søvn bliver det heller ikke rigtigt til.

    Tror du, at du er tilbøjelig til at bruge al din energi på arbejdet? Og at du bare har mindre energi til rådighed samlet?

    Jeg giver dig ret i, at det ikke er til at holde ud at have det sådan
    Carpe Diem

  5. #5
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Hej Alexa
    Du er slet slet ikke ved at være skør , men jeg tror ligesom andre, at det er din overgangsalder. Jeg har været i o.a. i ca 10 år og husker godt disse brændende fornemmelser i kroppen. I dag har jeg en hedetur engang imellem, så det er ikke noget problem mere, men jeg kender til pludselig at blive trist og miste lysten til at lave noget herhjemme. Min egen kur :idea: består i at tvinge mig selv til at begynde at gøre rent, og er jeg først begyndt går det bedrer og bedrer og når jeg er færdig kan jeg sætte mig ned og nyde resultatet og blive meget glad for mig selv, og tristheden er pludselig væk
    KH. JS

  6. #6
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Hej JS
    men jeg kender til pludselig at blive trist og miste lysten til at lave noget herhjemme. Min egen kur består i at tvinge mig selv til at begynde at gøre rent, og er jeg først begyndt går det bedrer og bedrer og når jeg er færdig kan jeg sætte mig ned og nyde resultatet og blive meget glad for mig selv, og tristheden er pludselig væk
    DET kender jeg godt! Det er en ubehagelig følelse , for mig føles det som en uhåndterlig rastløshed. Jeg oplever den især om formiddagen. Også jeg ved nu af erfaring, at det er om at komme i gang med noget fysisk af en eller andet art, gå en tur, gøre rent, vaske tøj eller lignende. Følelsen kan være så stærk, at selv om jeg ved, at jeg SKAL i gang, så kan jeg næsten ike tage mig sammen. Men jeg gør det alligevel...og får det altid bedre.
    Rart at høre at andre har det sådan også. Tak for det

    KH Sissan

  7. #7
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Hej Sissan

    DET kender jeg godt! Det er en ubehagelig følelse , for mig føles det som en uhåndterlig rastløshed. Jeg oplever den især om formiddagen. Også jeg ved nu af erfaring, at det er om at komme i gang med noget fysisk af en eller andet art, gå en tur, gøre rent, vaske tøj eller lignende. Følelsen kan være så stærk, at selv om jeg ved, at jeg SKAL i gang, så kan jeg næsten ike
    Selv tak, ja det er rart at høre at man ikke er den eneste , og det med at det er om formiddagen kender jeg alt til, også at rastløsheden følger med. Jeg kan f.eks. ikke tage avisen og læse den, nej der skal ske noget fysisk. Det er en underlig ubehagelig følelse , og jeg har efterhånden haft den i mange år, så jeg tror at jeg skal lære at leve med den . Men det er gudskelov ikke hver dag, men den kommer pludselig og kan vare et par dage, og jeg har tænkt på om det kan hænge sammen med ens hormoner :idea: . Jeg har engang læst at vores hormoner falder i ryk, også stadigvæk hos mig, som startede o.a. for ca. 10 år siden, og det virker også ligesom dengang, når jeg skulle ha' min mens. Jeg har aldrig snakket med nogen som kender det, så det var rart at høre fra dig.

    KH. JS

  8. #8
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Hej JS.
    Dine ord om formiddagene er som talt ud af min mund!!

    Når vi er to, der har det sådan, er der måske også andre der har det sådan ... og som ville have glæde af at læse om vores oplevelser; så jeg foreslår, at vi lægger disse tråde ud i en af de andre tråde, bare de sidste 2-3 indlæg. Ville du have noget imod det?
    KH Sissan

  9. #9
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Hej JS igen

    Når vi er to, der har det sådan, er der måske også andre der har det sådan ... og som ville have glæde af at læse om vores oplevelser; så jeg foreslår, at vi lægger disse tråde ud i en af de andre tråde, bare de sidste 2-3 indlæg. Ville du have noget imod det?
    KH Sissan
    Nå der sov jeg vist i timen..det må være fordi det er formiddag Tråden ligger jo DET HELT RIGTIGE STED
    Sorry!
    KH Sissan

  10. #10
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Hej JS.
    Jeg kan f.eks. ikke tage avisen og læse den, nej der skal ske noget fysisk. Det er en underlig ubehagelig følelse , og jeg har efterhånden haft den i mange år, så jeg tror at jeg skal lære at leve med den . Men det er gudskelov ikke hver dag, men den kommer pludselig og kan vare et par dage, og jeg har tænkt på om det kan hænge sammen med ens hormoner .
    Jeg har også haft det i mange år. Jeg bryder mig f eks heller ikke om at sidde for længe ved et morgenbord, så bryder rastløsheden også ud
    Jeg har ikke denne rastløshed, når jeg først har været fysisk aktiv og meget sjældent længere op ad dagen. Det er muligt, at det er hormoner....måske kunne det også være blodsukker? Bare et vildt skud, for jeg undrer mig til stadighed over, hvorfor jeg har det sådan!

    KH Sissan

  11. #11
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Hej Sissan

    Jeg har været på pigetur hele dagen , så derfor svarer jeg først nu. Det nye forum, hvor man kan sige goddag - farvel er super, jeg skal snart på en lille ferie, og kan så lige skrive, at jeg er fraværende. - hvis nogen skulle savne mig .

    Om det er blodsukkeret, har jeg nu aldrig tænkt på, men det kunne være en mulighed, da det er sjældent at jeg får det op ad dagen, ligesom du jo heller ikke får. Men mange ting som man går og spekulerer på er vel også værst om morgenen, sådan inden man kommer rigtig i gang, ligesom man kan ha' svært ved at falde i søvn om aftenen, hvis tankerne flyver. Det med at ha' svært ved at falde i søvn, kender jeg nemlig også, men dette er også i perioder og jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg kan ligge og læse, hvad jeg altid gør inden jeg sover, bliver træt så øjnene glipper men i det øjeblik jeg lægger bogen væk og hovedet ned, så vupti er jeg lysvågen.

    Men som du skriver, må der vel også være andre der har det som os to, det vil vise sig, for så specielle er vi vel ikke

    KH. JS

  12. #12
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Hej JS.
    Hyggeligt med en pigetur

    Jamen selvfølgelig vil du blive savnet og bemærket, at du ikke er her..så skriv endelig, når du tager afsted. Dejligt iøvrigt at skulle på ferie.

    Jeg har ingen problemer med at falde i søvn, kun i perioder med stress..men det gælder jo de fleste. Til gengæld vågner jeg mange gange i løbet af natten med hedeture Måske er det i perioder med mange tanker, at du har svært ved at falde i søvn?

    Jeg er glad for at møde en, der har den samme rastløshed om formiddagen...for man undrer sig over det, ikk?
    Er der andre her der kender til det?

    KH Sissan

  13. #13
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Hej Sissan

    Måske er det i perioder med mange tanker, at du har svært ved at falde i søvn?
    Ja, du har meget ret, jeg tænker for meget, ja grin nu ikke , men spørgsmålet er hvilke tanker?

    Nå spøg til side jeg er nok typen, der tænker meget over tingene både de små og de store, men det er ikke let at lave sig selv om, jeg ville ønske jeg kunne. Det drejer sig vel om at jeg er meget følsom overfor hvad andre mener og tænker om mig, måske vil jeg også gerne være perfektionist og gerne ha' kontrol. Sådan har jeg altid været, men det er blevet værre med alderen. :x Mon andre kan nikke genkendende til det?

    Kærlig hilsen JS

  14. #14
    Guest avatar
    Sissan Gæst

    Standard

    Nå spøg til side jeg er nok typen, der tænker meget over tingene både de små og de store, men det er ikke let at lave sig selv om, jeg ville ønske jeg kunne. Det drejer sig vel om at jeg er meget følsom overfor hvad andre mener og tænker om mig, måske vil jeg også gerne være perfektionist og gerne ha' kontrol. Sådan har jeg altid været, men det er blevet værre med alderen. Mon andre kan nikke genkendende til det?
    Hej JS.
    JA; det kan JEG!
    Jeg har også altid fået at vide, at jeg tænker for meget. Jeg er også typen, som du, der kan bekymre sig om, hvad andre tror og tænker om mig. Vil også gerne have kontrol
    Men, jeg er blevet bedre, med alderen, til at lade ligge hvad andre tænker og gøre som jeg finder rigtigst for mig. Det er en lang læreproces, men dybest set handler det om at være tro mod sig selv og holde fast i sig selv og turde stå ved det. Og ikke at blive elsket af alle! Det er dæleme svært! og nok en flinkeskole tilbøjelighed.

    Jeg har fået god hjælp af bogen "Og jeg mener hvad jeg siger" af Anne Dickson, en bog om kvinder og selvværd.
    Hun lærer os bl a hvordan man holder fast i det man mener og at få det sagt på en ordentlig måde.

    Det lyder som en god bog du har fat i lige nu...tror jeg vil kigge på den.
    KH Sissan

  15. #15
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Sissan Se indlæg
    Jeg har fået god hjælp af bogen "Og jeg mener hvad jeg siger" af Anne Dickson, en bog om kvinder og selvværd.
    Hun lærer os bl a hvordan man holder fast i det man mener og at få det sagt på en ordentlig måde.

    Det lyder som en god bog du har fat i lige nu...tror jeg vil kigge på den.
    KH Sissan
    Hej Sissan

    Bogen du anbefaler har jeg i reolen og har læst den for mange år siden. Mit problem er ikke at jeg går i flinkeskolen det er mange år siden jeg var der. Jeg kan faktisk ikke lade være med at være tro mod mig selv, har nok også de røde strømper på og er altid klar til en diskussion hvor jeg til hver en tid fastholder hvad jeg mener

    Men jeg er hurtig på aftrækkeren, og meget impulsiv, mine venner siger at jeg taler før jeg tænker , og mange gange giver det mig grund til eftertænksomhed når jeg har fyret en mening af, også uden at nogen har spurgt mig.

    Jeg prøver at ændre mig på det punkt hvor jeg måske i mit liv lærer at blive bare lidt mere diplomatisk og ikke hele tiden har brug for at sige min mening, i alle sammenhænge. Vores vennekreds kender mig og jeg er aldrig blevet uvenner med dem og hvis de vidste at jeg kunne tænke over hvad jeg har sagt når jeg bliver alene, ville de blive , for det er ikke det signal jeg sender.

    Det kan være svært at forklare her for i hverdagen sammen med andre er jeg faktisk ligeglad med hvad de mener om mig, men troen på mig selv kan vel ikke være stor nok når jeg sådan gennemtænker til natten hvad der er foregået.

    Jeg ville nok ønske at jeg var bedrer til at leve i nuet og ikke hele tiden analysere, hvad der skete igår. Den med at jeg gerne "vil elskes af alle" køber jeg for selv om jeg ved med min hjerne, at det gør de, vennerne altså, så kommer tvivlen, da jeg ikke er god til at modtage kritik. Det er her jeg nok har et problem.

    Håber at jeg har forklaret sådan nogenlunde, så det er forståeligt, hvad jeg mener om mig selv.

    KH. JS

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind