Side 2 af 2 Første 12
Viser resultater 11 til 20 af 20
  1. #11
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære TBK

    Nej, nej - i DIT hjem er det dig, der bestemmer! :!:

    Hverken du eller det lille nye barn skal udsættes for skadelige stoffer, som for eksempel tobaksrøg.

    Jeg kan forstå, at alle mere eller mindre har accepteret, at din mor har "magten" i familien og at hun også misbruger den.

    Den eneste i familien, som forsøger at sætte sig op mod dette mønster er dig - og du må føle dig meget udenfor.

    Siden din mor nu ikke kan tales med og heller ikke kan henvises til dette forum, hvor vi dog qua vores samlede erfaring må kunne råde og trøste lidt, vil jeg anbefale dig at tage en enkelt snak med en god psykolog, som vil kunne give dig nogle gode værktøjer til at håndtere din mor.

    For du mangler værktøjer til at bryde den mur af vrede, som din mor har bygget op.

    Hun vil skilles og så vil hun ikke, og du føler selv, at hun har det skidt.

    Men hvis du spørger ærligt ind til hende, vil hun afvise dig?

    Måske er hun aldrig blevet "mødt" som den hun er, inderst inde?

    Ja, der er stadig spørgsmål, der skal besvares - og måske kender du ikke alle svarene.

    Prøv at spørge til den gang du var lille, hvad hun følte, om hun havde kvalme, hvordan hun selv var da hun var lille o.s.v. Spørg til hendes forældre, hvordan de reagerede, når hun gjorde noget galt. Gå på opdagelse i hendes univers - tving hende til at huske og fortælle - men uden at det bliver kunstigt - med ægte interesse.

    Og skriv så bare igen!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  2. #12
    Guest avatar
    Gæst

    Standard

    Hej TBK
    Jeg kan "krydre" historien med at min kæreste og jeg bad mine forældre om at ryge for åbne vinduer når de besøger os mens jeg er gravid og mens babyen er lille. Mine forældre er storrygere og ryger så meget at man, som ikke ryger, får tårer i øjnene af alt røgen når man er sammen med dem i et lille lokale som vores lejlighed. De blev stik tosset og sagde at så kunne vi ikke regne med at de ville besøge os fremover. Det er 3 uger siden og jeg tror nok dette også har noget at gøre med min mors nylige udbrud.
    Her i dette tilfælde holder dine forældre sammen, det er deres "ømme punkt" - men jeg er enig med dig og din mand : Man skal vise hensyn !

    Jeg ryger også - ikke storryger - men når jeg er på besøg hos mine børn, går jeg ud hvis jeg vil ryge.
    Når jeg passer mit barnebarn herhjemme, så tager jeg også hensyn - enten går jeg ud, eller også sidder jeg ved emhætten, mens han er i stuen :smt025

    Der er nok også det galt, at din far ikke tør slå i bordet, og sige hende et par sandheder - det ville sikkert være sundt for hende ..
    Det er en skam I 3 ikke kan snakke det igennem med din mor - at I alle skal gå som katten om den varme grød.

    Måske mangler din mor et modspil i sit ægteskab, jeg ville ikke selv trives med, altid at blive behandlet som porselæn - jeg har det bedst, hvis man kan få renset luften når det er tiltrængt

    Har du ikke mulighed for at få kontakt til din far, på et tidspunkt hvor din mor ikke er hjemme ?

    Kærlig hilsen Sine

  3. #13
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af TBK
    Min mor har stadig ikke henvendt sig til mig, efter hun råbte at jeg ikke skulle vise mig derhjemme. Min far holder nok lidt hånden over hende, og blander sig ikke.

    Sikke en håbløs situation....
    Hej TBK
    Jeg kan se, at du har været her i dag og så spørger man sig selv om det var kun af nysgerrighed - eller er forældresituationen udviklet sig yderligere i uønsket retning? Håber på det første.....

    Her har været lidt stille på det sidste, men efter at den lune tid er over til efteråret - kommer der nok mere gang i det hele igen, men......til denne tid er den lilleny allerede født og du får helt nye og uventede perspektiver i din tilværelse....

    Håber, at det går godt med din mave og dit velbefindende. Du må gerne skrive lige om det gik som det skulle til den tid.

    Mange hilsner fra Admina
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  4. #14
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af TBK
    Jeg ved at det ikke er mig der er specielt følsom som gravid ....

    Sikke en håbløs situation....
    Hej TBK
    Linda hos os, er ved at blive mormor i dag (for første gang ?).

    Hvordan står det til med dig ? Er det ikke snart tid ....?
    Og føles det lige så håbløst som sidst?

    Knus
    Admina
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  5. #15
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Hej!

    Ja, jeg er blevet mormor idag (for første gang). HURRA for det! Jeg er noget tummelumsk idag...

    Jeg har lige en kommentar ang. rygning:
    Min mand og jeg er rygere, og min datter blev meget "øm" over det med røg, da hun blev gravid - forståeligt nok!

    Her hjemme hos os selv går vi enten udenfor, eller stiller os under em-hætten - vi har jo desuden også Jakob på 11 år at tage hensyn til.

    Men uanset hvad, så er det til enhver tid beboerne selv, der skal bestemme, om der må ryges i deres hjem!
    Og personligt kunne jeg ikke drømme om at ryge indendørs hos nogen, der ikke selv ryger - og ALDRIG i et rum med små børn. Det er da så nemt lige at gå udenfor, og vil man ikke det, kan rygetrangen ikke være stor nok.

    Nå, jeg er vist lidt kontant lige nu... måske pga. mangel på nattesøvn efter min datters fødsel.

    Held og lykke til dig og dit kommende barn!!
    Jeg håber, at din mor finder ud af, at du er vigtigere end cigaretterne!

    Knus,
    Linda.

  6. #16
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære TBK

    Som Linda skriver, SKAL små børn respekteres!

    Jeg føler, at din mor udøver en magtkamp overfor dig - du er stadig hendes "lille pige" og hun er den "voksne" og bestemmer derfor.

    Du må og skal give den rollen som den voksne og ansvarsbevidste - kun på den måde opnår du din mors respekt.

    Jeg ved ikke, om du er stærk nok endnu, men så må du søge din styrke hos barnets far og bede ham om at træde til.

    Skriv igen, så vi kan få en fornemmelse af, hvordan du har det!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  7. #17
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Kære TBK

    Sally skrev

    Som Linda skriver, SKAL små børn respekteres!

    Jeg føler, at din mor udøver en magtkamp overfor dig - du er stadig hendes "lille pige" og hun er den "voksne" og bestemmer derfor.

    Du må og skal give den rollen som den voksne og ansvarsbevidste - kun på den måde opnår du din mors respekt.
    Jeg er enig i hvad Sally skriver, og med hensyn til rygning har I ret til at bestemme at der ikke skal ryges i jeres hjem.

    Min mand og jeg er rygere, men vi ryger aldrig sammen med vores barnebarn, hverken hos dem eller hos os. Vi lader enten være med at ryge eller går udenfor. Alt andet ville for os være ansvarsløst.

    Alle vores venner der ryger gør på samme måde så det er dine forældre der ser forkert på det. Kommer vi i et ikke rygerhjem uden børn ryger vi heller ikke, for man skal have respekt for andres holdning til røg.

    Jeg håber at du vil skrive hvordan det går og ønsker dig held og lykke med jeres kommende barn

    Knus JS

  8. #18
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Hej Piger
    Da TBK er i omstændigheder og har egentligt tilmeldt sig i anledning af sine spørgsmål om overgangsalder og hvordan denne kunne tænkes at påvirke hendes mor - kommer TBK her ikke på regulær basis. Derfor har jeg i dag sendt en mail til hende med en opfordring til at kigge forbi:
    Hej TBK :-)

    Du må gerne lade høre fra dig. Der er et par beskeder til dig inde hos os, bl.a. fra en nybagt mormor som har et par sunde kommentarer til dit sidste spørgsmål.

    Håber alt er vel hos dig og at din graviditet ikke belaster dig for meget. Vi kan selvfølgelig kun gisne om din mor er blevet "god igen" - men det bedste ville være, hvis du skriver et par ord om hvordan det går.Jeg regner også med, at når du så har født og måske får brug for et par praktiske råd eller en "moderlig" skulder at læne dig op af - er du velkommen hertil når som helst.

    Mange hilsner :-)
    Admina
    www.overgangsalderen.dk
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  9. #19
    Guest avatar
    TBK* Gæst

    Standard

    Hej allesammen

    Det er dejligt at der er så mange svar og kommentarer.
    En lille opdate: graviditeten går planmæssigt. Jeg har det fint udover lidt bækkenproblemer.
    Jeg hørte ikke fra min mor i over en måned, og fik så afvide af min søster, at hun ikke havde det så godt. Blodtryk osv. Derfor tog jeg telefonen og ringede til hende for at slutte fred. Vi fik en snak om rygning, vores skænderi osv. Men jeg føler ikke rigtig vi er kommet videre. Min mor synes nemlig stadig jeg er den "slemme" og hun synes jeg snerrer af hende når hun "blander" sig i mit liv, som hun siger. Hun sagde heller ikke undskyld for at hun bad mig om aldrig at vise sig igen. Men ok, det havde jeg heller ikke forventet. Tror aldrig jeg har hørt hende sige undskyld.

    Jeg synes ikke selv jeg snerrer af hende, men ok tingene kan jo ses fra 2 sider. Jeg har sagt til hende at hun gerne må "blande" sig i mit liv (meget gerne) men at hun også må respektere at jeg har mine egne meninger om tingene, og at det ikke behøves lede til skænderier bare fordi vi er ueninge. Jeg mener at man bør snakke stille og roligt om tingene, vi er trods alt begge voksne mennesker.

    Mht. rygning, så er mine forældre stadig fast besluttet på at de ikke vil besøge os i vores lejlighed når vi har den holdning (vi har endda tilbudt dem at de må ryge i stuen mod åbne vinduer). Men de holder ved at de synes vi er "krigeriske" på det område. De vil også fortsat ryge når vi skal besøge dem, hvilket vi respekterer når det er deres hjem. Men hvis de ikke vil besøge os, er det deres tab!! Lad os se om det holder, når den lille kommer til om 3 mdr.

    Jeg skal se mine forældre igen i næste weekend, og er noget spændt på om stemningen er trykket. Under alle omstædigheder tror jeg at denne "krise" har givet et par ar hos os alle, som tager noget tid at behandle....

    Mange hilsner til jer alle - og tillykke med barnebarnet Linda.

    TBK

  10. #20
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære TBK

    Tak for din lykønskning! Jeg har fået det dejligste barnebarn!! Og min søde datter har det godt og er lykkelig for sit barn, så...

    Du lyder til at være en dejlig pige/datter.
    Og åbenbart er det dig, der er den mest voksne af du og din mor... Du reflekterer, søger råd og ønsker at bevare et forhold til din mor på trods af, at hun giver dig kamp til stregen. Det tager jeg virkelig hatten af for!

    Men det er også vigtigt, at du vedbliver at respektere dig selv og dine grænser/værdier. Det er synd, at din mor i den grad er så opslugt af sig selv, at hun ikke kan se, at hun kan komme til at miste noget meget værdifuldt: nemlig et godt og dejligt samvær med dig - og det kommende barnebarn.

    Du har rakt hånden ud. Det forstår jeg godt. Men jeg tror ikke, at det i længden er særlig befordrende for din mor, hvis alle omkring hende fortsætter med at danse efter hendes pibe. Hun bliver jo aldrig tvunget til at se på sig selv så. Og det kan måske være med til at gøre hende endnu mere utilfreds og urimelig... næsten som når et barn bliver ved med at søge efter grænserne men ingen finder.
    Et eller andet sted kan det være, at hun ubevidst savner en reaktion fra jer - dig, din far og din søster... Hun MÅ se, hvor langt hun "får lov" at gå... Hun kan måske dårligt respektere nogen, der ikke engang siger fra, selv når hun er mest urimelig! Måske har denne "laden stå til" fra jer (i bedste mening!) præget hende i mange år, og hun har således udviklet en væremåde, der konstant leder efter jeres grænser???

    Personligt er jeg i hvert fald taknemmelig for, at mine omgivelser ikke altid har ladet mig "køre derudad", når jeg har været i mine mest urimelige hjørner - det kunne jo gå hen at blive en tilbagevendende vane!!!

    Hav det godt, søde!
    Vi glæder os til at høre fra dig igen!

    Knus,
    Linda.

Side 2 af 2 Første 12

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind