Side 2 af 3 Første 123 Sidste
Viser resultater 31 til 60 af 76
  1. #31
    Guest avatar
    Barbara Gæst

    Standard

    Kære Mormor Dinah

    Hjertelig tillykke med den STORE begivenhed.
    Hvor jeg glæder mig på dine vegne.

    Jeg kom lige til at tænke på en ide, som jeg ville have ønsket nogen havde udført for mig, da mine børn blev født:

    Var til konfirmation sidste år, og en behjertet slægtning havde medbragt - som indslag i.f.m. en sang - uddrag af dagens avis på fødselsdagen.

    Måske, hvis du synes om ideen, - skulle du lige smutte ned og købe dagens avis(er), og så gemme dem. Det er jo altid sjovt 14-15 år efter at se hvad der lige var overskrifterne den dag man blev født.

    Nu vil jeg ønske dig en rigtig god week-end. Jeg sender dig en stor virtuel buket hvide og lilla syrener.


    De kærligste hilsener og tanker
    Barbara

  2. #32
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Kærhjertet Dinah

    Tænk hellere på, at hun i det mindste og gudskelov for det, ikke gik i veer i 2,5 døgn som du gjorde.

    Dèn med de "gode oplevelser af fødslen" er desværre også langt fra en regel, selv om jeg er helt enig i, at enhver burde i det mindste have en chance for at opleve det. Når så "fagkundskaben" er den direkte årsag til, at man så ikke får dèn - er det næsten ubærligt....

    Se på det hellere på den måde....det har "kun" taget knapr et døgn, drengen har ikke været udsat for "møllen" sålænge som din søn, han er stor og stærk og kommer sig sikkert hurtigt og.....din datter "genkender" ham sikkert allerede . Så, som jeg ser på det hele - skal man fra nu af og en tid fremover have særlig focus på din datter....Lær hendes kæreste at være "sundt" opmærksom på hende uden forrykkelse af "magtbalancen" mellem de to, på stemningslejet, på evt. udsving, at være sammen derhjemme mest muligt i en periode og frem for alt - at deltage fifty-fifty i pasning/pleje af den lille fyr fra starten.. Personligt mener jeg dog , at ikke mindst med det du kunne dele af dig selv med din datter - er hun nok godt sikret mod at udvikle en fødselsdepression. Alligevel skader det ikke at være opmærksom....

    God tur i morgen
    Knus.
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #33
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah

    Din harme forstås - og jeg mener, at der er belæg for at grave i, hvad der er sket hvornår. Men lige nu skal du have lov til at glæde dig over, at det gik godt.

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  4. #34
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Tak for jeres ord, kære Anina, Barbara, Sally og JS!

    Jeg ER glad - og der blir' mere og mere plads til glæden!!
    OG JEG GLÆDER MIG SÅ MEGET TIL AT SE DEM I MORGEN!!!

    Jeg HAR gemt dagens aviser, Billie - så tak fordi, du mindede mig om det!

    Anina, jeg vil tage den snak med min datters dejlige og søde kæreste. Det er nok en god ting lige at forberede ham på, at det er meget vigtigt at have et ekstra øje på den nybagte mor... Han er en yderst rar og rolig mand (tysk), og han elsker min datter højt. jeg tror, at han vil sætte pris på at få lidt hjælpende og vejledende ord med på vejen!

    Min datters far far ringede til aften og inviterede på aftensmad i morgen. (Vi har et godt forhold til hinanden). Min datter har bestemt, at hun gerne vil se os (mor, pap-far og lillebror) alene om eftermiddagen. Bagefter tager vi hen til hendes far, og så følges vi alle til hospitalet om aftenen igen.
    Godt at hun kan sige, hvordan hun gerne vil have det!

    Derudover har jeg tænkt, at jeg vil prøve at få lidt tid med hende HELT alene. Få mand, pap-far og lillebror til at gå sig en lille tur, når vi har været der et stykke tid. Så kan hun og jeg få snakket og tudet og grinet og holdt om. Det tror jeg vil gøre godt.

    Nu er jeg hammer-træt, og rødvinen har gjort mig grydeklar. Det skal blive dejligt at få sovet.... Jeg har været igang hele dagen uden den mindste pause!

    Knus til jer alle .
    Jeg skriver igen, når vi er kommet hjem!
    Dinah

  5. #35
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah

    Ja, skriv kuns - og så ville vi da blive glade for et billede - hvis det kan lade sig gøre!

    Oh...sidder og tænker på, da min lille pige kom til verden - der var sgutte nogen mor/mormor til stede....ØV

    Men jeg var lykkelig for, at jeg fik et par timer uden sygeplejerskers indblanding..

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  6. #36
    Guest avatar
    Barbara Gæst

    Standard

    Kære Dinah

    Jeg tror du er - og bliver en fantastisk Mormor.
    Jeg synes bare det var sådan et godt forslag Anina kom med, at du lige skulle hjælpe din svigersøn lidt på vej m.h.t. at støtte din datter i den kommende tid.
    Jeg er sikker på, at han SÅ gerne vil vide, hvordan han kan gøre det godt. Men det er jo ikke altid mænd helt tør, eller forstår hvad der er vigtigt i kvindeverdenen.
    Og så er det jo guld værd at få lidt vejledning fra en kærlig svigermor.

    Ja, jeg kan heller ikke ligesom Sally, lade være med at tænke over, hvordan det ville have været for mig, hvis min Mor - eller min svigermor for den sags skyld havde "været der". Tænk, hvis der havde været en stærk og kærlig kvinde der havde været villig til at dele lidt ud af deres erfaringer. Der havde turdet nænsomt at give et par råd med på vejen til min mand.

    Jeg tror måske man i din situation kan være en smule varsom med "at blande sig for meget".
    Men helt ærligt, så synes jeg at det er mere kærligt at gøre det - på de rigtige tidspunkter.

    Godnat og nyd nu, at det hele, trods alt gik godt. En velskabt nyt lille menneske.

    Kærligste hilsener
    Barbara

  7. #37
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Kære Dinah

    Nu er du jo sikkert på vej til storstaden men jeg glæder mig til at høre om vidunderet når du er godt hjemme igen. Men måske kan du slet ikke løsrive dig og bliver der et par dage , jeg selv følte stor glæde ved da jeg blev mormor at de godt ville have min hjælp et stykke tid, men rigtigt man skal passe på med at blande sig så "faren" ikke ønsker svigermor hen hvor peberet gror

    Stort knus JS

  8. #38
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard

    Hej Dinah
    Velkommen tilbage når du engang kan løsrive dig fra
    Mange kram
    Admina
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  9. #39
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Alle!

    Det er simpelthen et fantastisk barn! Så smuk og helt vidunderlig!!!
    Ja, han er simpelthen noget af det kønneste, jeg længe har set!
    Gylden i huden, sort, tæt hår, dybe blå øjne, fine og regelmæssige træk.
    Slet ikke fed, som jeg havde troet, men udstrakt, slank og stærk.
    Jeg kan slet ikke få armene ned....
    (Faktisk er han endnu kønnere end min egen søn, da han blev født, men det siger jeg KUN til jer! )

    Min datter har det desværre ikke så godt. Hun er meget mærket af det traumatiske forløb og slet ikke sig selv. Ikke glad. Og alt for udkørt. Hun tager sig meget beskyttende og opmærksomt af den lille, men hun er absolut ikke glad, smiler næsten ikke til ham og stirrer ikke forelsket på ham. Bliver nemt irriteret på sin kæreste, (og måske på den lille???) og sveder meget, når den lille græder.
    Hun er helt sikkert trængt.

    Jeg fik de andre sendt ned til cafeteriet, da vi havde været der (på hospitalet) lidt tid - og på den måde fik hun og jeg mulighed for at snakke lidt alene. Jeg spurgte ind til forløbet, og hun fortalte, mens hun så umådelig ulykkelig ud. Alt var gået fint til ved 1-tiden om natten, men derefter er det tydeligt, at tingene kom ud af kontrol. Bedøvelserne virkede ikke (uvist hvorfor - i hvert fald for min datter) og hun kom længere og længere ud i voldsomme veer, da de gav ve-stimulerende drop. Der var mange ting, hun ikke kunne huske fra hinanden, men to timers presseveer og ingen virksom bedøvelse, andet end lattergas, gjorde det tilsidst af med hende. Hun havde udviddet sig fuldt og alt var sådan set klart, men han kom ikke ud. (Måske fordi han var så stor???)
    Noget, der virkelig slog hende ud var, at hun følte, de ikke troede på hende, når hun sagde, at epiduralen ikke virkede. Hun kunne tydeligt mærke, når de rørte hendes mave med en svamp osv. (Hun er selv sygeplejerske!) Men -de spurgte hende endda, om de ikke skulle prøve at starte kejsersnittet, og så kunne hun bare sige til, hvis hun syntes, at hun kunne mærke noget!!!!! Mens hun lå og skreg med presseveer!!! Er det ikke UTROLIGT???
    Jamen, I skulle have set hendes øjne, da hun fortalte mig det - Nej, nu sidder jeg altså og tuder ved at skrive om det.
    På det tidspunkt begyndte hun at trygle om at få narkosen - hun var bange for at dø!
    Min lille pige. For pokker da!

    Alle de smerter (jordmoderen havde på et tidspunkt sagt:"Ja, det GØR jo ondt at føde!") og følelsen af TOTAL afmagt, og så blev hun oven i købet snydt for at "være med" til sit barns fødsel -
    ....
    Det er hårdt at skrive det her.
    Men jeg forstår så godt, hvorfor og hvordan hun har det nu. Hun kan næsten ikke komme ud af det, for det fylder det hele i hende. Der er ingen plads til glæden, før hun har fået det ordenligt bearbejdet. Hvilket er nemmere sagt end gjort.
    Vi græd sammen, knugede hinanden tæt, og jeg fik fortalt hende, hvor stolt jeg er af hende, og hvor fuldkommen urimeligt det har været, at hun skulle udsættes for den behandling.
    At hun gjorde alt, hvad der stod i hendes magt, at jeg forstod hendes angst og følelsen af at være helt prisgivet andres magt. At jeg forstod hende.
    Det er jo en aldeles forfærdelig følelse!

    Det er alt sammen for meget for hende lige nu. Og jeg kunne kun gøre så lidt - og så kort!
    Tak for snakken, sagde hun.. og så kom de andre tilbage, og besøgstiden var forbi.

    Da vi kom igen om aftenen, havde hun i mellemtiden været brudt sammen af dårlig samvittighed over, at hun den første dag havde syntes, at hendes lille dreng var grim....

    Jeg fik en stille snak med hendes kæreste. Han gav selv udtryk for, at han også havde det dårligt og trængte til at få snakket om fødslens forløb, for det havde været så forfærdeligt i de sidste timer. Men han manglede endnu ord, sagde han. Han var også klar over, at han skulle være ekstra opmærksom på Louise, så han havde lavet en aftale med en meget sød jordemor, de havde talt lidt med i forvejen, om at komme og gennemgå/snakke med dem om fødselsforløbet og forklare dem de ting, de ikke forstod...
    Hun skulle komme om aftenen, efter vi var taget afsted.

    Jeg har ikke fået talt med min datter efter det, så jeg ved endnu ikke, hvordan det gik. Louise ville gerne hjem næste dag (idag), og da de jo skulle udskrives først osv., kunne vi ikke nå at komme på hospitalet inden. De ville gerne hjem i fred, dvs. alene.
    Jeg har sendt en sms i formiddags, som hun også svarede på, men kun, at hun ville ringe i aften eller i morgen. Det bliver så i morgen, for hun har ikke ringet idag... Jeg aner med andre ord ikke, hvordan hun/de har det lige nu.

    Ja, puh...det fylder mine tanker!!!
    Men når jeg tænker på den lille, så smiler jeg fjollet. Hold op, hvor jeg glæder mig til at lære ham at kende!

    Jeg orker ikke at skrive mere lige nu, da klokken er mange, og jeg skal tidligt op!

    Jeg har heller ikke fået læst jeres nye indlæg, selv om jeg kan se, at der er kommet mange. Det må vente lidt endnu - men jeg har altså ikke glemt jer!
    Håber I har haft en god week-end!

    Stort knus
    Dinah

  10. #40
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Kære Søde
    Heller ikke jeg kan skrive lige nu - er på jobbet.

    Jeg vil bare sige, at du kunne måske overveje at tage en uges fri, pakke en taske og uden at spørge om lov - tage afsted til din pige og hendes mand. Du kan forkynde, at du holder dig i baggrunden, taler kun når du bliver inviteret, går til hånde og sørge for det praktiske og ellers bare ER tilstede når og hvis.

    Ingen af dem er lige nu i stand til at vurdere et forslag som dette - men det er sikkert og vist, at de begge har brug for at have plads til hinanden og få maden serveret.

    Det er simpelt hen SÅ horribelt, at man nu også ved fødsler skal have en "uvildig" bisidder.....det kan være, at når min tid som farmor kommer - da skal jeg sørge for at være tilstede og være særlig opmærksom på, hvilken af jordemødre skal først have totterne revet af, hvis min ednu ukendte svigedatter skulle igennem det samme som din datter.

    Prøv også at gå ind på www.gaia-instituttet.dk og kig på de forskellige tilbud bl.a. mødregrupper (også i Herlev) og andet for kvinder der har været eller kommer igennem et traumatisk fødselsforløb m.m. incl. kvinder ramte af fødselsdepression - hvilket desværre meget vel kan ske, at din datter kommer til at opleve i en eller anden grad.

    Håber dog at hver een af de kommende dage alligevel vil bringe gode nyheder til dig, lidt efter lidt....

    Mange knus, kram og tanker
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  11. #41
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Kæreste Dinah

    Det gør mig utroligt ondt at høre hvad din datter har været igennem, og det gør mig rasende at høre, hvordan hun har kæmpet for at blive hørt og hvor ingen har taget hende alvorligt. Det er noget forbandet (undskyld udtrykket) svineri, at jordmoder og andre ikke havde de egenskaber af menneskelig og faglig viden, som kunne have afhjulpet denne svære fødsel for din datter og ikke som nu give hende en traumatisk oplevelse.

    Og hvor må det være svært for dig at være så langt geografisk fra din datter, det er jo ganske forfærdeligt når vores børn store som små ikke har det godt, man ville ønske at kunne overtage deres smerte.

    Men i alt dette stråler den lille, som en rigtig lille guldklump , smuk og velskabt, og du kan glæde dig til at skulle lære ham at kende.

    Håber du har fået sovet nogenlunde i nat og at dagene fremover vil bringe en lille bedring dag for dag for din datter.

    Mange tanker og knus
    JS

  12. #42
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Anina (og I andre!)

    Skynder mig at skrive, da jeg lige har haft en lang snak med min datter over telefonen - OG HUN ER HELT ANDERLEDES TILPAS NU!!!

    Det har gjort både hende og hendes kæreste godt at få snakket det hele igennem med en kompetent og sød jordemor + en læge. De har heldigvis ikke negligeret eller nedtonet min datters oplevelse af de sidste timer - kun bekræftet hende i, at der skulle have været helt anderledes styr på tingene fra professionel side. Det var blevet til en lang og intensiv samtale, og min datter føler, at den har medvirket til, at hun langt bedre kan komme videre.
    Samtidig har de (jordemoderen og lægen) kontaktet sundhedsplejersken, som allerede har meldt ud, at hun har en alletiders mødregruppe til min datter - én, hvor de andre mødre også har haft traumatiske fødselsforløb (!!!), og hvor der er tilknyttet terapi. Måske er det under Gaia??

    I hvert fald var det meget mere "min gamle" pige igen!!!
    Hun fortalte mig også, at hun natten til søndag havde vågnet og grædt og grædt, fordi hun mest havde lyst til, at kun hun og hendes kæreste tog alene hjem fra sygehuset og efterlod den lille....
    Jeg er bare glad for, at hun kunne sige det højt også til mig og græde lidt over det igen, men det var tydeligt, at hun nu var på den anden side af den følelse. Vi snakkede en del om det, for sådan havde jeg det også, da jeg havde født hende.. jeg fortalte det bare aldrig til nogen dengang, for der var ingen omkring mig, der kunne forstå den slags. Heller ikke hendes far.

    Min pige har haft det rigtig godt med at komme hjem til sig selv, og de havde jo ønsket ikke at få gæster den første dag (igår). Det havde været godt.
    Og hendes kæreste har fra nu mindst 4 ugers orlov med mulighed for to uger mere - det hjælper jo alt sammen.

    Jeg har plantet et lille frø om, at jeg kan komme igen (alene) i week-enden... Jeg vil ikke komme uanmeldt. Og om kun 9 arbejdsdage starter min sommerferie, så hvis de er interesserede, kan jeg igen tilbyde at komme et stykke tid - eller de kan komme her. De bor i en lille ejerlejlighed på 60 m2, så man kan hurtigt blive én for mange..
    Det skal være op til dem!

    Jeg er meget mere lettet efter denne snak - jeg synes, det går i den rigtige retning! Min datter lød meget mere levende og tilstede, optimistisk (fortrøstningsfuld) og - stolt af sit barn! Og det lød ikke påtaget eller som noget, hun sagde, for at sige "det rigtige".

    Knus
    Dinah

  13. #43
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Ps.

    Har lige opdaget, at jeg næsten samtidig med min mormor-titel er blevet "modig"!!

    Knus igen
    Dinah

  14. #44
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah!

    Sikken en dejlig dag!

    Og hvor er din datter og dit lille barnebarn heldige, at de har dig!

    Du har ret i, at det hurtigt kan blive for trangt med så lidt plads og en reel aflastning er vist bedst, der hvor man bor - men dit tilbud om, at den lille familie kan være hos dig er også værd at tage i betragtning - i hvert fald indtil din datter er kommet sig ovenpå sit kejsersnit.

    Hun slipper for at tænke på mad og indkøb og vask, og får på den måde masser af tid til at knytte sig til sin lille søn.

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  15. #45
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Dinah
    Skynder mig at skrive, da jeg lige har haft en lang snak med min datter over telefonen - OG HUN ER HELT ANDERLEDES TILPAS NU!!!
    Sikken GODE NYHEDER!!!!
    Hun fortalte mig også, at hun natten til søndag havde vågnet og grædt og grædt, fordi hun mest havde lyst til, at kun hun og hendes kæreste tog alene hjem fra sygehuset og efterlod den lille....
    Hun har, den stakkel - bare ønsket sig for en stund, at alt var bare ved det gamle.....HELT NORMALT - forløbet af fødslen taget i betragtning...
    Jeg er bare glad for, at hun kunne sige det højt også til mig og græde lidt over det igen, men det var tydeligt, at hun nu var på den anden side af den følelse. Vi snakkede en del om det, for sådan havde jeg det også, da jeg havde født hende.. jeg fortalte det bare aldrig til nogen dengang, for der var ingen omkring mig, der kunne forstå den slags. Heller ikke hendes far.
    Dette kan du roligt gentage og overbetone lige så mange gange du orker. Det er yderst VELGØRENDE for din datter, at blive præget af netop denne betroelse....så hun bliver forhindret i, ubevidst at skabe en skabsskelet i sit sind. GODT GÅET Linda ! Du er bare et fund af en mor og svigermor- så ER DET SAGT ! . Tak for oplevelsen Søde
    Jeg er meget mere lettet efter denne snak - jeg synes, det går i den rigtige retning! Min datter lød meget mere levende og tilstede, optimistisk (fortrøstningsfuld) og - stolt af sit barn! Og det lød ikke påtaget eller som noget, hun sagde, for at sige "det rigtige".
    Det er ikke min datter, men.......sikken en lettelse alligevel .

    Knus til alle og hurra for en god aften
    Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  16. #46
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Anina, Sally og JS!

    Det har bare været godt for mig, at få læsset af her - og DEJLIGT at vide, at så søde og kloge kvinder ville læse og forstå - og trøste! Det har været guld værd!

    Jeg har som sagt en noget mere optimistisk følelse omkring min datter nu - bare se på, at de har fået skrevet på deres hjemmeside og lagt billeder ind! Dét tror jeg ikke, man gør, med mindre kræfterne og glæden er ved at være der. Det er så dejligt!!!

    Jeg er TRÆT nu og trænger til at komme ordenlig tid i seng... Undenfor er det bare koldt og et rigtigt "ruske-vejr" (Sally!). Så er det noget af det hyggeligste at kravle under dynen og ligge og lytte til vinden i mørket.

    Sov rigtig godt, alle I dejlige tøser!

    Kh
    Dinah

  17. #47
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    københavns amt
    Indlæg
    849

    Standard

    Hej Dinah, hvor er det dejligt at din datter har en dejlig, varm og omsorgsfuld mor som dig, der kan støtte hende, oven på denne traumatiske oplevelse, DU ER BARE GULD VÆRD!!!.Vær bare til stede, det er det vigtigste du kan samt at lytte. et stort knus til dig fra mig Laura
    Hvor intet vover intet vinder

  18. #48
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Tak for dine ord, søde Laura!

    Jeg har talt noget mere med min datter idag, og hun/de har det utroligt meget bedre!!
    Det er helt tydeligt at høre, at det går fremad hele tiden, og at hun virkelig er begyndt at nyde sin nye status som mor!!

    Vi har aftalt, at jeg tager derover i week-enden, alene, så vi kan få lidt mere tid til at snakke og hygge os med hendes lille barn - det glæder jeg mig rigtig meget til!
    Da de bor ret småt (ingen ekstra værelse), tager jeg hen på det nærliggende vandrehjem og sover. Så kan de bedre "trække vejret", tror jeg. I deres situation kan det vist hurtigt blive belastende at have selv mor/svigermor til at være omkring sig konstant uden mulighed for selv den mindste pause!

    Knus
    Dinah

  19. #49
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    københavns amt
    Indlæg
    849

    Standard

    Hej Dinah det er så stort det du gør!! jeg håber at i rigtig må hygge jer sammen og nyde den lille dreng for det er jo en stor gave at få.Jeg er selv mormor til tre små :o hvor den sidste er 8 uger yngere end min lille datter, så jeg har også fået lov til at gå gravid med min mellemste datter og det var så stort og dejligt !!hun fik ovenikøbet også en pige ,så min datter og barnebarn er meget tætte på hinanden,de andre to er drenge nogle værre krudtugler men rigtige dejlige Ha Ha , så du kan nok se, at jeg ved hvad du går ind til nu når du er blevet MORMOR ha ha. Knus Laura.
    Hvor intet vover intet vinder

  20. #50
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Laura!

    Jeg kan ikke lade være med at grine af alle dine "ha, ha"!
    Jeg tror bestemt også, at jeg har meget at glæde mig til!!

    Jeg fik mit første barn (min datter, der nu selv er blevet mor!), da jeg var 21, og mit næste (og sidste) barn, da jeg var 39. Han er nu 11 år og så sandelig en dejlig Dreng (med stort D), der holder os igang!!
    Så også jeg kender til denne sjove udflyden af generationerne og har det godt med det!


    Knus
    Dinah

  21. #51
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af Dinah
    Vi har aftalt, at jeg tager derover i week-enden, alene, så vi kan få lidt mere tid til at snakke og hygge os med hendes lille barn - det glæder jeg mig rigtig meget til!
    Da de bor ret småt (ingen ekstra værelse), tager jeg hen på det nærliggende vandrehjem og sover. Så kan de bedre "trække vejret", tror jeg. I deres situation kan det vist hurtigt blive belastende at have selv mor/svigermor til at være omkring sig konstant uden mulighed for selv den mindste pause!
    Velkommen "hjem" igen - Dinah
    Håber at det er gået over all forventning og den lille fyr kan genkende duften af sin mormor, næste gang I "ses".....

    Er du så blevet princessen på ærten efter overnatningerne på vandrehjemmet ?

    Knus. Anina
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  22. #52
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Anina!

    Altså - det der med Prinsessen på ærten... Det var faktisk ikke ligefrem nogen succes med det vandrehjem!

    Først kom jeg derhen med min svigersøn sent på aftenen, og vi skulle lukke os ind med et nøglekort. (Ubemandet vandrehjem). Det gik fint, men da vi skulle låse op til mit værelse, skete der INTET - ligegyldigt hvor mange gange, vi prøvede! Så måtte vi jo ringe til vagten, som kom ca. 15 min. senere. Og han låste selvfølgelig bare op!!!
    Jeg havde ikke set et øje der, så jeg spurgte ham, om der ikke sov andre der den nat? Og NEJ! Jeg skulle ligge i det kæmpehus HELT alene! ØV-ØV!

    Jeg listede så rundt - helt alene - for at gøre mig lidt fortrolig med stedet... sove kunne jeg i hvert fald ikke sådan lige "på en studs"!
    Kl. 01.30 slukkede jeg lyset og lå og ventede på søvnen... og kl. 02.10 røg jeg op med et sæt ved lyden af trin ude på gangen! Lyset blev også tændt derude, men ellers skete der intet før 20 minutter senere, da det væltede ind med folk som råbte og skreg og trampede op og ned ad gangen!
    Det lød mest som en privat fest, der var rykket ind, og jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget af at gå ud og blande mig!
    Først kl. 04 blev der ro igen... og jeg fik da sovet et par timer, før de begyndte at larme igen kl. 7.30!!
    Jeg stod op, gik i bad og smækkede døren efter mig - godt frustreret! Fik da også sagt til en af dem, at det simpelthen havde været umuligt at sove i den larm... Han gloede nu bare dumt på mig!

    Så traskede jeg de fire kilometer hen til min datter - i regnvejr og badesandaler, da mine sko havde gnavet hul på hælen!!! Altså - sikke et syn!! Med taske og poser og det hele må jeg have lignet en, der var blevet smidt ud hjemmefra - eller i det mindste en, der var gået hjemmefra i nedtrykt sindstilstand!! (Hvilket jeg næsten også var!).

    Vel ankommet hos min datter, fik vi en lækker morgenmad , og så ringede vi til vagthavende på vandrehjemmet og forklarede nattens forløb. Han var da vældig beklagende og kunne forklare, at det var gæster fra natten før, som alligevel var vendt tilbage. Han havde troet, at de var taget videre, og at der derfor ingen andre var.

    Nå! Men det skal da siges, at han ikke har sendt mig nogen regning for opholdet!

    Så sådan gik det, søde Anina!

    Men jeg tør nu godt sige, at så uheldig regner jeg bestemt ikke med at være næste gang!!

    For øvrigt kommer datter, svigersøn og barnebarn herover til os på søndag og bliver til tirsdag! Det glæder jeg mig vildt meget til!!

    Knus
    Dinah

  23. #53
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah

    Sikken da en grufuld oplevelse - den glemmer du aldrig, og en dag kan du ryste på hovedet af den!

    På søndag kommer din datter - hvor dejligt! Så når du at få gjort rent og kan fremvise dit nye køkken!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  24. #54
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kære Alle

    Bare en hurtig godnat-hilsen fra en træt fuldtids-mormor!

    Jeg kan kun sige, at sådan en lille baby kræver UTROLIG meget tid !
    Den nybagte mor soler sig i beundringen af den lille - og NYDER at blive vartet op!!

    Det er dejligt at kunne gøre lidt for den lille familie, men jeg er godt nok træt nu!

    Kh
    Dinah

  25. #55
    Guest avatar
    JS Gæst

    Standard

    Kæreste Dinah

    Hvor er det skønt for dig at have den lille familie så nær, som du har den nu, og baby kan da kun nyde at være i dine arme ja man glemmer hurtig hvor meget tid sådanne nogle små størrelser tager

    Klart du er træt, for du står sikkert på hovedet for dem alle og det kan jeg virkelig godt forstå. Men nu skal du snart på ferie hvor du kan slappe den helt

    Knus og tanker
    JS

  26. #56
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah!

    Ja, du er træt - men også rævestolt - det lyser af dit indlæg!

    Og det kan du med rette også være - ikke kun af dit barnebarn og din datter, men også dig selv. Det du investerer nu i forholdet til dit barnebarn, får du titusindfold tilbage

    Tillykke med DIG!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  27. #57
    Guest avatar
    Barbara Gæst

    Standard

    Kære Dinah

    Hvor kan jeg se det for mig: Dejlig sommerdag, nybagte forældre, en lille blød, varm og duftende gulvklump i sin nye barnevogn i Mormors have.

    Mormors frokost, aftensmad og tryghed og ro...
    Åh, man er så labil når man lige har født, og det allerbedste er, når man kan hvile, være tryg og slappe af og nyde sin førstefødte mens MOR står bag en - for en tid i alt det praktiske.

    Ja, du er træt, det kan jeg sætte mig ind i, men det du giver den lille nye familie, er mere værd end gulv.

    Thumbs up for you, Mormor Dinah.

    KH Barbara

  28. #58
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    TAK for jeres søde ord!

    Det har været så skønt at have dem her.

    Ja, nu fælder jeg et par tårer igen bare ved at skrive om det -
    hvor var det svært at sige farvel denne gang....

    Knus
    Dinah

  29. #59
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Dinah

    Men har du overhovedet fortalt om dit nye køkken???

    Må vi snart få et billede - jeg skal bruge håndfaste midler til at overtale min mand til en større restrukturering!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  30. #60
    Guest avatar
    Jeanne Gæst

    Standard

    Kære Dinah
    Nøøøj det var lige så jeg fik gåsehud af at læse dine indlæg. Jeg skal selv være mormor til mit første barnebarn til november, og jeg glæder mig helt vildt.
    HJERTELIG TILLYKKE med dit lille nye barnebarn,jeg ønsker alt godt for ham og hans familie. Stort knuzz fra Jeanne. :smt041

Side 2 af 3 Første 123 Sidste

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind