Viser resultater 1 til 3 af 3
  1. #1
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard Sjælerejser og reinkarnation

    Jeg kan anbefale disse 2 bøger, hvis man er nysgerrig eller interesseret i
    sjælerejser eller reinkarnation.

    ”Tyve tilfælde der tyder på reinkarnation” af professor Ian Stevenson.

    Det 20ende århundredes store forsker i reinkarnation og hans arbejde.

    ”Er der videnskabeligt belæg for reinkarnation?” ”Findes der videnskabsmænd, der driver seriøs forskning i det paranormale og dokumenterer sjælens eksistens?” Svaret er ja, dem er der flere af, selv om folk flest nok ikke er klar over det. Hvem ved således, at en fremtrædende amerikansk universitetsprofessor et helt liv har forsket i små børns spontane erindringer af tidligere liv og udforsket en stor del af disse sager til bunds?
    Dr. Ian Stevenson er tidligere rektor for Department of Psychiatry ved University of Virginia, USA, og leder nu Division of Personality Studies sammesteds. Han har viet de sidste 40 år til videnskabelig undersøgelse af små børns erindringer fra tidligere liv og har mere end 3000 sager fra hele verden i sit arkiv. Mange mennesker inklusive skeptikere og akademikere er enige i, at dette arbejde udgør det hidtil bedste bevis for reinkarnation.
    Dr. Stevensons forskning i muligheden for reinkarnation begyndte i 1960, da han hørte om et tilfælde på Sri Lanka, hvor et barn hævdede at huske et tidligere liv. Han interviewede barnet og dets forældre såvel som mennesker, som, hævdede barnet, var dets forældre fra dets forrige liv. Dette tilfælde gjorde Dr. Stevenson overbevist om, at reinkarnation kunne være en reel mulighed.
    Jo flere tilfælde han gik i kast med, jo mere voksede hans ønske om at åbne videnskabeligt op for et mysterium, der hidtil var blevet udelukket fra videnskabelig observation. Derfor udgav han i 1960 to artikler i Journal of the American Society for Psychical Research om børn, der huskede deres tidligere liv. I 1974 udgav han bogen Twenty Cases Suggestive of Reincarnation (På dansk: Tyve tilfælde, der tyder på reinkarnation), der nu er en klassiker på feltet. Alle, der læste den, frydede sig over omsider at se en sådan grundlæggende videnskabelig forskning i dette for alle mennesker så afgørende spørgsmål.


    På rejse med sjælen
    Af Rud Grant
    Genre: Sjæl og krop
    Forlag: K.E. Media
    Udgivet: 04-10-2004
    Sider: 160
    ISBN: 8763730006

    I bogen ”På rejse med sjælen” får man som læser et indblik i det Univers,
    der bragte Jette Toft Madsen og mange andre ansigt til ansigt med deres tidligere liv. Man får også et indblik i, hvordan man selv kan bruge regressionsterapien, så man kan tage de første skridt på rejsen mod skytsåndskontakten. I bogen kan du læse om, hvordan rejsen tilbage til et tidligere liv har ændret nogle af deltagernes liv, ligesom Rud Grandt vil fortælle om, hvordan det var at arbejde med et filmhold, der kiggede med over skulderen.

    Bogen er udgivet i samarbejde med TV2 og er baseret på de populære tv-udsendelser af samme navn, som TV2 sendte i efteråret 2003.

    De i alt 9 tv-udsendelser handler om muligheden for, at vi har levet før i en anden krop, i en anden tid og på et andet sted i verden. I serien forsøger regressionsterapeut Rud Grandt ved hjælp af gamle psykologiske metoder at finde ind til erindringer fra et tidligere liv hos de 8 personer, der deltager i forsøgene.

    Efter de otte personer har været på en sjælerejse til et af deres tidligere liv, følger et tv-hold personerne rundt i den virkelige verden for at finde sporene fra deres tidligere liv. Serien giver ikke en videnskabelig forklaring med dokumentation på de uforklarlige og bemærkelsesværdige hændelser, personerne oplever.

    Tv-serien blev nomineret som et ud af 17 europæiske programmer i reality-genren ved den store tv-festival Rose d’Or, der fandt sted medio april i Lucerne.

    Psykoterapeut Rud Grandt er Danmarks førende ekspert i regressionsterapitilbageførsel til tidligere liv, og han har i mere end 20 år uddannet regressionsterapeuter og ført tusinder tilbage til tidligere liv.

    K.h
    Terese

  2. #2
    Guest avatar
    Avalon Gæst

    Standard

    Det er en spændende verden, du beskriver her og i andre indlæg.

    Jeg har engang været til en hypnotisør for at få svar på nogle spørgsmål, men det lykkedes ikke for mig at komme under hypnose.

    Er det ligesådan med regression, at det kun lykkes nogen gange? (jeg ved godt, at det ikke er hypnose)

  3. #3
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Hej med dig avalon116

    Jo, det kan hænde at man ikke kan føre en person tilbage, dette skyldes som regel personen
    er nervøs, men f.eks. hvis klienten er på stærk nerve medicin, er stofmisbruger eller alkoholiker,
    kan en tilbageførelse ikke finde sted…. Jeg bruger ikke hypnose…. klienterne er ved FULD BEVIDSTHED, ser og oplever alt personligt…. Rud Grant bruger heller ikke hypnose….
    K.h.
    Terese

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind