Viser resultater 1 til 2 af 2
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    68
    Indlæg
    5,271

    Standard Livet er ikke meningsløst

    Livet er ikke meningsløst

    Kultivering af modsætningen

    Teknikken til rigtige proportioner er en hjælp, når man vil bearbejde depression, men endnu bedre er kultivering af modsætningen - i dette tilfælde glæde - den mest direkte metode til at modvirke dette blændværk. Når man benytter denne teknik, bør man huske, at det er vanskeligt at påkalde en egenskab med held, når man påvirkes af den modsatte egenskab, f.eks. glæde, når man er deprimeret.

    Det er en lang proces at udvikle en egenskab, og det kræver bestandigt både tid og omtanke at styrke dens vækst. Derfor er det, at man - ligesom man opbygger sin bankbeholdning i gode tider - må koncentrere sig om de egenskaber, der er behov for at kultivere, når man ikke ligger under for det modsatte blændværk. Når det gælder glæde, kan man opnå meget ved at bruge denne øvelse til at opbygge den. Man kan i virkeligheden udvikle den ved hele tiden at huske, at glæde er en indre sjælsegenskab, der ikke nødvendigvis er knyttet til ydre hændelser, og ved velovervejet at prøve at fremkalde den og kanalisere den ind i alt, hvad man foretager sig. På denne måde opbygger man i sit indre en energi, der virker som en modgift til den depression, der trænger sig på. Denne teknik kan også anvendes til opbyggelse af alle andre egenskaber.

    Følelsen af formålsløshed

    Blandt hovedårsagerne til depression findes blændværk * såsom at være mangelfuld, mindreværdig og formålsløs. Følelsen af formålsløshed har to aspekter: I bred forstand er det en følelse** af, at livet i al almindelighed ikke har nogen mening, og i personlig henseende er det en følelse af, at man føler sig uden formål i sit eget liv og stræben. Den generelle opfattelse skyldes mangel på viden om, at der findes et formål med livet. Så længe man afviser eller tvivler på det og ikke kan se, at de vanskelige og negative livsaspekter - smerter, hindringer og kriser - alle er nyttige og berettigede, så er man bundet til en følelse af formålsløshed, og man kan endog til tider føle sig håbløs og nedtrykt.

    Livet er ikke meningsløst

    En gennemgribende kur til denne form for depression er at nå til erkendelse af, at livet har en mening, at der ligger et højt og stort formål bag det, der inkluderer alle livsaspekterne, også de negative. Vi kan ikke forvente, at vi er i stand til at forstå det store mål, som selve evolutionen har, men vi kan se, at der findes nogle midlertidige og virksomme formål i alle processerne og endog i alle fejlagtige modsætninger, og de fører os gradvis men sikkert mod evolutionens mål.

    Victor Frankl beskrev i sin bog ³From Prison Camp to Existentialisme´, hvilken grundlæggende betydning denne erkendelse kan have for det enkelte menneske, idet han fortæller om nogle af sine egne oplevelser i anden verdenskrig. De mennesker i fangelejrene, som havde en dyb tro eller overbevisning, og som anerkendte, at der findes et formål med livet, havde langt større styrke til at overleve, end de mennesker, som ikke troede på noget, og de var blandt de første der døde.

    Den personlige følelse af formålsløshed er til en vis grad anderledes og er nært knyttet til følelsen af utilstrækkelighed. Her føler det enkelte menneske, at det ikke er til nogen gavn, at dets liv ikke har noget mål eller nogen værdi og ikke fører til noget som helst. Dette er et blændværk, fordi enhver form for eksistens har sin plads i helheden. Det mindste hjul er nødvendigt, for at hele maskinen kan fungere.

    Vi er medbyggere på en ³katedral´

    Historien om de tre stenhuggere illustrerer værdien i denne erkendelse. Historien beretter, at i Middelalderen var en katedral under opbygning, og tre stenhuggere blev spurgt om, hvad de lavede. Den første svarede trist til mode, ³som du ser, hugger jeg sten´. Den anden svarede, ³jeg tjener til livets behov for mig selv og min familie´. Men den tredje sagde med glæde i stemmen, ³jeg bygger en stor katedral´. De udførte alle tre nøjagtigt det samme arbejde, men den første følte det formålsløst på grund af den kedelige og tarvelige del af arbejdet. Den anden fandt et lille personligt formål i det, men var træt af det. Den tredje så på arbejdet ud fra en anden synsvinkel, idet han så det rigtige formål med stenhugningen, for uden det kunne katedralen ikke blive bygget, og han var fyldt af glæde over at bidrage til dette prægtige formål.

    Når man ønsker at eliminere blændværket ³formålsløs´, må man spørge sig selv, hvor passer mit liv ind i helhedsmønstret, hvor hører jeg til i det større billede. Dette kan være vanskeligt at se, men vi bør vogte os for det blændværk at tro, at vi altid bør gøre noget aktivt og håndgribeligt for at føre et liv, der betaler sig. Man kan udadtil udføre lidt eller intet og alligevel fuldbyrde meget i det indre og på den måde føre et liv, der langt fra er formålsløst. Med Miltons velkendte ord: ³De tjener også, som blot står og venter´.

    *Blændværk
    Blændværk er betegnelsen for en emotionel eller astral forstyrrelse, der forhindrer eller forvrænger opfattelsen af sandheden. Maya, blændværk og illusion er de misopfattelser, som findes på alle nievauer i personlighedens liv, Maya på det æteriske plan, blændværk på astralplanet eller emotionelle plan, og illusion på mentalplanet eller tankens plan. Maya må fjernes gennem aspiration og idealisme på astralplanet, blændværk må opløses ved oplysning på mentalplanet og illusion må nedbrydes ved hjælp af intuitionens lys - den buddhiske energi.


    **Følelse
    Følelser er hjernens registrering af svingninger i astrallegemet.


    http://www.visdomsnettet.dk/a-203-9/
    Hvis man siger JA til livet

    men livet selv siger NEJ til én

    så må man sige JA også til dette NEJ
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Anina

    Jeg plejer at sige, at mønten har to sider: du kan ikke kun ville den ene - den anden følger også med. Og uden denne anden, ville man ikke kunne nyde den første, smukke...

    KH
    Sally
    Carpe Diem

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind