Viser resultater 1 til 5 af 5
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Icon3 'Sjælehunger' af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal


    Sjælehunger
    En personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab




    af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal
    Borgen, 2005
    ISBN 87-21-02503-7
    1. udgave, 1. oplag 2005
    349 sider.


    Om bogen:

    "... det er en bog, man ikke kan slippe, når man starter. Den skal læses færdig . Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal er en gudsbenådet forfatter - intet mindre."

    Sjælehunger er en åbenhjertig beretning om overvægt og lavt selvværd. Tre gange har Bente taget 25 kilo på. Og tabt dem igen; som 14-årig, 22-årig og 30-årig. Undervejs er hun universitetsstuderende, aerobicinstruktør, kostvejleder, bulimiker, forelsket, arbejdsløs og tekstforfatter. Igennem alle årene kæmper hun mod sig selv - og med et smerteligt forhold til sin excentriske far. Hun vender sin baggrund ryggen, ignorerer sin indre stemme og træffer en række forkerte valg - i ønsket om at leve op til de krav, hun tror, omgivelserne stiller. Først da Bente er midt i 30'erne, formår hun at bryde mønstret: Efter en nær vens død, et afklarende psykologforløb og en spirende indsigt i den spirituelle verden, erkender hun, at ædegilderne og selvfornægtelsen hænger snævert sammen med længslen efter mening i livet - og manglende tro på sig selv.

    Sjælehunger er en hudløs fortælling, som mange kan identificere sig med og lade sig inspirere af i takt med, at Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal deler ud af sin selvindsigt, sine erfaringer og sit mod til at handle anderledes.

    Forfatterens (f. 1965) åbenhjertige fortælling om overvægt og lavt selvværd. Først midt i 30'erne formår hun at bryde mønstret i erkendelsen af, at hun længes efter mening i livet og manglende tro på sig selv.



    En fantastisk bog

    Sjælehunger er en fantastisk bog. Det er en præcis og rammende skildring om et spiseforstyrret sind, om selvværd og selvtillid og om livets mange op- og nedture. Bogen er umulig at lægge fra sig - fra første side suges man ind i bogens univers. Den går ganske enkelt ind under huden. Sjælehunger er en af den slags bøger, der aldrig må slutte... (Bogguide.dk)



    "Nu er der ikke så meget mere at skrive, hedder det på side 304. Indtil da er man vidne til, hvad forfatteren selv kalder et eventyr om løgn og selvbedrag.

    Om at vende sig selv og sin baggrund ryggen. Om at vælge forkert. Om kærlighed og forelskelse. Om arbejdsløshed og dyr karriere. Om forholdet mellem mennesker. Om dødslængsel og terapiforløb. Og om, hvordan og hvorfor hun efter 12 år som aerobic- og fitnessinstruktør og kostvejleder stadigvæk selv kunne lide af spiseforstyrrelser.

    Som allerede røbet er Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal altså nået helskindet til side 304. - Jeg fulgte med, sådan som tilværelsen nu bød sig, siger hun. Regnede med, at tingene nok skulle vende på et tidspunkt. Indtil det omsider gik op for mig, at jeg ikke skulle vente på fremtiden, men at jeg skulle lytte til mig selv, stå ved mig selv. Og det er jo her og nu!" ( Merethe Tølbøll, Nordjyske, 31. maj 2005)
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  2. #2
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard Re: 'Sjælehunger' af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal

    Jeg smiler!

    Og tror gerne, at Bente Marias bog er fantastisk, efter jeg har læst hendes tre vidunderlige breve andetsteds i vores forum.

    Den må jeg have fat i ved lejlighed!

    Kh
    Linda

  3. #3
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: 'Sjælehunger' af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal

    Citer Oprindeligt indsendt af Linda
    ...Og tror gerne, at Bente Marias bog er fantastisk, efter jeg har læst hendes tre vidunderlige breve andetsteds i vores forum.
    Hej Linda og andre

    Her kommer Bente Marias egen anmeldelse af hendes bog fra hjemmesiden Holistiskhelse.dk



    Sjælehunger
    En personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab


    Ovenstående er titlen på min første bog. Og jeg vil gerne skrive flere - om end det sikkert bliver om nogle helt andre emner. For det at skrive er en gammel drøm. Et dybt ønske i min sjæl.

    "Sjælehunger" udkom den 20. april 2005, og kan købes i alle boghandlere eller bestilles på Bogguide.dk eller gennem Borgens Forlag.

    Her kan du læse forordet, som giver et indtryk af, hvad det er for en bog jeg har skrevet, og hvorfor jeg har skrevet den:

    God læselyst!

    Sjælehunger?
    "Sjælehunger" - en personlig beretning om vejen til selvværd og varigt vægttab" er mit livs fede- og slankehistorie.

    Tre gange i mit liv har jeg taget 25 kilo på. Og tabt dem igen. Og alt - lige fra faste- og pulverkure, over aerobic og fitnesscentrenes storhedstid med toptunede kroppe og bræk på lokummet til amerikanske Susan Powter og danske Anne Larsens fedtforskrækkede madlavning har været inde over min sagesløse, mishandlede krop. Min arme krop, der efter snart fyrre år endelig ser ud til at forblive slank.

    Men slank er kun en "bivirkning". For mig handler det nemlig ikke længere blot om krop. Det handler også om sind og sjæl. For mig handler det om, at krop, sind og sjæl hører sammen. Og det var først, da jeg tog mit sind alvorligt og lyttede til min sjæls stemme, at jeg kunne stoppe den tilgang til livet, der gjorde mig ulykkelig og fed.

    Det var først, da jeg fandt ud af, at jeg dybest set længtes efter mig selv, min sjæl, og søgte ind til den igen, at jeg slap af med min sjælehunger; min indre "compulsive eater". En compulsive eater er en tvangsspiser; en grovæder. Så enkelt er det. Årsagerne til, at man bliver compulsive eater, er derimod ikke enkle. Og at slippe af med det umættelige monster i mavesækken er heller ikke let. Omvendt kan det godt lade sig gøre.

    Som mit livs fede- og slankehistorie er "Sjælehunger" et langt og smertefuldt eventyr. Det eventyr, der forklarer de psykologiske årsager til, hvorfor jeg blev fed tre gange i mit liv, og hvordan jeg blev slank igen. Den er et eventyr om løgn og selvbedrag. Om at vende sig selv og sin baggrund ryggen. Om at vælge forkert. Om kærlighed og forelskelse. Om arbejdsløshed og dyr karriere. Om forholdet mellem mennesker. Om dødslængsel og terapiforløb. Og om, hvordan og hvorfor jeg efter tolv år som aerobic- og fitnessinstruktør og kostvejleder stadig selv kunne lide af spiseforstyrrelser.

    "Sjælehunger" er heldigvis også historien om, hvordan jeg i sidste ende sejrstriumferende kunne svinge mit samuraisværd og halshugge den sultne drage i mit indre, så jeg kunne komme videre i mit liv på en meningsfuld måde hvor jeg ikke længere behøver at bekymre mig om, hvad jeg må spise eller ej.

    Endelig er "Sjælehunger" en hyldest til den holistiske tankegang: "Helheden - ikke helhedens dele - er det afgørende".

    Bagerst i bogen findes et appendiks med faktuelle oplysninger om en række fysiologiske emner, jeg tangerer undervejs i beretningen. Således kan den interesserede finde uddybende informationer om blandt andet konsekvenser af spiseforstyrrelser; om sund kost; om motion; om slankekure og om fedtcellernes betydning for evnen til at tabe sig.

    Af hensyn til de involverede er visse navne og ydre identiteter og rammer ændret, ligesom figuren Katrine er fiktiv. Hun er bygget over fire veninder, som til sammen har skænket mig de oplevelser, der var væsentlige for beretningen. Ind imellem har jeg redigeret i handlingen og klippet personer (og til disse knyttede omstændigheder) ud, som var til stede under de faktiske begivenheder, men som ikke har haft relevans for denne historie. Enkelte steder har jeg af samme årsag skrevet flere hændelser sammen til én. Visse scener og forløb kan derfor forekomme amputerede for de, der erindrer slagets gang.

    Ordet "gjerrildboerne" dækker over folk fra både Gjerrild og de omkringliggende småbyer; over folk, hvis børn gik på Gjerrild Skole.




    EDIT/12. oktober 2018:

    Her kommer Bente Marias egen anmeldelse af hendes bog fra hjemmesiden Holistiskhelse.dk
    Det er mange år siden, at Bente Marias Holistiskhelse.dk lukkede og findes ikke længere på webadressen. Men på Internettet kan man rejse tilbage i tiden, til Nettets største arkiv Wayback Machine, hvor Holistiskhelse's 2007-versionen fortsat kan besøges.

    Vær blot opmærksom på, at de arkiverede sites åbner langsommere end vi er vant til i dag, og at de heller ikke er 'mobilvenlige' eller 'responsive', hvorfor man får mest ud af at besøge disse arkiverede webadresser fra PC'er, fremfor mobiltelefoner eller tablets.
    Sidst redigeret af admin : 12-10-18 kl. 13:20 Årsag: edit

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Standard Re: 'Sjælehunger' af Bente Maria Ostenfeld-Rosenthal




    Indholdsfortegnelse:

    Første del
    Bare jeg var en anden

    1. Ved Svalebøgen
    2. Min far, Valdemar Atterdag
    3. Har I Hare Krishna-munke derhjemme?
    4. Jeg ville ønske, jeg hed Jensen
    5. Pikantost, havregrynskugler og pasta med ketchup
    6. "Hun finder aldrig en mand, når hun er så tyk"
    7. Elektrokost
    8. Mod slap hud og løst bindevæv
    9. Norten
    10. Naturfolk har altid fastet"

    Anden del
    Det forkerte valg

    11. Drømme er kun drømme
    12. Kolde Baked Beans
    13. Stidenterbrød på tilbud
    14. "Tina Turners arme er trænede"
    15. "Hun tabte 8 kilo på hotdogs og is"
    16. ...og de sidste fire.... tre... to...og den sidste...
    17. Body Tequila
    18. Til Djævleøen
    19. Latexglaserede Fitnessprincesser
    20. Hul på halsen
    21. Den solariebrune overflade
    22. Nattog til Aalborg

    Tredje del
    Lånt selvværd

    23. "Er det sådan, man skal have det i et parforhold?"
    24. Jens
    25. Ikke den eneste ene
    26. "Jeg har brug for at finde mig selv"
    27. Lykkelig?
    28. "Jeg er chef, du er bare i jobtilbud"
    29. Så røg min fod
    30. Susan Powter, Anne Larsen og jeg
    31. "Hvad er en tekstforfatter?"
    32. Glamour og krøllede hjerner
    33. ngenting indeni

    Fjerde del
    Ind i mørket - ud i lyset

    34. Jonas, min tidstvilling
    35. På kanten af havet - og ud i køkkenet om natten
    36. "Hvor ligger de døde mennesker?"
    37. "Jeg skal føde i oktober"
    38. "Hvad ville der ske ved det?" spurgte min psykolog
    39. Selvtillid og selvværd
    40. "Tror du på, at man har en sjæl?"
    41. Hvordan bearbejder man?
    42. De troede vel, jeg var psykotisk
    43. Et bål nede i gården
    44. Sjælen er
    45. Drømme dør aldrig
    46. En rosenkvarts på hovedet
    47. "Hun siger, jeg kan skrive"
    48. Stjernehimlen over mig

    Appendiks

    1. Fedtcellers betydning for vægttab, fedme og følgesygdomme
    2. Konsekvenser af faste og ekstreme lavkaloriediæter
    3. Derfor virker slankekure ikke
    4. Konsekvenser af bulimi og anoreksi
    5. Om sund motion
    6. Om sund kost

    Kilder

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,811

    Icon_33 Breve fra Bente Maria


    Magisk Midsommer

    Så snart det er... lige om lidt... næste lørdag er det midsommer…. hvor urter og kildespring er fulde af hemmelig kraft… og naturens frugtbarhed på sit højeste.

    Så vil vi fred her til lands… og dækker op med markblomster, duge af hør og sølvkandelabre i tusmørket…drikker perlende vin og synger og danser, mens gnisterne springer fra Skt. Hans' flammende bål. Vi fester glade og gerne i den lyse sommernat….mens heksen, der er bundet på bålet… lider en langsom og pinefuld død. Ak og vé…. og hvorfor? Fra gammel tid troede man, at "vild ild", eller helt nyslået ild, ved midsommer kunne helbrede sygdom og standse epidemier. Siden mente man, at ilden også kunne holde trolddom fra døren. Og senere igen, at de blussende bål tillige kunne forhindre, at hekse og andre onde skabninger skulle holde hvil ved huse og hytter, når de grumme væsner var på vej til sabbat i Bloksbjerg. I dag har vi taget skridtet fuldt ud; vi forhindrer ikke længere heksene i at hvile hos os….men brænder dem af med det samme! Og vi skulle bare vide: For magien har sin fuldgode forklaring, og heksene noget at have deres trolddom i: Når datidens "hekse" skræmte livet af lægmand med urter så virksomme, at de forekom som det rene kogleri, har det sin naturlige årsag: Solens lys kalder energien (via noget så gådefuldt som fotosyntesen) frem i alskens urter og planter. Men solens varme har også et udtærende efterspil på både blomster, stængler og blade. Et efterspil, som fuldmånens kølige lys slet ikke kender til. Fuldmånen nøjes blot med at kalde energien frem…. så planter og urter står så saft- og kraftfulde i den sølvhvide nat, at sarte sjæle måske bliver skræmt. De lyse nætter omkring Skt. Hans bestyrker blot foreteelsen. Så naturligvis var det i de blide midsommernætter, at kloge koner færdedes i skove, krat og hegn for at høste lægende urter under fuldmånens lys. Og selvfølgelig var godtfolk og røvere bange for de magtfulde kvinder, der allerede i tidernes morgen vidste besked med naturens helbredende trylleri…. Resten er historie… Lørdag fejrer jeg midsommeren med en tur ud i naturen og en dyb meditation i en gruppe af ligesindede. Og siden vil jeg lade månehvid vin flyde gavmildt i glassene, mens jeg tænder stearinlys i natten og ser min kæreste dybt i øjnene. Da vil jeg takke for livet, for kærligheden og sommeren - og sende en hengiven tanke til alle de medsøstre, der i sin tid måtte lade livet….i angsten for det ukendtes navn.

    God og magisk midsommer

    Kærligst, Bente Maria





    "Så er det ved de tider, hvor gulvet er koldt hver morgen, når vi står ooooop…"

    Sådan sang Trille engang i 70'erne. Men med min ca. 12-årige hjerne begreb jeg ikke, at sangen vist var metafor for noget andet. Jeg syntes bare, at det lød hyggeligt. For jeg er et rigtigt efterårsmenneske:
    Hyggelige efterår! Med fornemmelsen af lun omsorg, når jeg pakker mig blødt og behageligt ind i tykke uldtrøjer og vamsede sokker. Når jeg krøller mig sammen i sofaen under et stort tæppe, mens jeg ser "Desperate Housewives" og drikker skoldhed te. Eller når jeg falder i søvn til lyden af byens velkendte åndedrag og vindens tuden i ruderne. Farverige efterår! Med sødmefulde søndage under en høj, blå himmel, bronzegyldne skove og kølig, glasklar luft, mens jeg måske leder efter spiselige svampe til en dampende suppe. Smukke efterår! Med lange læseaftener under en tidlig stjernehimmel, der varsler frostglitrende vintermåneder og klart vejr igen i morgen. Skønne efterår! Hvor jeg skutter mig i kulden og glæder mig, fordi det er så såre livsaligt at tænde tusind levende lys i vinduerne… og i mine allernærmestes hjerter.

    Hmmm….!

    Andre har måske lidt sværere ved at se charmen i stiv kuling og skomagerregn lige lukt ind i ansigtet, når man strider sig tappert frem gennem kulsorte morgener, hvor månen endnu står højt på himlen. Især fordi efteråret også er en travl tid. Det er nemlig højsæson for mange brancher - og der er travlt derude i det pulserende samfund, hvor det koster tid at pakke sig ud af sine Michelin-mand lignende gevandter, mens chefen står og tripper utålmodigt. Og SUK - ikke nok med, at der er rasende travlt på jobbet! Næh, hvis man gerne vil være lidt kulturel (og det er man jo næsten nødt til, hvis man vil være noget ved musikken) eller rette op på en lidt for fyldig sommerfigur, er efteråret jo også så ubekvemt fyldt med aftenskolernes spraglede buket af tilbud om intellektuel føde og motionscentrenes ditto om nok en svedetur i spinninglokalet. På 4 niveauer, hvor almindelige dødelige har svært ved at følge med på bare det laveste.…. Så giver tiden i sofaen med Desperate Housewives måske ikke længere anledning til hygge. Men til dårlig samvittighed? Og endnu mere stress? (Og for at det ikke skal være løgn, så er det også snart jul!)

    Måske skulle du tage al virakken i opløbet. Modvirke stress og jag - og samle nye kræfter til den mørke tid? Der er masser af selvforkælelse at gribe til: Hvad med en gang healing eller en aromaterapi-session?

    Du kan også sætte lørdag eftermiddag af til en tur i skoven. Og tag nu afsted, hvad end solen stråler, eller det pisker ned i stride strømme; du skal bare klæde dig ordentligt på til det. Du vil føle dig som et nyt menneske efter et par timer i Guds vidunderlige natur....

    ...især, hvis du i forvejen har bagt de mest himmelske brownies, der findes i verden. Og som venter på dig, når du vender rødkindet og vitaliseret tilbage til dine varme stuer. Du får en opskrift til formålet her - det er Nigella Lawsons - hende den yppige enghlænderinde der på én eller anden måde altid formår at gøre madlavning til noget særdeles sensuelt og kropsligt... selv har jeg gået en del ture i skoven på den kvindes bekostning - og jeg kan love dig for, at det er dét værd:

    BROWNIES a la NIGELLA


    375 g mørk chokolade af god kvalitet 375 usaltet smør, blødgjort 1 tsk vaniljeekstrakt
    6 æg
    350 g sukker
    1 tsk salt
    225 g mel
    250 g små hvide chokoladeknapper eller hakket hvid chokolade
    form ca. 33x23x5,5 cm
    lidt flormelis til pynt


    Forvarm ovnen til 180 grader. Smør formen. Smelt smørret og den mørke chokolade i en tykbundet gryde. Pisk æg, sukker og vaniljeekstrakt sammen i en kande.
    Bland mel og salt i en skål.
    Når chokoladen og smørret er smeltet, skal det køle lidt af. Så piskes æg og sukker i og derefter melet.
    Vend den hvide chokolade i. Rør det godt sammen og fyld det i formen. Bag brownierne i ca. 25 min. Toppen skal være lysebrun, men de skal være tunge og klæge indeni. Husk, at de bager videre, mens de køler af.
    Pynt med flormelis drysset gennem en si, før de serveres.

    Skal vi så gå helt amok? Så prøv denne rødvinstoddy til - opskriften har jeg fået af min smukke niece Miriam, der er den dygtigste amatør-kok, jeg kender. (Og jeg kender en del)

    Til 4 personer:

    1 flaske rødvin
    1 ren appelsin i skiver
    1 ren citron i skiver
    1 dl god rom
    4-6 spsk farin
    1 stang kanel
    korn fra 1 vanillestang


    Fremgangsmåde er ret nem: Det hele lunes i en gryde (må ikke koge), sigtes og serveres rygende varm.

    De varmeste efterårshilsner
    Bente Maria

    PS. Ved du, hvad "Desperate Housewives" hedder på norsk? "Frustrerte Fruer" - prøv at sige det for dig selv med rulle-r og norsk accent.




    Snekrystaller, stjerneglimt og strålende lys i mørket

    I morgen er det 1. december. Jeg glæder mig. For da har kæresten og jeg planlagt en fridag med god tid til at nyde hinanden og tanken om alle de hyggelige gøremål, som december er fuld af.

    Jeg kan ligeså godt sige det med det samme: Jeg er et julemenneske. Jeg har flere gange nægtet at støtte ”Nissernes Befrielsesfront”, og når jeg (ofte) møder argumentet: ”Julen er blevet alt for kommerciel, overfladisk, forbrugerorienteret og fuld af familietraumer” eller hvad folk nu går rundt og skumler over, siger jeg: ”Jamen, så god rejse til Galapagos. Vi ses i januar”.

    Jeg tænker, at julen er, hvad man selv gør den til. For mig betyder den lys, glæde, varme, hygge, nærhed… og taknemmelighed og håb.

    Lige fra bladene falder af træerne og efterlader sorte, nøgne stammer i strid efterårsstorm og riv-rav-rusk-regn, ser jeg frem til alle lysene, der tændes fra stort set starten af november. Både i byen, hvor lyskæderne stråler og giver glød til vintermørket og langt ude på det forblæste opland, hvor selv få og små lys kan ses på lang afstand. Og det er ikke bare vinteren, der lyses op. Det er også mit indre. Hver eneste dag i juletiden glæder jeg mig over den varme, som alle lysene tænder i mig.

    Udenfor mit vindue sner det faktisk lige nu. Sådan en tirsdag eftermiddag her sidst i november. Jeg kigger ud, og nyder synet af de små, dansende snekrystaller, der ikke ved, om de vil op eller ned, men som blinker og glitrer i skæret fra stearinlysene i min vindueskarm. Snart får jeg besøg af en god ven. Jeg har allerede stillet et par skåle med figner og daler frem… og husket at finde mine fineste krystalglas til den krydrede vin. For hvis ikke i juletiden, hvor venner og familie samles og nyder nærheden og freden, der sænker sig i takt med sneen udenfor, hvornår skulle jeg så bruge mine krystalglas?

    Jeg holder meget af julehyggen. Af duften af gran, som er hentet med ind i stuen på min ikke særligt kunstfærdigt udførte adventskrans. Men som minder mig om skovturene med min mor, når vi i fordums tid skulle ud og hente grønt til julekrybben. Jeg holder af smil, der er lige så runde som mine vanillekranse (det vil sige solide og virkelig velmente), af hvisken og tisken i krogene, når snakken går om bløde eller hårde pakker. Af forventningen og frosten i næseborene – og af midnatsblå i himmelbuen allerede klokken fire om eftermiddagen.

    Og jeg holder af stjernerne. Altid. Men særligt ved juletid og særligt et år, hvor jeg for alvor opdagede, hvad julen betød for mig:

    Det var det første år, jeg fejrede jul med min Jens. Vi havde tilbragt juleaften sammen med hans familie, der bor langt ude på landet. Og vi var både glade og trætte, da vi stod af det sidste tog til Aalborg…. Der var så mørkt, der på stationen… og alt for koldt til min ikke specielt fornuftige vinterfrakke. Så vi skyndte os at gå hjemad. På vejen kom vi forbi Vor Frue Kirke. Dér standsede vi op… helt automatisk… under den iskolde, men stjernebestrøede vinternat... og lyttede efter. For inde i kirken sang de ”Dejlig er Jorden”. Det lød ret smukt.

    Mens jeg stod der, tænkte jeg på historien om De tre Vise Mænd, der af stjernen blev ledt langt pokker i vold ud hvor fårehyrderne har hjemme. Bare for at finde et spædbarn. Som godt nok var et lidt specielt spædbarn. Ét, der skulle skabe fred på Jorden. ”Fred over Jorden, menneske fryd dig” lød det derinde fra.

    Da tænkte jeg, at juleevangeliet ligesom alt andet i den slags skrifter skal opfattes symbolsk. Og at netop denne historie handler om, at uanset hvor mørkt, trist, koldt og svært det hele ser ud… så er det aldrig for trist eller koldt til at tænde et lille lys i mørket. Et håb om bedre tider. Et håb om fred. Ikke blot håb om fred mellem stridende lande langt borte. Men også håb om fred mellem kulturer, familier, venner eller kolleger, der måske er på kant med hinanden. Og fred med os selv i vores indre.

    Det tænker jeg på hvert år. At julen er et symbol på lyset… og på håbet om fred. Og det er med den tanke, at jeg i dyb taknemmelighed glæder mig til at tage fat på alle julens snekrystaller, stjerneblink og strålende lys i mørket.

    Glædelig december fra
    Bente Maria





    For travlt til naturen?

    Det er et par morgener siden. Jeg sad fredeligt ved min PC og drak min stærke, sorte te med mælk, mens jeg læste Politikens net-nyheder. Dén morgen var maj både sød og mild, og solen faldt blidt og skråt ind ad mit vindue. Måske en anelse patetisk - men jeg sad faktisk her inde midt i Aalborg og følte mig i pagt med naturen. Derfor var følgende overskrift næsten ikke til at tro: "Kvinder dropper naturlig cyklus". Hvad? Jeg læste nærmere. Og fandt ud af, at det handlede om menstruation. Og om hormoner. Og om den travle hverdag. "Stadig flere kvinder springer menstruationen over i måneder eller hele år, fordi blødninger ikke passer ind i deres travle hverdag", stod der. Tak ska' vi ellers ha'! Hvor må de kvinder have travlt!
    Jeg sidder her og spekulerer over, hvad det egentlig er, at menstruation forhindrer kvinder i? Det kan ikke være at gå på arbejde? For det kan godt lade sig gøre, ved jeg. Det kan heller ikke være, fordi de travle kvinder skal i svømmehallen, for selv elitesvømmer-kvinder har da vist aldrig sprunget deres træning over blot en enkelt dag på grund af det røde flag? Ligesom hverken strandture, korte nederdele eller ridebanespringning synes at blive generet alvorligt af den månedlige cyklus… Heller ikke sex er der da lukket for…mig bekendt…skønt der naturligvis kan være visse former for vældig avanceret erotisk tidsfordriv, som muligvis må udskydes de par dage, menstruationen varer…? Eller hvad? Hmmm…. Jeg tænkte og tænkte og kom til sidst til dén konklusion, at det må være de par sekunder, det tager at skifte menstruationsbeskyttelse, som visse af mine medsøstre ikke har tid til! Nej, hvor må de kvinder have travlt. Og hvor må de være vigtige ude i samfundet! Jeg sidder her og bliver helt imponeret!

    Omvendt tænker jeg også over, hvordan det mon går, når man ændrer de mekanismer, som naturen har indrettet på sin helt egen utjekkede måde. Hvordan ville det mon gå, hvis vi mennesker fandt ud af, at tidevandet var upraktisk - og vi derfor besluttede os for at ophæve månens tiltrækningskraft? Eller hvad med årstiderne? Hvis vi nu bestemte os for ikke at have tid til at holde vinter? Hvordan mon det ville påvirke dyre- og planteliv - for slet ikke at tale om al den ultraviolette stråling, som ville plaske ned over os dagligt, på grund af den konstante sommer? Eller hvad med de travle kvinders brystvæv? Hvordan mon det bliver påvirket af de hormonforskydelser, som den "evige p-pille" måske vil forårsage? Hvad med fertiliteten? Og kvinders aldringsproces? Knogleskørhed og livmoderhalskræft? Jeg spørger bare…?

    Nu står solen lidt højere på himlen. På trods af begrebet sommertid er der da heldigvis ikke nogen, der vil ændre markant på solens bevægelse hen over himlen. Ikke endnu, i hvert fald. Jeg kigger ud ad vinduet og mærker lidt uro i benene; jeg skal snart ud på min daglige spadseretur - og glæder mig faktisk over, at mit behov for frisk luft lige præcis falder sammen med det tidspunkt, hvor solen står i Zenit. Det er dog intet imod den glæde, hvormed jeg betragter det faktum, at jeg ikke har - og aldrig får - for travlt til at have menstruation.

    Kærligst,
    Bente Maria





    Solstrejf og Sjælehunger

    Den 20. april udkom min bog, Sjælehunger. Og dagen efter gik Solen ind i den stabile, tålmodige og jordnære Tyrs tegn. Heldigvis for mig! For dét at skrive og udgive en bog er en gammel livsdrøm, der langt om længe er gået i opfyldelse for mig. Hvilket selvfølgelig gør mig glad og stolt….men også ængstelig, forventningsfuld og utålmodig…for hvordan bliver Sjælehungers videre færd ud på verdenshavene - efter jomfrurejsen her på min trygge og hjemlige skærm?

    I dette spørgsmål tager jeg med taknemmelighed imod Tyrens energier: Ro - og en sanselig tilfredshed ved naturens milde frodighed, der netop nu vælder farvestrålende frem af jorden, træerne, blomsterne og himlen. Ligesom jeg glædes over Tyrens hersker, planeten Venus, som gavmildt drysser kunst, skønhed, charme - og økonomisk sans, ikke mindst - ned over måneden maj. Ikke noget dårligt farvand at søsætte Sjælehunger i…..mens jeg selv på bedste Tyremanér vil læne mig tilbage og hæmningsløst nyde, at drømmen om Sjælehunger og lune solstrejf endelig er en realitet.

    Kærligst,
    Bente Maria
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind