Dagens gruk
Hej Piger

Efter et Musse har bragt Piet Hein tilbage til mine cirkler - er det gået op for mig, at der findes intet, som i den grad kan bringe tingene i relief - som netop grukkene....

Derfor vil jeg foreslå, at herinde på grukkets eget forum bringer vi et gruk hver dag eller af og til - som personligt udtrykker hvordan vi hver især har det med den pågældende dag - eller noget helt andet. Der er ingen grænser at overholde og ingen krav at leve op til - undtagen altså - selve grukket.

Om lidt er jeg smuttet til boghandleren, støver hylderne for Piet Hein og kan begynde at bidrage med noget godt hen ad vejen.

Bemærk, at det vil nok være bedst, at skrive hver et gruk i hver sin tråd og kommentere hver for sig. Hvis man "kommenterer" med et andet gruk - kan man lige så godt anbringe den samtidigt i sin egen tråd alligevel. På denne måde kan vi altid finde frem til alle gruk - uden at skulle bladre endeløst igennem alle indlæg.

Rigtig mange tak for ideen - Musse

Citer Oprindeligt indsendt af Piet Heins hjemmeside
Født og opvokset i et hjem, hvor kendte forfattere, politikere og kunstmalere havde deres gang faldt det ikke unaturligt for en lille dreng som Piet Hein at udtrykke sig lyrisk. I breve til sin mor, fra 20erne og 30 erne, finder vi idag de spirer han lagde til grund for sit forfatterskab.

Piet Hein startede med længere digte, stærkt inspireret af Johs. V Jensen som var ven af den Heinske familie, men slog senere over i sin helt egen form, de verdenskendte Gruk. Som en anmelder siden har sagt var grukkene, "Piet Heins gave til menneskene".

Grukkene så dagens lys første gang i Politiken d 14 april 1940. De blev modtaget med begejstring af det danske folk og kom herefter dagligt i Politikens klumme At Tænke Sig.

I 1943 måtte Piet Hein "gå under jorden", hans forfatterskab var medvirkende årsag hertil. Piet Hein rejste til Argentina, men der udkom stadig gruksamlinger hos Politikens forlag.

Hvad betyder gruk? Johs. V Jensen sagde engang " det er fra agerhønen, han har fårt gruk" andre igen, det måtte være en sammentrækning af ordene grin og suk. Han selv mente, at han havde grebet ordet i luften ...

På engelsk fik de navnet grooks, og af dem findes der ca 500. Grukkene er oversat til alverdens sprog, de sidste nye samlinger er udkommet på svensk og polsk. Digtene har aldrig slået igennem på samme måde som grukkene gjorde.

Piet Hein startede allerede i barndomen med, at digte. Lejlighedsdigte til fester for venner og familie, eller til mere seriøse arrangementer på Metropolitanskolen. I digtningen afslører Piet Hein sin kærlighed til naturvidenskaben og sin begrejstring for simple naturlige ting. Op gennem 1950-70 erne har Piet Hein skrevet en del "lejlihedsdigte" prologer til firmaer og foreninger m.m.
http://mail.piethein.com/usr/piethein/Homepag2.nsf

Bøger af Piet Hein.....
....kan købes her: http://www.e-boghandel.dk/author.asp?id=37207

God og pålidelig boghandel! (Spørg bare Sally og....mig)