Side 2 af 2 Første 12
Viser resultater 11 til 17 af 17
  1. #11
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Joanna

    Jeg siger som Linda, at det er spændende at få disse vidnesbyrd fra "den anden side".

    Jeg har aldrig oplevet den slags ting personligt...

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  2. #12
    Guest avatar
    Helle Gæst

    Standard

    Hej!

    Jeg hedder Helle, og det er første gang jeg skriver på siden her, som jeg er blevet gjort opmærksom på af nogen, som kender stedet. Oplevelser, der ikke kan forklares er også en del af mit liv, og har altid været det. Jeg vil gerne fortælle bare een af disse. Jeg arbejder på et museum, i en gammel Johanitterklosterbygning, et smukt og særpræget sted, hvor man nogen gange føler at der bliver pustet en i nakken!

    Forrige vinter skete der det, at jeg opdagede, at jeg blev kigget på hver gang jeg befandt mig alene i kælderetagen, hvor vores butik ligger. Da jeg kendte fornemmelsen valgte jeg at reagere som om det her var helt naturligt, og jeg sagde "Hej" til den ånd jeg fornemmede. Og så var der kontakt! Han var en munk, fra før reformationen i 1536, og han var meget nysgerrig, og forstod ikke rigtig hvad jeg lavede. Jeg fortalte ham at vores butik skulle tjene penge ind, som kunne hjælpe museets drift, og at jeg godt vidste at han kendte til at tjene penge (Johanitterordenen havde meget forstand på forretninger og var stenrige - dengang) Igen spurgte han mig, hvad jeg gjorde der, og jeg måtte forklare ham at jeg hørte til klosteret, for "idag" var flere hundrede år efter hans tid! Det kunne han ikke forstå, og han blev meget forbavset, da jeg fortalte ham, at tiden var gået, og han egentlig var død og burde gå videre, ind i den evighed, vi kommer fra!

    Jeg fortalte ham at han skulle se efter lyset, og at den Gud, han havde troet på ville tage imod ham igen! Og efter den dag forsvandt han. Jeg kom til at savne min munk, han havde altid vist sig kun til en bestemt døråbning, nysgerrig og meget tit samtidig med at nogle jernpander, der hang på væggen begyndte at klirre og rasle. Det gør de heller ikke mere.

    Jeg har ikke fortalt det til nogen på arbejdet, for ikke at lyde som en overspændt hysterisk kvinde i deres ører. Den eneste arbejdskammerat, jeg gerne ville fortælle det til, ved det i forvejen. Han var også en af mine bedste venner, der lige var død, 48 år gammel. Han havde været hos mig flere gange, trøstet mig, da jeg fik chokket over hans død og havde været der i svære stunder, akkurat som da han levede. Mens jeg talte med min munk, følte jeg tydeligt hans nærvær bag ved mig, han var sikkert kommet for at se, hvad jeg nu havde gang i!

    Min ven og jeg havde tit skændtes om, om der var noget på den anden side eller ej, og han var blevet vred over at jeg holdt stædigt fast i mit og sagde engang: Jeg gider ikke at når jeg dør så kommer du og siger "Hvad sagde jeg!!!" - fordi jeg lever videre - men selvom det var en tragedie at han døde så ung og pludseligt, så, godt at jeg fik ret! Jeg tror på reinkarnation - vi skal alle den vej - heldigvis!
    Så måske møder jeg både min kære ven og min johanittermunk igen!

    Så her for nylig var jeg med på en rundvisning, for at lære mere om klosteret og museet - og det gjorde jeg. Jeg vidste det egentligt godt, men havde aldrig tænkt nærmere over det. Som sagt gik munken altid kun til døråbningen ind til butikken og ikke længere. Nu forstår jeg jo hvorfor! Den fløj, som butikken ligger i er bygget et par hundrede år senere end da munken levede!

    Angående det, at blive bange for ånderne - jeg har været ved at sk.... i bukserne af skræk - undskyld udtrykket - før i tiden. Men jeg har fået forståelse for, at man ikke kan tiltrække frygt"elige" ting, uden at være bange først, for lige tiltrækker lige. Sender man frygt ud kommer frygt til en, sender man tristhed ud kommer alt det triste og klister sig fast til en, sender man en følelse af at være i tryghed ud, kommer trygheden til en, og sender man glæde ud, kommer glædelige ting til en. Sender man nysgarrighed efter det overnaturlige, kommer det til en! tror man ikke på det, holder det sig væk! Derfor har dem, der frygter grund til at frygte, (på den måde at oplevelser kan forskrække dem - IKKE gøre skade (hvis det er ånder det handler om) - mens dem der ikke frygter - heller ikke har grund til det! Sådan virker universet, har jeg læst i mange gode bøger efterhånden, og jeg tror faktisk på det!

    Kærlig Hilsen
    Helle

  3. #13
    Registreringsdato
    Apr 2005
    Lokation
    Et sted i verden
    Alder
    64
    Indlæg
    1,883

    Standard

    Kære Helle

    Det lyder jo faktisk så lige til, dine betragtninger om angst, nysgerrighed, glæde o.s.v. - der har vi måske forklaringen på, at jeg aldrig har været ude for noget lignende - måske tror jeg ikke nok på det!

    Jeg ville ellers frygteligt gerne i kontakt med min afdøde far, men det er jeg så alligevel somme tider i mine drømme...

    Tak for et godt indlæg!

    KH
    Sally
    Carpe Diem

  4. #14
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Kære Helle

    Tak for din beretning som jeg læste med stor interesse og fornøjelse.
    Ja, du har helt ret, man skal være bevidst om hvad man vil i kontakt med, når
    man arbejder med åndekontakt.
    Kærlig hilsen
    Joanna Sol

  5. #15
    Guest avatar
    Dinah Gæst

    Standard

    Kæreste Helle

    Hvor blev jeg glad, da jeg så, at du har været på besøg!

    Dine oplevelser fra museet er meget interessante at læse!
    Og dine betragtninger kan jeg sagtens leve mig ind i - og forstå!

    Håber at du vender tilbage - også på de andre tråde!

    Kærlig hilsen
    Linda

  6. #16
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    ADVARSLEN

    I april 2003 var min kone og jeg i Spanien for at besøge nogle venner, der boede i Las Lomas de Mijas. En aften spiste vi til aften i en resturant i byen Fuengirola. Indehaveren, en græker, har den skik, at når gæsterne har spist og derefter drukket deres kaffe, kom han hen til deres bord og "spåede" de forskellige ved bordet, ved at læse i deres kaffegrums.

    Da han havde kigget lidt i min kop, fortalte han, at jeg havde to hjælpere, en mand og en kvinde. Kvinden var afdød nær familie, manden havde været udsat for en ildebrand. Jeg har senere, efter at været kommet tilbage til Danmark, fået det bekræftet.
    Desuden sagde han:"Du skal passe på ikke at miste dit ene ben ".

    Jeg tænkte at det var bare noget han sagde, for jeg kunne jo se, at kaffegrumset i koppen lignede en mand, der havde mistet sit ene ben. Jeg har dog siden, ind i mellem, tænkt på mit ben.

    I april 2004 eksakt på årsdagen for ovennævnte resturantbesøg, skete der følgende:
    Jeg vågnede en nat og så en kvinde,et kort øjeblik, stå ved siden af min seng. Jeg tænkte ikke nærmere over dette. Et par dage senere ville vores hund ikke ud i gangen, det var ikke til at få den der ud, den løb ind og gemte sig under bordet hver gang vi prøvede.
    Vi var klar over at der var et elle andet i gangen. Så vi sendte bud efter en clariovant. Vedkommen kom i kontakt med den sjæl, der var i gangen.

    Det viste sig at være min moster, hun berettede, via den clariovante. At jeg var svær at få kontakt til, så hun havde været nød til at skræmme hunden. Hun gav ligeledes nogle detaljer, som vi kunne genkende min moster på.
    Hun fortalte derefter:" At jeg skulle passe på mit ben og at jeg ikke altid hørte efter". Desuden lovede hun ikke at skræmme hunden hvis hun igen kom på besøg.

    Jeg tager nu advarslerne alvorligt. Men der var ingen oplysninger om hvordan, der kunne ske noget. Så jeg prøvede en aften, et par dage senere, at spørge til det. Om natten havde jeg en drøm om en traktorulykke, så nu jeg passer ekstra på, når jeg arbejder med traktoren.

    Det skal lige bemærkes, at den clariovante ikke kendte til oplevelsen i Spanien.

    erling

  7. #17
    Guest avatar
    Joanna Gæst

    Standard

    Dukken

    Jeg har en datter, vi kan kalde hende Lone. Hun boede for nogle år siden alene i en lejlighed i København. En dag da hun besøgte en kvindekongres, kom hun forbi en bod hvor der stod en neger kvinde og solgte dukker og træfigurer, kvinde kaldte på hende og sagde at hun havde en dukke til hende. Lone ville ikke have nogen dukke, men gik alligevel hen til negerkvinden købte dukken og tog den med hjem. Dukken blev sat på reolen i hendes stue.
    En dag da Lone fik besøg af en veninde (som er læge), de skulle sammen læse til en prøve.. Veninden kom ind i stuen satte sig i sofaen, bliver så utilpas og får så øje på dukken. Og siger så til Lone: ” Den dukke må du fjerne med det samme, ellers går jeg, jeg kan slet ikke holde ud at være her, hvis den ikke kommer ud af stuen”. Lone tog dukken og smed den i affaldsskakten.
    Der skete efterfølgende at Lone blev syg, fik tvangstanker af forskellig grader og endte så på et hospital og fik diagnosen ”skizofren”. Lone kom under behandling med forskellige mediciner og på et tidspunkt var der tale om elektrochok.
    Lone blev udskrevet og flyttede til bofællesskab, hvor man så hjælpe hende i gang igen. Lone ændrede sig, hun blev sløv og fysisk blev hun blevet meget kraftig. Dette skyldes bivirkninger af den medicin hun var nød til at tage hver dag. Senere fik Lone invalidepension og flyttede til egen lejlighed.
    Nogen tid senere ser jeg i Fjernsynet en udsendelse med Harald. Jeg kontaktede ham og forklarer om Lone, han siger det skal hun ikke leve med, kom herover med hende. Det ville Lone ikke, efter at hun havde talt det igennem med den læge hun har kontakt til. Harald og Kate skulle til Sjælland i løbet af sommeren og ville så komme her forbi, hvis Lone så ville være her det ville hun så gerne. De besøgte os og Harald og Kate kunne straks se at Lone var besat, efter at vi havde siddet og snakket i en times tid, gik Harald i gang med at bortjagede en stor kraftig negerkvinde, der havde taget ophold i hende.
    Der skete så det efter Harald og Kate har været her, er det kun gået fremad med Lone. I dag er Lone, ved at trappe sig ud af medicinen i samråd med sin læge og har fået sit gamle livsmod tilbage.
    Jeg mener at det var negerkvinden fra kvindekongressen der har besat Lone, ved hjælp af dukken.
    En stor tak til Harald og Kate.
    021015-1

Side 2 af 2 Første 12

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind