I denne tråd vil jeg fortælle små glimt fra bylivet i Gambia


Gambia er Afrikas mindste land, på størrelse med det halve af Jylland. Der bor lidt over en million mennesker i landet, heraf er mange flygtninge fra andre vest afrikanske lande. Store dele af vest Afrika har gennem de sidste 20 - 25 år været plaget af krige, især borgerkrige. Gambia er et fredeligt land, fattigt og meget "bagud" i forhold til mange andre lande i Afrika. Dette skyldes hovedsageligt den regering, og ikke mindst præsident der sad ved magten i ca. 30 år, (ikke valgt ved demokratisk afstemning, men med støtte fra England (den tidligere koloniherre) Som sidebemærkning til dette kan tilføjes at slaveriet i Gambia først ophørte i 1906, og Gambia blev ”selvstændigt” i 1968…
Da jeg startede med at rejse til Gambia for ca. 13 år siden, fandtes der ikke én avis i landet, ingen radiostationer, intet tv, stort set ingen skolegang, 90% af befolkningen var analfabeter. Gambias befolkning var med englændernes velsignelse holdt nede på et plan af uvidenhed og fattigdom, som var/er intet mindre end en skandale…

For ca. 11 år siden - (jeg var i Gambia på dette tidspunkt) - kom en ny præsident til magten ved militærkup. Ikke at jeg på nogen måde støtter militærkup… men som stort set alle gambianere sagde dengang…intet kan blive dårligere, det kan kun blive bedre…
Det var nok verdens fredeligste militærkup, ingen civile blev såret eller dræbt, ”kun” 3 soldater mistede livet under kuppet. Den nye præsident af Gambia viste sig at være en general, udsendt til Nigeria som lejesoldat (der findes kun lejesoldater i Gambia, der er ingen militærtjeneste for civilbefolkning) - denne general og mange andre soldater fra Gambia havde kæmpet i en krig i Nigeria uden at få deres løn i 9 måneder. Disse soldater var lige hjemvendt og Gambias daværende præsident sad i møde med repræsentanter for den engelske regering ude på havet på en luksusliner. Den ”gamle” præsident fik lov at tage til England, og siden har hans familie fået frit lejde til at rejse ud eller blive i landet. Den forhenværende præsident lever et luksuøst liv den dag i dag i England…
Denne general og nye præsident af Gambia var verdens yngste præsident, kun 29 år gammel. Og er gennem de sidste år blevet en forgangs mand for andre afrikanske lande, for sin udvikling af dette fattige land, visioner for Gambia, og ikke mindst for den demokratiske måde at styre dette land på, han har helt kvittet al hjælp, og især bistandshjælp fra England, og hermed vendt den gamle koloniherre ryggen… Der har været demokratiske valg i Gambia siden 2 år efter han overtog præsident posten, der findes forskellige partier, og politiske grupperinger, men indtil nu er han altid blevet genvalgt…
Der er sket meget på de sidste 10 år, fri skolegang for piger op til 5.klasse, det første gambianske universitet er taget i brug, aviser, tv og radiostationer, bygning af sundheds klinikker og hospitaler, brandstationer, udbygning af veje, og elektricitets værker, bygning af fragtfærger indførelse af skat (også for englændere) - og bekæmpelse af malaria - forbud mod omskærelse af pigebørn og oplysning om svangerskabs forebyggelse og aids. (Dog i landsbyerne inde i landet er der ikke sket den helt store fremgang…) Gambias præsident er muslim, men en ”moderne” muslim, og Gambia er et meget frit land, alle religioner er tilladt, og f.eks. sender den statslige tv station hver søndag gudstjeneste fra en af Gambias kirker, kristne programmer og film med kristen indhold, selvom kun ca. 5% af befolkningen er kristne. Det tror jeg ikke man oplever i andre muslimske lande… For øvrigt forekommer blandede ægteskaber ikke så sjældent, f.eks. er konen muslim og manden kristen.



Her er et billede fra Hovedstaden Banjul. Banjul er en meget lille hovedstad, set med vore øjne - den eneste by i Gambia med trafikskilte, og herfra udgår Gambias asfalterede vej, 15 km er vejstrækningen… Her findes også en rundkørsel, nok den eneste i Gambia, og en statue af præsidenten. Da denne rundkørsel og statue blev opført var befolkningen meget betænkelig, fordi dette monument blev opført ovenpå en meget gammel gravplads. Besynderlige uheld og ulykker der medførte dødsfald opstod under arbejdet med at lave monumentet og museumsbygningen (se næste billede) - men forfædrene tillod åbenbart til sidst disse bygningsværker… i hvert fald står de i hovedstaden Banjul…



Denne bygning er et lille national museum, med en udendørs cafe beliggende på toppen. Der er elevator i bygningen, og det er nok den eneste bygning i Banjul med elevator. Gambianere har ingen ”byggekultur” da det er en befolkning der næsten op til i dag, har boet i små lerhuse eller hytter. Når større byggerier skal udføres er det udenlandsk arbejdskraft der står for byggeriet.
Da dette museum åbnede, var det gratis for alle gambianere de første 14 dage, at besøge det nationale museum beliggende på toppen af bygningen. Dog måtte elevatorerne lukkes efter få dage, fordi alle fandt dem så spændende at der blev kørt op og ned i det uendelige….



Her står jeg oppe i museumsbygningen, og kigger ud over hovedstaden Banjul. Som det kan ses på billedet, er der ikke rigtigt nogle høje bygninger i Banjul, lige med undtagelse af moskeen der ses i midten af billedet.



Her er hovedgaden i Banjul, læg mærke til vejskiltene! Der er ikke så megen trafik, så man går bare på kørebanen, hvis man har lyst til det!



Dette foto er fra Serrekunda, den største by i Gambia, mere folkerig end hovedstaden Banjul. Den asfalterede vej fra hovedstaden går til Banjul havn og lufthavn og ender i Serrekunda , som ligger 15 kilometer fra Banjul. På billedet ses min nevø Kasper og Lester, de skal på indkøb i de små boder og en tur på markedet i Serrekunda.



Her er en af de få kirker der findes i Serrekunda. Befolkningen er jo hovedsageligt muslimsk, men der findes også kristne, især er der mange flygtninge fra andre vest afrikanske lande der benytter disse kirker. Før englænderne kom til Gambia, havde araberne jo brugt den gambianske befolkning som slaver i 100vis af år, og derfor er mange muslimske den dag i dag - da englænderne ”den hvide mand” ”overtog” Gambia forsøgte kristne missionærer at omvende befolkningen til kristendom… derfor findes der kristne gambianere…



I Gambia er næsten alle biler brugte, importeret fra Tyskland eller Sverige. Da bilerne allerede er godt udtjente når de tages i brug i Gambia, ja så kan man roligt regne med at bilen sætter ud stort set dagligt… alle reservedele er også brugte, og de hullede jordveje og klimaet gør også sit til at bilerne ikke holder længe. Heldigvis er der altid mennesker parat til at skubbe bilen hjem, eller til det nærmeste lille værksted.



Æseltransport er mere stabilt end en bil der hele tiden skal skubbes i gang. Her på billedet ses æsler med vogn, som man kan leje til transport. De kan lejes lige ved markedet, måske man har købt nogle sække ris, eller andet der skal med hjem, og så lejer man bare et transportæsel, og aflevere æsel og vogn tilbage næste dag! Smart!



Her er et trist billede fra Serrekunda, regntiden er lige startet, det er selvfølgelig godt for naturen og afgrøden på de små marker. Men her i byen Serrekunda starter en våd og hård tid. Husene er stort set alle utætte, tagene af blikplader, som de ofte forekommende tropiske storme blæser af, læg mærke til stenene der ligger på taget af den grå stengavl. Gambianere er fattige, og mange har ikke penge til at holde husene ved lige…



Her er et foto fra Serrekunda grøntmarked. På grøntmarkedet kan man for små penge købe mange slags grøntsager og frugt. Kvinderne kommer tidligt om morgenen med friske varer, og grøntmarkedet lukker om eftermiddagen. Kvinder der ved salg af f.eks. hjemmedyrkede grøntsager - har ifølge den gambianske tradition, lov til at beholde denne indtægt for sig selv, ægtemanden har intet krav på disse penge, og mange kvinder betaler for børnenes skolegang med ”markedspenge.”



Her er Lester ved frisør. Der findes stort set ingen frisører for kvinder. Kvinderne ordner og fletter hår på hinanden hjemme i familierne. Mændene går til frisør, hvis de altså ikke er kronraget, hvad mange gambianske mænd er, da det er vældig praktisk. Men nogle mænd har som Lester ”dread” eller flettet hår, og det skal jo ordnes og passes. Frisøren har ”franske fletninger” - fletninger der ligger tæt ind til hovedbunden, det er en populær frisure blandt mænd og kvinder.



Her er et lille kig ind hos købmanden. Her kan man købe mange ting på dåse, pulverkaffe og mælk, men også cigaretter, margarine, brød m.m. Der er langt fra rent og hygiejnisk hos de små købmænd - men man lærer at se bort fra dette, dog piller den lille pige i næse, og jeg tænke lidt på hvor denne ”busser” mon endte!!! Denne købmand er muslim, dette kan ses af den lille bedekæde han holder i hånden.